De bruger musik til at påvirke seernes følelser. Eksempelvis når de skal sige farvel inden de rejser til Afghanistan, er der blevet tilføjet en sørgelig melodi: 3:57

Asynkron lyd: gyseligt/sørgelig musik lægges ind over en episode hvor de lige skal til at bombe talibanerne 28:45 

Der er også dystert musik når de tjekker husene fx. 32:30 Det giver seerne en spændingsfølelse 

Reallyd: 
Der er reallyd ved tale, skud og bomber. 13:22-13:40 
Man kan høre fuglene kvidre og ugler i baggrunden 31:00

Frø- og fugleperspektiv

Oprindeligt lys

Synkron lyd

Autentiske navne/personer/miljø

Forpligtet på virkeligheden

Halvtotal - supertotal - total

Normalperspektiv

Interviews (27:06)

Fiktionskoder:
Asynkron lyd (stemningsmusik)

Underlægningsmusik (34:36) Manipulerer med virkeligheden, “snyder” seeren. 

“Bruseren” - scene - skuespil

Close-up billeder

Dramatisk musik 

Skjulte mikrofoner

Counter strike (25:30)
S

37.53 !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Slowmotion (53:50)

- Man forventer af dokumentaren, at den er saglig, og hælder mod fakta. Men da der er mange fiktionskoder, vil vi sige at det er en blandingsform. Der er mange faktakoder, som forventet, men der er faktisk også mange fiktionskoder, som man måske ikke lige havde forventet ville være der. 

- Den bruger de virkemidler en spillefilm har, går hen og minder om en spillefilm.

- Da de sidder og spiller cs, går det bogstaveligt talt lige direkte fra at være et spil (fiktion), til at være virkelighed (fakta).  

Få øjeblikke i dokumentaren oplever vi supertotal og total synsvinkler, hvor vi ser alle soldaterne gå ude på slagmarken, for at få et indblik i deres situation. dette kan ses ved 34:35.

Kort efter i 34:41 til 34:52 ser vi en række af halvtotale og halvnære billeder, i det man følger soldaterne ude på marken som førsteperson.

Generelt er kameraet håndholdt hvilket giver os en fornemmelse af autentitet og føling med begivenhederne. Dette er især meget fremtrædende i krigsscener fx 18:24-18:28. Kameraet er med på samme måde som soldaterne og risikerer på samme måde sit liv, det giver filmen tempo og drama.

 

Personerne sidder i vagttårnet og kigger ud på civile der kommer til lejren. Kameraet panorerer og vi får fornemmelsen af at det er os der kigger ud.

Kameraet følger en bestemt person bagfra men da noget andet kommer ind i billedet panorerer synsvinklen bagud og vi får indtrykket af at man vender sig om for at kigge

Udover at panorere er kameramanden også glad for travelling hvor han følger en person parallelt for at vise hvor personen er på vej hen et sted og give fornemmelse af at seeren selv følger med/står lige ved siden af.

Brug af rigtig navne

Håndholdt kamera - 10 min.

Synkron lyd - 26.10 min.

Neutrale billedudsnit - halvnær, halvtotal

Fiktionskoder:
Asynkron lyd - underlægningsmusik og telefonsamtaler. - 01.35 og 02.12 min

Der bruges bevidst mørkt lys, for at skabe en trist el. dramatisk stemning. 

Bevidst klipning bl.a ved computerspil

Genrebestemmelse:
Da det er en dokumentar, burde der være overvejende mange faktakoder. Dog bruges der i denne dokumentar også mange fiktionskoder i form af asynkron lyd, som bruges rigtig meget samt brugen af mørkt lys i rigtig mange af sceneren, for at skabe en trist og dramatisk stemning. Derudover er der også brugt bevidst klipning, da de sidder og spiller computer, hvor der kastes en granat i spillet, hvorefter det bliver til virkelighed. Dette viser en stor kontrast mellem computer-krigsspil og virkeligheden.

Thomas: Kontaktperson til de civile. (09:26 - Han fortæller at de skal skabe det gode billede over for børnene ved at gived em mad) (25:10 - Hører vi ham forsøge at hjælpe de civile. Han ved hvor mange skader der er gjort, derfor gør han også hvad han kan for at give lidt tilbage, om det så er 1500,- eller en ko.) 

Kim: Er lægehjælpen. Han lapper de sårede soldater sammen ude på marken. Hans sprogbrug er en del pænere end de andre soldaters sprog. Han holder sig tilbage når de snakker om hvad de har gjort ude på marken ved 48:00 ca. ved 51:00 og frem til ca 52:00 forsvarer Kim sine medsoldater ved at fortælle at de stadig var oppe at kører til mødet og at de rent psykisk synes at det var ekstremt så de måske brugte nogle hårde ord. 

Da Oskar og Daniel er ude og sikre sig at Talebanerne er døde, står Kim ved siden af og holder øje, men han tager ikke del i det som foregår. 

Delingsfører Rasmus: 30, "amen det er sgu da også deprimerende. ll dressed up, and no one to blow”. Han bliver ramt af en vejsidebombe, så han får en flænge i hele hovedet, men han vender så tilbage igen, for at vise dem, at det ikke er så let. Han siger i 53:40, at han har mere informationer omkring det her “cirkus-sladderhank”. Han forsøger at dække over skurkene. 

Daniel + oscar
48:30 Daniel forklarer hvordan de har dræbt de 4 talibanere, og da han siger de har gjort det på den mest humane måde, der griner folk. Og herefter forklarer de om en anden som de skød “30-40” skud igennem. 45:14 “det sgu hurtigt, de begynder at lugte.

Senere bliver de rost og hyldet, og de får medaljer for deres indsats

Der arbejdes bevidst med lyset, instruktøren har fx. valgt at bruge de mørke farver som symboliserer det onde, angst eller kaos som jo også passer til situationen hvor de danske soldater begynder at skyde mod talebanerne. De er bange for den pludselige død.