Når man skal lave sin præsentation af det senmoderne samfund er det dumt i præsentationen at begynde og forklare om aftraditionalisering og vente med at forklare og bruge begrebet til man er gået i gang med diskutionen?

Jeg ved ikke om det er et dumt spørgsmål, men jeg har lidt svært ved at finde ud af opstillingen af opgaven og hvordan jeg skal indlede. Jeg regner med det nok er blevet sagt på klassen, jeg har sikkert bare glemt det. Jeg vil i hvert tilfælde bare være sikker på jeg gør det rigtigt. :)

Jeg er igang med at skrive afleveringen og  jeg bliver i tvivl om jeg godt må skrive om ‘emner’ som ikke er bilagene, men som teoretikerne berører.

Ved de overstående pointer og udtalelser, giver det et nuanceret billede af de fordele og ulemper ved det senmoderne samfund og brugen af sociale medier. Individets frisættelse fra kulturelle og strukturelle lænker, som tidligere var bindende, giver nu mobilitet i karriere, omgangskreds, identitet osv. Det betyder, at man nu også kan udtrykke sig globalt, ved hjælp af sociale medier. Men med den frihed, kommer også ulemper i den grænseløse og positive forandring i det senmoderne samfund. Sociale medier kan bidrage positivt til samfundet og den dannelse, som individet kan skabe over sociale medier, men dermed kommer ulemperne, som er de øget forventninger til perfekthed, ved den digitalisering og udbredt tendens til at dele ens tilsyneladende perfekte liv.

Må man skrive en lille opsummering i slutningen af den positive del og den negative del? Uden det er en del af ens sammenfatning, men bare en opsummering af teoretikere og begreber?

tak

En overvældende del af Socialdemokratiets respondenter, mener at der bruges for få penge til sundhedsvæsenet. Ideologisk set placerer Socialdemokratiet sig venstreorienteret på fordelingspolitisk-skalaen. Dette betyder at de vil forme samfundet med et større velfærdssystem og dermed høj økonomisk lighed. Fordi partiet også er præget af socialisme, som mener, at lighed er nødvendig for frihed, især økonomisk lighed for at beskytte de svageste i samfundet.

72,2% af respondenterne har svaret at der bliver brugt for få penge på sundhedsvæsnet fordi sundhed er et valens-issue hvor alle vælgerne er enige om at et godt sundhedsvæsen er vigtigt.

Over 50% af hvert partis vælgere har svaret at der bliver brugt for få penge på sundhedsvæsnet fordi sundhed er et punkt på den politiske dagsorden med høj saliens for vælgerne.

Jeg er igang med at skrive omkring mulighederne for Venstre ift. opgavebeskrivelsen. Jeg kigger på Venstres skift af holdning, hvor jeg ville inddrage Molins model vha. popularitet og kontinuitet, men jeg synes, at deres stradegi ligger under både popularitet og kontinuitet. Hvordan ville du inddrage dette, og har jeg eventuelt set mig forkert på teorien?

Jeg er i gang med afleveringen og jeg har et spørgsmål omhandlende min indledning.
Jeg ved ikke om den del jeg har sat i parentes skal med eller, om den skal gemmes til muligheder og udfordringer. Hvad synes du?


I forbindelse med spørgsmålet, om hvordan klimaet skal forbedres og hvordan udledningen af CO2 kan blive formindsket, står partierne i en situation hvor de skal afgøre, om de er for eller imod en potentiel forøgelse af klimaafgiften på det danske landbrug. Denne situation befinder partiet Venstre sig i midten af. (Ved at stemme for kan partiet tiltrække marginal-og unge vælgere, derimod går de imod deres politiske grundlag, som et landbrugsparti og de kan risikere at miste en del af deres kernevælgere). Derfor kommer den nedstående debat til at omhandle de eventuelle muligheder og udfordringer for partiet Venstre ved at stemme ja til en forøgelse af klimaafgiften på landbruget ved at tage udgangspunkt i Molins model og partiadfærd.  

Jeg er i gang med at skrive om mulighederne for Venstre ved at indgå i CO2-aftalen med S og M. Jeg har skrevet det her: . Venstres tidligere formand Jakob Ellemann-Jensen, har været med til at kreere regeringsgrundlaget for SVM, hvilket blandt andet omhandler, at Danmark skal overholde klimaloven og reducere klimagasserne med 70% i 2030, dette bliver gengivet i bilag A1. Hvis Venstre ender med at beslutte sig for ikke at indgå i aftalen, som regeringsgrundlaget har fastslået vil det svække partiets kontinuitetsfaktor. Derimod hvis Venstre indgår i klimaregeringsgrundlaget med S og M vil det styrke partiernes samarbejde i regeringen på længere sigt. Dette vil også resultere i at Venstre får en forstærket parlamentarisk faktor, da CO2-aftalen viser at Venstre er et samarbejdsvilligt parti.

Jeg ved ikke om det er dumt at skrive, at det svækker Venstres kontinuitetsfaktor, når det omhandler muligheder, men jeg skriver jo også bagefter at aftalen kan forstærke den parlamentariske faktor. Hvad synes du?

Jeg er næsten færdig med afleveringen, men jeg har skrevet det på en måde hvor jeg gør sådan:

præsenterer billag/faktor

mulighed

udfordring

præsenterer billag/faktor

mulighed

udfordring

- l l -

Men jeg kan se at de fleste jeg har snakket med har kørt med:

mulighed

mulighed

mulighed

- l l -

udfrodring

udfordring

udfordring

- l l -

Så du er jeg lidt bange for at jeg har gjort det forkert, og at forskellen på mulighederne og udfordringerne er lidt uklar, kan man gøre det på begge måder? eller er det bedst at ændre det så der kommer mere struktur i det? :)

Hvordan inddrager man figur 4 i parameter 2?

Inledning: bla bla bla...

Sammenfatning: bla bla bla...

I et med teksten version:

Indledningsvis...

Sammenfattende kan man sige...

Jeg tænkte om dette er for diskuterende eller om det overhovedet kunne være en relevant nuance? nu hvor der allerrede står i afleveringen hvordan man kan arbejde på tværs af bilag (det er til denne del af opgaven "Der er generel opbakning til at betale skat, men danskerne betaler det primært for selv at få del i velfærdsgoderne")

Denne opbakning står i kontrast til figur 1, som påpeger danskernes utilfreds med udviklingen af velfærden inden for de senneste fem år. Dette kan eventuelt indikere et stigende forventningspres blandt befolkningen i og med at finansieringen af den universelle velfærdsmodel bliver betalt igennem skat.  

Må man godt bare foklare hvad personerne sige i videoen i stedet for ordret at citere. Men mere bare foklare hvad de siger.

Når disse parametre, som vi har fået, ikke er på samme måde en påstand, som de tidligere parametre du gav, hvordan skal man så give taleksempler osv. og hvad skal man underbygge?

I forhold til bilag c figur 1

Det bliver brugt surveys og tal.

???

Introduktion

Danmark er i en høj konjuktur, dog bekymrer de vise mænd ved at vi stadig bruger ekspansiv finanspolitik. De vismænd vil hellere have en strammere finanspolitik, og mener at vi kun kan føre denne lempelig finanspolitik  Men Danmark lever også en tid, hvor sikkerhed har et højt fokus. Denne faktor gør, Mette Frederiksen og EU ville buge flere penge til sikkerhed/militæret, fordi USA ikke støtter Ukraine med militær længere dermed begyndt at svække samarbejdet med EU. Ydermere er vores regering (SVM) under stort pres fordi efter sidste meningsmåling viser det denne regering ikke har nok stemmer til at danne regering igen. Derfor ville jeg bringe to økonomisk strategier, som kan støtte den danske økonomi og Social Demokratiet.

Det betyder at inflation falder og det kan bakkes op af prognosen fra de vismænd som viser at i 2025 ville inflation stige til 1,8 procentpoint, hvis Danmark bliver ved med at bruge den samme lempelig økonomisk politik.

Kan man evt. bare have ekspansiv- og kontraktiv finanspolitik som de to strategier?

Det giver da ikke mening? Ville det ikke være positivt at der var overskud i økonomien hvis vi blev ramt udefra?

"Hvis den kommer, er det sandsynligvis udefra. Taber den amerikanske og europæiske økonomi fart, vil det smitte af på Danmark."

Er det så ikke kun godt nok at der er overskud i økonomien hvis der skulle ske en afmatning af den?

Tænkte om du synes om det er bemærkelsesværdigt at nævne kapacitetspresset og det høje niveau af beskæftigelse eller om dette burde gemmes til senere?

Den danske økonomi befinder sig i en periode med højkonjunktur. De Økonomiske Vismænd har udtrykt stor bekymring over den nuværende førte ekspansive finanspolitik i deres senneste rapport. De anbefaler, at regeringen bør træde på den økonomiske bremse for at stabilisere økonomien gennem en strammere finanspolitik. Desuden har Nationalbanken udtrykt lignende bekymringer.

kreolsk identitet

I modsætning til de to overstående identitetsvalg anerkender den kreolske identitet ikke en opdeling af forskellige kulturer. Hermed handler dette identitetsvalg, om en sammenblanding af kulturer. Et eksempel på dette kunne være en muslim, der praktiserer sin religion samtidigt med, at de fejrer jul og drikker alkohol.

Helt konkret understøtter empirien kontaktteorien, så kan man (i stedet for at anvende australsk empiri) evt. bare sige noget i retning af "selvom 'Neighbours' foregår i et australsk nabolag, er den et godt eksempel på, hvordan fordomme kan mindskes gennem kontakt" og så lave koblingen til UK-empirien?

Hvor (eller hvordan) kan man finde hjælp til at skrive en diskussion, når man skal inddrage samfundsfaglig teori og empiri?

Hvis man har forsøgt at skære ned på sin opgave så meget som muligt, men stadig ikke kan ramme de ønskede 8 sider, men snarere rammer de 9-10 sider, er dette så et stort problem?

Hvordan angiver man chatGPT som kilde - synes bare den skriver noget ret godt...

Skal jeg så "skrive op til" overskriften?

eller skal jeg blot redegøre for begreber?

Jeg tænkte på ift til diskussionen, når jeg diskuterer om teksten i engelsk kan afspejle sig i den virkelige verden om man kunne komme med pointen: at det giver mening at hovedpersonen ikke føler sig anderkendt i det engelsk samfund, da "Attitudes towards immigration in Great Britain, 2023" viser at mange mener at immigration ikke er en god ting ?

Jeg har brugt Hofstedes hjemmeside som samfundsfaglig empiri, hvor jeg har sammenlignet Pakistan og England. Hvordan skal jeg henvise til tabellen/hjemmeside?

En anden måde Adoo har forberedt læseren på dette løsningsforslag er ved tidligere at have stillet et retorisk spørgsmål med patos som appelform: ”if it is not addressed and rectified we could end up in a situation similar to America in less than ten years from now (s. 1, l. 18-19). Frygten for at ende, som et andet land, fordi man ser egen nation som den bedste stemmer derudover overens med hvordan Allan Blooms mener man skal fremhæve ens egen kultur som den bedste.

The study, named Understanding Society, looked at the socioeconomic circumstances of people living in 40,000 UK households.

Min ene analyse er af en klumme, hvor skribenten også kort nævner hans egen oplevelse med at vokse op i et multikulturelt miljø. Så jeg tænkte på om jeg, udover den kvantitative empiri, jeg selv har fundet, kan bruge dette som kvalitativ empiri i min diskussion?

Tror egentlig bare jeg er forvirret over hvordan jeg skal være det uden at det så bliver for redegørende.

Håber min formulering af spørgsmålet ikke er for rodet til at forstå haha

Ifølge den norske antropolog Thomas Hylland Eriksen står etniske minoriteter over for tre identitetsvalg, når de skal integreres ind i den danske kultur.

Dette udgør at, der er en større afstand mellem forskellige grupper i samfundet, hvilket gør at risikoen for at skabe fjendebilleder er henholdsvist større, hvilket kan skabe en form for suverænitet.

"Senere læser man at parret mener at deres naboer er beundret af deres mere moderne levemåde, med manden hjemme og kvinden ude på arbejdspladsen, modsat naboernes mere traditionelle verdier."

Det er mere bare nogle ord jeg bruger til at beskrive deres personlige væremåde og ikke samfundet som helhed

People who identified at least one UK and one non-UK identity accounted for 2.0% of the overall population (1.2 million people);

Eller skal det gøres på en anden måde?

Jeg synes ikke at jeg kan finde noget hjælp til formalia med fodnoter - hvordan skal det gøres?

Hvordan skal man bruge bilag 2, altså interviewed i opgaven. Hvilken måde vil være en oplagt måde at gøre brug af den på?

Inden for dansk ligger alle 9.klasserne med forældre fra alle socialklasser over 5 i karaktergennemsnit. Det er selvfølgelig som nævnt tidligere et skæld mellem overklassen som har et karaktergennemsnit på ca. 8.2 og forældrene uden for arbejdsmarkedets børn har et karaktergennemsnit på ca. 5,4. Selvom ikke alle forældre har kunne bidrage med det samme kulturelle kapital, bare det at alle socialeklasser ligger over 5 i karaktergennemsnit i dansk taler ind i generel forventning fra forældrenes side om at deres børn skal uddannes. Disse bilag kan forklares af at Danmark som land har en høj social mobilitet. Det vil sige at selvom generationerne er påvirket af den sociale arv, er det stadig størstedelen af generationerne der er i stand til at skifte social position. Fx når Hans søn, tager en uddannelse selvom Hans ikke selv har en.

Svar fra Steffan: Jeg tænker, at når Alternativets vælgere er så splittede i spørgsmålet, kan det måske skyldes, at de tilhører det grønne segment i Minervamodellen, der både går ind for solidaritet med andre (hvilket kunne være de danske arbejdstagere), men samtidig også er åbne over for globaliseringen.

Svar fra Steffan: struktur- aktørperspektivet er to forskellige samfundsfaglige perspektiver, som vi har arbejdet med tidligere. Se fx. mere på power pointen på modul 13 i tema 1, hvor de to forskellige perspektiver gennemgås.

Svar fra Steffan: Er der parametre givet i opgavespørgsmålet er det en god idé at strukturere efter. Man må gerne selv finde nogle parametre i denne, hvor der ikke er givet to parametre i opgavespørgsmålet. Man kan dog også sammenligne først de to bilag der er mest uenige og så tage det tredje ind i sammenligningen efterfølgende.

Et andet perspektiv på individets ansvar er et struktur perspektiv, som deles af Emillie Durkheim. Han mener, der er blev sat en bestem struktur op får individet, som skaber en bestemt rammme, derfor er det ikke individets egen skyld at, de ( i dette tilfælde) ikke overholder KRAM-anbefalingerne. Ligesom Durkheim, så deler Yuval Noah Harrari i bilag C2 et strukturperspektiv, hvor han i fra et uddrag af information forklarer, at individet ikke har en fri vilje, men det bare er en myte. ” Vi træffer ganske rigtig valg, men disse valg er aldrig uafhængige. Hvert af vores valg beror på en mængde biologiske, social og personlige forudsætninger, som vi ikke selv kan vælge eller fravælge frit”. Ligesom Durkheim mener at samfundet har dannet en bestem ramme til at forstå samfundet, så mener Yuval, at vores valg altid vægtes enten biologisk, social eller personlig træk. ”Iagttager du din egen bevidsthed nøje, så vil du snart indse, at du ikke har nogen større kontrol med, hvad der foregår. Og at du ikke vælger frit, hvad du vil tænke, hvad du vil føle og hvad du vil ønske”. Yuval mener, at arbejdet indenfor anlægsarbejde har en ubevidst usund livsstil, fordi alle omkring dem har en lige så usund livsstil. Han mener det ikke nytter at et individuelt individ begynder at ændrer strukturen i et samfund, men i stedet skal folket i fællesskab om justere den ramme de har skabt i samfundet. ”Vi kan skabe et langt stærkere bånd til resten af verden og blive opmærksomme på vores miljø og på vores medmenneskers behov og ønsker”. Hvis anlægsarbejderne indser, at de lever et usundt liv, så mener Yuval, at det kan stærkere bånd mellem dem, så kan de samle set ændrer deres livsstil til det bedre.

Svar fra Steffan: Yuval er vist C2, men det giver da meget god mening, at det er et strukurperspektiv. Ift. det afsnit, du har sat op oven for, så tænker jeg det giver mening at "vende det om", så du først tager udgangspunkt i bilaget og så kobler teori på. Nu kender jeg ikke resten af din tekst, men husk at sammenligne med et eller flere af de øvrige bilag med det samme, så du ikke kommer til at tage et bilag ad gangen.

Både i bilag C1 og bilag C2 er der fokus på individets ansvar, hvilket kan forklares gennem struktur-aktør-perspektivet, som Émile Durkheim har udarbejdet. Ifølge ham er individets handlinger ikke kun formet af egne valg, men i høj grad påvirket af samfundets strukturer som sociale normer. I bilag C1 fremhæves det, at individet har et personligt ansvar for at leve sundt, hvilket ses i citatet: "Du har selvfølgelig også et personligt ansvar for, hvordan din krop har det." Dette understøtter aktørperspektivet, men samtidig formes de valg af strukturer som sundhedsstyrelsen anbefaler og også af arbejdsmarkedets krav. I bilag C2 peger Harari på, at individets valg i høj grad styres af biologi, kultur og sociale normer, hvilket problematiserer ideen om en egentlig fri vilje. Samlet fremhæver begge bilag at ansvar må ses mellem individets egne handlinger og de strukturer, altså individets handlinger og valg, sker indenfor rammer strukturen sætter.

Svar fra Steffan: Du skriver fint på tværs og sammenligner - super. Du kan måske præcisere lighederne lidt mere, men det bliver måske nemmere, når du også får C3 i spil :)

Ja, når der står sociologiske begreber og viden om forholdet mellem struktur og aktør, så er det to forskellige dele. Derfor skal der også nogle sociologiske begreber i spil :)

Når det kommer til individets ansvar, om opretholdelse af deres sundhed og livsstil, skal der snakkes om konsekvenserne det kan få. Både ansvaret for individets egen krop og sundhed, samt deres arbejdsplads, samt konsekvenserne det får for samfundets arbejdskraft i det lange løb. På bilag C1 og C2 ses præcis dette og, hvor uafhængig individets valg er om dette ansvar. Med citatet fra bilag C1:”De, der lever mest usundt, også er dem, der oplever deres arbejde fysisk hårdt. Tallene DA viser, at 7 procent af de personer, der overholder alle Sundhedsstyrelsens såkaldte KRAM-anbefalinger (kost, rygning, alkohol og motion) og altså lever sundt, oplever deres arbejde som fysisk hårdt. [..] Derudover oplever 46 procent af ’de usunde’ jobbet som moderat fysisk hårdt”. Her kommer Webers aktørperspektiv ind. Samt citatet fra bilag C2: ”Vi træffer ganske rigtigt valg, men disse valg er aldrig uafhængige. Hvert af vores valg beror på en mængde biologiske, sociale og personlige forudsætninger”. Der menes at, individet ikke uafhængigt tager det frie valg om at have en sund livsstil. Ansvaret for sundhed, hvor individet har ansvaret for deres livsstil for ikke at svække deres arbejdskraft på arbejdspladsen. Her fremhæves strukturperspektivet også, hvor individet gør det for samfundet normer og arbejdspladsens forudsætninger for ikke at få det fysisk hårdt. Ligheden mellem begge parametre er, at individet tager et frit valg om ansvaret for deres livsstil på baggrund af et aktørperspektiv, der er taget på baggrund af samfundets strukturperspektiver.

Svar fra Steffan: Jeg tænker klart, at de dele i C1 og C2, du kan koble til henholdsvis et struktur- og et aktørperspektiv er en forskel, der er mellem de to bilag ift., hvad der er individets ansvar.

I forhold til aktør og struktur ses aktør i bilag C1 og struktur i bilag C2 og C3. Strukturperspektivet er en teori af den franske sociolog Émile Durkheim. Han udforskede den struktur, der er i samfundet, og forklarede, at samfundet er uafhængigt af individerne, men udøver social tvang og former deres normer. Aktørteori beskriver, hvordan individer deltager i og påvirker et system.

Hvis man sætter bilag C1’s aktørperspektiv op imod det strukturperspektiv, der er i bilag C2, kan man argumentere for, at mennesker kommer fra forskellige baggrunde og har forskellig biologi. Ergo er det ikke retfærdigt at forvente, at alle følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Omvendt kan man, med udgangspunkt i bilag C1, argumentere imod bilag C2 og sige, at alle individer har et ansvar i samfundet, da alle er forskellige og har deres egne problemer.

Svar fra Steffan: Ja, umiddelbart tænker jeg, du er på rette vej. Det er dog vigtigt du får vist og forklaret, hvordan man kan se i bilagene, at det er henholdsvis et struktur- og aktørperspektiv.

Svar fra Steffan: Ja, et par linjers kort intro og en afsluttende sammenfatning, der trækker forskelle og ligheder op på bilagene, som svar på opgavespørgsmålet.

60,2 procent af Socialdemokratiets respondenter er helt eller delvis enige i udsagnet, fordi partiet kombinerer en venstreorienteret fordelingspolitik med ønsket om at beskytte danske lønmodtagere mod social dumping.

Over halvdelen af Socialdemokratiets respondenter er helt eller delvis enige i udsagnet. Socialdemokratiet balancerer mellem en klassisk arbejderbevægelses-ideologi, hvor fokus er på lønmodtagerbeskyttelse og velfærdsstat, og en værdipolitisk kurs, hvor man de seneste år har tilnærmet sig en mere restriktiv udlændingepolitik. Vælgerne tilhører ofte blå og rosa segmenter i Minerva-modellen – dvs. både ældre, traditionelle vælgere og faglærte/ufaglærte, som er direkte udsat for social dumping på arbejdsmarkedet. Dermed stemmer deres holdninger overens med partiets strategi om at beskytte danske arbejdstagere mod lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft, samtidig med at man fastholder et socialt sikkerhedsnet.

Svar fra Steffan: Umiddelbart vil du måske for meget forklaringsmæssigt. Jeg er lidt i tvivl om, hvordan en venstreorienteret fordelingspolitik kan være med til at forklare det, men det er rigtig, som du skriver i den faglige begrundelse, at en restriktiv holdning til udlændinge kombineret med frygten for social- og løn dumping formentlig kan være med til at forklare at S's vælgere er kritiske over for udenlandsk arbejdskraft.

Svar fra Steffan: Ja, man skal både fremhæve ligheder og forskelle men husk fokus skal være på individets ansvar, som der står i opgaveformuleringen.

Svar fra Steffan: Det kan være lidt svært at svare på uden at se et konkret eksempel, men man vel altid lave en lidt blødere formulering, så noget a la, "det kunne pege i samme retning som..." eller lignende

Svar fra Steffan: Jeg har prøvet at lave nogle hjælpesætninger/ledesætninger til sammenligningsgenren, som jeg har lagt ind i skriftlighedsmappen i OneNote som underside til siden "Hjælpesætninger/ledesætninger".

Svar fra Steffan: Nej umiddelbart synes jeg da, det lyder fornuftigt

34% af Liberal Alliances respondenter har angivet, at de er helt eller delvist uenige i den overstående påstand, dette skyldes bla. Hvilket område vælgerne selv arbejder. LA vægter økonomisk frihed og økonomisk vækst samt en reducert skat, alt dette ville indikere at LA’s vælgere er inde i det private ervherv hvor man, som regelt tjener mere end i det offentlige. Meget af dette kendetegnes ved at være en del af det blå segment i Minerva-modellen. Altså et område som ikke ville være lige så hårdt ramt af udenlansk arbejdskraft ift, andre lavtbetalende arbejdspladser som i servicebranchen. Disse ville være mere præget at den influx af billigere arbejdskraft, der kommer af mere lavtuddannede flygtninge.

Svar fra Steffan: Jeg synes klart den er på sporet. Du får dog både blandet ideologi og minerva-model. Måske kan det godt fungere og måske skal du gemme en ideologisk pointe eller Minervamodellen til en anden hypotese?!

Svar fra Steffan: Nej, skriv i stedet at målet svækkes.

Hvordan lyder dette:

En af påstandene i bilag A1 var dog yderligere, at udviklingen også blev forbedret. Det kan udledes ”at den russiske centralbank indførte valuta- og kapitalrestriktioner”, hvilket gav økonomien en positiv andel, som de russiske magthavere i Kreml ivrigt pralede med. En yderligere påstand i bilaget er, at Ruslands overskud på betalingsbalancen er ”styrtdykket”.

Dette kan sammenlignes med figur 2, som viser Ruslands overskud på betalingsbalancen. Betalingsbalancen er et af de syv økonomiske mål og indebærer forholdet mellem eksport og import, det siges at der er underskud i betalingsbalancen, når importen overstiger eksporten à lån i udlandet (+ renter).

Det grundlæggende mønster er, at i 2022 var overskuddet meget højt, især i 1. og 2. kvartal (70–75 mia. dollars), hvilket skyldtes rekordhøje eksportindtægter fra olie og gas. Efterhånden falder overskuddet markant: i 2023 er det næsten forsvundet (under 10 mia. dollars). Dette indikerer, at Ruslands økonomi er blevet hårdt ramt af sanktioner, faldende energipriser og omlægning af handelsmønstre.

Svar fra Steffan: Ja, det lyder umiddelbart fint :)

Kan man godt skrive det her: Den overordnede tendens i figurerne/tabellerne bekræfter påstandene i bilag A1: Sanktionerne har haft en betydelig effekt på den russiske økonomi og har svækket landets produktionskapacitet samt overskud på betalingsbalancen. Men bilag A1’s påstand om, at der nødvendigvis skal flere og skrappere sanktioner til, for at de kan virke, viser sig altså ikke entydigt at være sand.

Svar fra Steffan: Er det tænkt som en afsluttende sammenfatning? Jeg tænker umiddelbart, at en omregning til procentvis andele viser, at EU (andelsmæssigt) stadig er den største eksportaftager ift. Rusland, hvilket kan pege på at skrappere handelsrestriktioner kan være nødvendige.

Svar fra Steffan: Nej, lige den tænker jeg ikke kan kobles til de samfundsøk. mål.

Det påstås på Bilag A1, af Sergej Gurivej, at der i Rusland må gøres mere for at stramme håndhævelsen af handelsstriktionerne. Det vil jeg undersøge ud fra tabel 2.1 og tabel 2.2 der peger på indekstal og procentvis andel. På den ene side viser indeks, at sanktionerne virker, da indekstallet falder over tid siden, vi har eksporteret og importeret mindre til Rusland. Det er med til at minimere deres økonomi. Den procentvise andel viser er at for hvert år der er gået, er det stadig er EU’s procentvisandel af Ruslands eksport og import der er den største aftager. Det kan betyde at vi skal tilsvarende indføre skrappere handelsrestriktioner og sanktioner mod Rusland. Det vises også at den russiske betalingsbalance i 2022 er forværret som året gik. Da perioden blev indført i 2022, kan Ruslands eksport og import ses som gående godt, hvor derimod efter sanktionerne er blevet indført, da de førte krig mod Ukraine er blevet forværret. Siden indeks er overgår end eksport ifølge tabel 2.2 og figur 2, der viser Ruslands betalingsbalance.

Svar fra Steffan: Umiddelbart synes jeg, det lyder fornuftigt. Jeg forstår dog ikke den sidste sætning, måske blot fordi den sprogligt skal formuleres om. Desuden savner jeg nogle taleksempler.

Svar fra Steffan: Figur 1 skal læses sådan, at man I starten af kurven ser et fald i kursens værdi (selv om kurven grafisk går opad). Det håber jeg er en hjælp til at forstå resten af figuren :) Figur 3 viser nettoinvesteringerne i Rusland fra udlandet. Som der står i noten til figuren, så viser et positivt tal, at udenlandske virksomheder investerer mere i Rusland end russiske virksomheder investerer i udenlandske virksomheder (et negativt tal viser således det omvendte). Det er positivt, når man kan tiltrække udenlandske investeringer, da det er positivt for et lands økonomi (medfører arbejdspladser, økonomisk vækst mv.). Det interessante er så, hvad bilag A1 påstår om udenlandske investeringer i Rusland, og hvorvidt det flugter med udviklingen i figuren :)

Giver dette afsnit mening?

En yderlige påstand er den russiske valuta, rublen, er styrtdykket i ugerne efter invasionerne i Ukraine. Det understøttes af figur 1, der viser rublens kurs overfor dollaren. Der vises det at den 23. februar 2022, hvor sanktionerne blev indført, faldt rublens kurs fra cirka 123 rubler per dollar, helt ned til cirka 78 rubler per dollar. Betydningen for forværrelsen af rublen, har haft stor indflydelse på deres importvarer, der bliver dyrere, da de skal betales med dollar. Dog kan det stadig ses som en fordel for russerne med lav valuta med eksportvarer såsom olie og gas, da Rusland vil få flere rubler tilbage, hvis de sælger til lande der betaler i dollars.

Svar fra Steffan: Nej, figur 1 viser et markant fald i rublens værdi fra februar 2022 til marts 2022 fra ca. 80 til ca. 130

rubler pr. dollar. Med andre ord, når kurven stiger betyder det at rublens værdi falder :)

Svar fra Steffan: Ja, det tror jeg godt kan fungere, men pas på det ikke bliver for rodet :)

Kan man inddrage adaptationsmodellen i afleveringen?

Svar fra Steffan: Det vigtigste er, at du inddrager viden om økonomiske mål, som der står i opgaveformuleringen. Hvordan ville du inddrage adaptationsmodellen, hvis det var?

I 2022, efter at Rusland gik i krig med Ukraine, var der mange af Vestens lande, som indførte økonomiske sanktioner mod Rusland. I bilag A1 påstår Sergej Gurijev, en russisk økonom, at sanktionerne i starten af invasionen var succesfulde, således at den russiske valuta, rublen, styrtdykkede. Dog indførte den russiske centralbank valuta- og kapitalrestriktioner, der fik rublens værdi til at stabilisere sig igen.

”Den russiske valuta, rublen, styrtdykkede og satte bundrekord i ugerne efter invasionen. Men efter at den russiske centralbank indførte valuta- og kapitalrestriktioner, kom rublen sig over for dollaren.”

I bilag A2, figur 1, ses en graf over rublens kurs over for dollaren. Som Sergej Gurijev nævnte, faldt rublens værdi fra 80 rubler pr. dollar helt op til 120 rubler pr. dollar fra februar 2022 til marts 2022. Derudover ses værdien stabilisere sig ned på 60 rubler pr. dollar fra juni 2022 til januar 2023.

Hvis man kigger på figur 2, ses Ruslands betalingsbalance i 2. kvartal, hvor rublen blev holdt nede. Samtidig øgede Rusland deres betalingsbalance betydeligt med næsten 80 milliarder dollars. Dette fremhæves også af Sergej Gurijev: ”Dog steg eksportindtægterne fra olie, hvilket gjorde det muligt for Putin at øge overskuddet på betalingsbalancen i første og andet kvartal af 2022.”

Svar fra Steffan: Jeg synes, du virker til at være godt på vej. I forhold til påstand nummer 2, så tager du tallene først og derefter påstanden. Der vil jeg gerne, du vender det om, så du tager påstanden først og så undersøger den med brug af tallene.

Svar fra Steffan: Jo, muligvis hvis det stod alene :) Men problemet er jo, at deres eksport også er faldende og som det ses på nogle af figurerne (og også i påstandene), så forværres betalingsbalancen fra 2022 2. kvartal og frem.

Dette kan undersøges ved hjælp af bilag A2(figur 2 og tabel 2). I figur 2 kan Ruslands betalingsbalance ses. Betalingsbalancen er et af de økonomiske mål og dækker over forholdet mellem import og eksport i et land. Import betyder at et land betaler penge til andre lande for at få de varer, det ikke selv producerer og eksport betyder at landet tjener penge på andre lande.  Der vil være underskud når importen overstiger eksporten, da det handler om hvor mange penge der strømmer ind og ud af landet. De vigtigste tal fra figur 2 er at i første kvartal af 2022 lå overskuddet på omkring 70 milliarder dollars, og i andet kvartal af 2022 steg det til næsten 80 milliarder dollars. Dette stemmer overens med bilag A1, som nævner faldet af import i Rusland. Dette kan understøttes af tabel 2 som viser Rusland samhandel med udvalgte lande som: EU, USA, Kina, Indien, Tyrkiet og øvrige. Tabellen er blevet omregnet til indekstal og kan ses nederst i dokumentet. Den vigtigste pointe i den omregnede tabel er faldet i import med EU, hvor det kan ses i at i 2022 i første kvartal er importen faldet med ca. 20% og i 2022 i andet kvartal er den faldet med ca. 53%. Dette understøtter også bilag A1’s påstand. Hvis tabel 2 er omregnet til procentvis andel, som kan ses nederst i dokumentet, nuanceres billedet. Hvis man kigger på den procentvise andel i importen i Europa i alle kvartaler, ændrer den sig knap nok. I 2022 i både første og andet kvartal lægger importen på 30% og i tredje kvartal har den ændret sig med kun 1%. Dette kan tyde på at sanktionerne har ikke har haft lige så stor en effekt som Sergej Gurijev påstår.

Svar fra Steffan: Det giver udmærket mening. Du kan styrke det ved at fremhæve/specificere påstanden endnu mere på baggrund af tekstbilag A1, der står nemlig også konkret i teksten, hvordan betalingsbalancen udvikler sig. Det er afsnittet i tekstbilag A1, hvor der står at Putin først lykkes med at øge betalingsbalanceoverskuddet og det derefter forværres.

En anden påstand fra Sergej Gurijev er: "Ud over at finansiere krigen håbede den russiske regering at give økonomien et skub ved at holde gang i det offentlige forbrug." Dette kan undersøges ud fra tabel 1, der viser Ruslands økonomiske vækst, offentlige budget og statsgæld fra årene 2021 til 2024.

Hvis man kigger på deres offentlige budget i forhold til BNP, blev der brugt -6,2 % i året 2023. Dette kunne blandt andet begrundes med, at de førte en ekspansiv finanspolitik, som kunne få den offentlige økonomi til at køre igen.

Svar fra Steffan: Det synes jeg giver rigtig god mening, og jeg synes faktisk, det er godt set :)

Svar fra Steffan: Nej, det tænker jeg ikke i denne opgave

Svar fra Steffan: Jeg tænker, at et bud kunne være at statsgælden netop stiger, fordi Rusland prøver at holde hånden under deres økonomi. Og for fortsat som stat at kunne holde gang i økonomien gennem fx. offentlig forbrug og investeringer, kan det være nødvendigt at optage statsgæld.

Vil du sige, at man kan dele opgaven op i to parametre?

1. Synet på den liberale verdensorden nu

2. Synet på den liberale verdensorden i fremtiden

Svar fra Steffan: Ja, det kan man :)

Ifølge det første parametre om, hvordan liberalismens verdensorden ser ud nu, udledes der fra bilag C1:”Liberalismen har været under angreb et stykke tid nu, både fra højre og fra venstre. Nedgangen skyldes ikke kun opkomsten af autoritære magter som Rusland og Kina, men også en vending mod populisme, illiberalisme og nationalisme i mangeårige liberale demokratier som USA of Indien[..] mindet folk om det illiberale diktaturs konsekvenser”. Her peger Francis Fukuyama på en tilbagegang for liberalismen, og over på en mere realisme dagsorden, hvor stormagter står forrest……

Svar fra Steffan: Ja, det kan give fint mening, men du må gerne præcisere elementet omkring, hvad du mener, når du siger, realismen mener stormagterne står forrest.

Svar fra Steffan: Et lille hint kan være at kigge på modulerne, hvor vi arbejdede med henholdsvis realisme og liberalisme, og de eksempler jeg der tog med på henholdsvis et realistisk og liberalistisk perspektiv på verdensordenen :)

Jeg ville høre om det er ok ikke at inddele sin opgave i parametre?

Svar fra Steffan: Ja, det kan være ok, men det er vigtigt at sammenligne på tværs af bilagene, være opmærksom på at man både sammenligne ift. synet på verdensordenen nu og verdensordenen i fremtiden og at man både sammenligner forskelle og ligheder. Du vil så fx. kunne sætte to bilag op mod hinanden først og så inddrage det tredje.

Svar fra Steffan: Se mit svar neden for :)

Svar fra Steffan: Det tænker jeg godt ville kunne fungere, uden at det skal blive dominerende :)

Svar fra Steffan: Jeg synes i virkeligheden citatet der peger mest imod et realisme-perspektiv inden for IP :)

Svar fra Steffan: Jeg synes ikke Molins Model er mest oplagt her, da den refererer til partiadfærd og i opgaveformuleringen bliver du bedt om at inddrage viden om vælgeradfærd.

Svar fra Steffan: Umiddelbart tænker jeg ikke, at det virker så oplagt. Det kan måske også være vær at se på, hvilke partier der ser ud til at gå frem for at forklare, hvorfor Moderaterne går tilbage? Det kan måske også være noget viden om Moderaterne i dansk politik, der kan inddrages her.

Hvor meget skal samfundsteori koblet ind i afleveringen? Er lidt forvirret omkring det

Svar fra Steffan: Som nævnt på modulet i går, så synes jeg Hofstedes kulturdimensioner er mest oplagt til bilag 3 og anerkendelsesteorien tænker jeg godt kan fungere ift. B4. Du skal tænke det teoretiske og begrebsmæssige sammen med bilagene, som svar på dine problemstillinger gennem synopsen.

Svar fra Steffan: Ja, man skal ned og give tekst- og taleksempler i bilagene.

Svar fra Steffan: Ja, det tænker jeg er oplagt. Tænker måske også at fx. Honneths anerkendelsesteori vil kunne anvendes.

Svar fra Steffan: Nej, det tænker jeg bliver for langt væk fra bilagene. Den politiske dimension vil bedre kunne bruges på bilaget omkring Socialdemokratiets integrationspolitik - bilag 5. Tænk fx. i partiets placering på den værdipolitiske akse, men måske også, hvorfor de har brug for at føre en stram udlændingepolitik og brug fx. partiadfærdsteori som Kaare Strøm eller Molins Model.

Svar fra Steffan: Ja, du har forstået Vad rigtigt, og jeg tænker Bloom og Rawls er gode at få i spil i synopsen.

Hvilke faktorer er der i en effektiv/ succesfuld integration af indvandrere i det danske samfund?

Problemstilling 1 - redegørende

Hvem er Danmarks nydanskere?

-       Hvilke faktorer er der i identitetsdannelsen af indvandre i det danske samfund?

-       Hvad medvirker en effektiv/ succesfuld integration af indvandrere i det danske samfund?

Problemstilling 2 - Undersøgende

Hvilke muligheder og udfordringer er der i integrationen af indvandre for det danske samfund?

-       Hvilke muligheder og udfordringer er der for indvandrere i deres integration i det danske samfund?

-       Hvordan påvirkes indvandrere i deres integrationsproces?

-       Hvor stor er forskellen på integrationen af første og anden generations indvandre?

-       Hvordan er integrationsfaktorerne forskellige for første generations indvandre og indvandrere af efterfølgende generationer?

Problemstilling 3 – Diskussion

Hvornår har vi lykkedes med integrationen af indvandrer?

-       Hvilken drejning har dansk politik taget på integrationsområdet og hvordan har det påvirket indvandres muligheder og udfordringer for en succesfuld integration?

Svar fra Steffan: Jeg synes disse tre problemstillinger, som du har med i opslaget ovenfor lyder udmærkede:

Hvem er Danmarks nydanskere?, Hvilke muligheder og udfordringer er der i integrationen af indvandre for det danske samfund? og Hvornår har vi lykkedes med integrationen af indvandrer?

Svar fra Steffan: Måske kommer du til at mangle noget med, der indfanger de bilag, hvor der kommer holdninger til udtryk ift. hvordan vi bør forholdene os til indvandrere og integrationen? Lav eventuelt dine problemstillinger først og ret problemformuleringen til som det sidste.

Hvad var det nu du sagde om hvordan man ordentlig indragede selvvalgt empiri, sådan at det vil være overskueligt for censor at se?

Svar fra Steffan: Ja, sagde nok noget i retning af, at det var en god idé, at I tog et print med til mig og censor, hvor I havde markeret et citat i artiklen eller et taleksempel i statistikken, hvis det er en statistik. Når I skal lave det i videoen kan I jo lige scrolle over på artiklen eller statistikken og vise det i videoen. Derudover vil jeg tydeliggør i synopsen, at jeres selvfundne er med ved at skrive "selvfundet bilag", når I bruger det.

Svar fra Steffan: Da vi ikke ved noget om hjemlandet, ville jeg ikke tage det med, men fokusere på DK og så måske hvilke udfordringer det kan give, når man har en anden kulturel baggrund eller noget i den stil :)

Svar fra Steffan: Ja, den lyder da udmærket.

Jeg vil høre om opgave 1a - er der nogle tydelige outliers og i så fald, hvordan skal de forklares?

Svar fra Steffan: Jeg tænker måske du har ret i, at det mest interessante er at se på, hvilke grupper af lande, der befinder sig i henholdsvis "toppen" og "bunden" af den lineære regression og arbejde med en faglig begrundelse for det :)

Jeg ville høre, om man i forhold til opgave 1a kan bruge Bourdieus teori om kapitaler til at forklare, at der sker en spillover-effekt, når uddannelseskapitalen er lav. Ville også høre, om man kan inddrage social arv eller Putnams teori om ulighed?

Svar fra Steffan: Hejsa, hvor har du fundet det henne i vores pensum? Kan ikke lige se det, men måske overser jeg det bare :)

Kan man godt bruge Danmarks dualisme som hver deres strategi, hvor jeg siger man skal kigge mod determinismen, hvor man så tilpasser sig til stormagterne, og i den sammenhæng, kan jeg så sige, at EU/NATO/Europa er en stormagt? Hvis det giver mening?

Svar fra Steffan: Hejsa, ja jeg tænker godt at dualismen ville kunne give mening. Det kan med fordel kombineres med de forskellige mål og muligheder, man kan have i udenrigspolitikken (se tavlenoten modul 1, tema 8)

Svar fra Steffan: Nej i denne opgave er det ikke procent, der er på akserne, men derimod antal år :) Så når antal års skolegang stiger med 1 år, så stiger den forventede levealder med 1,8 år.

Svar fra Steffan: Nej, jeg tænker mere, det handler om, hvilke udenrigspolitiske muligheder Danmark har, når man ser på deres indflydelsesevne og stressmodtagelighed. Det er dog en pointe at lande nogle gange kan "bokse over egen evne"

En substantiel forklaring på den tendens, vi ser i figuren, kan forklares på baggrund af negativ spill-over effekt. Hvis individet har gradvist færre år i skolen, så vil individet have sværere ved at få taget en uddannelse. Det kan så betyde, at vi senere i livet får en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet og ofte står uden et job, der igen kan føre til et svagere socialt netværk med få sociale relationer, hvilket kan resultere minimeret levealder. Det kan kobles til den selektive og residuale velfærdsmodel, hvor borgere der ikke har lang uddannelse eller er udenfor arbejdsmarkedet, bliver påvirket, da de ikke kan sikre eller tilkøbe velfærdsydelser og forsikringer, der kan give konsekvenser for livsforløbet. En anden teori kan være center-periferi-modellen, hvor ilande(centerlande) udnytter de fattigere lande, ved opretholdelse af uligheden gennem billigere arbejdskraft, dog farligt arbejdsmiljø. Ilande er centreret om landene og de fattige lande er centret om deres primære erhverv. I periferilandene er der primært kun er borgere med lav uddannelse, som misbruges for deres billige arbejdskraft og dermed bliver lavindkomsterne afhængig af højindkomstlande, som ofte ses som risikabelt for lavindkomstborgeres forventede levealder i forhold til figuren.

Svar fra Steffan: Der er mange gode elementer i den skrevne. Det skal dog kobles tættere op til det, som du ser i den lineære regression :)

Svar fra Steffan: Ja, jeg tænker godt man kan flette noget sikkerhedspolitik sammen med adaptationsteorien.

Hvis man bruge dualisme som hver deres strategi. Er det så forkert, at DK skal opruste når man ser på determinismen, fordi jeg tænkte at Rusland truer EU, derfor skal vi tilpasse os EU og NATOs BNP militær regler. Eller er det aktivisme, fordi determinisme handler om tilpasse efter stormagterne og bilag C4 står der, Rusland er i gang med at radikalt ændrer EU. Så er det ikke en determinisme at begynde oprustning af militær eller er det hvor DK prøver at påvirker sin omgivelser?

Svar fra Steffan: Determinisme-delen af dualismen handler om, at vi prøver at tilpasse os stormagterne og derfor ikke opruster militært fx. ift. Rusland, men derimod prøver at undgå at "provokere" stormagterne. Ideen er, at den del fungerer samtidig med at vi på den aktive del (internationalismen) gennem samarbejde bl.a. med andre småstater og gennem FN-systemet prøver at arbejde for afspænding og konkrete regler for staterne i det internationale system.

Svar fra Steffan: Umiddelbart ville jeg synes, det er mest udtryk for aktivisme, da vi som småstat netop aktivt handler. Hvilken stormagt skulle det være en tilpasning i forhold til?

De udvalgte lande, som ses at have det laveste uddannelsesniveau, befinder sig i Afrika. Mange lande i Afrika har en befolkning, der lever under fattigdomsgrænsen. Derudover udgør Afrikas befolkning 20 % af den laveste indkomstgruppe, hvilket svækker der udvikling i samfundet. Dette kan også forklares ved fattigdomsfælden, da fattigdom medfører ringere købekraft, som dermed fører til dårlig sundhed og lav uddannelse. Her gentages de dårlige vilkår gennem en negativ feedback, da det leder til lav produktivitet og lav indtjening. Da mange lande i Afrika er meget fattige, oplever landene derfor et svagt uddannelsesniveau, som fører til en kortere forventet levealder.

Svar fra Steffan: Jeg synes da umiddelbart det er ret konkret og fungerer fint. Du kan måske med fordel knytte det lidt mere konkret an til nogle lande og/eller den overordnede sammenhæng i den lineære regression. Men måske gør du allerede det i den del af teksten, som du ikke har sat ind her :)

Svar fra Steffan: Det fungerer typisk godt at koble strategierne op på nogle teoretiske/faglige "positioner" eller teorier. Men en øget militær oprustning kan vel også kobles sammen med noget fagligt af den slags :) Jeg tænker sagtens, man kan trække på nogle af de sikkerhedspolitiske elementer i opgaven også :)

Svar fra Steffan: Ja, adaptionsteorien tænker jeg godt ville kunne bruges. Her handler det om på baggrund af de to akser "stressmodtagelighed" og "indflydelsesevne", hvor Danmark, som småstat ligger placeret. Alt afhængig af placeringen på de to akser, vil et land have forskellige handlemuligheder. Se mere om dette på tavlenoten på undersiden til modul 2 i tema 8. Du skal inddrage udenrigspolitiske mål og muligheder, og oplagt er det, at inddrage det under ens strategier. Fx. kan én strategi gå på at sikre ens sikkerhedspolitiske mål, hvilket dog samtidig måske kan gå ud over ens udenrigsøkonomiske mål.

Kan man godt give en "blanding" af begge strategier som anbefaling eller kan man anbefale den ene strategi med små ændringer?

Svar fra Steffan: Du skal slutte af med at anbefale en af dine strategier.

Svar fra Steffan: Ja, blød aktivisme kunne sagtens være en strategi, ligesom der også for en småstat måske ligger muligheder i dualismen, hvor man går på to ben og på den ene side tilpasser sig stormagter, men samtidig prøver at påvirke det internationale system fx. gennem samarbejde med andre småstater mv.

Svar fra Steffan: Ja, jeg tænker godt Grønland kan ses som en udenrigspolitisk determinant, der faktisk også historiske har givet os nogle fordele som småstat.

Svar fra Steffan: Jeg er lidt i tvivl om, hvad du mener. Men hvis du tænker, at Danmark ved at øge fx. sine forsvarspolitiske udgifter og investere i militært udstyr prøver at sikre sin egen overlevelse og dermed prioriterer det sikkerhedsmæssige mål i udenrigspolitikken, så giver det god mening. Og det er vel også en pointe, som du måske mener, at Danmark i forlængelse heraf kan være med til at øge sine kapabiliteter og dermed måske på sigt også øge sine indflydelsesevne i adaptionsmodellen.

Svar fra Steffan: I "Global Politik" ibogen hører det under de fysiske og hårde magtressourcer.

Svar fra Steffan: Ja, jeg tror godt jeg ved, hvor du vil hen. Når du har skrevet indholdet af strategien kan du jo vende tilbage og præcisere overskriften på strategien.

Svar fra Steffan: Ja, det kan sagtens give mening :)

En anden ulempe kan være at når Danmark bokser over egen evne, når vi sætter for mange penge ind på instrumenter for at få mere international indflydelse. Dvs. jo flere determinanter og kapabiliteter vi har, jo flere instrumenter og indflydelse har vi og vi står skarpere på den internationale scene. Siden Danmark ikke har meget som småstat, kan vi nemt bokse over egen evne, så ved denne prioritering kan vi evt. ende i økonomisk krise eller indser vi ikke har pengene til den militær oprustning vi ønsker. Det kan på længere sigt få Danmark til at stå som en svag småstat, der ikke kan opfylde de udenrigske muligheder og vi mister indflydelse på international politik og vores stressmodtagelighed øges.

Svar fra Steffan: Jeg synes, det virker lidt rodet. Kan du ikke med dine egne ord, og uden teori og begreber prøve at skrive her på padletten, hvad det er, du gerne vil have frem?

Svar fra Steffan: Ja, det kan give god mening, at blive lidt mere konkret. Du kan jo tjekke op på, hvilke muligheder der er med FN - tjek vores modul 7 i tema 8, hvor der også er et Power Point omkring FN. I den forbindelse er det jo også interessant, at det er en udenrigspolitisk strategi over for Rusland, du skal lave og her har FN bl.a. nogle begrænsninger, der kan være relevante at omtale.

Svar fra Steffan: Det er måske at trække den lige langt nok, at vi vil lande i en økonomisk krise. Men det er da en pointe, at man kan risikere, at opbakningen til oprustningen i den danske befolkning (vælgerne) ift. Ukraine-krisen svækkes, og de fx. mener politikerne i stedet skal bruge penge på den nære velfærd. Det kan i givet fald blive en udfordring for politikerne, der jo gerne vil gøre vælgerne tilfredse også :)

Svar fra Steffan: Hvis det er ift. FN, så er problemet vel at Rusland har vetoret i Sikkerhedsrådet, så der er grænser for, hvor handlingsduelig Sikkerhedsrådet kan være ift. krigen i Ukraine.

Svar fra Steffan: Indenfor dualismetanken kan man i hvert fald sige at "benet" omkring internationalisme er småstatens mulighed for på lidt længere sigt at gøre sin indflydelse gældende internationalt.

Kan godt sige det er en ulempe at gå med sanktioner for hvad nu hvis de ikke bliver indført grundet Ruslands deltagelse i FN?

Svar fra Steffan: FN sporet er selvfølgelig vanskeligere da Rusland har vetoret i Sikkerhedsrådet. Her er mulighederne i EU-regi måske nemmere. Dualismen kan sagtens bruges og det er netop en pointe at determinismen (på den korte bane) og internationalismen (på den lande bane) er to samtidige spor i en småstats udenrigspolitiske tilgang.

Eller det omvendte: danmark kan ikke sætte mange penge ind til oprustning fordi vi ikke har pengene eller (udenrigske) mulighederne til det og dermed vil vi stå svagt.

Håber det giver mere mening :)

Svar fra Steffan: Det du mener er måske, at Danmark som småstat ikke får den store effekt af at opruste militært alene. Det kan dog godt give mening i samspil med andre EU og/eller NATO-lande. Er det du mener?

Svar fra Steffan: Man kunne måske også bruge viden om velfærdsmodeller til at sige noget om, hvad der ellers kan forklare forskellen i levealder mellem landene ud over antal års skolegang?!

Svar fra Steffan: Altså, som jeg altid siger, så er der altid flere forskellige muligheder ift. hvilke strategier, man opstiller, og handler det, som du netop skriver om, hvordan man fagligt argumenterer. Omvendt, skal det selvfølgelig også fagligt give mening. Fx. vil jeg betragte det som vanskeligt at have en udenrigspolitisk strategi, der fx. handlede om, at Danmark selvstændigt skulle angribe Rusland :)

Mange af tabellerne og figurerne i aflevering 19 er fra 2016. Er det relevant at nævne i opgaven, at der højst sandsynligt er en øget arbejdskraft fra Østeuropa på grund af krigen i Ukraine?

Svar fra Steffan: Det må man gerne, men kun i en lille bisætning :)

STO svar: Jeg tænker, det kan være en udfordring ift. at du kommer for langt væk fra det, du bliver spurgt om i opgaveformuleringen :)

Arbejdsområderne, hvor østeuropæere befinder sig, er centrale, når man skal undersøge, hvilken betydning de har helt overordnet for det danske arbejdsmarked. Her kan tabel 2 (bilag A1) igen bruges som grundlag. Som sagt tidligere udgør brancherne primært fysisk og praktisk arbejde, som er steder, hvor der ofte er mangel på arbejdskraft. Dette gør, at Danmark har mulighed for at holde økonomien kørende, hvis beskæftigelsen giver mangel på arbejdskraft, da der er nok arbejdskraft til at holde lønningerne nede.

Svar fra Steffan: Jeg synes, det lyder fint. Da du er i undersøg-opgaven, så tænker jeg ikke du skal indsætte noget om de økonomiske mål. Ift. om det er dårligt at lønningerne holdes ned, så er det klart, at fra arbejdernes udgangspunkt er det selvfølgelig problematisk, hvis østarbejdere kommer hertil og tvinger lønnen ned (løndumping). Ud fra et arbejdsgiverperspektiv og samfundsøkonomisk perspektiv kan fordelen være, at det kan bidrage til at styrke vores lønkonkurrenceevne.

Svar fra Steffan: Jeg tænker bare, at det betyder, at der er negativ vækst i privatforbruget det pågældende år :)