<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>DNA fra løg by Kira Laue</title>
      <link>https://padlet.com/kiraemilielaue/hzw61wgk66n2</link>
      <description></description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2017-02-15 01:36:42 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-11-18 05:41:44 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url>https://padletuploads.blob.core.windows.net/prod/172336605/0aacb179314d3a642a83501881c1cfb7/DNA_Double_Helix.png</url>
      </image>
      <item>
         <title>Introduktion til DNA’s opbygning</title>
         <author>kiraemilielaue</author>
         <link>https://padlet.com/kiraemilielaue/hzw61wgk66n2/wish/153905565</link>
         <description><![CDATA[<div>DNA er et kædeformet makromolekyle, som udgør arvematerialet i alle levende organismer. Det indeholder de genetiske instruktioner, der bruges i udviklingen og opretholdelsen af alle levende organismer. I eukaryote organismer, altså organismer med en eller flere cellekerner, findes DNA hovedsageligt i cellekernen (nukleus), deraf navnet nukleinsyre. Et DNA-molekyle består af en polymer af nukleotider. Et nukleotid består af en sukkergruppe, en kvælstofholdig base og en eller flere phosphatgrupper. De kvælstofholdige baser er dels purinerne adenin (A) og guanin (G) og dels pyrimidinerne thymin (T) og cytosin (C). Nukleotider benævnes typisk med forbogstavet fra deres base, hvorved bogstaverne i det genetiske alfabet fremkommer: A, G, T og C. Nukleotider kombineres og danner nukleinsyrer, altså polynukleotider. Adenin vil (næsten) altid binde sig til thymin, og guanin vil altid binde sig til cytosin, og danne basepar, se nedenstående illustration af DNA-kæder</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-02-15 01:45:11 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kiraemilielaue/hzw61wgk66n2/wish/153905565</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Beskrivelse af forsøget</title>
         <author>kiraemilielaue</author>
         <link>https://padlet.com/kiraemilielaue/hzw61wgk66n2/wish/153906039</link>
         <description><![CDATA[<div>Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser. Nedenstående fremgangsmåde er en meget generel metode, der kan anvendes på mange celletyper, der indeholder en vis mængde DNA.</div><div>I dette tilfælde ekstraheres DNA fra løg. Princippet i metoden er, at man først mekanisk nedbryder vævet, derefter nedbryder man eventuelle cellevægge, cellemembraner og kernemembraner med et vaskemiddel (et detergent). Vaskemidlet danner komplekser med membranernes phospholipider og proteiner. Herefter vil phospholipiderne og proteinerne fælde ud af opløsningen. Cellefragmenter adskilles ved filtration. DNA og opløselige proteiner forbliver i den frafiltrerede væske. Den endelige ud fældning af DNA sker i iskold ethanol. DNA vil fælde ud i løgekstraktet, og man vil se, hvordan DNA langsomt stiger op i alkoholen som hvide skyer eller tråde. Denne metode fjerner ikke histoner og andre proteiner fra kromosomerne.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-02-15 01:49:43 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kiraemilielaue/hzw61wgk66n2/wish/153906039</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
