Hvordan kan en bedre integration finde sted ifølge forfatteren? 

Livsformsmodellen afleder socialpædagogernes opmærksomhed fra det komplekse opdragelsesfelt - vi skal anerkende det komplekse billeder som viser sig! 

Vi skal undersøge den og finde frem til nogle af de centrale værdier i etniske minoritetsforældres børneopdragelse.

Hvad har I af kritiske kommentarer til tekstens budskab? 

Hvem er forfatteren? Henrik Winther. Lise Egholm, leder af Rådmandsgadeskole.

Hvilke problemstillinger skitseres i forhold til integration? Lise Egholm: 

Vi stiller ikke nok krav til indvandrere. Vi har for meget medlidenhed med indvandrere. Det er ikke synd for dem. Den store koncentration af indvandrere i boligområder og på skoler skal omfordeles. Privat- og friskoler er et problem, både de hvide og etniske. De er alt for nemme og billige at oprette. 

Hvordan kan en bedre integration finde sted ifølge forfatteren? Lise Egholm: 

Børn skal spredes på flere skoler, der skal ikke bo for store koncentrationer af indvandrere i boligområder, der skal et kvindeoprør til hos indvandrerne, succeshistorier skal fortælles. Der skal flere etnisk danske børn i klasserne og vi skal tale direkte ud af posen. Vi skal være mere tydelige i vores kommunikation og have positive forventninger og stille krav. Væk med holdninger, der bygger på medlidenhed.

Har Lise Egholm selv nogle løsninger på boligproblemet f.eks.? Skiller hendes manglende søgen på kompromisser i folkeskolen mere end det samler? Modsiger Lise Egholm sig selv ved Ikke at sætte badeforhæng op og forlange at eleverne skal have kristendomsundervisning, når du samtidig siger at det ikke handler om kæft, trit og retning. 

Hvem er forfatteren? Tariq Ramadan, schweizisk muslimsk teolog, forfatter, debattør og akademiker. Han er professor i orientalske studier ved University of Oxford, (Gruppe fire: Hvem udtaler sig?)

Dette er et interview, hvor journalisten interviewer en europæisk muslim, som er Tariq Ramadan

Tariq som bliver interviewet mener, at en problemstilling er at vi generalisere for meget, og glemmer den gode udvikling der er sket. Muslimer begår terrorisme ville ekstremisterne sige. Det ville skabe frygt hos andre, dermed kan det blive til, at mange vælger ekstremisternes parti, fordi de bliver bange for terrorister. Hans påstand er, at det kun er en lille håndfuld muslimer som laver terrorisme, hvor han mener, at det er direkte anti-islamistisk at begå terrorisme. 
Han er bange for, at de kan gå begge veje. Han sætter det op på denne måde: Enten kan vi være besat af frygt for modparten. Eller også kan vi sammen bygge noget til fælles gavn.

Han mener, at europæerne ikke skal fokusere på de radikale islamister. Derfor har han også opstillet råd til muslimer der lever i Danmark og råd til danskere, der lever i et samfund med stadig flere muslimer. Dermed giver han råd til hvordan vi kan integrere os.

Det kan være store krav til muslimer, som bor i mjølnerparken eller i en anden ghetto. Det kræver en stor oplysning i samfundet at inddrage minoriteterne, samt en stor villighed fra begge parter. Han skriver i et råd: “I skal se at komme ud af jeres intellektuelle, religiøse ghettoer”. Men dette kan være svært for en indvandrer, som ikke kender nogen og som er ressourcesvag.

Råd nr. 2 til de etniske danskere om at blande sig med muslimerne, ligger ikke ligetil for de fleste danskere, i og med at de fleste danskere ikke har social omgangskreds med muslimer i vores dagligdag ift. bosted mm.

Laura Gilliam er lektor, har en ph.d. i pædagogisk antropologi og er uddannet antropolog fra Københavns universitet, med tilvalgsfag i sociologi og psykologi fra Oxford Brookes University, England. 

2.     Hvilke problemstillinger skitseres i forhold til integration

I teksten står der, at Sønderskolens skoleledelse er opsat på at føre en positiv kulturpolitik: ”de tosprogede børn skal inkluderes og integreres, op på samme måde understreger de fleste lærere, at de ikke ser etnicitet, men individuelle børn, og ønsker at inkludere de tosprogede i det danske fællesskab. ” Men læser man videre i teksten kan man læse, at eleverne i 4.a/6a (dem der blev observeret/interviewet) har en oplevelse af, at skolen er opdelt i danskerne og i en kategori de skiftevis kalder indvandrerne, udlændingene eller muslimerne. Derudover omtaler de etniske minoritetsbørn skolen værende en dansk skole og de mener, at lærerne foretrækker danskerne, fordi de, ifølge dem, opfører sig bedre, mere artigt og ikke laver ballade.
Nationalitet samt religion synes også at spille en stor rolle ift. Integration i skolen. Teksten belyser at være ”dansk og kristen” er den normative primære position i den danske folkeskole, og mange af de etniske minoritetsbørn kan derfor fornemme dominansen af de kulturelle former. De franske sociologer Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron giver denne teori rygstøtte: ”som Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron påpegede i deres klassiske studie af den franske skole, vil de børn, der i forvejen deler skolens kulturelle former, blive privilegerede i skolen, hvor de børn, der kommer til skolen med andre forudsætninger, vil blive opfattet som mindre intelligente, blot fordi de ikke er hjemmevante i de former, som for skolen konnoterer begavelse.” Altså, hvis du er etnisk dansk, har du allerede et forspring grundet dine kulturelle former. 

3.     Hvordan kan en bedre integration finde sted ifølge forfatteren? 

· ”Selvom skolens og læreres udtalte hensigt er at integrere og bidrage til de socialt og etniske marginale børns sociale mobilitet, altså at råde bod på de mangler, som de menes at have, er skolens institutionelle logik således at problematisere og sortere disse børn fra, netop på grund af disse definerede mangler.”

·”Sønderskolens politik er da også at tage, hvad de kalder håndterlige hensyn, hvilket i praksis vil sige, at de tillader andre udtryk og praksisser, så længe de ikke udfordrer skolens danske identitet.”
Gilliam mener, at denne tilgang af insisteren på kulturel dominans har konsekvenser for de etniske minoritetsbørns identifikation i og med skole. De kulturelle forskelle mærkes også i lærernes syn og håndtering af tosprogede elever. Selvom ønsket og målet er; de tosprogede børn skal inkluderes og integreres, og lærerne skal se alle som individuelle børn, så går snakken på lærerværelset ofte på problematikken; de etniske minoritetsdrenges adfærd og vanskeligheder.
Dorthe, klasselærer i 4.A udtaler sig; ”Børnene er ikke uopdragne, der er uopdragede, deres voksne har ikke været der for dem, når de har haft problemer, derfor lukker de af over for voksne.”
Klasselærer Dorthe har dermed lavet en generel konklusion, at alle tosprogede elever er uopdragede på baggrund af fraværende forældre. Dorthes generealisering af elevernes hjemmebaggrund gør, at hun laver en mental opdeling af 

4.     Hvad har I af kritiske kommentarer til tekstens budskab?

· Der bliver brugt mange vinkler for at belyse problemstillingerne. Dog er det ikke så konkret, hvad forfatteren mener kunne være en løsning. Dette kunne være spændende, at få skåret helt ud i pap.

· De kulturelle forskelle som nævnes i teksten i forbindelse med elevernes baggrund og hjem, skal dette menes som argument for, at de muslimske elever generelt har så stor modstand på voksne, at dette går udover attituden overfor skolearbejde og skolens voksne.