Thorvald har haft type 2 diabetes i 25 år. Han har ikke haft det store overskud efter hustruens dødsfald (5 år siden) og er efterfølgende blevet visiteret hjælp i hjemmet.

Der har ofte været dokumenteret i Nexus, at Thorvald ikke har været interesseret i kostvejledning mm. Thorvald giver udtryk for, at han vil have lov til at spise og drikke som det passer ham.

SSA kommer 2 gange om ugen og hjælper med bad og rengøring.

Thorvald står for alle måltider selv. For det meste bliver der indkøbt færdigretter til aftensmaden, som han kan varme i mikroovnen. I løbet af dagen indtager Thorvald 1 snaps, 1 øl, 1 sodavand og kaffe til sine måltider for som han siger: ”vand smager ikke af noget – det ruster man bare af inden i”….

Indtil for 3 år siden blev Thorvald behandlet med tabletter (Metformin), men Thorvald er nu overgået til insulin, da blodsukkeret gennem længere tid har ligget mellem 15- 20 mmol.

Thorvald får hjælp af SSA til at måle sit blodsukker og få insulin. Han har lidt svært ved at se tallene på apparatet.

Thorvald har gennem længere tid haft kvalme, enorm træthed og et forhøjet blodtryk. og har for nylig haft nyrebækkenbetændelse.

I skal ud til jeres borger med diabetes og jeres tildelte borger.

Ved jeres borgere skal I instruere borgeren i, selv at tage sin sc injektion.

I skal planlægge jeres besøg med afsæt i Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel og ud fra modellen.

I skal argumentere for jeres handlinger.

I skal lave en visuel præsentation af jeres instruktion. I bestemmer selv om I vil filme som om I var ved borgeren (der kan bookes sted på skolen)

I må bruge billede fremgang, tegneserie eller noget helt 7. - dvs der er metodefrihed, men det skal være tydeligt i har opnået målet 🤜🤛

Vidensdeling: cafemodellen

• Hypotalamus (kontrolcenteret)

• Hypofyse (forlap og baglap)

• Skjoldbruskkirtel (thyroidea)

• Biskjoldbruskkirtler (glandulae parathyroideae)

• Binyrer (binyrebark og binyremarv)

• Bugspytkirtel (pancreas – de Langerhanske øer)

• Kønskirtler (testikler og æggestokke)

• Koglekirtel (corpus pineale)

• Thymus (brisselen – især aktiv i barndommen)

Endokrine kirtler forbundet via hypotalamus og hypofyse:

• Skjoldbruskkirtlen

• Binyrebarken

• Kønskirtlerne (testikler og æggestokke)

Kompenserende = Patient klagenævnet

Klage = Styrelsen for patient klager

Tilsyn = Patient sikkerhed / kvalitets sygeplejersker

SSA: Ja, det der skete var at jeg var havde Christine som min patient, som skulle opereres i begge arme efter et fald og derfor ikke selv kunne administrer hendes insulinpumpe. Det var en helt normal onsdag, hvor jeg skulle sætte hendes insulinpumpe igang som jeg havde gjort dagen før også, efter hun havde fået fjernet sit glukose og insulindrop efter operationen. Denne dag har Christine et lavt blodsukker på 4, hvilket er lavt for Christine. Det der sker er at jeg kommer til at sætte den til at pumpe 10enheder i stedet for 10g kulhydrat til måltid, dette opdager jeg ikke og hvilket så resulterer i at Christine bliver rigtig dårlig og får et insulinchok og der bliver tilkaldt en læge. Dette har jeg oprettet en UTH på, for det er en utilsigtet hændelse, hvor jeg lavede en fejl, som der skal være opmærksomhed på og læres fra.

Hvordan har du haft det efterfølgende?

SSA: Efterfølgende har jeg haft det svært ved at skulle ind til andre patienter som har skulle have insulin, da jeg har været bange for at begå samme fejl igen. Det har gjort mig usikker på mig selv, men også min faglighed. Det er helt sikket noget jeg skal have bearbejdet over længere tid.

Heldigvis har mit arbejde tilbudt mig at få ekstra støtte, og vi er to til at gå ind og give insulin, indtil jeg er tryg i dette igen og indtil mit skærpet tilsyn er ophøret, det skærpede tilsyn har jeg fået fordi jeg lavede en medicinfejl, med et risikopræparat, som kunne være endt fatalt. Det er har påvirket min faglige stolthed en del, men jeg er sikker på jeg kommer stærkt igen.

Ja jeg var indlagt efter brud i begge arme og indlagt 2 døgn efter for at igangsætte min insulinpumpe, da jeg ikke kunne dette selv de første døgn. Assistenten tastet forkert i min pumpe, hun gav mig 10 enheder i stedet for 1, hvilket ikke blev opdaget før jeg fik et insulinchok. Heldigvis var jeg på OUH og mit venflon var ikke fjernet hvilket gjorde at personalet hurtigt kunne sætte glukosedroppet til igen.

Vil du fortælle hvordan du efterfølgende er kommet her i dag, men en erstatning fra Patienterstatningen?

I forbindelse med hændelsen har jeg efterfølgende fået angst i forhold til at andre skal give mig insulin og da fejlen var fatal. Jeg har benyttet klagesystemet i Styrelsen for Patientklager fordi jeg ønsker at det skal mere fokus på behandling af type 1 diabetes, specielt i sekundær sektor og så har jeg søgt det kompenserende system, Patienterstatningen, for at få en kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og dækning af behandlingsudgifter til psykolog og angstdæmpende medicin.

Jeg har altid selv stået for min behandling i samråd med min diabetesbehandler, og har i dette forløb fået god støtte og vejledning via Diabetesforeningen og VIBE, til at også kunne involvere min familie mere i behandlingen. Jeg har nu fået det godt igen og er glad for det system i Danmark der hjælper en.

1,1/5 (evt. af alkohol) kaldes også LADA

2 (livstil)

Leve efter KRAM-faktorerne for at forhindre (yderliggere) følgesygdomme. Anbefalingerne er også at spise mere fiber og kulhydrater med lavere GI, gode fedtstoffer og sammensætte måltiderne med alle næringsstoffer for at udligne blodglukose stigningen)

Holde BG stabilt, ikke kun have en lav HBA1C der tilsiger at man ligger indenfor målet, da den ikke siger noget om svingninger. Derfor er en BG censor der registrerer BG 24/7 den bedste løsning til at handle udefra. Både højt og lavt blodglukoseværdier samt udsving kan påvirke de små blodkar i kapillærerne, i nervesystemet, i øjnene og skade nyrerne. I Region Syddanmark er der flere og flere DM2 der også får bevilget en censor.

Gå til de regelmæssige kontroller af diabetes, enten egen læge eller tilknyttet Stenocenter/endokrinologisk afdeling.

Øvrige mulige komplikationer ved Diabetes Mellitus

• Træthed i bindevæv, led og muskler. Efter 25-30 år med diabetes vil nogen opleve en træthed, der især sætter sig i bindevævet og kan give stive led og muskler, frossen skulder, spring- og kuske-fingre. 
  Hvis du oplever træthed og/eller stivhed, er det vigtigt, at du får undersøgt, om det kan have andre årsager end din diabetes. Hvis diabetes er årsagen til trætheden i bindevæv, muskler og led, er det vigtigt med en god regulering af dit blodsukker. 

• Cøliaki

• Forhøjet blodtryk

• Forhøjet kolesterol

• Forøget risiko for sår på fødder der ikke hæler.

• Gastroparese (refleksen i maven forstyrres, fordi nervus vagus, og musklerne omkring maven plus tarmene, er beskadiget. Forstyrrelsen betyder, at maden bliver i mavesækken længere end normalt. Kan give udfordringer ved at insulinen virker for hurtigt til at indholdet i mavesækken er kommet videre - lave BG opstår hyppigere og giver sværere BG-kontrol.

• Hjertekar-sygdomme

• Hudsygdomme

• Søvnapnø

• Tænder og mund (Tandkødsbetændelse, paradentose, mundtørhed og svampeinfektion er typiske gener i munden, når du har diabetes)

Igen at fokusere på stabilt blodsukker og regelmæssig motion. Anvende BG censor hvis dette er en mulighed, fordi man her vil kunne se om det ligger stabilt, er på vej op eller ned (dette viser cenoren)

B/P skal selv tage ansvar og gerne i samarbejde med anbefalinger fra behandler (Compliance)

Borger selv (hvis han kan) tage ansvar og oplæres til hvordan man forebygger lave eller høje BG-værdier.

• Mål: Hold blodglukosen så tæt på det normale som muligt (typisk HbA1c < 53 mmol/mol, afhængigt af alder og andre forhold).

• Brug blodglukosemålinger regelmæssigt og følg lægens anbefalinger for insulin eller medicin(tablet).

  
  

Hold styr på blodtryk og kolesterol

• Højt blodtryk og forhøjet kolesterol øger risikoen for komplikationer som nyreskade, øjensygdom og hjerte-kar-sygdom.

• Livsstil (kost, motion, rygestop) + evt. medicin er vigtigt.

  
  

Sund og balanceret kost

• Fokus på fuldkorn, grøntsager, magert protein og sunde fedtstoffer.

• Undgå sukkerholdige drikkevarer og begræns raffinerede kulhydrater.

  
  

Regelmæssig motion

• Minimum 30 minutters fysisk aktivitet om dagen forbedrer insulinfølsomhed og kredsløb.

• Det kan også hjælpe med vægtkontrol og humør.

  
  

Undgå rygning

• Rygning øger risikoen for både hjerte-kar-sygdom, nyresygdom og øjensygdom markant.

• Rygestop er en af de vigtigste livsstilsændringer man kan foretage

  
  

  Regelmæssige helbredstjek

• Øjenlæge: Årligt tjek for diabetisk øjensygdom (retinopati).

• Fodpleje: Tjek for sår og nedsat følesans (neuropati).

• Blodprøver/urinprøver: For nyrefunktion og langtidsblodsukker.

• Tandlæge: Diabetes øger risiko for tandkødsproblemer.

  
  

Følg medicinsk behandling

• Tag insulin/tabletter som foreskrevet.

• Justér behandling efter behov i samarbejde med sundhedspersonale.

  
  

Vær opmærksom på symptomer

• Tidlig opdagelse af fx synsforandringer, smerter, føleforstyrrelser eller sår på fødder kan forebygge alvorlige komplikationer.

• Regelmæssige måltider og snacks: Spis små, hyppige måltider for at stabilisere blodglukosen.

• Forberedelse før fysisk aktivitet: Spis en snack, hvis blodglukosen er lavt, før du træner.

• Korrekt insulin- og medicindosering: Juster medicin i forhold til kosten og fysisk aktivitet.

• Erkend symptomer på lavt blodglukose: Behandl med hurtigvirkende kulhydrater (juice, glukosetabletter) ved symptomer.

• Brug teknologi: Brug kontinuerlig blodglukosemåler (CGM) for at overvåge blodglukosen.

HYPERGLYKÆMI

• Spis en balanceret kost: Vælg fødevarer med lavt glykæmisk indeks og undgå sukkerholdige fødevarer.

• Regelmæssig medicindosering: Juster insulin efter kost og aktivitet, som lægen har anbefalet.

• Undgå overspisning: Spis små måltider for at undgå store blodglukose stigninger.

• Vær opmærksom på stress og sygdom: Stress og infektioner kan hæve blodglukosen – overvåg tættere.

• Behandling ved højt blodglukose: Juster medicinen og drik vand ved højt blodglukose (over 13 mmol/L).

• Justere insulindosering baseret på blodglukose og aktivitet.

• Bruge langsomtvirkende insulin og justere hurtigtvirkende insulin i små doser.

• Kombinere insulinbehandling med en afbalanceret kost og regelmæssig motion.

• Være opmærksom på stress, vægt og insulinfølsomhed.

• Bruge teknologi som insulinpumper og CGM for bedre kontrol.

• Undgå at stikke de samme steder (der kan dannes væv)

• Brug korrekt teknik og nål

Man bør følge de officielle kostråd hvis man er borger i DK, som fx på hjerteforeningen kan man læse hvordan man bør spise hvis man har fx Type 2 diabetis melitus

https://hjerteforeningen.dk/artikler/alle-artikler/saadan-skal-du-spise-hvis-du-har-type-2-diabetes/?gad_source=1&gad_campaignid=641407181&gbraid=0AAAAADf-cLnq-HELjjqm3GNHQUlrpQYky&gclid=Cj0KCQjw2tHABhCiARIsANZzDWpPgkj4YuaMGMKwLWpFi2Uum734voX8yVYrn531Asg1tdHdfnrknG8aAvAuEALw_wcB

Hvis man har de her udsvingninger på BG, så vil man skade sine blodkar, og til sidst måske ikke kunne føle på samme måde, som før man gjorde skade på karrerne, så dvs. sten i skoene eller følelser i benene vil ikke blive opdatet i tide, også kan de faktisk føre til ben ambutation.

Så man kan forhindre store udsving af BG, blodglukosen ved netop at have god og varieret kost, men også at man holder sig fra simple kulhydrater, så man måske om morgenen spiser noget med fuldkorn, da det hjælper hele dagen med at holde et stabilt blodglukose nivau.

Især når vi snakker om Hyperglykæmi og hypo

hvor hypo er for lavt

hvor hyper er for højt

og det er relevant ift SSAens rolle i alt det her

for hvis jeg kommer ud til en borger i ASsens hjemmepleje som har symptomer på for lavt eller for højt, skal jeg vide hvilke handlinger jeg skal igangsætte,

hvis det er for lavt så skal jeg både bruge mit kliniske blik, og reagere, har vi sukker, er borgeren kontaktbar, og hvis ikke har borgeren en glukagen pen, kan vi ringe efter 112 altså igen hvor alvorlig er situationen vi er i

modsat hvis vi møder en med for højt BG, hvad skal vi så gøre?

det kommer også an på om vi møder en med en type 1 eller type 2 diabetis, for hvis vi møder en type 1 diabetis med for højt blodsukker så er det også alvorligt, da de ikke selv kan danne insulin og derved vil glukose lageret fra leveren forbrændes og skabe forbrænding uden energi og det er farligt, og det er fordi kroppen producere ketonstoffer, som er sure, derfor bliver blodets ph værdi surt og kan ende i ketoacidose og derfor skal vi også vide hvilken diabetiker vi har med at gøre.

Det er vigtigt at sige at man kan læse i Nexus KMD i hvert fald i Assens & Nordfyns kommune se hvordan vi skal gøre altså en handlingsanvisning, ift. om vi skal reagere på for højt blodsukker og hvis, hvor højt, og vi har alle de her anvisninger.

Til sidst er det meget vigtigt at nævne at vi aldrig er alene, og har mange gode kollegaer til at kunne samarbejde omkring borgeren, altså borgeren i centrum.

Man har altså en baggrundsviden om diabetis melitus og ved med blodglukose /sukker for lavt og for højt, men man skal ikke kunne alt selv, man skal vide som SSA hvordan man reagere handler og kan iværksætte handlinger på baggrund af den basis viden vi har tilegnet os om Diabetis Melitus

• Den bedste måde at forebygge hyperglykæmi på er at kontrollere sit blodsukker regelmæssigt. Når du selv måler blodsukkeret, har du oftest også god kontrol med tilstanden

• være opmærksom på kost og kulhydrater: For meget sukker eller hurtige kulhydrater (fx sodavand, hvidt brød) kan få blodsukkeret til at stige hurtigt.

• motionere regelmæssigt fysisk aktivitet sænker blodsukkeret, fordi musklerne bruger sukkeret som energi.

  
  

hypoglykæmi

• spise regelmæssigt og undgå over spisen Hvis man springer måltider over – især når man har taget insulin – kan blodsukkeret falde for meget

• Tage den rigtige mængde insulin eller medicin for meget insulin i forhold til mad eller aktivitet kan give lavt blodsukker

• mål blodsukker jævnligt Så kan borgeren opdage, hvis blodsukkeret er på vej ned og tage noget sukker i tide

• have hurtige kulhydrater ved hånden Ved første tegn på lavt blodsukker skal man handle hurtigt – f.eks. med druesukker eller juice.

• tilpasse fysisk aktivitet Motion sænker blodsukkeret – men hvis borgeren ikke har spist eller har taget insulin, kan det blive for lavt.

bruge de anbefalede stikområder korrekt

bruge korrekt teknik og nål

Evaluering: Compliance, hvordan skal der evalueres, hvordan skal der evalueres, og hvem skal evalueres, hvorfor skal der evalueres, dokumentation

Mål: SMART - målet skal opnås: OAS (begribeligt, håndterbart og mening)

Indhold: Planlægge systematisk (hvad vi vil lære b/p- materialer, hvad skal b/p vide)

Læringsforudsætninger: Nuzo, motivationsfaktorer, hvad er b/p vilje

Læreproces: overvejelser omkring oplæring af borger, hvad kan der rummes, b/p motivation/vilje, forventningsafstemning, 2 læringsprocesser: Akkumulativ læring eller assumiativ læring.

• At borgeren (Thorvald) selvstændigt kan tage hurtigtvirkende insulin ved højt blodsukker eller hvis han skal spise kage når han er til bowling med vennerne.

• At han kan forstå og handle ud fra sin blodglukose, også i sociale situationer mv.

• Sørge for at målet er realistisk og målbart og indenfor den mulige tidshorisont.

Indholdet

• Viden om blodsukker og insulinens virkningstid og indhold af kulhydrater i fødevarer.

• Trin-for-trin instruktion i at:

  • måle blodsukker

  • vurdere om insulin er nødvendigt

  • injicere korrekt i maven

• Viden om hvad man IKKE bør spise ved højt blodsukker (eks. vente til blodsukker er faldet inden man spiser)

Læringsforudsætninger

• Thorvald er motiveret, når det handler om at kunne deltage i bowling.

• Han er 85 år, bor alene og har tidligere fået hjælp til injektion efter at han startet op med insulinbehandling.

• Han har nedsat syn, så støtte og visuel vejledning i form af store piktogrammer er vigtig.

• Der skal tages hensyn til hans humor og selvstændighedsbehov.

Rammefaktorer

• Det sker i en realistisk og tryg kontekst (hjemme ved hans spisebord).

• Vi sikrer ro og sidder sammen med ham, hvis nødvendigt.

• Han har adgang til BG måleapparat, insulinpen med ny kanyle og affaldsspand til brugt kanyle.

• Tidsmæssigt sker det uden stress og med mulighed for støtte fra start til slut.

Læreproces

• Vi gennemgår processen sammen (vis, gør, gentag).

• Han får positiv feedback og opmuntring.

• Han lærer at handle i praksis – ikke kun teori.

• Vi bygger på hans egen motivation og livssituation (han er ældre og ting tager tid at lære)

Evaluering

• Vi vurderer om han kan udføre måling og injektion korrekt.

• Vi spørger hvordan han selv oplever tryghed og sikkerhed i situationen.

• Dokumentation sker fx i Nexus – med fokus på compliance og udvikling.

  
  

1. Vask hænderne, inden du starter.

2. Tjek, at det er den rigtige insulintype til det rigtige tidspunkt og i korrekt dosis. Insulinen skal have stuetemperatur.

3. Ved langsomtvirkende, eller blandingsinsulin med langsomtvirkende insulin, vender du pennen mindst ti gange frem og ti gange tilbage, indtil insulinet er ensartet mælkehvidt. Dette gælder ikke langsomtvirkende analog-insuliner.

4. Påsæt nålen og tjek, at der kommer en dråbe insulin på nålespidsen (læs brugsanvisningen og følg vejledningen for den type pen, du bruger).

5. Som tommelfingerregel tager du hurtigtvirkende insulin i maven og langsomtvirkende insulin i lårene. Mennesker har dog en forskellig fordeling af fedtvæv på kroppen. Tal med din diabetesbehandler om, hvor det er mest hensigtsmæssigt for dig. Insulin optages lidt hurtigere fra mave end fra lår.

6. Vær sikker på, at injektionsstedet er uden sår, tegn på infektioner eller blå mærker. Det nye injektionssted skal være mindst 1 cm fra seneste injektionssted. Tjek for eventuelle knuder eller fortykkelser, som kan tyde på insulininfiltrater.

7. Du skal aftale med din diabetesbehandler, hvilken nål der er bedst for dig. Som udgangspunkt anbefales nåle på 4 – 5 mm.

8. Som hovedregel skal du injicere nålen en 90-graders vinkel på plan hud. Har du meget lidt fedtvæv, der hvor du vil stikke dig, anbefaler vi, at du injicerer insulinen i en hudfold (undgå at tage underliggende muskel med), som du løfter mellem tommel og pegefinger. Vent ti sekunder og træk nålen ud. Hvis du får blå mærker, kan du prøve at give et tryk på indstiksstedet med en finger i 30-60 sekunder, når du har stukket dig.

9. Når du har injiceret, tager du nålen af og placerer den i en kanyleboks.

10. Hvis du får en dosis insulin på mere end 40 enheder, og du føler ubehag ved det, kan du dele dosis i to injektioner, som du tager lige efter hinanden.