I arbejder som social- og sundhedsassistentelever på Lindely Plejecenter i Farløse Kommune, hvor der er plads til 70 beboere. Centret har 10 akutte aflastningspladser, der er organiseret i en selvstændig enhed der er bemandet med personale hele døgnet. Personalet i aflastningsenheden består primært af social- og sundhedsassistenter og enkelte sygeplejersker. 

Akutpladserne er et tilbud til borgere i kommunen, der har brug for tæt observation og pleje. På de akutte aflastningspladser kan man tilbyde borgeren omsorg og sygepleje, uden borgeren behøver at være indlagt; f.eks. gør man på aflastningspladserne brug af iv-væske og antibiotika, inhalationsterapi, og de mest almindelige blodprøver m.v. 

De akutte pladser har tæt tværfagligt samarbejde med såvel praktiserende læger som sygeplejersker, ligesom man også er begyndt at gøre brug af forskellige telemedicinske løsninger og screeningsredskaber i det tværsektorielle samarbejde. 

Lindely Plejecenter har i en forsøgsperiode brugt telemedicinske konferencer med såvel endokrinologisk som lungemedicinsk speciale. Man har med succes forsøgt at undgå de ofte langvarige og for den svage borger meget krævende transporter til konsultationer på sygehuset ved hjælp af disse telemedicinske løsninger.

Alle ophold på aflastningsenheden er tidsbegrænsede, og længden af opholdene afhænger af den enkelte borger.

Maren er 68 år og bor i egen bolig. Hun har været gift med Hans, som døde for to måneder siden. Maren har en handicappet datter, Pia, som altid har boet hjemme, men lige nu er indlagt på neurologisk afdeling, da hun har fået det dårligere efter Hans’ død. 

Maren har aldrig været fuldtids-udearbejdende pga. hendes mands job som lastbilchauffør. Da Marens datter Pia var barn, var Maren hjemmegående, men hun blev ansat som afløser ved sygdom i køkkenet på det lokale plejecenter, da Pia var 14 år. Maren er nu på pension. Efter hun gik på efterløn, har hun i perioder været besøgsven på plejecentret. 

Maren har igennem årene haft mange forskellige kreative interesser: broderet, strikket, hæklet og lavet patchwork. Maren har aldrig interesseret sig for fysisk aktivitet. 

Maren har hele sit voksenliv haft et stort forbrug af alkohol. De seneste år har hun drukket et par genstande, allerede inden hun stod op. Hans var den, der sørgede for at forsyne Maren med alkohol, men efter mandens død drikker Maren ikke alkohol, medmindre hun bliver budt noget ved familiefester o.l. Hun viser ingen tegn på abstinenser længere. 

Maren har i perioder gennem hele sit voksenliv lidt af depressioner. Hun har været indlagt og behandlet på psykiatrisk afdeling ad flere omgange. Hun er gentagne gange blevet behandlet med antidepressiv medicin samt elektrochokterapi, ECT, i de meget mørke perioder under indlæggelse. Maren har nu store problemer med både korttids- og langtidshukommelsen. Hun spørger ofte om det samme igen og igen. Det sidste års tid er symptomerne på depressioner stilnet af, men Maren er i stigende grad blevet utålmodig samt fysisk og verbalt grov over for sundhedspersonalet, der kommer i hjemmet. Maren får hjælp til medicindosering hver 14. dag. Hun får hjælp og støtte dagligt til medicin indtagelse og personlig hygiejne, ligesom hun også støttes i ADL og struktur i hverdagen. Såvel social- og sundhedsassistenter som social- og sundhedshjælperne, der kommer i hjemmet, har gennem længere tid observeret, at Maren ofte gør tingene i forkert rækkefølge, har problemer med planlægningen og virker forvirret. Hun viser symptomer på apraksi, f.eks. vender hun hårbørsten forkert.

Mandag, onsdag og fredag kommer Maren i dagcentret på Lindely Plejecenter. Tilbuddet i dagcentret er målrettet borgere med demens eller demenslignende symptomer. 

 

Efter Hans’ død for 2 mdr. siden har Maren været tiltagende forvirret og vredladen over for personalet. Hun drikker og spiser stort set ikke, og i går da social- og sundhedshjælperen kom, opdagede han, at komfuret var tændt, og kaffekanden stod i køleskabet. Situationen er uholdbar, hvorfor Maren er kommet på de akutte aflastningspladser mhp. afklaring af de hjemlige forhold. Maren er vasket af nattevagten, og hun har selv taget tøj på. Nattevagten angiver, at Maren gennem natten har været urolig, sengeflygtig og vredladen. Aftenvagten har i går bemærket, at der på badeværelset lugtede kraftigt af urin. Maren har i løbet af de sidste dage fundet god ro ved brug af kuglepude både hjemme og på aflastningsstuen.

2.     Hvilke former for målrettet kommunikation vil I anvende til at etablere en professionel relation i mødet med Maren. Udvælg kommunikationsmodeller og forklar hvordan I vil kommunikere med Maren?

Mestring

3.     Hvilke mestring strategi anvender Maren? Hvordan kan I anvende jeres viden om mestringsstrategier og motivationsfaktorer til at understøtte Marens mestring i hverdagen?

Sundhedspædagogisk teori og metode / Hiim og Hippes model

4.     Forklar hvordan I som SSA vil anvende viden om sundhedspædagogisk teori og metode til at tilrettelægge aktiviteter, der understøtter Marens hverdag giv et eksempel med Hiim og Hippes model?

Eksempler fra praksis
5.     Prøv at give eksempler fra praksis, hvor I har set forskellige fagpersoner anvende nogle af de elementer der indgår i ovenstående?

Det er vigtigt at være godt informeret om, hvilke muligheder og tilbud der er i den kommune, hvor man arbejder. 

Borgeren skal også være motiveret for at deltage og være med i processen og føle ejerskab.

Borgerens selvtillid og selvværd har betydning for motivationen. Erfaring fra tidligere succes med et ændringsforløb, kan bruges til at give tro på, at det kan lykkes igen.

Gennem viden, inddragelse og deltagelse samt motivation udvikles borgerens handlekompetencer. 

Jeg vil være opmærksom på min kommunikation, både på  om jeg bruger klar tale (fx "jeg" og ikke "vi" eller "man"), at jeg henvend mig direkte til Maren og tiltaler hende med navn (skaber relation og styrker identitet), at jeg afpasser spørgsmål og svar til den hastighed Maren kan overskue, at jeg er klar og konkret i min kommunikation og understreger hvad jeg taler om ( - både verbalt og non-verbalt; Vil du have den røde skjorte på"  ikke "den her") og at jeg ikke stiller flere spørgsmål på en gang og ikke giver flere valgmuligheder hvis Maren ikke kan overskue det.

Jeg vil gøre mit bedste for at konflikt nedtrappe, når Maren bliver frustreret og utryg, - men tilpasse eksempler på konfliktnedtrappende kommunikation til "Demensvenlig" kommunikation. Det vil fx sige, at jeg først og fremmest vil forsøge at læse situationen og lytte til Maren, men fx ikke stille åbne spørgsmål, hvis Maren ikke kan håndtere dem.

Jeg vil helt grundlæggende tage udgangspunkt i anerkendende kommunikation og så vil jeg bruge guidning og spejling (med lyde bevægelser og mimik, vise hvad man skal (til efterligning)), validering (forståelse fx ved berøring og at være tilstede), Matche (med non-verbale udtryk, stemmeleje, tone og verbale udtryk) og som tidligere skrevet være åben og forsøge at læse situationen og være opmærksom på Marens kropssprog (Kalibrering).

I kommunikationen med Maren er det vigtigt, at jeg har en god relation til Maren, da kommunikation er afhængig af kontekst og relation.

På en måde kan man sige, at jeg kan skabe en god relation med Maren gennem en anerkendende og hensigtsmæssig kommunikation - men at kommunikationen også er afhængig af min relation til Maren.
Det vil fx sige at hvis jeg "bare er hende der, der kommer ind 2 min. hver dag og giver Maren hendes piller", så vil min kommunikation i en anden situation blive farvet af den opfattelse af mig som Maren har af mig som "hende der bare kommer ind 2 min. hver dag og giver piller".

Derudover skal man huske at kommunikation ikke bare er afhængig af situation/kontekst og relation
- men også af personlige/subjektive erfaringer og samfundsmæssige og kulturelle rammer.

Helt grundlæggende skal man være opmærksom på om modtageren af ens budskab også har forstået det, som man gerne ville kommunikere. 

Ifølge Luhmanns indeholder kommunikation:

Man har først kommunikeret, når "svaret" er kommet tilbage. Det betyder, at kommunikation pr. definition er tovejskommunikation.

•Rammer: Undervisningskompetence hos underviseren? Tidsramme, lokaler, materialer til rådighed, it? 

Erfaring med kreative aktiviteter og gerne med piktogrammer. 30 - 45 min, papir, ugeblade, limstift, pap, tuscher, sakse. Udklip osv. forberedes inden besøg (så der er mulighed for at gå i gang med det samme og for at gøre aktiviteten så overskuelig og rolig som muligt for Maren). Der skal være en lamineringsmaskine til rådighed umiddelbart efter aktiviteten. 

•Mål: Hvad skal borgeren vide/hvilke færdigheder skal borgeren have, når undervisningen/vejledningen er slut? 
At maren finder ro og  interesse i den kreative aktivitet. 
I forhold til piktogrammer skal aktiviteten give en ide om hvorvidt Maren kan genkende / læse et simpelt billede / piktogram ....og se meningen med at bruge et billede som "opskrift".

•Indhold: Hvilket indhold skal der være i undervisningen – detaljeret….!!!

Aktiviteten er planlagt efter at vække Marens interesse for billeder.  En medarbejder og Maren laver collage og medarbejderen taler med Maren om billederne (for at se hendes billedforståelse og vække hendes interesse). Medarbejderen finder dagligdagssituationer i billederne (forberedt på forhånd) og taler om dem. Medarbejderen skal inddrage situationer som Maren har svært ved og lave billeder til dem og tale med Maren om at bruge dem som "brugsanvisninger" eller "strikkeopskrift".

•Metode: Hvilken metode vil du anvende i undervisningen ? Oplæg, alene opgaver, gruppearbejde, rollespil, film, billeder, lydoptagelser….. (Obs assimilation eller akkomodativ læring)

Undervisningen skal foregå i en samtale mellem medarbejder og Maren, de skal udføre en kreativ aktivitet sammen og medarbejderen skal så vidt muligt bygge læringen op på assimilation, hvor der hentes erfaringer med kreative aktiviteter og opskrifter frem ("man kan have brug for en opskrift", "man kan bruge det som en opskrift"). 

•Evaluering: Har borgeren den viden og de færdigheder som målet beskriver?

Evalueringen skal indeholde hvor vidt Maren kan genkende og læse billeder / piktogrammer, om hun giver udtryk for at kunne se meningen med at bruge dem og hvad der evt. skal til for at implementere dem i hendes dagligdag.  Den skal også indeholde evt. udfordringer - modstand, praktiske udfordringer og lign. og hvad der kan arbejdes videre med.
Derudover skal evalueringen også indeholde en beskrivelse af Marens udbytte af den kreative aktivitet for sig selv. Det vil sige om hun kan håndtere aktiviteten, hvad der evt. vil skulle rettes for at hun kan finde ro / flow i den og om i hvilken grad hun kunne finde ro i aktiviteten og om hvor vidt hun gav udtryk for at finde glæde ved den.