Solvognen forestiller ikke en vogn. Den forestiller en hest, der trækker en sol. Både hesten og solen har hjul under sig, så de kan køre. For folk i bronzealderen var solen en guddommelig kraft. Der var derfor ridset billeder af sole på mange af deres smykker og våben. Der var også billeder af skibe, heste, slanger, fisk og fugle. 

Solens rejse

Ud fra billederne på bronzealderens våben og smykker har man fundet frem til bronzealderfolkets opfattelse af, hvordan verden hang sammen:

Fundet i 🤬

Solvognen blev opdaget en sensommerdag i 1902. Den blev fundet i en opdyrket mose ved Trundholm i Nordvestsjælland. Da en mand pløjede sin mark, trak hans plov en lille bronzehest op af jorden. Lidt efter kom også en rund bronzeskive frem. Den var belagt med guld og havde indridsede cirkler.

Fakta

1350 f.v.t.:
Solvognen blev ødelagt og efterladt frit på den fugtige mosejord.

1902:
Solvognen blev fundet af en bondemand.

Over 3000 år gammel

Først en uge efter fik Nationalmuseet besked om fundet af hesten og guldskiven. Findestedet blev derefter gennemsøgt, og man fandt dele af hjulene og mere guld fra solskiven. Museets folk genskabte Solvognen, og de fandt ud af, at den var blevet ødelagt og lagt på den fugtige mosejord omkring år 1350 f.v.t.

Flere solvogne?

Der findes andre solskiver end den på Solvognen. I seks grave fra bronzealderen er der fundet runde guldskiver som solskiven fra Solvognen. I alle tilfælde var der tale om, at der var begravet en rig mand i graven. Man ved ikke, om de andre guldskiver også har været en del af en solvogn. 

Hvad blev Solvognen brugt til?

Solvognen blev måske brugt ved religiøse fester til at vise solens rejse, ligesom vi i dag viser Jesus' fødsel i krybbespil. Der er også fundet små bronzefigurer, der forestiller slanger, heste, dansende kvinder og mænd med store økser fra bronzealderen. I bunden af disse figurer er der små plader og huller, der viser, at de har været sat fast på noget. Måske sad de på skibe lavet af træ. Disse figurer blev sikkert også brugt til religiøse fester – måske for at vise solens rejse på skibet om natten.

Vidste du, at ...

Solvognen blev brugt som legetøj for finderens børn, indtil det gik op for nogle besøgende, at der var tale om en antik genstand?

Solvognen og Storebæltsbroen

I maj 2011 kom den sidste af fem nye pengesedler på gaden. Temaet på de nye sedler er broer og oldtidsfund. På 1000-kronesedlen ses Storebæltsbroen og Solvognen.

Seks af de mest kendte figurer fra oldtiden blev fundet ved Grevensvænge ved Næstved. Vi ved ikke præcist, hvornår de blev fundet, men det er mere end 220 år siden. I begyndelsen af 1800-tallet blev to af figurerne givet til Nationalmuseet. Tegninger fra 1779 viser dog, at der engang har været hele seks figurer.

Figurerne er lavet af bronze og blev fremstillet for cirka 2.800 år siden. Den periode kalder man for yngre bronzealder. Alle figurerne har små beslag i bunden. Det betyder sandsynligvis, at de har siddet fast på noget. Måske har de siddet på en model af et træskib.

Dansende kvinder

Tre af figurerne forestiller kvinder, der står i bro. Måske har kvinder danset sådan. De har nederdele på, som er lavet af snore. Dem kalder man for snoreskørter. Der er også to af figurerne, som forestiller mænd. De sidder på knæ, og på hovedet har de hjelme med horn. I hånden har de en stor økse. Den sidste figur er en stående kvinde med et langt skørt og en ring om halsen.

Fakta

Figurerne blev lavet:
Ca. år 800 f.v.t.

De forestiller:

Figurerne fortæller

Vi kender figurernes hjelme, økser, halsring og tøj fra andre oldtidsfund. De samme våben, smykker og skørter er nemlig også fundet på mennesker i grave og moser. Figurerne fortæller os altså noget om, hvordan folk var i oldtiden.

Flere figurer

I Fårdal ved Viborg har man fundet flere små figurer. En af figurerne forestiller en kvinde med snoreskørt, som sidder på knæ. En anden figur forestiller en slange. De sidste figurer er tre heste. To af hestene har et fælles hoved. Den tredje hest har et hoved, der er dobbelt. Den har altså to hoveder. Imellem halsene på det dobbelte hestehoved sidder en lille fugl. Disse figurer havde også beslag i bunden, så de kunne sættes fast til noget. Det fortæller os, at de nok også har siddet på en model af et skib.

Vidste du, at ...

ingen ved, hvor de sidste fire figurer fra Grevensvænge er?

Hellige fester

Bronzealderens folk mente, at solen blev trukket af en hest over himlen om dagen. Om natten blev den ført af et skib gennem underverdenen. For at sikre at solen kom igen næste dag, gav folket gaver til guderne.

Folket ofrede gaverne til religiøse fester, hvor de udførte hellige ritualer. Et af ritualerne var at danse for guderne. Figurerne fra Grevensvænge og Fårdal har måske været figurer af de guder, som man troede på dengang. Det kan også være, at de forestiller folkets danse og ritualer.

I 1920 skulle nogle mænd lave kloakkerne i landsbyen Hoby på Lolland. Da de gravede i jorden, stødte de pludselig på en gammel grav. I graven var der både et skelet og en masse fine ting. Nationalmuseets folk blev kaldt ud til stedet, og flere arkæologer begyndte at undersøge graven. Det viste sig, at det var en af de fineste og mest spændende grave fra jernalderen, der er fundet i Danmark.

Gaverne

I jernalderen lagde folk gaver ned i graven til de døde. Gaverne i graven fra Hoby var nogle lerkar, hvor der måske har været mad og drikke i. Der var også to fingerringe af guld og en fin nål af bronze, som man satte på tøjet. I graven var der også et bæltespænde og en kniv. Det helt specielle var dog et drikkeservice. Et drikkeservice er et sæt, man bruger, når man serverer vin. I sættet var der blandt andet en kande, en bakke og en spand. Der var også to meget store og tunge bægre af sølv. Bægrene var pyntet med fine figurer.

Bægrene fortæller

De to bægre af sølv vejer cirka et kilo hver. Til hvert af bægrene er der også en lille tallerken af sølv. Bægrene er pyntet med figurer fra "Illiaden". "Illiaden" er en græsk fortælling, der er skrevet som et digt. Digtet handler om en krig, der foregik i byen Troja. På bægrene kan man genkende nogle af de vigtigste afsnit fra digtet. Bægrene fortæller os altså, at de ikke stammer fra Danmark. Da man undersøgte dem, fandt man nemlig ud af, at hele sættet var et romersk drikkeservice. Sættet blev fremstillet i Italien omkring år 0.

Fra Italien til Lolland

Vi ved ikke, hvordan bægrene er endt på Lolland. Vi ved dog, at romerne var i gang med at udvide deres store rige. Derfor rejste de mod området ved Tyskland omkring år 0. Nogle mener, at bægrene kan være givet som gave. Man mener nemlig, at de romerske hærførere gav sølv til de nordiske høvdinge. I bunden af bægrene står der da også et italiensk navn, nemlig "Silius". Vi ved, at det netop var navnet på en af de romerske hærførere, som var ved grænsen mod nord. Vi ved dog ikke, om disse bægre af sølv var givet i gave, eller hvordan de endte i graven.

I Danmark kender vi fem borganlæg fra vikingetiden. De kaldes trelleborge. De er opkaldt efter en rundborg ved navn Trelleborg i Skåne. Oprindeligt troede man, at borgene havde noget at gøre med vikingernes slaver, der hed trælle. Trællene har nok også været med til at bygge borgen, men en forklaring på navnet kan også være, at træl betyder støttepæl. Hvis dette er forklaringen på navnet, så henviser det til måden husene har været bygget på og ikke til slaverne. I dag mener man, at borgene blev bygget, for at kongen kunne holde styr på landet og beholde sin magt. På borgene boede både mænd, kvinder og børn.

Tæt ved vandet

Den største af trelleborgene er Aggersborg. Den ligger på nordkysten af Limfjorden, dér hvor fjorden var smallest i vikingetiden. Borrering er den næststørste. Lidt mindre er Trelleborg ved Slagelse, og mindst er Fyrkat ved Hobro og Nonnebakken i Odense. Kun Aggersborg er bygget direkte ud til vandet. Trelleborg, Fyrkat og Nonnebakken var placeret ved bunden af en å, mens Borrering lå ved en fjord ved Køge Bugt. Man ved dog ikke med sikkerhed, om det var muligt at sejle helt hen til de tre mindste borge i vikingetiden.

Vold og huse

Trelleborgene bestod af en cirkelformet vold. I volden var der fire porte – en ved hvert verdenshjørne. Uden for volden var der gravet en V-formet voldgrav. Inden for på borgpladsen var der huse. Husene var bygget, så de stod sammen fire og fire. De var adskilt af helt lige veje. Inden i volden var der træbjælker og stolper. De var med til at forstærke jordvolden. Trelleborgene adskiller sig fra andre borganlæg ved, at de er helt symmetriske. Det kan også ses på tegningen af Aggersborg.

Hvornår blev borgene bygget?

Arkæologer mener, at Trelleborg ved Slagelse blev bygget omkring år 980. På det tidspunkt var Harald 1. Blåtand konge i Danmark. Borgen blev kun brugt i kort tid, måske kun i 15 år. Man mener, at de andre fire borge blev bygget på nogenlunde samme tidspunkt, fordi de alle er bygget på næsten samme måde. Det gør det sandsynligt, at de alle fem har eksisteret på samme tid.

Hvad blev borgene brugt til?

Der har gennem tiden været mange teorier om, hvad trelleborgene blev brugt til i vikingetiden. De kan have været kongens centrale træningslejre. Altså der hvor han trænede sin hær inden togter til udlandet. De kan også have været steder, hvor der blev opkrævet told for handel og transport. I dag mener man, at borgene havde betydning for, hvordan Harald 1. Blåtand styrede landet. Der var nemlig krigere på borgene, der kunne holde styr på befolkningen i området. På den måde kunne Harald 1. Blåtand sikre, at han blev ved med at være konge.

En dag i 1942 begyndte en mand at grave i en mose. Da han hørte noget knase, så han, at spaden havde ramt den ene af to hjelme. De to hjelme stammer fra bronzealderen. De blev altså lavet for mere end 3.000 år siden. De blev fundet nær byen Veksø i Nordsjælland. Derfor kalder vi dem for Veksøhjelmene. Den måde, hjelmene er lavet på, viser, at de måske kommer fra Tyskland. Måske er de kommet til Danmark som en gave. De kan også være kommet til landet som nogle af de mange varer, man handlede med i bronzealderen.

Hjelme med øjne

Hjelmene ser næsten skræmmende ud. De har to horn, øjne, øjenbryn og et næb, der er formet som en krog. Over hele hjelmen er der små runde buler, og i midten går en dyb rille. I rillen kunne man sætte fjer eller hår. De er lavet af tynd bronze og kunne let gå i stykker. Det fortæller os, at det ikke var denne slags hjelme, som mændene bar, når de gik i krig. Man mener derimod, at de måske er blevet brugt ved religiøse fester som en slags masker. Ligesom når vi klæder os ud med masker til fastelavn.

Ofret i 🤬

Hjelmene blev sat i 🤬 ved Veksø som et offer til guderne eller som en gave til en afdød. Den ene blev sat på en skål af ler. Under den anden fandt man en træplade.

Flere hjelme

I bronzealderen lavede man billeder af mennesker og dyr på store sten. De kaldes for helleristninger. Nogle af de mennesker, som ses på billederne, havde også horn på hovedet. Måske forestiller de mennesker med Veksøhjelmene på. Det kan også betyde, at der var andre horn, som lignede dem. Man har nemlig også fundet to små figurer af mænd med store økser og hjelme med horn. De er lavet af bronze og er også fra bronzealderen. De blev fundet ved Næstved på Sjælland.

Vikinger med horn

I dag er det ikke bronzealderens folk, som er kendte for at bære hjelme med horn. Det er derimod vikingerne, selvom de først levede fra omkring år 800. I slutningen af 1800-tallet begyndte man at tegne vikinger, som havde hjelme med horn på hovedet. Man tegnede dem ud fra andre fund fra oldtiden. Vikingerne blev nemlig tegnet efter billeder af mænd med horn, som var fra bronzealderen og jernalderen.