Vurder ud fra de 9 forskellige typer af hjemløshedssituationer (Benjaminsen, 2019:15)
Hvis det ikke fremgår af udsendelsen, hvad er jeres vurdering.

3.2   Hvad betyder det at hjemløshed skal forstås i et dynamisk perspektiv (Benjaminsen, 2017: 179 nederst-180 fra bogen ´Perspektiver på udsathed´)

4.2  Hvilken bostøtte-metode vurderer I er velegnet til case-personen?  (side 17 i samme rapport).

Strukturelle: Arbejdsløshed, ufaglært. 

Institutionelle: Samfundets krav til en bolig, herunder at man kan varetage de daglige gøremål. 

Interpersonelle:  Misbrug (starter med et pillemisbrug, som udvikler sig til crack kokain), prostiturering, overfald (vold)

individuelle: Skilsmisse, fysisk god form (løber ture), usikker på fremtiden, frygt for at komme på gaden igen. Hun har styr på det huslige, kan vaske tøj, tage af sig selv. Vil gerne have et forhold til sine børn igen (motivation), se dem noget mere. Derfor hun også meget gerne vil have en bolig, så børnene kan komme på besøg. Hun har ingen forståelse for værdien af penge; hun har i sin ungdom haft rigtig mange penge, festet, taget stoffer, brugt alle sine penge på tøj og stoffer. 

‘’Dyb’’ social eksklusion: Mette er ekskluderet fra arbejdsmarkedet, sin familie og et normalt hverdagsliv. Mette har heller ikke nogen uddannelse. Hun bidrager altså ikke til samfundet på nogen måde og er derfor ekskluderet fra samfundet på mange livsarenaer. 

Mikro: Ud fra det individuelle perspektiv, startede Mette selv på et misbrug, og endte ud i en skilsmisse, som gjorde at hun gik fra det hele. Da hun ikke havde et arbejde, kunne hun ikke få penge til en bolig og endte derfor på gaden. 

Meso: Ophold på krisecenter (institution), VUM udredning ift. at komme i egen lejlighed (metode), En midlertidig lejlighed med støtte (indsats)

Makro: Mette har aldrig bidraget til samfundet, ej heller da hun boede i London. Manglende deltagelse på arbejdsmarkedet. 

Førhen var forståelsen af hjemløshed i en nedadgående spiral, hvor det efterfølgende er et resultat af en langvarig marginaliseringsproces, hvor stadig flere bånd til samfundet, familie og venner blev brudt. Hjemløsheden var sidste trin i en ekstrem marginalisering - social endestation - hvilket var med til at give et pessimistisk syn på at komme ud af hjemløsheden. Man har derfor fundet ud af, at hjemløsheden skal forstås i et mere dynamisk perspektiv. Fokus på pathways-teorien i stedet for downward spiral-teorien. Pathways-teorien belyser, at der findes mange forskellige veje ind og ud af hjemløsheden, samt forskellige typer af hjemløshedsforløb. Hjemløsheden kan altså opstå i et samspil mellem forskellige faktorer på forskellige niveauer. 

4.1
Housing First er en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor borgeren tilbydes en selvstændig bolig i almindeligt byggeri og samtidig modtager bostøtte. En stabilisering af boligsituationen tidligt i et indsatsforløb er nødvendig, for at en recoveryproces er mulig. Der lægges også vægt på, at der samtidig med en permanent boligløsning gives en intensiv social støtte baseret på evidensbaserede bostøttemetoder. Housing First er en modsætning til trappetrins-modellen. I trappetrins-modellen er det at opnå en bolig et mål, som man arbejder sig hen imod. Housing First tager udgangspunkt i, at borgeren som det første får en bolig. Dette er baggrund af at en boligsituation er en forudsætning for at forbedre eller stabilisere fx. psykiske sygdomme, misbruge, beskæftigelse og det sociale netværk. Tilgangen bygger på den basale menneskerettigheder som at have en bolig.  

Vi mener at ICM (Individual case management) er velegnet til Mette. Dette mener vi, fordi Mette har brug for støtte i forhold til at komme ud på arbejdsmarkedet, bibeholde en lejlighed, og holde sig clean.  ICM går ud på, at man i sin sagsbehandling i den grad tilrettelægger tingene individuelt og tager stort hensyn til den enkelte, hvilket netop er det som Mette har brug for. 

Det der kendetegner denne metode er, derfor i en høj grad borgerinddragelse. Det er i videst muligt omfang på borgerens præmisser at det foregår på. Det, at det skal foregå på borgerens præmisser kan også godt give udfordringer i forhold til beskæftigelsesområdet, da det er forbundet med meget tvang, i forhold til pligter, til at modtage en ydelse. Den grad af frivillighed der er kan godt diskuteres, men tænkningen bag metoden er, at motivationen skal komme fra borgeren selv og at systemet i videst muligt omfang støtter op om det ønske som borgeren kan have. Mette er i den grad motiveret til at komme ud af hjemløshed, men er usikker på sin fremtid, hvilket er det hun skal bruge støtte til. 

Individuelle forhold 

Institutionelle forhold 

Interpersonelle forhold 

Relationelle faktorer 

De systematiske faktorer 

 
2.2   Er der i filmen tale om udbredt eksklusion (eks. politisk, foreningsliv, mv.), koncentreret social eksklusion (eks. geografisk social eksklusion) og/eller ”dyb” social eksklusion (eksklusion på mange livsarenaer) kom med eksempler herpå (Larsen 2009: 28ff) 

Opgave 3 
3.1   Beskriv årsagerne til case-personens sociale problem ud fra et mikro-, meso- og makroperspektiv  

3.2   Hvad betyder det at hjemløshed skal forstås i et dynamisk perspektiv (Benjaminsen, 2017: 179 nederst-180 fra bogen ´Perspektiver på udsathed´) 

Opgave 4
4.1   Hvad er Housing First? Hvilke værdier bygger tilgangen på? (Se side 16-17 i ´Udbredelsen af Housing First – Muligheder og barrierer i implementeringen af Housing First på hjemløshedsområdet i Danmark 

4.2 Hvilken bostøtte-metode vurderer I er velegnet til case-personen?  (side 17 i samme rapport). 

Opgave 5
Eksempler fra filmen på stigma

De institutionelle forhold: 

De interpersonelle forhold: 

De individuelle forhold: 

2.2
Udbredt eksklusion: 

“Dyb” social eksklusion: 

Beskriv hvad der udgør caseperson social problem ud fra disse 4 perspektiver. 

.

Hvad er Housing first? 

Stigmatisering, som til tider er hjælpebehovets uønskede følgesvend. At være socialt udsat handler på den ene side om de komplekse sociale problemer, den enkelte kæmper med. Men det handler også om mødet med omverdenen, som ofte ikke forstår udsattes situation. Frygt for det anderledes og anormale findes i vore dages samfund og er medvirkende til, at mennesker, som lever i en udsat situation, får en negativ selvforståelse og trækkes med følelser som dårlig samvittighed og skam. I sidste ende kan socialt udsatte opleve sig uværdige til at være en del af fællesskabet.

 

Hjemløse er ofte stigmatiseret som dovne eller uintelligente og får ofte skylden for de vanskeligheder, de står over for. Samfundet antager, at folk er hjemløse på grund af faktorer som at være uansvarlige med deres penge eller være uvillige til at lægge en indsats for at få et job eller stoppe med at drikke, idet de ignorerer det faktum, at mange mennesker er hjemløse på grund af faktorer og omstændigheder uden for deres kontrol. Det stigma, der er forbundet med at være hjemløs, forhindrer disse mennesker i at undslippe deres situation.

 

 

Hvis folk ser på hjemløse som på en eller anden måde fortjener deres situation, er det lettere at vende det blinde øje for deres lidelse

 

En strategi, som hjemløse bruger, dækker, hvor de forsøger at skjule de mere stigmatiserede aspekter forbundet med hjemløshed såsom deres tøj eller tale. Mens de går ud på en smuk restaurant med en ven, der ikke er hjemløs eller går i et jobinterview, vil en hjemløs person, der bruger denne strategi, forsøge at minimere de ting, folk forbinder med hjemløshed og stress vaner, der passer til den normale standard i samfundet. De kan bære deres bedste tøj, være mere bevidste om deres valg af sprog og præsentere sig med bevidst forbedrede manerer

Meso: 

Makro: 

Kombination: 

3.2
Ud fra et dynamisk perspektiv, så man hjemløshed, som der, hvor manhavner efter en langvarig marginaliseringsproces, og at båndet til både samfundet, familie og venner blev brudt. 

Opgave 1
Mette har tidligere boet på gaden, og overnattet på gaden på må og få. Der har hun lagt i kategori 1: "1. Overnatter på gaden, i trappeopgang, i et skur eller lignende".

Efterfølgende har hun boet hos bekendte og har derfor lagt i kategori 5 "5. Bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte" I dokumentaren ser vi at hun bor på et krisecenter kategori 3: "3. Overnatter på akut/midlertidigt botilbud som herberger og forsorgshjem" Til sidst ser vi at hun får tilbudt en lejlighed, hun skal bo midlertidigt i, indtil der findes noget permanent. Denne lejlighed går under udslusningsbolig i kategori 6: "6. Bor i midlertidig udslusningsbolig uden permanent kontrakt"

2.1.Ifølge Edgart & Meert (2005) kan hjemløshed som socialt problem forstås ud fra forskellige perspektiver (Strukturelle, institutionelle, interpersonelle og individuelle forhold). Beskriv hvad der udgør case personens sociale problem ud fra disse fire perspektiver. Se siderne 164 og 179 i ´Perspektiver på udsathed: Artikel om Mette

Strukturelle forhold: Mette er hjemløs og bor på nuværende tidspunkt på et krisecenter. Det strukturelle forhold kommer til udtryk i og med at Mette har ventet 3 år på en bolig, og at det først bliver en mulighed, som vi følger hende undervejs i dokumentaren. Dette skyldes bolig manglen i de større byer. Hun får en almen bolig efter §105 - udslusningsbolig. 

Institutionelle forhold: Hun har en uddannelse som pædagog, hvor hun har arbejdet som vikar indtil hun i 2020 blev fastansat, ifølge artiklen der er lavet om Mette, i forbindelse med dokumentation. Hun er derfor tilknyttet arbejdsmarkedet. 

Interpersonelle forhold: Bækkenbundsskade, omsorgssvigt fra moren, misbrug, livet som prostitueret, selvfortællinger: forældre så børn(da hun er vokset op med misbruget, det dårlige selskab (da hun kom til London, levede hun i sus og dus, der var det netværk, der sat hende i forbindelse med hendes stofmisbrug) samt alkohol. Mette er vokset op med fester og alkohol, og begyndte som 13 årig at drikke sig fuld sammen med sin far, og opdagede at hun ikke havde en stop knap. Hun ville blive ved med at drikke, indtil hun blev dårlig, kastede op og derefter fortsatte. 

Individuelle forhold: Vi ved at børn med tryg tilknytning, udvikler en højerer grad af modstandsdygtighed/resiliens overfor senere psykiske belastninger. Vi mener at Mette har en usikker, afvisende tilknytningstype, idét hun har tendens til at fortrænge ting, hvilket vi anser for at være hendes copingstrategi. Vi ved også at Mettes børn er en stor motivation for at hun skal få det bedre.

 

Ud fra filmen kan den sociale eksklusion komme til udtryk hos Mette, ved at hun intet arbejde har, er ikke en del af samfundet og bidrager ikke til skatten i Danmark. Mette står uden uddannelse og dette er endnu et tegn på den sociale eksklusion. 

Mettes far er bipolar og dette har ført til at Mette har haft en ensom barndom uden en faderrolle. Mette har 2 børn, som hun senere hen efterlader for at flytte til København. Hun har ikke brudt den sociale arv fra sin far. Hun har selv oplevet at blive efterladt af sin far og nu sker dette for hendes egne børn. 

 

 

 

 

 

 

Opgave 3

3.1   Beskriv årsagerne til case-personens sociale problem ud fra et mikro-, meso- og makro perspektiv. 

3.2   Hvad betyder det at hjemløshed skal forstås i et dynamisk perspektiv (Benjaminsen, 2017: 179 nederst-180 fra bogen ´Perspektiver på udsathed´)

 

Når det skal forstås i et dynamisk perspektiv, er det fordi der før var en forståelse af at vejen ud i hjemløshed var som en nedadgående spiral, hvor det er resultatet af en lang marginaliseringsproces, hvor man til sidst endte ud i hjemløshed. Hvor med en dynamisk forståelse er der mange veje ind og ud af hjemløsheden igennem livet, hvor hjemløsheden kan opstå som en sammenspil mellem mange faktorer. 

 

 

Den metode som vi vurderer er mest velegnet til Mette er CTI metoden da den har fokus på at støtte og hjælpe borgere med deres behov. Tanken bag CTI er at borgerne får redskaber til at hjælpe sig selv og lærer at leve et selvstændigt liv. 

4.2
Ud fra vores vurdering vil det være CTI metoden, som Mette vil være i målgruppe for. Dette, da vi ser hende som ressourcestærk i den forstand, at hun godt kan holde et hjem samt har motivation for at bo i egen bolig og komme ud af sit misbrug. Hendes hæmsko er hendes usikkerhed sammen med ensomheden i at være selv, hvor vi ser hende som en ‘tryghedsnarkoman’. Hun skal have hjælp, støtte og vejledning i at kunne bo alene, og til at navigere rundt i hendes muligheder ift. bolig, misbrugsbehandling og beskæftigelse. Derudover til at etablere et netværk, samtidig med at styrke det netværk, hun har i familien, der er svækket lige nu.