Hvad er patientens perspektiv i den specifikke case? (Patientens perspektiv og dispositioner)

- Han er ikke interesseret i hans sundhedsforløb. Han forstår ikke at han sygdom er seriøs og ville ikke arbejde for at leve på en måde der kan hjælpe ham til at mestrer hans sygdom. Lav OAS og mestring.

Hvilke observationer og undersøgelser kan I gøre jer ift. patienten i casen? (Observationer og undersøgelser)

-              Ryger 15 cigaretter pr. Dag (kendt KOL)

-              Nedsat lungefunktion til 45 procent.

-              % aktivitet

-              Dårlig appetit - forkert kost/ernæring. At hans kone laver fedt fattig mad til ham, han spiser havregryn når hans kone er taget på arbejde.

-              Han har ikke en særlig god OAS – mestring – egenomsorg.

Hvad ved I om at være syg ud fra det, som patienten oplever? (Modeller, teorier og metoder)

Aron Antonovsky:

-              OAS: hans opfattelse af hans sygdom er forvrænget

-              Mestring: hans mestring af hans sygdom er utilstrækkelig og han har svært ved at bruge hans resurser

Dorthea Orems:

-              Egenomsorg: hans egenomsorg er utilstrækkelig og har ikke lyst til hjælp

-              Egenomsorgssvigt: han passer ikke på sig selv, og vælger aktivt ikke at deltage i sundhedsfremmende tiltag.

Hvad ved I om sygdommen og symptomerne? (Intervention, forekomst og risiko)

Ernæringsskema som først prioritet. Efter det kan man gå vider til supplerende kost så som proteindrikke, til sidst ville man gå til en sonde for at få korrekt næring.

Konsekvenser

-               Nedsat immunforsvar:

o            Højere risiko for infektioner

o            Sværere ved at bekæmpe sygdomme.

-               Muskelsvind og funktionstab:

o            Tab af muskelmasse fører til svaghed

o            Nedsat bevægelighed

o            Øget risiko for faldulykker.

-               Dårligere heling:

o            Sårheling forsinkes

o            Genoptræning efter sygdom forløber langsommere

-               Organsvigt:

o            Kroppen tærer på proteiner fra livsvigtige organer, hvilket kan påvirke hjerte- og lungefunktion.

-               Kognitive problemer:

o            Træthed

o            Koncentrationsbesvær

Nedsat overskud.

o             

Årsager:

-               Sygdom og medicinske årsager:

o            Infektioner

o            Kræft

o            Kronisk betændelse

o            Smerte

o            Kvalme

o            Neurologiske lidelser (ex. Demens, Parkinsons)

-               Fysiske funktionsnedsættelser:

o            Dårlige tænder

o            Tygge-/synkebesvær (dysfagi)

o            Nedsat bevægelighed

§             Det gør det svært at lave eller spise mad

-               Psykosociale faktorer:

o            Ensomhed

o            Sorg (ex. Ved tab af ægtefælle)

o            Depression

o            Isolation

-              Hospitalsindlæggelse:

o            Ændrende måltidsvaner

o            Manglende hjælp til spisning

o            Utilpas mad i institutioner

-               Livsstil og ældning:

o            Nedsat appetit

o            Ændret smags-/lugtesans

o            Stort alkohol- eller tobaksforbrug

I lavindkomstlande er årsagerne ofte mangel på fødevarer, fattigdom og infektioner.

P: Patientens perspektiv, præferencer og dispositioner

• Hans appetit er dårlig, og han synes, det er svært at få luft, når han spiser. 

• Svært for ham at lave havearbejde, som han ellers har gjort meget tidligere. 

  
  

O: Observationer og undersøgelser

• BMI: 23, tabt sig 7 kg over 3 måneder

• Lungefunktion (FEV1): 45% (svær KOL)

• Nedsat aktivitetsniveau

  
  

M: Modeller, teorier, metoder

• Henderson: Behov 1 (trække vejret normalt), behov 2 (spise og drikke i nødvendigt omfang), behov 12 (arbejde med noget, som giver en følelse af at udrette noget)

• Orem: Egenomsorgssvigt (afvist tilbud om hjælp fra sundhedscenter)

• Antonovsky: Lav OAS (begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed)

  
  

I: Intervention, forekomst, risiko

Forekomst og risiko - KOL:

• Forekomst: Over 90% af dem med KOL ryger eller har været rygere. Ca. 300.000 har KOL i Danmark (10-15% af befolkningen)

• Risici: Sygdommen tiltager (sværere dyspnø, forværret respiration, ringere livskvalitet pga. manglende udførelse af ADL-aktiviteter og stress)

• Symptomer: Dyspnø, cyanose, hoste, øget slimproduktion, hyppige pneumonier

• Intervention:

  • Den motiverende samtale: Finde Karls motivation (havearbejde, børn)

  • Mestringsstrategier: Højere OAS, Antonovsky

  • Undervisning i KOL: Dermed bedre begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (accept af sygdom)

sundhedsudfordring: kan ikke få luft 

POMI-modellens fire komponenter:

• Patientens perspektiv: Inddrager patientens oplevelser, viden, ønsker, behov og livskvalitet.

• Han oplever åndenød

• han vil ikke deltage i sundhedscenterets tilbud

• har mistet meget af sin funktionsevne

• har dårlig appetit

• han ryger 12 cigaretter om dagen

• spiser nem mad som havregrød 

• 
  

• Observationer og undersøgelser: Fokus på den fysiske tilstand, vitale parametre og symptomer.

• lungefunktionsnedsættelse på 45%

• KOL igennem flere år

• ufrivilligt vægttab på 7 kg 

• sidste 3 måneder BMI på 23

• dårlige spisevaner 

• nedsat aktivitetsniveau

  • inaktiv. 

  • førhen har han gået meget i haven 

• førtidspensionist 

• ryger 15 cigaretter 

• han er blevet behandlet med pencilin og ilt 

• Han får sin daglige medicin: biny-rebarkhormon og bronkie-udvidende spray.

• Viden (Model/Sygdom):
  Anvendelse af forskning, teoretiske modeller, sygdomslære og faglige begreber

• orem

  • delvist støttende: 

• eide eide: aktiv lytning 

• Karl martinsen: se patienten for det hele menneske 

• - Interventioner (Handling): Valg af sygeplejehandlinger baseret på en helhedsvurdering af de tre andre komponent

• vi skal kunne have en god kommunikation med ham, og omkring hans sygdom for at kunne mere næring  i ham og tage hans KOL alvorligt. vigtigheden i hans medicin. derudover vigtigheden af aktivitet i hverdagen. 

vigtigheden i at forstå at hans KOL og vejrtrækning kan forbedres meget ved rygestop. dette kan gøre at han får nemmere ved at spise og have lyst og energi til at gøre ting han plejer at kunne.
-  få ham til at tale med en diætist ang. hans dårlige spisevaner

Hvad er patientens perspektiv i den specifikke case? (Patientens perspektiv og dispositioner)

Ingen appetit, medicin giver kvalme, mavesmerte og tynd mave. 

Frygt for at få diagnosen lungecancer. 

Hvilke observationer og undersøgelser kan I gøre jer ift. patienten i casen? (Observationer og undersøgelser)

Heidi, 35 årig. Sygemeldt det sidste halve år pga. smerter.

Voldsom og smertefuld hoste.  

Tabt sig meget, vægt: 45 kg (bmi 16,5)

Storryger, stort alkoholforbrug.

Diabetes type ll, tager ikke insulin regelmæssigt. 

Indlæggelse : Tuberkulose

Medicinbehandling, må ikke drikke alkohol eller ryge. 

Pt har ingen appetit, medicin giver kvalme, mavesmerte og tynd mave.  

Hvad ved I om at være syg ud fra det, som patienten oplever? (Modeller, teorier og metoder)

Smerte ved hoste → NRS skala redskab 

Eidi Eidi: Aktiv lytning, åbninge spørgsmål

Orem: egenomsorg → hun skal tage ansvar for eget helbred

Antonovski: mestringstrategi (Lav OAS) ift. dårlig compliance, rygning og manglende motion

Sygeplejeprocessen 

Hvad ved I om sygdommen og symptomerne ? (Intervention, forekomst og risiko)

Tuberkulose

Sygdom: lungebetændelse fra tuberkulosebakterien 

Symptomer: hoste, opspyt - kan være med blod, feber, åndenød og vægttab

• Hoste

• Åndenød

• Feber

• Smerter i brystet

• Vægttab

• Svedeture

• Opspyt af blodigt slim fra lungerne

Diabetes Type ll

Sygdom: forhøjet blodsukker, kan ikke omdanne sukker, fedt og protein i kroppen

symptomer: 

Tørst

Hyppige vandladninger - man tisser oftere end normalt

Svampeinfektioner i kønsorganer og negle

P – Problem (patientens perspektiv)

Karl l oplever:

• åndenød

• træthed

• svært ved fysisk aktivitet

• svært ved at spise pga. manglende luft
  

Han har også mistet flere funktioner i hverdagen. Han kan ikke længere:

• gøre rent

• lave havearbejde

• gå ture

O - Observationer 

Fysiske observationer

• åndenød ved små aktiviteter

• nedsat fysisk form

• træthed

• vægttab på 7 kg

• dårlig appetit

• svært ved at spise pga. vejrtrækning
  
  

M – Modeller, teorier og metoder

Antonovskys teori – Oplevelse af sammenhæng

Antonovsky forklarer, hvordan mennesker håndterer sygdom gennem tre elementer:

Begribelighed
Om Karl forstår sin sygdom og konsekvenserne af rygning.

Håndterbarhed
Om han føler, at han har ressourcer til at ændre sin situation.

Meningsfuldhed
Om han føler, det giver mening at ændre sin livsstil.

I - Interventioner

Karl har KOL, som er en kronisk lungesygdom.

Ved KOL bliver luftvejene forsnævrede, hvilket gør det svært at trække vejret.

De mest almindelige symptomer er:

• åndenød

• hoste

• slim i luftvejene

• træthed

• nedsat fysisk form
  
  

Rygning er den største årsag til KOL og forværrer sygdommen.

Fra et sundhedsfagligt perspektiv kan man hjælpe Karl med:

Rygestop

• den vigtigste behandling

• kan bremse sygdommens udvikling

Fx bruge den motiverende samtale til at støtte Karl til et rygestop

Klinisk beslutningstagen

Vores kliniske beslutning er, at Karl skal tilbydes støtte til rygestop, da rygning er den største årsag til forværring af hans KOL og hans nedsatte lungefunktion. Rygningen påvirker hans vejrtrækning, øger risikoen for infektioner og kan forværre hans sygdom yderligere.

Vi vil derfor arbejde med  den motiverende samtale, hvor vi tager udgangspunkt i Karls perspektiv og forsøger at øge hans motivation for rygestop. Samtidig vil vi informere ham om sammenhængen mellem rygning og KOL og hvilke fordele et rygestop kan have for hans vejrtrækning og livskvalitet.

Artiklen er et kvalitativt studie, der undersøger sygeplejerskers erfaringer med ernæringsvurdering og interventioner hos patienter med KOL.

Link: https://research.ebsco.com/c/qgg6mm/search/details/bsnztapmxn?db=ccm&limiters=RV%3AY&q=%28copd+or+%22chronic+obstructive+pulmonary+disease%22%29+AND+%28malnutrition+or+undernutrition+or+undernourishment%29+AND+nurse*&searchMode=boolean

Hvordan har den organisatoriske ramme (POMI) betydning for den kliniske beslutning?

Vi observerer at POMI-modellen har vist hvor vigtigt det er at vi fokuserer på P’et i modellen. Vi mener at vi kan komme med mange forskellig forslag til hvordan han kan optimere hans sundhed, men uden han selv sætter sig ind i kampen, kan vi ikke gøre en forskel.  Modellen beviser at han ikke vil have gavn af for mange muligheder da han ikke er motiveret til at ændre hans situation. Ved brug af modellen har vi derfor bestemt at vores første indsats vil være at have en motiverende samtale som kan styrke hans OAS. POMI har dermed indflydelse på vores klinisk beslutningstagning, da den påviser at han ikke er klar til for mange ændringer i hans livstil, hvis ikke han bliver mere åben for at være en aktiv deltager i sin egen sygdomsforløb.

På baggrund af den indsamlede viden træffer I en kvalificeret klinisk beslutning.

-              Det er vigtigt at vi støtter borger til udvikling af OAS, samt mestring af egenomsorg.

-              Vi benytter den motiverende samtale, samt hjælper ham til at finde delmål, der gør hverdagen nemmere at håndtere og forstå.

-              Når vi har styrket hans OAS, ville vi fokusere på at hjælpe ham med hans kost. Vi vil prøve at fokusere på mindre måltid for at gøre det mere overskueligt. Vi har opsat forskellige muligheder til at hjælpe ham. Dog ville vi kun sætte nogle af ændringerne i gang, og supplere med flere senere for at ikke at overvælde ham.

Ernæringsmæssige tiltag

• Små og hyppige måltider (5-6 dagligt)

• Energirig og proteinrig kost

• Fx:

  • Smør, ost og æg

  • Nødder og energitætte snacks

• Eventuelt ernæringsdrikke

Praktiske tiltag

• Spise langsomt og i ro

• Holde pauser under måltidet

• Sidde oprejst når han spiser

Samarbejde

• Inddragelse af diætist

• Samtale med Lone om ernæringsbehov

Motivation

• Informere om at KOL er hårdt på kroppen, og han for brug for energi til at kunne

Støtte Karl i at tage imod hjælp (fx sundhedscenter)

Vi har valgt underernæring som vores sundhedsudfordring

POMI-modellen

Patientens præferencer 

• På baggrund af casen kan vi ikke trække præferencer ud som patienten kunne have. 

• Patienten har ingen viden/oplevelse med sygdomme, da det er en sygdom meget her og nu. 

Observationer/undersøgelser 

• 35 år 

• Hoste 

• Vejer 45 kg 

• Hun er 165 cm høj 

• Ingen appetit 

• Tynd mave 

• Ryger 

Modeller/teorier 

• Orem - egenomsorgsmodel 

  • Heidi spiser ikke, og derfor kan vi koble hende til Orems egenomsorgsteori, da underernæring er egenomsorgssvigt.

  • vi kan konkluderer det er egenomsorgsvigt ud fra Orems model 

  • Vi kan koble den til det støttende-undervisende system: hvor Heidi selv kan spise, men har brug for støtte til hvilke muligheder for fødeindtag der er. 

• Virginia Henderson - at spise og drikke 

  • Heidi har et behov for at indtage passende mængder næring og væske for at opretholde sin vægt og forebyggelse mod underernæring. Henderson argumenterer for at man skal have det samme liv som før man blev syg, og det har Heidi ikke i og med at hun ikke kan indtage tilstrækkelig føde. 

• Eide/Eidi - aktiv lytning 

  • Eidi/Eidi tager udgangspunkt i kommunikationen, hvor man benytter aktiv lytning i form af nonverbal og verbal kommunikation, så man sammen med patienten finder en løsning på problem. i dette tilfælde skal sygeplejersken og Heidi finde en løsning på Heidis problem med at indtage måltider. 

Interventioner 

• Viden om anatomi: Kroppen har brug for energi og proteiner til celler, muskler og immunforsvar 

• Ved underernæring begynder kroppen at lave energi fra kroppens egne depoter - fx fra muskler. Der er risiko for muskelatrofi, hvilket man gerne vil undgå. 

Klinisk beslutning: Heidi skal have ekstra ernæring, hvor vi vil føre ernæringsskemaer med kost for småtspisende. Samtidig skaber vi sociale og hyggelige aspekter under måltiderne, og gør maden mere indbydende.  

P: patientens perspektiv: hun har tabt sig meget det sidste halve år

Hun har kvalme

Ingen appetit

Mavesmerter

Tager ikke sin insulin - derved ikke maximalt næringsoptag

O: observationer og undersøgelser: tynd mave

Vejer 45 kg

165 cm høj

Kalorieudregning

Proteinbehovsudregning

M modeller, metode, teorier :

Teoretikere? Henderson, behovet for at

BMI : 16,5

EVS: ernæringsvurderingsskema

Viden om ernæringsudsatte = PDF fra SST

I intervention, forekomst, risiko:

Under denne del hører bl.a. kliniske metoder, f.eks. redskaber, der understøtter relevant intervention gennem en systematisering af patientens symptomer.

kvalmestillende

Ønskekost

Tager ikke sin insulin

Konsekvenserne ved underernæring

Vi har fundet et studie der undersøger prævalensen af tuberkulose og underernæring af folk i Brasilien og et andet studie der undersøger hvad sygeplejersker i den primære sektor gør for at behandle og forebygge underernæring

Den organisatoriske ramme

Macro: SST's rådgivning om patient/borger i ernæringsrisiko

Meso: hospital og dets specifikke retningslinjer for ernæring

Micro: specialafdeling

Det er en specialafdeling som håndterer hendes TB

Manglende energi og overskud, store smerter (får morfin).

Observationer og undersøgelser: Hypertension + aterosklerose, Claudicatio intermittens.
166 høj vejer 89 kg → overvægtig (BMI 32,3 → svær overvægtig), tendens til forstoppelse, mælkeallergi. Har tabt 9 kg over de sidste 3 måneder. 

BT: 175/100

P: 118

Modeller, teorier og metoder: 

Eide - Eide - Kommunikation

• Der er brug for en motiverende samtale og en undervisende samtale med henblik på at blive oplært i hendes sygdom, samt at hun skal motiveres til at lave noget ordentligt mad igen som hun plejer. Vi skal have opsporet hvad den reelle årsag til det manglende overskud egentlig er.

  
  

Intervention, forekomst og risiko:

• Risiko: Der er en stor sundhedsrisiko ved at spise forkert, når man både har hypertension og aterosklerose, hvilket kan fører til flere følgesygdomme som fx diabetes, cancer, hjertekar sygdomme, gigt og galdesten.

  Der er også risiko for genindlæggelse grundet ringere energiindtagelse.

  
  

• Forekomst: I følge sundhedsprofilen for 2021 i Danmark, er 52,6 % af den voksne befolkning overvægtig (BMI over 25).

  
  

• Interventioner: Tværfagligt samarbejde med diætist, mestringsvejleder i forhold til at skulle lave maden selv igen.

Hvordan har den organisatoriske ramme (POMI) betydning for den kliniske beslutning? 

• På makro niveau står der i Sundhedslovens afsnit 1 paragraf 5, at behandlingen skal omfatte forebyggelse og sundhedsfremme hos den enkelte patient.

• På meso niveau vurderes det tværfaglige samarbejde i forhold til brug af diætist

• På mikro niveau skal der tages højde for hvor mange ressourcer der er til rådighed for at hjælpe patienten i forhold til vejledning i ernæring .
  

Klinisk beslutning: 

Vores kliniske beslutning er, at hun inden udskrivelse skal have en informationssamtale, hvor hun får viden om hendes ernæringstilstand og mulige konsekvenser. Hun er sandsynligvis glad for at have tabt sig, men det er vigtigt, at hun forstår, at vægttabet også påvirker hendes muskelmasse, når hendes ernæring ikke er optimal.

https://dsr.dk/🤬-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/sygeplejersken-argang-2022-nr-10/den-langsomme-doed/

Lauridsen, A. M. (2024). 15. Ældreernæring. In P. Wehner (Ed.), Ernæring - Hånden på hjertet (4th ed.). Munksgaard. https://ernaering-4udg.ibog.studybox.dk/?id=148

https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig (“kostpyraminden”/ kostråd 2026)

husk at sætte fokus på en model eller teoretiker:

der tages udgangspunkt i orem. - Orems delvist kompenserende sygeplejesystem er en samarbejdsform, hvor patient og sygeplejerske deler ansvaret for egenomsorgen.

Den delvist kompenserende fordi, fordi Karl godt selv kan en del ting, men ikke har en viden og en forståelse for, hvorfor han skal det. 

Det passer netop godt på ham, både har KOL, vægttab, nedsat funktionsevne og lav motivation.

Han kan selv gøre følgende: 

• tage sin medicin korrekt

• lave simple måltider som havregrød

• klare personlig hygiejne

• kommunikere sine behov

• udføre lette daglige aktiviteter i hjemmet

Han har altså ressourcer, men de er begrænsede af åndenød, træthed og dårlig appetit.

Sygeplejersken: 

sygeplejersken kan hjælpe ved at kompenserer/støtte karl på nogle områder hvor han ikke selv kan udføre den rette egenomsorg

• Ernæring: Karl taber sig, har dårlig appetit og bliver forpustet ved måltider. Sygeplejersken må hjælpe med energitæt kost, måltidsstrategier og ernæringsscreening.

• Aktivitet og energi: Han kan ikke længere gå ture eller udføre husarbejde. Sygeplejersken må vejlede i energibesparende teknikker og aktivitetsniveau tilpasset KOL.

• Åndenød: Han har svært ved at spise og bevæge sig uden at miste luft. Sygeplejersken må undervise i vejrtrækningsteknikker og korrekt brug af inhalationsmedicin.

• Motivation: Karl afviser sundhedscenteret. Sygeplejersken må arbejde med motivationssamtaler og støtte hans autonomi uden at presse.

• Forebyggelse af forværring: Sygeplejersken må hjælpe med at identificere tegn på infektion, forværring af KOL og behov for lægekontakt.

Familien:

Det er vigtigt for Karl at familien er hjælpsom og er der for ham, for at han kan nå sine mål og få det bedre.

familien kan hjælpe på følgende måde med:

• husarbejde

• madlavning

• støtte og bekymring

• opfordring til sundhedscenteret

Sygeplejersken skal samarbejde med familien, men også sikre, at Karl ikke mister autonomi.

Overordnet 

Karl befinder sig tydeligt i et delvist kompenserende sygeplejesystem, fordi:

• han har ressourcer, men ikke nok til at dække sine sundhedsrelaterede egenomsorgsbehov

• han har komplekse problemer (KOL, vægttab, nedsat funktionsevne, lav motivation)

• han har brug for både praktisk, faglig og motivationsmæssig støtte

• familien allerede kompenserer, men ikke tilstrækkeligt

Sygeplejerskens rolle bliver derfor at støtte, vejlede og delvist overtage, men samtidig styrke Karls egenomsorg, så han bevarer mest mulig selvstændighed.

(P)- Hvad er patientens perspektiv i den specifikke case? (Patientens perspektiv og dispositioner)  

• Har ikke selv overskud til at lave mad her for tiden. 

• Har spurgt efter smertestillende medicin pga. smerter ved gang og aktivitet. 

• Hun har en samlever, arbejder som kontorassistent og går til banko i fritiden - hvilket hun hurtigt muligt gerne vil vende tilbage til. 

(O) - Hvilke observationer og undersøgelser kan I gøre jer ift. patienten i casen? (Observationer og undersøgelser)  

• Hendes blodtryk og puls er forhøjet 175/100 mm Hg og en puls 118. 

• BMI = 32,3 (svær overvægtig) - har tabt sig 9 kg indenfor de sidste 3 måneder. 

• Vi observerer at Grethe er smertepåvirket ifm. aktivitet på gangen hvor hun skal gå 10 trin op. 

• 
  

(M) - Hvad ved I om at være syg ud fra det, som patienten oplever? (Modeller, teorier og metoder) 

Eide og Eide, den professionelle samtale

 (I) - Hvad ved I om sygdommen og symptomerne ? (Intervention, forekomst og risiko)

Interventioner:

• Motion og kostændringer 

• evt. motiverende samtale

• evt. rehablitering i sundhedscenter

• ernærings coach

Forekomst for overvægt:

Mindre fysisk aktivitet i dagligdagen. (Grethe kontorassistent)

Højt energi indtag og muligvis størrer portioner (sukker og fedt)

der er øget udbud af nemme kalorierige retter på markedet 

Risiko sygdomme:

Vii ved at overvægt kan føre til flere hjerte-kar relaterede sygdomme og diabetes