o   Pesach er den største og vigtigste helligdag. Navnet Pesach, som på engelsk kaldes Passover, kommer fra miraklet da gud "forbigik" eller på engelsk "passed over" hjemmet til Israelitterne. Pesach betyder forbi gang, og skal minde gæsterne om, at Gud ikke slog jøderne førstefødte ihjel i forbindelse med den tiende plage. Og for at mindes historierne om, hvordan jøderne blev befriet fra slaveri i Egypten. 

- Hvorfor?

o   Deres måltid under Pesach kaldes for seder måltidet, Seder betyder "orden", til dette har man et særlig sederfad, til disse måltider og den første aften er det vigtigst. De forskellige ting på bordet har alle en symbolsk betydning, der kan knyttes til myten om udvandring af Ægypten. 
Lidt om maden til dette sedermåltid og symbolerne omkring det.
o   Peberrod eller bitre urter, som er et symbol for de hårde - bitre - betingelser jøderne levede under i Ægypten.

o   Lammekød - gerne med ben, til minde om lammet, der ofres inden flugten fra Ægypten.

o   Charoset. EN blanding af revet æble, kanel og hakket nødder, som er minde for arbejdet med ler og teglsten i Ægypten. Dette skal ligne mørtel.

o   To slags grønsager fx persille og bladselleri - dette er til minde om de bitre år under slaveriet. Den ene slags urter dyppes i saltvand, der symboliserer de tårer, der blev grædt i Ægypten, den anden dyppes i Charoset. 

o   Hårdkogt æg - dette er for håb og nyt liv + festofring i templet.

o   Matze (Matzot). Usyrede brød - Minde om at man ikke havde tid at vente på brødet hævede.

- Hvordan?

o    Inden påskefesten har den praktiserende jøde renset sit hus for alt, hvad der kan være syret og hævet, hvilket ikke må indtages under påsken. Derfor bruger man det specielle påskebrød, matza.
Sederaftenerne i løbet af pesach har et særligt ritual, idet alt udføres i en bestemt orden (Seder betyder orden). Bordet er dækket med bestemte genstande og lagt på en fastlagt måde.
Når maden er spist, skal børnene ofte forsøge at finde et stykke usyret brød, som husfaderen knækkede af helt i begyndelsen af måltidet. Den, som finder brødet, får en fin præmie.
Inden man bryder op fra måltidet, byder man Elias indenfor. Elias er et symbol på messias, og derfor vil de fleste jøder sige, at de byder de messianske tider indenfor. Det forgår ved, at man helt konkret går hen og åbner døren ud og lukker den igen. Til sidst hilser jøderne hinanden med hilsenen 'Næste år i Jerusalem', og jøder som allerede er i Jerusalem hilser hinanden med sætningen 'Næste år i det genopbyggede Jerusalem'.