Det er et digt skrevet af Tom Kristensen. Digtet hedder “Det blomstrende slagsmål” og handler om et slagsmål på et værtshus som han formår at beskrive som flot, med natur. Teksten er speciel på grund af de mange billedsprog og metaforer der bliver brugt. “Han slaar, - og en Valmue breder sin blødende Krone og kysser den vinrøde Mund”, her er et eksempel på når manden i værtshuset bliver slået, men blodet bliver beskrevet som en rød valmue der spreder sine blade. 

Tom Kristensens digt “Et blomstrende slagsmål” kommer fra ekspressionisme, hvilket kommer af udtryk. Her gælder det om at udtrykke følelser gennem enten malerier eller litteratur. Ekspressionismen startede i 1905 og bevægede sig hen over første verdenskrig. Denne tekst er skrevet i 1920. Det ville altså sige, at i denne periode havde kunstnere og forfattere mulighed for at udtrykke deres indre følelser på en hel anden måde. 

Som tidligere beskrevet er kendetegnene i denne periode udtryk og følelser. Vi følger som sagt et slagsmål på et værtshus der bliver beskrevet med blomster og deres udfoldelse. 

“En Tumlen med Slag imod Arme og Næse og Bringe! Et øje faar dér sin Bekomst!- En Stedmoderblomst faar foldet sig ud i farvede, flydende Ringe mod Næse og Kind” 

Her er endnu et eksempel på hvordan forskellige slag i hovedet bliver sammenlignet med en stedmoderblomst. Det er en meget mærkelig situation da det er meget voldeligt, men Tom Kristensen prøver at forvandle det til noget “smukt”. Der bliver altså brugt en masse billedsprog i denne tekst hvilket stemmer overens med perioden hvori teksten er skrevet.  

Bondeidyl er en novelle fra det moderne gennembrud det betyder at den skildrer sig en realistisk virkelighed og er kritisk over for virkeligheden. Novellen holder sig til samfundet på den tid den er skrevet og får sat problemer under debat. I novellen fokuserer de meget på kontrasten mellem rig og fattig, karakterne i teksten bidrager alle til at man som læser får et indblik i hvordan den sociale ulighed har en negativ indflydelse på de fattiges vilkår. 

Novellen er skrevet i 1883, og den beskriver et landmiljø i slut 1800-tallet. Dengang beskrev man miljøet meget kritisk og den kritiske tilgang sætter problemer under debat. Kendetegnet ved denne periode er der er stor social ulighed som er totalt uretfærdig. Den almindelige arbejder lever i undertrykkelse og under dårlige vilkår. Et kendetegn fra denne tid er man som læser føler sig tilstede når man læser de her noveller. Man får en kritisk holdning til miljøet sociale ulighed gennem en ironisk fortællestil. Fortælleren giver sine meninger, holdninger og sin sympati til kende. 

Vi vil gerne perspektivere til novellen Lykke-per, da den har de samme genre træk og er fra den samme tid. Den kommer også ind på den her sociale ulighed mellem rig og fattig. Og hvordan de her problemer bliver sat under debat. og hvordan man som fattig lever i undertrykkelse og dårlige vilkår. 

Teksten Frøkenen udgivet 1883 af Herman Bang er i novellegenren. Heri er et tydeligt kendetegn teksten korthed. Denne korthed finder også sted i netop denne tekst, hvilket gør at teksten passer godt ind i genren. Dog ses en lidt atypisk ting, i og med at tekster i novellegenren normalt plejer at foregå over et kort handlingsforløb. Dette ses ikke i denne tekst, da denne tekst foregår over flere forskellige årstider, nemlig både om sommeren “Frøkenen binder hele Sommeren baade til kendte og ukendte” (L.26), efteråret og slutter i vinteren “og om Vinteren tager hun alle de forfrosne Spurve, hun kan faa fat i, ind i Stuen og varmer dem og giver dem Brød.” (LL. 45-46)

2. Hvilken periode tilhører teksten? Hvad kendetegner denne periode? Her skal I beskrive hvad perioden var optaget af, hvordan tekster og måske malerier så ud og hvis der ellers er særlige kendetegn.
Teksten er udgivet i 1883, hvilket er i det moderne gennembrud.

Dog var der i gennem 1800 tallet mange normer om hvordan man skulle leve sædeligt. i følge loven var det altså strafbart for begge køn at have sex uden for ægteskabet på daværende tidspunkt. man havde det med at overse hvis en mand havde sex før ægteskabet eller gik til en prostitueret men sådan var der ikke med kvinderne. Men man så altid mere ned på kvinderne hvis de ikke kunne holde sig fra pølsen end hvordan man så på mænd.

3. Perspektiver teksten til periodens kendetegn.

Det moderne gennembrud kan stå som det litterære udtryk for den forandring, som de skandinaviske samfund gennemgik i de sidste årtier af det 19. århundrede. Netop i denne periode var der et fokus på kvindernes svaghed og den plads de havde i samfundet. Dette kan derfor perspektiveres til teksten Frøkenen da, frøkenen i teksten er en smule tilbageholdende og kender sin plads i samfundet.

Teksten beskrive en maskine gennem hele teksten. Det bliver beskrevet som “beundringsværdig, slank og elegant”. Denne tekst er speciel fordi den bruger så meget energi på at skabe et billed af denne maskine. 

2.     Hvilken periode tilhører teksten? Hvad kendetegner denne periode? Her skal I beskrive hvad perioden var optaget af, hvordan tekster og måske malerier så ud og hvis der ellers er særlige kendetegn.

Teksten er et uddrag fra bogen “Den gotiske renaissance” (1901). Den beskriver verdensudstillingen i Paris i 1900. I starten af 1900 tallet var der kamp mellem to litteraturgrupper. Modernister og realiteter som var i kamp om hvor litteraturen skulle føres hen. Modernister mente at kunsten skulle forblive frit og den ikke skulle gavne eller fornøje. Realister mener derimod at kunsten skal efterligne verden. 

3.     Perspektiver teksten til periodens kendetegn. 

Teksten er på en meget realistisk side af kampen i 1900 tallet. Den er ude på at efterligne verden eller i det her eksempel efterligne maskinen ned til mindste detalje. 

1.     Præsenter teksten. Fremhæv de væsentlige karakteristika fra analysen. 
Hvordan er denne tekst speciel? 

Teksten handler om en ung kvinde som fryser i et træhus sammen med sit spædbarn. Politibetjenten kommer forbi et par gange for at se om hun stadig sidder der inde. Politibetjenten er ret nysgerrig over hvorfor hun sidder inde i det lille træhus.

 En dag vælger han at træde ind i huset og derinde finder han hende død sammen med spædbarnet.
Kvinden er ret ensom:
„Det er bare mig, Karen,” — hvisked hun. „Jæ sitter her med Ungen min.”(l.53)
Kvinden sidder inde i træhuset alene med sit spædbarn i et par dage, da hun ikke har en familie eller nogle venner.

Kvinden sidder derinde fordi hun venter på Madam Olsen
“Men saa kom dette paa, at Madam Olsen sku' rejse, for hu er Jordemor, Madam Olsen, og saa blev hu syk liggenes deroppe paa Landet, og nu siger dem, hu kommer inte før til Jula.”
Hun venter på at Madam Olsen kommer tilbage og forsørger hende. Madam Olsen er rejst væk og derefter blevet syg et andet sted.
Hun fortæller politibetjenten at hun har det fint og han bare skal lade hende være derinde da hun mener at Madam Olsen nok skal komme om et par dage.

politibetjenten besøgte Karen flere dage i træk hvor hun lå i den samme stilling.
“De var stendød begge to. Barnet laa op til Moderen og holdt endnu i Døden Brystet i Munden.(l.152)
En dag blev han bange om der måske havde sket dem noget og derfor valgte han at træde ind i træhuset, og der så han både kvinden og barnet lå død.

Træ Huset blev revet ned i slutningen af novellen.
“Den første Arbejdsdag efter Julehælgen lod Havnevæsenet det gamle Færgemandshus rive ned og transportere bort. Det skulde ikke staa der og være Tilholdssted for alskens Løsgængere.”(l.159)
Træhuset blev revet ned så andre ikke skulle opholde sig der. 

2.     Hvilken periode tilhører teksten? Hvad kendetegner denne periode? Her skal I beskrive hvad perioden var optaget af, hvordan tekster og måske malerier så ud og hvis der ellers er særlige kendetegn.
teksten tilhører det moderne gennembrud. Det kan man tydeligt se da det moderne gennembrud var i 1870-1890 og her bevægede man sig fra romantikken og guddommeligheden over til den mere realistisk verden. Mændene havde i det moderne gennembrud også bedre vilkår end kvinderne. Kvinderne havde fx ikke stemmeret. Dengang kunne mænd gøre hvad de ville og have sex med tjenestepigen osv. men hvis en kvinde havde sex før ægteskab så får kvinden svært ved at finde en mand og bliver kigget ned på af andre. I det moderne gennembrud var der også kommet gang i maskineriet og der kom meget handel og eksport med både skib og tog og mange flyttede fra landet til byen for at få et arbejde. malerierne i det moderne gennembrud er alle meget triste og har disse jordfarver og mange af dem er omkring fattigdommen. Teksterne i det moderne gennembrud er derfor også meget om fattigdom og om den mere realistiske verden hvor at be Gud ikke hjælper.

3.     Perspektiver teksten til periodens kendetegn.
Vi kan se at teksten er i det moderne gennembrud da der ingen romantik er i denne novelle, da faderen ikke gider at kendes ved hende og da politibetjenten ikke forelsker sig i kvinden.”„Men Barnefaren da?”„Han da,” sagde hun og gjorde et lille Kast med Nakken. „Der er nok inte naa'en Skik aa faa paa ham, læl.” 
Vi kan også se at det er en mere realistisk verden hvor man begynder at miste troen til Gud fordi at Gud kom i denne historie ikke og reddede pigen, han gjorde absolut ingenting og det er realistisk fordi at novellen ender trist og det er realistisk i forhold til at de før troede mere på at verden var som et eventyr og Gud havde hånden over dem så de skulle ikke være bange, men man kan selv se her at uanset hvor meget man ber til Gud så hjælper han ikke. “„Jæ gaar og ber om Dagene.”“De var stendød begge to”
Mændene havde også bedre vilkår end kvinderne hvilke man også kan se i teksten da kvinden lever i det allermest fattige uden hus og mad og politimanden må være godt stillet siden at han er politibetjent. Malerierne passer meget godt til hvordan man forestiller sig at denne novelle ser ud. Den er meget trist og uden så mange farver som malerierne er og så er den omkring fattigdom

Teksten “Guldhornene” er skrevet af Adam Oehlenschläger og er et af hans mest berømte tekster. Digtet er skrevet i foråret 1802, kort efter at guldhornene blev stjålet. 

Teksten handler om hvordan guderne så, at menneskene var fortabte og derfor skænkede dem et guldhorn, for at minde mennesket om dets fortid og for at de skulle sætte pris på materiel rigdom. Dog, virkede det ikke, så de sendte endnu et guldhorn. Dette førte igen til grådighed og guderne vælger derfor at tage en af gaverne tilbage. Dette beskrives med ordene “Hvad de gav, de tog tilbage. Evigt bortsvandt helligdommen”

En af grundene til at Guldhornene er en speciel tekst er bl.a. at det var den tekst som var med til at indføre romantikken i Danmark. 

Teksten tilhører perioden “Romantikken” og var en del af selve starten på perioden. Af samme grund er det et af periodens mest væsentligste digte.

Perioden var præget af universalromantik og nationalromantik. Universalromantikken fokuserede meget på naturen og dens guddommelige skønhed, mens nationalromantikken talte med store ord om landet og dets skønheder.

Individualismen var en sans for individets egenhed og man dyrkede på den måde det kunstneriske geni og dens guddommelige evner

Man talte også for menneskets sans for historie og den naturlige måde at lære og handle på baggrund af lærte erfaringer. Dette kaldes historisk bevidsthed.

Specielt universalromantikken kommer til sin ret i denne tekst, med dens tanker om naturen og dets parter, som en organisme. Her i historien findes guderne og de er i kredsløb med mennesket, som ligeledes er i kredsløb med både natur og guder, dog uden at vide det helt.

Både individualismen og den historiske bevidsthed bliver også brugt i historien, da mennesket skal handle selvstændigt og samtidigt kende sin historie, lære og handle efter den. 

Teksten er et digt af Michael Strunge, udgivet i 1981, i hans digtsamling: “Vi folder drømmens faner ud”. Digtet har 4 strofer med hhv. 10, 12, 11 og 7 vers i hver strofe.

Kort sagt handler digtet om nattelivet i københavn, han beskriver det natteliv han oplever, som mekanisk og industriel. 

I første strofe, beskrive naturen ud fra by”natten oplades af byen”, han fortæller hvordan teknologien og naturen er afhængige af hinanden, men lang fra det samme. Fortæller er på vej hen et sted, og vi høre om hvordan livet i byen lige så stille blusser op, og giver energi.  

I anden strofe, er han til koncert, han beskriver hvordan de er flere unge til stede og at de er gået i trance, efter ugens løb. Han beskriver de unge, “med vinger af fremtidssang”, med det mener han at de unge der er samlet her er fremtiden, de knokler hårdt hver dag for at opnå de forventninger samfundet har til dem. Men her i “Rockmaskinen” har de et frirum og for lov til at være unge, som han beskriver “med barn i blodet og smøg i kæften” viser de splittede unge der stadig har et indre barn og kan give sig hen, mens “smøgen i kæften” tyder på at deres ydre fremstår ældre.

I tredje strofe, gentages dette med samfundets forventninger og følelsen de har til hver dag, det beskrives bl.a. her: “spiddet af avisoverskrifter”, der sker så meget rent samfundsmæssig og det bliver de præget af, da de er i overgangen til voksen og bør interessere sig for hvad der sker i samfundet og dermed også danne holdninger. Når det så er sagt, er den her byrde med forventninger, lagt til siden, når det er fredag aften og mørket falder på. I “Natmaskinen”, har de mulighed for at “bytte drømme og cigaretter”. Dem der færdes i “Natmaskinen”, er alle i samme situation og får mulighed for at danne et fællesskab omkring deres bekymringer. Samt spejler de sig i hinanden og skaber en relation.

I fjerde strofe, hører vi om, at alle ting har en ende. ved nattens udgang tager allt hjem hver for sig som deres nye jeg, men når de vågner igen vil de være tilbage deres trance, og udføre deres arbejde dag ud og dag ind.

Kompositionen i digtet  er ikke specielt harmonisk, der ske ren masse ting hele tiden, og så er det et natteliv der blive beskrevet, ikke en rolig handlingen. Midlet i digtet er præget af mange tanker og følelser, og det er med til at kunne udtrykke den her gælde der finde i natte livet. “Mørket fyldes tæt af en summen af energi “ Michael Strunge benytter rigtig mange sproglige virkelig midler i sin tekst, størstedelen bestående af metafor”med barnet i blodet og smøgen i kæften”. Natmaskinen er et symbol på nattelivet, den frembringer drømme og glæde hos folket, der normalt er en del af det strukturelle samfund, hvor alle at har et job at bekymre sig om. Når man befinder sig i natmaskinen forsvinder disse tanker, man får lov at være fri for en stud, selv finde vejen, og skabe sig en ny identitet, bryde fri at normen. 

Temaet i teksterne er udover natteliv, modsætninger. modsætninger mellem barn og voksen og dag og nat. de er begge modsætninger, der høre til forskellige verden. barnet og nat høre samme, her folder banet sig ud, prøver nye ting men er beskytte af nattens mørke. Hvorimod at den voksen er brundt til samfundets normer, og hverdag står den voksen på for at føle hvad alle andre gøre i et samfund. Michael Strunge kritiserer altså den måde folket trives i samfundet, det hele foregår som en maskinen, og kun i nattelivet kan man få lov at være fri.

Han, samt hans tekster, tilhører perioden “Postmodernisme” og “1980’er lyrik”.

1980’er lyrik kendetegnes ved, at forfatteren ofte tager udgangspunkt i storbyen hvor teksten typisk ville foregå. Grunden til at det lige er storbyen der er i fokus, er pga. det moderne, det er her der sker den største og hurtigste udvikling, samt er det her, der er de største samfundsmæssige forskelle. Ved 80’er lyrikken sættes der fokus på sanserne og den oplevelse og indtryk teksten skal give modtageren, så man få fornemmelsen af at være til stede.

Det samme gør sig mere eller mindre gældende ved kendetegnene om den “postmoderne litteratur”. Her er der dog et bredere fokus på samfundets helhed, her i blandt, det sociale, politiske, økonomiske og det kulturelle. 

Teksten i forhold til 80’er lyrikken, passer godt sammen og det indgår tydeligt i teksten. I digtet får man et billede af, at det hele finder sted i storbyen. I sammenhæng med både postmodernismen og 80’er lyrikken, er der fokus på samfundet og den “støj”, man får indtrykket af, samfundet er fyldt med i hverdagen. Det også blandt de ting der kendetegner 80’er lyrikken, da det sætter fokus på de sanser og oplevelser, i det daværende samfund. Derudover kendetegner perioden og meget beskrivelse af tanker og følelser, hvilket vi også ser rigtig i digte. Michael Strunge bruger følelser og tankerne som et kæmpe middel i hans tekster, og han underbygger forståelsen af det budskab han har med netop dette. 

      Novellen er skrevet af willy sørensen, teksten handler om det videnskabelige og det dyriske (lyster) i mennesker. Tigrene er et symbol for menneskets driftsliv og en historie om digtningens vilkår. Teksten er meget speciel at læse grundet Willy Sørensen måde at bruge billedsprog, udover det er hans skrivesprog ret specielt, og kan godt virke lidt forvirrende. Novellen har derudover også en masse eventyrtræk

2.    Hvilken periode tilhører teksten? Hvad kendetegner denne periode? Her skal I beskrive hvad perioden var optaget af, hvordan tekster og måske malerier så ud og hvis der ellers er særlige kendetegn.

Teksten tilhører perioden i 1953, 1953 kendetegner revisionen af Danmarks grundlov den 5. juni 1953 er den foreløbigt seneste grundlovsrevision og det helt centrale er opblomstringen af en avantgardistisk eller modernistisk som den blev kaldt indstilling til litteraturen. Det dækker for det første over en filosofisk stillingtagen til en følelse af meningsløshed og identitetsløshed. Novellen tigrene beskriver rigtig mange ting men man kan godt blive forvirret da denne periode er meget præget af identitetsløshed og meningsløshed derudover er der også mange eventyrtræk og en masse billedsprog som gør novellen meget underholdende og læse. 

3.    Perspektiver teksten til periodens kendetegn. 

       Perioden var meget særpræget af at værkerne ikke beskæftige sig med realistiske beskrivelser i en virkelighed nær verden, det kan vi se i tigrene på den måde Villy Sørensen beskriver den menneskelige lyst ved hjælp af tigre. Perioden var også meget særpraget af sproget, forfatterene legede med sproget og det kan vi også se i Tigrene, Villy Sørensen bruget det danske sprog på en måde som jeg aldrig har set det før.

1.     Præsenter teksten. Fremhæv de væsentlige karakteristika fra analysen. Hvordan er denne tekst speciel? 

I teksten er der meget korte sætninger. Der er et kortere digt midt i teksten. Det er en dagbog skrevet af en ensom ø-boer. Han skriver dagbogen till en fiktiv ven. teksten er meget beskrivende.

2.     Hvilken periode tilhører teksten? Hvad kendetegner denne periode? Her skal I beskrive hvad perioden var optaget af, hvordan tekster og måske malerier så ud og hvis der ellers er særlige kendetegn.

1950’erne var udbruddet for prosalitteratur. Værker fra denne tid var meget indadvendende og psykologiske. eksistentialismen, kom også frem i efterkrigstiden (1950-1970). Kendetegnet ved denne isme er at tingene er meningsløse, men det er op til en selv at få det til at give mening.

3.     Perspektiver teksten til periodens kendetegn. 

I historien er Johannes Vig meget eftertænksom. I denne tid var man meget filosofisk, og det er han også i denne tekst, fordi han også beskriver det som en dagbog. Det var efter krigen, så denne tid dækker over stilling tagning, hvilket også afspejler sig i teksten. I dette uddrag af teksten forklarer han om en tåge, der åbenbart har haft stor indflydelse på hans dag. Dette er meningsløst og ligegyldigt, men for at få det til at give mening skriver han om det til sin fantasiven.