https://padlet.com/joeythedesigner/hyiq9mon08m7 af Johannes en-us 2016-02-05 10:01:45 UTC 2017-03-15 10:16:01 UTC hello@padlet.com joeythedesigner https://padlet.com/joeythedesigner/hyiq9mon08m7/wish/93421544 I landbrugssamfundet levede et flertal af den danske befolkning af landbrug og husdyrhold. Landbruget undergik store forandringer igennem 1800-tallet. Man ændrede på produktionsformen og gårdejerne fik mere og mere indflydelse. Husmændende og landarbejderne var stadig i bunden af hierarkiet og måtte slide for deres vand og brød. 

Landbruget kom til Danmark for omkring 6.000 år siden Landbruget gjorde det muligt at få samfundet til at gro, fordi vi nu havde nok mad til alle, hvis ikke mere end det. I løbet af 1800-tallet blev der fremstillet maskiner der kunne gøre det ellers besværlige høstarbejde en del nemmere. Prisen på korn begyndte at falde, mens efterspørgslen på kød og mælkeprodukter steg. Landmændene begyndte at satse på produktionen af blandt andet smør og bacon. 

Livet på landet var tæt bundet til naturens og årstidernes gang. Fordi alle kendte hinanden i ens lille 'samfund', måske i den lille landsby, var det sociale liv let overskueligt. Der var dog en skarp opdeling mellem de forskellige grupper i samfundet, og det var meget besværligt at kravle op af hierarkiets 'trappe'. Godsejerne var 'toppen af poppen' i hierarkiet, og ingen stillede spørgsmål ved deres autoritet. 

Gårdejerne forbedrede langsomt deres position gennem andelsbevægelsen, partiet venstre og højskolebevægelsen. Husmændende var stadig i bund, og selvom der var indført demokrati kunne de færreste reelt deltage i det. 

]]> 2016-02-05 10:07:00 UTC https://padlet.com/joeythedesigner/hyiq9mon08m7/wish/93421544 joeythedesigner https://padlet.com/joeythedesigner/hyiq9mon08m7/wish/93424842 Industrisamfundet opstod på baggrund af mekaniseringen af det danske landbrug. Den danske velfærdsstat begyndte langsomt at vokse sig stor, og en helt ny arbejderklasse blev skabt. Arbejdet på fabrikkerne var meget ensformigt, men det moderne liv gav også en hel del nye friheder. 

I slutningen af 1800-tallet begynde industrialiseringen for alvor at tage fat i Danmark. Der blev bygget fabrikker i byerne, hvor man ved hjælp af dampmaskiner og kulkraft kunne producere varer både hurtigere og billigere. Denne nyeopståede 'samfundsklasse' blev kaldt for arbejderklassen. Med tiden skabte fabrikkerne endnu flere muligheder end bare at arbejde hurtigere. Økonomien blev liberaliseret, og det banede vej for at alle kunne deltage i demokratiet (stemme osv). 

Fordi at industrialiseringen nu havde udbredt sig til landets yderste kanter, flyttede flere mennesker væk fra landet og ind til byerne for at finde arbejde. Her blev de mødt med hårdt arbejde med lange dage samt dårlige boligforhold. Men langsomt opstod velfærdstaten, og dermed skabt bedre forhold og rettigheder til alle. 

Industrisamfundet kaldes også for et 'klassesamfund' fordi der var en stor forskel på de rige og på de fattige. Det moderne liv i byerne betød at de traditionelle bånd til familien og kirken begyndte at miste sin mening. Det vigtige var i stedet foreninger, partier, og frihedsinteresser. 

I 1919 blev der indført 8 timers dage indført som normale arbejdsdage i Danmark. Fritid blev en del af livet, og der var en stor adskillelse af arbejde og fritid. Fagforeningerne organiserede en række aktiviteter som arbejderne kunne bruge deres fritid på, som fx. sport, teater, radio og andet. I løbet af 1960'erne blev TV'et en del af danskernes hverdag, og DR's underholdningsprogrammer blev et samlepunkt for mange famillier. 

Arbejdet det blev udført på fabrikkerne var ensformigt. Mange stod ved et samlebånd, og andre arbejdede som funktionærer med skrivebordsarbejde og undervisning. De stod/sad og udførte det samme dag ud og dag ind. Arbejderne havde ikke nogen mening om deres arbejde og deres arbejdsforhold, chefen bestemte det meste. 

Skrivebordsarbejdet blev mere udbredt i løbet af 1960'erne. Fabrikkerne begyndte at mangle arbejdskraft, og derfor inviterede man gæstearbejdere fra andre lande, som fx. Tyrkiet og Jugoslavien, til at komme og gøre det arbejde som danskerne ikke gad at gøre mere.]]> 2016-02-05 10:26:44 UTC https://padlet.com/joeythedesigner/hyiq9mon08m7/wish/93424842 joeythedesigner https://padlet.com/joeythedesigner/hyiq9mon08m7/wish/96789544 I videnssamfundet er flertallet af arbejderne ikke længere beskæftiget i industrien, men arbejder i videnstunge fag. Viden er derfor blevet den vigtigste ressource i samfundet. Arbejdsmarkedet kræver at man skal være klar til at arbejde selvstændigt, og måske endda tage sit arbejde med hjem. 

Videnssamfundet er en betegnelse for det samfundet der afløste industrisamfundet i 1960'erne/1970'erne. Et par vigtige steps indenfor udviklingen af videnssamfundet var opfindelsen af 'mikrochippen' og højteknologiske maskiner, der kunne bruges til at automatisere dele af industriarbejdet. Uddannelse og viden blev hurtigt de vigtigste ressourcer i samfundet. Opfindelsen og udbredelsen af computeren har givet adgang til information, viden og lettere kommunikationsmuligheder for størstedelen af verdens befolkning. 

Videnssamfundet er kendetegnet ved forskellighed og individualitet. Hvert menneske vælger helt selv, hvordan han eller hun vil leve. Ens forhold til familie, venner, arbejde og fritidsinteresser kan frit udskiftes efter lyst. Men med alle disse nye muligheder og valg, kommer der hele tiden nye og forvirrende valg. Nogle vælger derfor at holde fast i den stabilitet og sikkerhed de kender fra tidlige tider.

I videnssamfundet er der ikke en så stor adskillelse på arbejde og fritid som der var i industrisamfundet. Vidensarbejdet er interessant og udfordrende, i forhold til det kedelige fabriksarbejde. Mange vidensarbejdere tit aftenen på at arbejde. Selvstændige bruger også meget tid på at arbejde, da de tit bliver nødt til at planlægge og lave regnskaber om aftenen. Den helt almindelige lønarbejder skelner stadig mellem fritid og arbejde, for han arbejder hårdt for at have det godt i fritiden.

Ikke alle danskere med viden arbejder i videnssamfundet. 15 % af befolkningen arbejder stadig indenfor industrisamfundet, ved at fremstille varer. En anden del arbejder indenfor service, såsom transport, handel og restauration Vidensarbejde finder mest sted indenfor banker, forsikringsselvskaber, kommunikation, IT og på universiteterne. ]]> 2016-02-23 17:38:29 UTC https://padlet.com/joeythedesigner/hyiq9mon08m7/wish/96789544