<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Teoretikere fra kap 5 by </title>
      <link>https://padlet.com/sss8/ijdjw3qy0vrq</link>
      <description>Præsentation af teoretikere fra kapitel 5 i &quot;Materialitet&quot;</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2018-09-24 18:58:27 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2018-09-28 12:59:57 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Bourdieu:</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sss8/ijdjw3qy0vrq/wish/286874390</link>
         <description><![CDATA[<div>1. Brug af ting = iscenesættelse af identitet<br>2. Smagsregimer = adskillelse fra andre = socialt indlejret<br>3. Æstetisk udfoldelse af sociale relationer<br>3. Forbrug er knyttet til sociale klasser (god og dårlig smag)<br>4. Forbrug og smag = selvfølgeligheder</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-28 10:19:26 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sss8/ijdjw3qy0vrq/wish/286874390</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Marx (s. 121-122)</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sss8/ijdjw3qy0vrq/wish/286874773</link>
         <description><![CDATA[<div>Industrisamfundets masseproduktion fremmedgøre forbrugeren over for produkt/producent. <br>Der er typer af fremmedgørelse: 1) fremmedgørelse fra slutprodukt af arbejdet - køberen forbinder ikke arbejderen/producenten med produktet selv. 2) fremmedgørelse af arbejderen - han skaber produktet, men har ikke råd til at købe det. 3) fremmedgørelse mellem producent og arbejdsprocessen - masseproduktion og masseforbrug fremmedgøre varen, producent og forbruger. Der går noget tabt i masseproduktion, fordi der opstår en fremmedgørelse mellem vare og ophav. <br><br>Materialismen skaber fremmedgørelse mellem mennesker. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-28 10:20:36 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sss8/ijdjw3qy0vrq/wish/286874773</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Thorstein Veblen (s. 118-119)(1973)</title>
         <author>mathildereinecke</author>
         <link>https://padlet.com/sss8/ijdjw3qy0vrq/wish/286874859</link>
         <description><![CDATA[<div>- Forbrug som iscenesættelse af identitet <br>- Pioner indenfor forbrugsstudier <br>- Sociolog og økonom <br>- 'Conspicuous consumption' (iøjefaldende forbrug) <br>- Forbrug udover nødvendige genstande --&gt; for at "blære sig"<br>- Forbrug = fortæller hvem folk er ("Kender du typen"-agtigt.)<br>- Vigtigt for din sociale identitet hvilke genstande du køber (og viser frem) <br>- Hvem bruger sølvbestik, lommeure.. <br>- Historisk: Altid været fokus på at kunne vise at man er en klasse "over de andre". <br>- Eksempel med unge popstjerner som sætter diamanter i tænderne. (nederst s. 118.) <br>- Georg Simmel &amp; Walter Benjamin er også vigtige for nyere materiel kulturstudier. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-28 10:20:51 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sss8/ijdjw3qy0vrq/wish/286874859</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Denis Diderot: (s. 117)</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sss8/ijdjw3qy0vrq/wish/286874950</link>
         <description><![CDATA[<div>-&nbsp;Fransk filosof<br>- Diderot-effekten: "en kraft, der opfordrer individet til at vedligeholde en kulturel konsistens i hans/hendes helhed af forbrugsvarer." (formuleret af Grant McCracken)<br>- Som mennesker vil vi gerne have at tingene, vi ejer, stemmer over ens med hinanden - derfor kan én ny ting føre til udskiftning af de "gamle" ting, men de "gamle" ting kan også sætte begrænsninger for hvilke nyerhvervelser, man gør sig.<br>- Sammensætningen af ting kan virke socialt iscenesættende for personen, der ejer dem.<br>- Man kan bevidst sætte ting sammen, som ikke nødvendigvis passer sammen, som en del af personlige eksperimenter af social iscenesættelse.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-28 10:21:08 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sss8/ijdjw3qy0vrq/wish/286874950</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kopytoff (1980&#39;erne) - s.115-116:</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sss8/ijdjw3qy0vrq/wish/286874953</link>
         <description><![CDATA[<div>- "The cultural biography of Things" - 1986<br>- Alt kan blive til en vare<br>- Genstande - ligesom mennesker - har en biograf og et livsforløb, der kan studeres<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-28 10:21:08 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sss8/ijdjw3qy0vrq/wish/286874953</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sss8/ijdjw3qy0vrq/wish/286876077</link>
         <description><![CDATA[<div>- En gave er aldrig frivillig, men en del af en social forpligtelse. <br>- En gave kan også være en måde at sætte andre i gæld på. <br>- Balance mellem det personlige forhold og karakteren af den gave der bliver givet.<br>- I det hele taget er der indlejret mange uskrevne regler i gaveudveskling.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-28 10:25:27 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sss8/ijdjw3qy0vrq/wish/286876077</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
