Oversigt over religiøse symboler

Få overblik over de forskellige religiøse symboler. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

12. februar 2009, kl. 8:11

Af Charlotte Taaning Grundholm og Maria Ditlev Rosenvinge

Annonce

Symbol betyder tegn eller identitetsbevis på græsk, og et symbol er et billedligt tegn, der står for noget andet og mere omfattende.

Et symbol kan tjene tre formål:

1. At udtrykke noget, der kun kan forstås af indviede.
2. At fremstille noget, som ikke helt kan udtrykkes direkte.
3. At udsige noget mere, end en bogstavelig fremstilling er i stand til.

Korset er det vigtigste symbol for kristendommen og på kristen tro. Jesus blev korsfæstet og døde på korset, og i kristen sammenhæng ses korset i mere end 200 forskellige æstetiske udformninger.

I kristendommens første tid ville de kristne ikke kendes ved korset, fordi det var for skamfuldt, da det vidnede om nederlag og ydmygelse; men i lyset af troen på Jesu opstandelse bliver korset udtryk for et sejrssymbol: livets sejr over døden, og det symboliserer derfor dødens overvindelse og opstandelsens under.

Korset er da også det mest brugte symbol på kristne kirkegårde, hvor det både symboliserer, at et menneske er død og på samme tid også de efterladtes håb om gensyn med den døde i Paradis: håbet på opstandelse og liv efter døden.

Korset er med sine vandrette og lodrette linjer, der skærer hinanden, også symbol på mødet mellem det himmelske og det jordiske, mellem Gud og mennesker. Den lodrette bjælke symboliserer det himmelske, det guddommelige og det evige; mens den vandrette bjælke symboliserer det jordiske, det menneskelige og det endelige; og symbolikken er yderligere fyldt med betydninger om Jesu to naturer: den guddommelige og den menneskelige.

Korset symboliserer også Jesu Kristi lidelse og offer, og i overført forstand kan et kors betegne den byrde og smerte, der er en del af livet, og som den kristne må tage på sig som troende.

Den sekstakkede stjerne hedder på hebraisk Magen David og bliver på dansk kaldt Davidsstjernen eller Israelstjernen. Foruden menorahen er Davidsstjernen det vigtigste symbol i jødedommen, og den fungerer som en jødisk pendant til det kristne kors. Ved staten Israels oprettelse blev Magen David valgt som nationalsymbol, og ses i dag på Israels flag, og menorahen, der er et religiøst symbol, blev valgt som Israels statssymbol.

Magen David, der betyder Davids skjold, er ikke nævnt i Toraen, og dens tilknytning til Kong David er uklar, men den har måske fået sit navn, fordi der, i tidlige jødiske tekster fra Italien, er nævnt et magisk skjold, som forsvarede Kong David, når han var i kamp.

Davidstjernens oprindelse går så langt tilbage i tid, at den forsvinder i det uvisse, men gravsten, på gamle jødiske gravpladser fra det 7. og 8. århundrede i middelhavsområdet, knytter Davids navn og symbolet sammen. I Israel har man desuden fundet eksempler på den sekstakkede stjerne så langt tilbage som i det 7. årh. f.Kr., men Davidstjernen blev først et gængs symbol for jødedommen fra 1600-tallet af.

Den sekstakkede stjerne, som også er to sammenflettede triangler, symboliserer foreningen mellem ild og vand, hvilket skaber Paradis, og den uadskillelige enhed mellem det åndelige (det himmelske og sjælelige) og det materielle (det jordiske og fysiske): Gud og menneske. Trianglen, der peger opad, symboliserer det åndelige, mens trianglen, der peger nedad symboliserer det materielle. Ligevægten mellem disse to triangler er målet: Gud og menneske, himmel og jord, i balance og harmoni.

Menorahen har været et jødisk religiøst symbol siden antikken. Menorahen betegner den syvarmede lysestage af rent guld, der var opstillet i Tabernaklet, vandrehelligdommen, i templet i Jerusalem (2 Mos 25,31--40) og betyder på moderne hebraisk "el-pære". Efter templets ødelæggelse i 70 e.Kr., førte den romerske kejser, Titus, lysestagen med til Rom som krigsbytte.

De tidligste muslimske samfund havde ikke noget decideret symbol, men halvmånen sammen med den femtakkede stjerne er i dag symbol på Islam. Symbolet skiller sig dog ud ved, at ikke alle muslimer anerkender det som symbol på islam, eftersom islam historisk set ikke har haft noget symbol.

Månen er jordens største og eneste drabant, og månen og stjernen er evighedstegn, hvor stjernen med sit lys, der bryder mørket, symboliserer Guds godhed.

Månen og stjernen fandtes i Konstantinopels flag, og den muslimske verden blev forbundet med måne- og stjernesymbolet, da tyrkerne erobrede Konstantinopel i 1453 og tog byens symbol til sig.

Helt tilbage i den græske tid var nymånen symbolet på Byzans, og kejser Konstantin bibeholdt nymånen som symbol, men føjede den femtakkede stjerne til, som symbol på jomfru Maria/Jesus Kristus, da han gjorde Byzans til romerrigets nye hovedstad og ændrede dets navn til Konstantinopel.

I dag ses symbolet på en række muslimske staters flag, så som Tyrkiet, Pakistan, Algeriet, Mauretanien med flere og både månen og stjernen har skiftet symbolværdi, og for mange muslimer symboliserer halvmånen nu Allah, og stjernen symboliserer profeten Muhammed.

Muslimernes vigtigste helligdom hedder kabaen, og det er den kubeformede bygning beliggende i den store moské i Mekka. På arabisk hedder den al-kaʿbah,som betyder terning, fordi kabaen har form som en terning.

I Koranen kan man læse, at Abraham sammen med sin søn Ismael byggede Bayt Allah, Allahs hus, i Mekka, og det er altså kabaen.

Kabaen befinder sig i dag inden for murene af den store moske i Mekka, og muslimer verden over vender deres bedetæpper i retning mod Kabaen og Mekka (retningen kaldes qibla), når de skal bede, for at kunne gennemføre de fem dagli

Svastikaet er et urgammelt lykkebringende symbol. Det er et af verdens ældste religiøse symboler, og det har været brugt i stort set alle kulturer og religioner. Det er stadig meget udbredt i Indien og i det østlige Asien, hvor man ofte ser det på buddhistiske og hinduistiske templer.