Eleven kan anvende viden om nonfarmakologisk smertebehandling til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere palliativ pleje og rehabilitering til borgere/patienter, herunder psykisk smertebehandling samt mestring af akutte og kroniske smerter

Vi har arbejdet med mål 1. nonfarmakologi. vi har prøvet mindfulness samt Nada.

Det at man prøver tingene på egen krop giver så meget for mig, da jeg bedre kan fortælle om tingene og sætte mig ind i det når det er prøvet på egen krop.

Grunden til at dette også skulle afprøves var så vi kunne prøve på egen krop hvad det gør at have fokus på åndedrættet og hvad det gør i kroppen bare "at være".

Vi har tegnet og det har vi for at få en forståelse for at nogle gange er det nemmere at tegne end at sige eller skrive.

Jeg synes jeg er bedre rustet til nu at kunne forklare og vejlede om mindfulness, da man selv har prøvet det. Jeg synes også det giver meget god mening at vi har prøvet Nada, da jeg føler man bedre kan sætte sig ind i de ting der kan se med borgeren når de modtager Nada. samtidig er det nemmere at fortælle om Nada da man selv har prøvet det og mærket hvad der sker inde i en

Jeg kan ikke lade være med at have i mente hele vejen igennem, hvor vigtig vores omsorg er både for de pårørende men også over for borger/patienten, og det at de kan mærke at vi har en forståelse for hvor svær en situation det er de står i på hver deres måde. Det at være der og prøve at opretholde deres livkvalitet og ønsker er så stor en del af vores arbejde, fordi det er vigtigt at de opleveer en mening med livet trods en alvorlig tilstand.

Derudover er det vigtigt ikke kun at kunne vejlede om smertestillende medicin, men at der findes forskellige alternativer som (måske) vil kunne hjælpe og at der er forskellige muligheder samt foreninger man kan være tilknyttet.

Det er vigtigt vi også tænker over, hvad der er inden for vores faglige kompetencer og hvad vi skal bruge de forskellige samarbejdspartnere til.

Vi skal tænke meget over hvordan vi kommunikere generelt, for at borgeren/patienten samt pårørende for den bedste oplevelse. Det handler om at vi samtidig kan råde og vejlede og dette kan vi kun hvis vi er bevidste om vores faglige kompetencer samt hvilke samarbejdspartnere vi har og derudover hvilke lovgivninger og regler vi arbejder under. Alt dette for at vi kan udføre en god pleje og omsorg over for både borger/patienten og pårørende, men også for at vi kan passe på os selv. Vi skal også huske at vi skal sige nej hvis det er udenfor vores kompetenceområde eller hvis det er noget vi ikke er sikre i, så skal vi finde en kollega eller samarbejdspartner som er sikker indenfor dette område der er tale om.

Vi skal have en viden og forståelse for symptomer og smertelindring/symptomlindring, for at kunne tilbyde denne.

Derudover er det vigtigt at vi laver rutinemæssige observationer, for hele tiden at kunne følge op på hvordan vores patient/borger har det og for at kunne dokumentere i vores system samt videregive div. oplysninger til kollegaer samt samarbejdspartnere.

Det er vigtigt at vi hele tiden har fokus på ønsker, behov og deres oplevelse af symptomerne.

Borgerens ønsker/behov kan variere dag for dag, og der skal vi kunne være kreative for at kunne opfylde dem.

Vi skal kunne håndtere de kriser og den sorg de gennemgår, da det er vores opgave at kunne udføre den omsorg og støtte denne har behov for.

Det er vigtigt at kunne være selvstændig og kunne råde og vejlede ens egne opgaver inden for vores kompetenceområde.

Udover alt dette skal vi huske nat have fokus på at opretholde borgerens/patientens funktionsevner gennem rehabiliterende tilgang, her skal vi huske at det ikke altid er at man skal gøre men være.

I dag har vi haft foredrag fra Fibromylagi - og smerteforeningen.

Det var interessant at kunne få mere viden om smerter og at disse i den grad ikke altid er definerbare.

Eleven kan anvende viden om netværk og tilbud i patientforeinger til borgeren/patienten i palliative forløb og deres pårørende.

Mål 4:

Eleven kan anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.

Jeg har lært hvor vigtigt det er at spørge om patienter/borgere har brug for en præst eller har lyst til at prøve en samtale med en præst.

Jeg har lært at det ikke nødvendigvis behøver at være en "kirkelig" samtale. Men at hun har mere tid, og måske derfor kan komme ind på større emner og samtidig har hun ikke dokumentationspligt.

Jeg ser tydelige paralleller mellem os og hende... men mest det her med at hun kan gå ind i nogle samtaler som vi andre måske ikke rigtig kan.

Jeg synes der er nogle gode ting vi skal huske i vores arbejde... det her med at kunne "være i det" og ikke nødvendigvis behøver at snakke eller løse et problem. Vi har tildens til at skulle løse problemer, men det er lige så vigtigt at vi ikke nødvendigvis skal løse et problem men være i det.

Derudover er det vigtigt at vi ved at vi til hver en tid kan ringe til en præst (hvis dette ønskes). det er nogle gange nemmere at snakke med et andet menneske som er fremmede og som igen ikke skal "fortolke" og løse et problem.

Eleven kan anvende viden om nonfarmakologisk smertebehandling til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere palliativ pleje og rehabilitering til borgere/patienter, herunder psykisk smertebehandling samt mestring af akutte og kroniske smerter.

Mål 4:

Eleven kan anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.

Det er så vigtigt at have kommunikation med borgeren/patienten ved lejring, da det skal kunne aflaste for eventuelle tryk, men samtidig er det smertelindring. Det er vigtigt at vide om borgeren/patienten føler sig tilpas i lejringen og gør de ikke det, kan og skal man finde en løsning så det er behageligt for denne.

Ved lejring er det vigtigt også at huske på der er nogle punkter på kroppen som er særlig tryk udsatte og dette bliver vi som personale også nødt til at have for øje så man ikke udsætter borger/patienten for belastning/tryk.

Mål 1:

Eleven kan anvende viden om nonfarmakologisk smertebehandling til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere palliativ pleje og rehabilitering til borgere/patienter, herunder psykisk smertebehandling samt mestring af akutte og kroniske smerter.

Mål 2:

Eleven kan anvende viden om farmakologisk smertebehandling, herunder analgetika, antipsykokika, antiepileptika og antidepressiva til borgere/patienter i et palliativt forløb til at observere virkning, bivirkning, interaktioner og kontraindikationer og forebygge komplikationer.

Mål 3:

Eleven kan anvende viden om WHO’s smertestrappe, relevante smerteteorier og metoder til at indsamle data om borgerens/patientens selvvurderede smerteintensitet og tage initiativ til smertelindrende behandling i den palliative indsats.

Mål 4:

Eleven kan anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.

Mål 5:

Eleven kan anvende viden om smerteudtryk til at vælge målrettet kommunikation og sygepleje i samarbejdet med borgeren/patienten og pårørende i det palliative forløb.

Mål 6:

Eleven kan anvende viden om netværk og tilbud i patientforeinger til borgeren/patienten i palliative forløb og deres pårørende.

Det her med gigt synes jeg at man har fået et meget godt indtryk af, hvor ufattelig smertefuld det egentlig er, og fik nogle gode redskaber til hvad der vil kunne lindre.

Derudover så synes jeg man fik et godt indblik i, hvad gigtforeningen tilbyder. derudover var det super godt at høre de selv kæmper med sygdommen, og derfor selv kan sætte sig ind i hvordan andre med gigt kan have det.

opstart af case arbejde:

Interssant de overvejelser man skal gøre sig