Unge udøver typisk digital selvskade for at fremkalde reaktioner fra jævnaldrende eller voksne. I et amerikansk studie rapporterer de unge blandt andet, at de bruger digital selvskade til at få andre til at bekymre sig om dem og få opmærksomhed fra kammerater eller voksne. Det ses også, at de søger efter en reaktion, hvilket blandt andet gøres ved at teste relationer eller andres syn på dem. Disse motiver er særligt udbredte blandt pigerne. Omvendt bruger flere drenge end piger digital selvskade til at lave sjov eller få afløb for vrede og starte konflikter. En anden undersøgelse viser, at digital selvskade hos mange bunder i et stort selvhad og lavt selvværd, mens andre bruger digital selvskade til at opnå popularitet og virke ”cool”.

Digital selvmobning, også kaldet auto-trolling

Når unge mobber sig selv online, foregår det typisk ved, at de opretter falske profiler på sociale medier, som de i det skjulte bruger til at dele ondskabsfulde og nedgørende kommentarer om sig selv. Indholdet omhandler ofte deres udseende eller fysiske form. Udefra ligner det, at de unge på deres private profiler bliver udsat for mobning og sårende angreb fra andre, men i virkeligheden er der tale om anonym selvmobning. Deres virkelige identiteter bliver således skjult under dække af en falsk konto, som både ses at foregive nogen de kender, en ven eller en fremmed.

kilde : Center for Digital Dannelse

Det kan være svært at forstå, hvorfor man har lyst til at ‘trolle’ sig selv på den måde. For nogle unge kan det være et håb om, at andre vil komme dem til undsætning og tage dem i forsvar mod den “hemmelige” mobber. Men der er langt flere motivationer og bevæggrunde end det. Forskningen på området er under hastig udvikling, men fortsat begrænset. Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har udviklet et studie om auto-trolling blandt unge i Danmark. Studiet beskriver, hvordan unge udøver auto-trolling med henblik på at få reaktioner og positive kommentarer, samt vække bekymring hos andre.

Birgitte Gade, som er projektleder i videnscenteret hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade fortæller, at forskningen umiddelbart peger på, at det ofte er unge i en sårbar eller udsat position, der autotroller sig selv. Det kan fx være unge, som har været udsat for mobning, udøver fysisk selvskade, har symptomer på en spiseforstyrrelse eller har risikoadfærd i forhold til kriminalitet eller stoffer. 

Birgitte Gade fortæller, at det for nogle er “for sjov”, mens andre fx autotroller, fordi de ønsker en reaktion fra andre, ønsker omsorg, vil teste om de har nogle rigtige venner, selv vil tage kontrol over mobningen – eller ønsker at understrege over for andre, hvor dumme eller uduelige, de føler sig. 

kilde:Center for Digital Dannelse