Patienten har svært ved at strukturere sin dag.

H*n glemmer aftaler, glemmer at tage sin medicin og mangler generelt et overblik.

Verden er dunkel og sort og h*n mærker hvordan depressionen trives i bedste velgående. 

Du har fået bevilget tid til at undersøge hvad der findes af velfærdsteknologiske løsninger som kan afhjælpe patientens problematikker.

Tænk gerne flere problematikker ind som du vurderer patienten lider af.  

Hvad vil du anbefale patienten?

Hvordan ansøger I om løsningen? Er det egenbetaling?

Opfinder I en helt ny teknologi?

Teknologi skal også analyseres med VTV 

Genbesøg Refleksionsblomsten som I blev præsenteret for på skoleperiode 1B.

Reflekter sammen i jeres grupper over patientens medicinering med udgangspunkt i reflektionsblomsten. Optag jeres snak/refleksion og sæt det ind i jeres blog

Antidepressiv medicin Zoloft

https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/1681#a230

• Kan være en livstruende tilstand der opstår når der er for meget serotonin i hjernen. Påvirker nervesystemet og væskebalancen.

• Symptomerne kan være optemthed (hypomani) svedtendenser, høj feber, spasmer i musklerne, kvalme og diarré.

• Alm. årsager, så som overdosering af antidepressiva (SSRI el. SNRI) Hvis MAO-hæmmere mindsker nedbrydningen af serotonin og SSRI, hæmmes genoptagelsen af serotonin, og så dannes der en ophobning af serotonin mellem neuronerne.

hvad er behandlingen af tilstanden?

• Ved mildere tilfælde kan det være nok at stoppe med at indtage medikamentet, der udløser tilstanden.

• I sværere grad kan det være nødvendigt med akut indlæggelse, hvor man blokere serotonin med et andet medikament.

Der har også stået piller fremme på bordet af flere omgange, hvor Mads kun har taget nogen eller intet af hans faste medicin.

UT er bekymret for Mads´s tilstand og har af flere omgange ytret min bekymring over for Mads, at hans psykiske tilstand synes forværret.

Mads fortæller at han har problemer med at sove, men at han har "fint styr på det" ellers.

UT har snakket med Mads´s kone, som fortæller at hende og børnene fornyeligt er flyttet hjem til hendes forældre, grundet Mads tilstand. Hun er bekymret for ham og ønsker vi får ham indlagt.

Ut har snakket med Mads om at, ut ønsker at indrage sygeplejerskerne og eventuelt læge og dette har Mads sagt ok til - men ønsker ikke indlæggelse, synes ikke selv at det er nødvendigt.

Mads er i fare for at få en psykose hvis han ikke får sin antidepressive medicin, hvilket kan medføre indlæggelse. Men da Mads ikke ønsker at hverken tage medicin eller spise, er der en risiko for at hans helbred bliver væsentlig helbredsmæssig forringet uden indlæggelse. Dette vil sige en tvangsindlæggelse på "gule papirer". Mads er ikke pt. i fare for sig selv eller andre, så han kan ikke tvangsindlægges på "røde papirer".

Det er også vigtigt med væske og fødevareindtag for at få medicinen til at virke optimalt.

Kapitel 3

Frihedsberøvelse

§ 5. Tvangsindlæggelse, jf. §§ 6-9, eller tvangstilbageholdelse, jf. § 10, må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi:

1) udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller

2) den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.

Tvangsindlæggelse

§ 6. Søger en person, der må antages at være sindssyg, ikke selv fornøden behandling, har de nærmeste pligt til at tilkalde en læge. Hvis de nærmeste ikke tilkalder en læge, påhviler det politiet at gøre dette.

Stk. 2. På grundlag af sin undersøgelse og de modtagne oplysninger skønner lægen, om indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig. Giver patienten ikke sit informerede samtykke til sådan indlæggelse, afgør lægen, om tvangsindlæggelse er påkrævet.

Stk. 3. Tvangsindlæggelse skal ske, når betingelserne i § 5 er opfyldt. Lægen udfærdiger en erklæring herom, jf. § 7, stk. 2.

§ 7. Politiet træffer bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse og yder bistand hertil.

Stk. 2. Tvangsindlæggelse må kun gennemføres på grundlag af en lægeerklæring, som hviler på lægens egen undersøgelse foretaget med henblik på indlæggelsen. Erklæringen må ikke være udstedt af en læge, der er ansat på det psykiatriske sygehus eller den psykiatriske afdeling, hvor tvangsindlæggelse skal finde sted. Erklæringen må endvidere ikke være udstedt af en læge, der er inhabil. Inhabilitet foreligger i samme tilfælde som nævnt i forvaltningslovens § 3.

Stk. 3. Ved tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 2, skal lægens undersøgelse være foretaget inden for det seneste døgn og ved tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 1, inden for de seneste 7 dage forud for indlæggelsen.

§ 8. Den indlæggende læge skal så vidt muligt være til stede, indtil politiet forlader stedet sammen med den, der skal tvangsindlægges. Ved tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 1, underretter politiet lægen om tidspunktet for gennemførelse af tvangsindlæggelsen.

§ 9. Sker tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 2, skal patienten straks modtages. Sker tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 1, skal patienten modtages snarest muligt inden for den frist på 7 dage, som er nævnt i § 7, stk. 3.

Stk. 2. Overlægen træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for indlæggelse er opfyldt.

Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser, herunder om politiets medvirken hertil.

Sundhedsloven:

Sundhedsloven § 2 understreger patientens selvbestemmelsesret. Borgeren har ret til at afvise pleje, herunder badning.

https://danskelove.dk/sundhedsloven/2

Serviceloven:

Serviceloven §§ 82-85 pålægger kommunen at yde nødvendig hjælp til personlig pleje, men med respekt for borgerens værdighed og selvbestemmelse.

https://danskelove.dk/serviceloven/82

https://danskelove.dk/serviceloven/85

Selvbestemmelsesretten er et grundlæggende princip i både sundhedslovgivning og menneskerettigheder. Den indebærer, at individer har ret til at træffe egne beslutninger om deres liv og behandling, herunder at afvise behandling. Dette princip er centralt for respekten for den enkeltes autonomi og værdighed.

Omsorgspligt

Omsorgspligten refererer til sundhedspersonalets ansvar for at beskytte og pleje patienter, især når de er sårbare eller ude af stand til at tage vare på sig selv. Dette kan indebære at træffe beslutninger på patientens vegne, når det vurderes, at patienten ikke er i stand til at træffe informerede valg, eller når patientens helbred eller sikkerhed er i fare.

Konflikt og Balance

Konflikten mellem selvbestemmelsesret og omsorgspligt opstår typisk i situationer, hvor en patient nægter behandling, som sundhedspersonalet anser for nødvendig. Hvis en patient eksempelvis nægter livsvigtig medicin eller behandling på grund af en psykisk lidelse, står sundhedspersonalet over for en vanskelig beslutning om, hvorvidt de skal respektere patientens valg eller handle for at beskytte patientens liv og sundhed.

Løsning af Dilemmaet

• Involvering af patienten: Selv når patientens beslutning synes risikabel, er det vigtigt at forsøge at forstå patientens perspektiv og inkludere dem i beslutningsprocessen så meget som muligt.

• Brug af tvang: I ekstreme tilfælde, hvor patientens liv er i fare, og alle andre muligheder er udtømt, kan tvangsanvendelse blive nødvendig. Dette sker dog under strenge lovgivningsmæssige rammer og er genstand for kontrol og klageadgang. Dette sker på "gule papirer".

• Etik og lovgivning: Sundhedspersonale må navigere dette dilemma ved at følge etiske retningslinjer, som prioriterer både patientens rettigheder og sikkerhed. Samtidig spiller lovgivning som psykiatriloven en væsentlig rolle i at definere, hvornår og hvordan tvang kan anvendes.

  
  

Det er en konstant balancegang at sikre, at omsorgen ikke bliver paternalistisk, og at selvbestemmelsen ikke kompromitterer patientens sikkerhed eller sundhed.

I skal reflektere og kunne argumentere over relevansen af tilbuddet til jeres borger samt kunne sætte ord på hvordan i vil præsentere og motivere borgeren til et af tilbuddene. I præsenterer jeres rolle som SSA i dette samarbejde.

Café Tusindfryd

Kriterier

• Borgere fra 18 år

• Borgere med en psykisk lidelse

• Borgere med psykisk sårbarhed

• Borgere med et misbrug eller ligenende

  
  

Café Tusindfryd er et tilbud om hyggeligt samvær, fællesspisning og fælles aktiviteter, hvor alle bidrager til at skabe et trygt og imødekommende miljø.

Der arrangeres endvidere aktiviteter såvel i som ude af cafeen.

Tilbuddet er åbent og kræver ikke forudgående aftale.

Her kan Mads deltage i gymnastik, gåture eller sociale aktiviteter som kortspil og fællesspisning.

Motivation: Præsentér det som en chance for at komme ud og møde nye mennesker, samtidig med at han får motion. Tilbyd at følge ham de første par gange for at lette eventuelle bekymringer.

finde tilbud i kommunen som Mads har interesser i som er for personer med bipolare lidelser.

Kenskab til sygdommen, kendskab til Mads interesser for krop og sundehed indenfor hans fag som fysioterapeut og foreligger relevante tilbud til han, motivere til aktiviteter gennem brug af Nozo, få han ud i udviklingszonen/

rykke grænser for Mads. Finde Madses aktuelle tilstand, er han i en depression, eller manisk og tilpasse kommunikation og tilgang til hans overskud og tilstand.

Eksembel:

"De ældre beboere på plejehjemmet tilbringer deres eftermiddag sammen i fællesstuen. Mange sidder og snakker, mens andre ser tv eller nyder en kop kaffe."

Eksembel:

"Fru Jensen sidder ved vinduet og strikker en blå sweater, mens hr. Hansen læser dagens avis og skubber sine briller længere op på næsen. I hjørnet spiller to beboere kort sammen, og en plejer hjælper en anden beboer med at justere sin kørestol."

• Motorisk aktivitet: Er patienten urolig, stille, agiteret eller hæmmet i sine bevægelser?

• Øjenkontakt: Holder patienten øjenkontakt? Undgår patienten øjenkontakt?

• Sprog og tale: Taler patienten normalt, hurtigt, langsomt, eller mumler han/hun? Er talen sammenhængende eller usammenhængende?

• Ansigtsudtryk: Virker patienten glad, trist, vred eller neutral i ansigtet?

2. Følelsesmæssig tilstand

• Humør: Hvordan beskriver patienten selv sit humør? Virker patienten deprimeret, ængstelig, vred eller opstemt?

• Affekt: Er patientens følelsesmæssige respons passende i forhold til situationen? Er der en flad, labil eller overdrevet affekt?

3. Tankegang

• Tankegang: Er patientens tanker organiserede og logiske, eller er de forvirrede, usammenhængende eller præget af vrangforestillinger?

• Indhold: Er der tegn på selvmordstanker, selvskadende tanker, vrangforestillinger eller hallucinationer?

4. Samspil

• Interaktion: Hvordan interagerer patienten med personalet og andre patienter? Er der tegn på isolering eller social tilbagetrækning?

• Samarbejdsvillighed: Deltager patienten aktivt i samtaler og aktiviteter, eller er han/hun modvillig?

5. Søvn og appetit

• Søvn: Hvordan er patientens søvnmønster? Sover han/hun for lidt eller for meget? Er der tegn på søvnløshed eller hypersomni?

• Appetit: Er der ændringer i patientens spisevaner? Spiser han/hun for meget eller for lidt?

6. Selvomsorg

• Hygiejne: Holder patienten sig selv ren og præsentabel, eller er der tegn på forsømmelse af personlig hygiejne?

• Påklædning: Er patientens påklædning passende til vejret og situationen?

7. Risikoadfærd

• Selvskade: Er der tegn på selvskadende adfærd? (F.eks. snitsår, blå mærker)

• Aggression: Viser patienten tegn på aggression, enten verbalt eller fysisk?

8. Kontakt med virkeligheden

• Realitetsorientering: Er patienten orienteret i tid, sted og person? Forstår han/hun, hvor han/hun er, og hvorfor?

- Hvem er?

Hildegard Peplau var en amerikansk sygeplejeteoretiker, kendt som "modern psychiatric nursing’s mother." Hun udviklede den interpersonelle relationsmodel i sygepleje.

- Hvad drejer teorien sig om?

Peplaus teori fokuserer på forholdet mellem sygeplejersken og patienten, hvor kommunikationen og den terapeutiske relation er centralt.

- Hvilke centrale begreber er i fokus?

Begreber som empati, kommunikation, interpersonelle relationer, og udviklingsfaser i patient-sygeplejerske-forholdet er centrale.

- Hvordan beskrives relationsforholdet mellem den professionelle og mennesket med psykisk sårbarhed?

Forholdet er bygget på gensidig tillid, respekt og empati. Det er en dynamisk proces, hvor sygeplejersken hjælper patienten med at forstå og håndtere deres oplevelser.

- Hvordan kan teorien anvendes i din praksis som SSA?

I praksis kan Peplaus teori bruges til at skabe en stærk terapeutisk relation med en patient med bipolar lidelse. Det kan hjælpe med at identificere patientens behov og at arbejde sammen om at håndtere symptomerne.

- Hvem er?

Joyce Travelbee var en sygeplejeteoretiker, der fokuserede på menneske-til-menneske-forholdet i sygepleje.

- Hvad drejer teorien sig om?

Travelbees teori drejer sig om den menneskelige oplevelse af lidelse og hvordan sygeplejersken kan hjælpe patienten gennem en empatisk relation.

- Hvilke centrale begreber er i fokus?

Central i hendes teori er begreber som menneske-til-menneske-forholdet, empati, og den unikke oplevelse af lidelse.

- Hvordan beskrives relationsforholdet mellem den professionelle og mennesket med psykisk sårbarhed?

Forholdet er en proces, hvor sygeplejersken hjælper patienten med at finde mening i lidelsen og komme sig gennem en ægte, empatisk relation.

- Hvordan kan teorien anvendes i din praksis som SSA?

I forhold til en patient med bipolar lidelse kan Travelbees teori bruges til at forstå patientens personlige oplevelse af lidelsen og at arbejde med dem på en empatisk måde for at finde mening og støtte i deres situation.

- Hvem er?

Jan Kåre Hummelvoll er en norsk sygeplejeteoretiker kendt for sit arbejde med psykiatrisk sygepleje og udviklingen af en integrativ model.

- Hvad drejer teorien sig om?

Hummelvolls teori omhandler en integrativ tilnærmelse til psykiatrisk sygepleje, hvor både biomedicinske, psykologiske og sociale aspekter af pleje integreres.

- Hvilke centrale begreber er i fokus?

Hans teori fokuserer på helhedsorienteret pleje, refleksion, dialog, og empowerment.

- Hvordan beskrives relationsforholdet mellem den professionelle og mennesket med psykisk sårbarhed?

Relationsforholdet er præget af en holistisk tilgang, hvor sygeplejersken arbejder sammen med patienten for at opnå deres bedste mulige helbred.

- Hvordan kan teorien anvendes i din praksis som SSA?

Arbejd holistisk ved at tage hensyn til patientens psykiske, fysiske og sociale behov. Reflekter dagligt over din praksis for at forbedre omsorgen. Sørg for en åben dialog, så patienten føler sig hørt og forstået, og støt deres aktive deltagelse i behandlingen og udviklingen.

Affektive lidelser er psykiske lidelser, der påvirker humøret og følelserne. De mest kendte er depression og bipolar lidelse, hvor patienten enten kan opleve perioder med ekstrem tristhed (depression) eller perioder med unormalt højt humør (mani).

Hvad er kerne- og ledsagesymptomer?

• Kernesymptomer: De vigtigste symptomer, der definerer lidelsen. For depression er det f.eks. vedvarende tristhed og manglende interesse i aktiviteter.

• Ledsagesymptomer: Supplerende symptomer, der kan variere fra patient til patient. For depression kan dette inkludere søvnforstyrrelser, træthed, og koncentrationsbesvær.

Hvad er maniske symptomer?

Maniske symptomer omfatter forhøjet stemningsleje, øget energi, nedsat søvnbehov, storhedstanker og risikobetonet adfærd. Personen kan virke meget energisk, snakke hurtigt og have svært ved at kontrollere impulser.

Inddragelse af psykiatrisk sygeplejeteori

Peplau's Interpersonelle Relationsmodel er relevant her. Ifølge Peplau er det vigtigt at opbygge et tillidsfuldt forhold til patienten gennem god kommunikation og at være opmærksom på patientens følelser og behov. Dette kan hjælpe med at skabe et sikkert miljø, hvor patienten føler sig forstået og støttet.

Forventninger til patienten

Jeg forventer, at patienten kan være i en sårbar tilstand og har brug for støtte til at håndtere sine symptomer. Patienten kan muligvis være ængstelig eller usikker, og det er vigtigt at møde dem med forståelse og tålmodighed.

Forventninger til dig selv

Jeg forventer af mig selv, at jeg er rolig, empatisk, og professionel i min tilgang. Jeg skal kunne skabe en tryg atmosfære og sikre, at patienten føler sig hørt og støttet.

Stabilt hjem.

Kone + børn.

Tidligere indlagt, men mange år siden.

Får medicin for hans diagnoser.

Vurdering = Grøn

Tager ansvar for daglidagen, børn.

God til at snakke om sine tanker, følelser og er bevidst om sin situation.

Vurdering = Grøn

Ingen ønsker om at dø.

Vurdering = Grøn

• 12.08.24 - PSS Tilgange til psykiatrisk sygepleje med SICA

• 14.08.24 - PSS Affektive sindslidelser med NAPE

• 15.08.24 - PSS Selvmordsrisiko vurdering med NAPE

• 19.08.24 - PSS Recovery og tidevandsmodellen med NAPE

• 20.08.24 - PSS ECT behandling med NACL

Mads Trier-Blom er en dansk foredragsholder og formand for DepressionsForeningen. Han arbejder aktivt med at aftabuisere psykisk sygdom, især bipolar lidelse.

Hvilken psykiatrisk diagnose har personen?

• Han har diagnosen bipolar lidelse.

  
  

Hvilken sygdomshistorie har personen?

• Debut: Sygdommen startede i 2000 med en depression, som han kan se bagefter. 3 timer om at binde hans snørebånd. Havde svært ved at forstå forskellen mellem bøgerne og virkeligheden i forhold til hans uddannelse til fysioterapeut. Evaluerede sig selv, gjorde han det godt nok.

• Udvikling: I 2002 første sammenbrud med indlæggelse - på ferie, føler han bliver gladere, ikke behov for at sove så meget. Vågner tidligt om morgenen. På vej hjem i flyet, angst anfald.

• Symptomer: Han har oplevet mani (10) og eufori, samt depression med tristhed og håbløshed. Kunne ikke overskue livet.

• Behandling: Mads tager medicin for at stabilisere sig og undgå udbrud. Han har også fået støtte gennem selvhjælpsgrupper.

• Erfaringer: Han har fundet en balance, hvor han ser sygdommen som en del af sig selv. Medicin, netværk, så som arbejdsgivere, støtteperson og psykologisk støtte har hjulpet ham med at leve et stabilt liv.

At være en selvskader indebærer, at personen regelmæssigt engagerer sig i selvskadende adfærd som en måde at cope med følelsesmæssige eller psykiske problemer. Denne adfærd er normalt ikke et forsøg på selvmord, men snarere en metode til midlertidigt at lette intens psykisk smerte. Selvom selvskade kan give en midlertidig følelse af lettelse, kan det føre til alvorlige fysiske skader og efterlade ar, både fysisk og psykisk.

Selvskade er ofte forbundet med psykiske lidelser som depression, angst, posttraumatisk stresslidelse (PTSD), spiseforstyrrelser, og borderline personlighedsforstyrrelse. Det er vigtigt at forstå, at selvskade ikke er et udtryk for opmærksomhedssøgning, men snarere et alvorligt råb om hjælp. Behandling og støtte fra psykologer eller terapeuter er ofte nødvendigt for at hjælpe personen med at finde sundere måder at håndtere deres følelser på

FARM: Kap. 6, s. 215 og s. 230 -239

FARM: Kap. 5, s. 128 – 130 og s. 133 – 138

Som en del af interventionen hos Helene eller Mads arbejder I derfor ud fra tidevandsmodellen.

I skal vise hvordan I sammen med Helene eller Mads vil lave personlig sikkerhedsplan (Tidevandsmodel). 

Sikkerhedsplan: Mads kone er gravid med 2. barn. Under svangerskabet laver vi som SSA en plan sammen med Mads for at takle hans "Stress-allergi" så han bliver tydelig på hvilke strategier han kan benytte når barnet bliver født og han har 2 børn han skal være far for.

Tag afsæt i relevant psykiatrisk sygeplejeteori

Ideer til refleksioner over planen:

- Hvor ofte vil I mødes?

- Hvorfor skal Helene have hjælp? 

- Får hun den rette hjælp? 

- Hvad er Helenes problem og hvordan kan vi som SSA støtte op om det?

- Hvordan er Helenes psykosociale mestringsevne og hvordan kan du benytte det i dit samarbejde med hende?

- Hvilken plan skal der lægges? Hvad kan vi tilbyde i primær sektor? Hvad kan Helene forvente?

- Hvad kræver det af mig at arbejde som kontaktperson?

- Hvem kan ellers byde ind? Tværfaglige samarbejdspartnere, frivillige organisationer, patientforeninger mv? 

- Hvordan vil du udveksle data/kommunikere med de tværfaglige/tværsektorielle samarbejdspartnere?

- Hvordan guider du Helene videre? Lav en tidsplan der belyser Helenes plan, fremadrettede besøg mv. 

Læringsmål

Eleven kan anvende sygeplejefaglige teorier og metoder i arbejdet som kontaktperson i psykiatrien.   

Har effekt på den kemiske del af hjernen. Elektrisk strøm gennem hjernen.

Påvirker de kemiske signalstoffer i hjernen Hippocampus (søhest) (neurotransmittere), regulere humør og følelser. ECT øge niveauerne af serotonin, dopamin og noradrenalin.

• Er der fordele/ulemper?

  • Få bivirkninger, den er skånsom for gravide. Hurtig virkning.

    
    

  • Risiko omfattende behandling, skal bedøves og indlægges. Bivirkninger - påvirker kort tidshukommelsen. Blodtrykket øges ved behandlingen.

    
    

• Hvad er din egen holdning til ECT behandling?

  At ECT skal bruges i højere grad for at lempe de patienter ved depressioner så de kan øge sin livskvalitet.

Betyder: Strøm, kramper og elektrobølger.

Bruges tit som sidste valg ved behandling.

Hvordan: Patient lægges kort i narkose - sender en lille mængde strøm mellem den ene tinding til den anden gennem elektroder - laver kramper.

Hypocampus er belastet (specielt under affektive lidelser) Ved ECT dannes nye nervebaner i et område som er skrumpet.

Anvendelsesområde:

Bruges ved svære depressioner/selvmordstanker eller ved tidligere depressioner hvor det har virket, også ved mani og psykoser.

Fordele ved ECT:

Virker på samme måde som psykofarmaka, og virker bare meget hurtigere. Har færre bivirkninger end medicin, også gravide kan modtage ECT. De ældre kan også bruge ECT. Svære depressioner skader hjernen derfor er det vigtigt at behandle. Er desværre ikke førstevalg, da det kræver narkose og er en ret omfattende behandling. Skal derfor være ret plaget for at modtage ECT.

Laver en midlertidig påvirkning med hukommelsestab, men skaber nye nervebaner, så opbygger hjernen igen.

Ulemper ved ECT:

Påvirker korttidshukommelsen, glemmer hvad der er sket op til og kort efter. OP til 1/2 år kan man mærke hukommelsesvigt.

Virker ikke på alle.

Risiko ved bedøvelse/narkose

Risiko ved øgning af blodtryk/borgere der ikke kan tåle det. ECT hjælper ikke altid, eks. på patienter med Borderline.

Fordomme/skrøner:

ECT behandling er der fordomme/skrøner mod, da det lyder "farligt". Ændrer ikke personlighed, men lærer noget af det.

Tidligere lavet uden bedøvelse, og dette har skabet skrøner om at det er skadeligt.

Patienter bliver sat i ind i hvordan behandlingen foregår inden behandling.

Kan også bruges til tvangsbehandling til dem der er så dårlige at de ikke selv kan tage en beslutning, men det kan ske. Patienter klager ikke bagefter, så det er ensbetydende med at de mærker en forbedring.

Sikre at det er den rigtige patient du har med at gøre

• Spørge om fulde navn og CPR-nummer

• Informere og berolige patienten:

  • Forklar patienten, hvad der skal ske før, under og efter behandlingen, og svar på eventuelle spørgsmål for at reducere angst.

  • Informer om formålet med behandlingen, og hvad patienten kan forvente under proceduren, herunder eventuelle bivirkninger som kortvarig hukommelsestab eller forvirring efter behandlingen.

• Sikre informeret samtykke:

  • Bekræft, at patienten har givet informeret samtykke til behandlingen. Hvis patienten er usikker eller har spørgsmål, skal disse besvares grundigt, eller der kan henvises til en læge.

• Kontrol af patientens tilstand:

  • Vurder patientens fysiske og psykiske tilstand, herunder vitalparametre som blodtryk, puls og temperatur.

  • Kontroller, om der er behov for eventuelle præmedicineringspræparater, og administrer dem som ordineret (f.eks. medicin for at mindske angst eller forebygge kvalme).

2. Praktiske forberedelser

• Kontrol af faste:

  • Sørg for, at patienten har fastet i det anbefalede tidsrum (typisk 6-8 timer før behandlingen) for at reducere risikoen for aspiration under anæstesi.

• Medicinsk gennemgang:

  • Gennemgå patientens medicinliste og sikre, at eventuelle nødvendige justeringer er foretaget (fx at blodfortyndende medicin er pauseret, eller at doseringen af antiepileptika er vurderet).

• Påklædning og adgang til blodårer:

  • Instruer patienten i at tage løst og behageligt tøj på og fjerne eventuelle smykker eller proteser (inklusive tandproteser).

  • Sørg for, at der er etableret en intravenøs (IV) adgang, som er nødvendig til administration af anæstesi og andre lægemidler under proceduren.

3. Forberedelse af udstyr og miljø

• Kontrol af udstyr:

  • Sikr, at alt nødvendigt udstyr er klar og fungerer korrekt, herunder anæstesiapparater, ECT-maskinen, overvågningsudstyr (EKG, blodtryksmåler, pulsoximeter) og iltleveringssystemer.

  • Gennemgå og klargør eventuelle nødudstyr som sugeapparater og genoplivningsudstyr.

• Klargøring af behandlingsrummet:

  • Sørg for, at behandlingsrummet er ordentligt forberedt, med det nødvendige udstyr inden for rækkevidde og en behagelig og rolig atmosfære for patienten.

4. Kommunikation og samarbejde med teamet

• Koordinering med anæstesilæge og psykiater:

  • Kommuniker med det medicinske team for at sikre, at alle er forberedt og enige om patientens behandlingsplan.

  • Overvåg tidspunkter og koordinér, hvornår patienten skal overføres til behandlingsrummet.

• Briefing af patient og team:

  • Giv patienten en sidste briefing om, hvad der sker, når de ankommer til behandlingsrummet, og sørg for, at de føler sig trygge.

  • Brief teamet om patientens tilstand, herunder eventuelle særlige hensyn, som skal tages under behandlingen.

5. Patientoverførsel til behandlingsrummet

• Transport og ledsagelse:

  • Følg patienten til behandlingsrummet, vær ved deres side for at give støtte og svar på eventuelle sidste øjebliks spørgsmål.

  • Sikr en sikker og komfortabel overførsel til behandlingslejet.

• Kontrol og sidste forberedelser:

  • Overvåg vitale tegn lige før anæstesiens indledning og sørg for, at patienten er korrekt placeret på lejet.

  • Hjælp anæstesilægen med at sikre, at IV-adgangen er korrekt, og alt udstyr er korrekt forbundet.

6. Understøttelse af anæstesiproceduren

• Assistance til anæstesilægen:

  • Hjælp med at administrere præmedicineringsmidler og overvåg patientens reaktioner.

  • Sørg for, at patienten modtager tilstrækkelig ilt, inden anæstesi og under behandlingen.

Sygeplejerskens rolle før en ECT-behandling er afgørende for at sikre, at patienten er fysisk og psykisk klar til proceduren, at alt udstyr er i orden, og at kommunikationen mellem teamet fungerer problemfrit. Sygeplejersken fungerer som bindeled mellem patienten og det medicinske team, og deres opgaver er essentielle for en vellykket og sikker ECT-behandling.

1. Faste:

- 6 timer for mad/mælk, 2 timer for klare væsker.

2. Forberedelse:

- Anæstesiskema og papirer klar.

- Ifør patienten sygehustøj og stiklagen i seng.

- Patientarmbånd på.

- Giv præ-medicin hvis nødvendigt.

3. Klargøring:

- Klargør seng og medbring ECT-journal.

- Følg patienten og sørg for iltbombe.

Under Behandling

1. Forberedelse:

- Overdrag journalen.

- Sæt elektroder og ledninger på.

2. Behandling:

- Løft dynen ved underbenene.

- Klargør næsekateter (2 liter/min).

- Fjern elektroder, sprit ledninger af.

- Vend patienten ved hoste/sekret.

Efter Behandling

1. Opvågning:

- Anæstesilægen godkender overdragelse.

- Tilkald anæstesilæge ved problemer.

- Vurder, hvornår patienten kan køres tilbage.

2. Patientpleje:

- Informer patienten, når de vågner.

- Hjælp op at sidde, tilbyd vand, fjern venflon.

3. Dokumentation:

- Registrer observationer i EPJ.

- Klargør iltbombe og stil den i depot.

Centrale elementer i psykosocial rehabilitering inkluderer:

1. Individuel støtte: Hjælp til at håndtere symptomer, udvikle coping-strategier, og opnå personlige mål.

2. Social integration: Fremme af deltagelse i samfundslivet, herunder aktiviteter som uddannelse, arbejde, og fritidsaktiviteter.

3. Netværksopbygning: Støtte til at etablere eller genopbygge sociale relationer og netværk, som kan være med til at støtte den enkeltes rehabilitering.

4. Kompetenceudvikling: Fokus på at opbygge eller genvinde færdigheder, der er nødvendige for at klare hverdagen, såsom kommunikation, problemløsning, og håndtering af daglige opgaver.

5. Psykoedukation: Oplysning og undervisning om psykisk sygdom, så den enkelte og deres pårørende får en bedre forståelse af sygdommen og hvordan den kan håndteres.

Kerneelementer i recovery inkluderer:

• Selvbestemmelse: Fokus på, at personen selv tager aktivt ansvar for sin egen livsretning og beslutninger.

• Håb: Troen på, at bedring og forandring er mulig.

• Meningsfulde relationer: Støtte fra familie, venner og netværk, som er afgørende for processen.

• Meningsfuldt liv: At finde mening og tilfredshed i livet gennem beskæftigelse, interesser og relationer.

Psykosocial rehabilitering:

• Mål: Fokus er på at hjælpe personer med at genvinde og opretholde funktionsevne og selvstændighed. Det handler om at genopbygge færdigheder, støtte social integration, og sikre, at personen kan fungere i samfundet og hverdagen.

• Tilgang: Typisk en struktureret og professionelt styret proces, hvor forskellige fagfolk (som socialrådgivere, psykologer, ergoterapeuter) arbejder med den enkelte. Der er ofte fokus på konkrete mål, som eksempelvis at komme tilbage på arbejdsmarkedet eller forbedre dagligdagsfunktioner.

• Orientering: Kan være mere målrettet mod at afhjælpe og kompensere for specifikke vanskeligheder.

Recovery:

• Mål: Recovery handler om personens egen oplevelse af bedring og velvære, og om at skabe et meningsfuldt liv, uanset om symptomerne på en psykisk lidelse er til stede. Det handler om at finde håb, selvbestemmelse, og en positiv identitet.

• Tilgang: Recovery er en mere personlig og individuel proces, hvor personen selv definerer, hvad der er vigtigt for dem. Det er ikke nødvendigvis professionelt styret, selvom professionel støtte kan være en del af processen.

• Orientering: Recovery er mere oplevelsesbaseret og subjektivt, og det handler om den enkeltes følelse af at have kontrol over sit liv og finde mening, selv med sygdommen.

  
  

Kort sagt: Psykosocial rehabilitering fokuserer på at genoprette funktionsevne og integration i samfundet, mens recovery fokuserer på personens egen oplevelse af bedring og det at skabe et meningsfuldt liv på trods af sygdommen. Rehabilitering kan ses som en del af recovery-processen, men recovery rummer et bredere perspektiv, der inkluderer personlige mål og selvbestemmelse.