(1) "-Idyl i paradiset"
i starten af syndefaldsmyten hører man om Adam og Eva i paradis, og om hvordan Gud forbyder dem at spise æblerne.
(2) "-Eva bliver fristet", så bliver Eva fristet af slangen og spiser af æblet, hvorefter hun tilbyder Adam en bid af æblet, og ligesom hende, spiser han af æblet.
(3)"-Adam og Eva synder begge " de opdager at de er nøgne, og prøver at dække dem selv til, af blade de syer sammen.
(4) "-Gud opdager det",  Gud opdager hvad de har gjort of forviser dem fra paradis. 
(5)"-Gud straffer dem "

Spørgsmål 2
Skyttens hjem er mørkt, koldt, sparsomt møbleret og fyldt med spindelvæv. Der hænger en død høg ved skyttens hovedgærde. Drengen er utryg ved stedet.

Spørgsmål 3
Paradisæblerne symbolisere fristelsen. På vej over marken fristes drengen fristes drengen og kaster nogle af æblerne fra sig. Men i denne historie bliver æblerne lige så meget et symbol på værdier. Da han falder og æblerne triller ud, redder de ham fra at falde i mergelgraven, og hjælper ham med at kommer sikkert hjem. Hvis man ser hele historien som en modningsproces, Kan man se det som om han gør oprør imod de værdier, f.eks. religiøse værdier, han har fået fra bl.a. sin mormor, men at de selv samme værdier også redder ham fra at falde ned i et sort dyb han ikke ville kunne reddes fra. 

Spørgsmål 4
Drengen er novellens hovedperson. Det er ham der gennemgår en udvikling i løbet af historien. Han er 12 år, han er glad for sin mormor, han er en “læsehest”, han går stadig i skole, og han vil gerne til søs. Han siger til Ejnar at han gerne vil til søs selvom han har det godt, for “Sådan et liv er ikke til at holde ud”. Der er tydeligvis noget ved hans nuværende liv han synes er mangelfuldt. Drengen er allerede bevidst om at han ikke længere bare siger hvad der falder ham ind længere hjemme hos mormoren, og og hans møde med Ejnar viser også at han er ved at blive voksen. På vej over marken gør han oprør ved at prøve at fare vild, men fortryder dog, og bliver meget lettet da han finder sikkert hjem. 

Spørgsmål 5
-Idyl i paradiset; mormorens hus 

-Eva bliver fristet; samtale med Ejnar -Adam og Eva synder begge; drengen kaster æblerne og farer vild med vilje  

-Gud opdager det; Han bliver bange da han rigtigt farer vild 

-Gud straffer dem; ? 

Spørgsmål 6
Novellen passer både i berettermodellen og en simpel kosmos-kaos-kosmos-model. 

Spørgsmål 7
- Ifølge eksistentialismen er hvert enkelt menneske ansvarligt for hele resten af menneskeheden.  
-Novellen passer på de temaer der var meget typiske for efterkrigstiden. Novellen kan ses lidt som en allegori, hvilket er meget typisk for efterkrigstiden, og novellen berører også emner som religion og eksistensgrundlag.

Afsnit 1: Adam og Ava I paradis (Idyl) 

Afsnit 2: Eva bliver fristet af slangen 

Afsnit 3: Adam og Eva spiser æblet 

Afsnit 4: Gud opdager det 

Afsnit 5: Gud straffer dem 

Opgave 2: 

Pløjemarken er en stor mark med blød jord. Der er meget mørkt og marken er næsten snefri 

Opgave 3: 

“Der var is på den endnu. Sort is. Midt over løbet var isen revnet og sunket ned. Glatte sider skrånede ned mod midten, hvor der stod vand og skinnede”  

Der er meget fokus på det at være ligeglad trods hvor dårlig situationen er. 

Det virker som om drengen bare gerne vil føle en eller anden form for spænding. Han træder ud i åen og siger ”det kan være lige meget” og prøver senere at fare vild. Han snakker også tidligere med Ejnar om at et liv som hans ikke er værd at leve hvilket alt sammen tyder på en meget eksistentialistisk tankegang 

Opgave 4: 

Hovedpersonen er en ung dreng på 12 år. Han er jeg-fortælleren i novellen og vi ser alt ud fra hans perspektiv. Han er meget glad for at være sammen med sin mormor. Han går stadig i skole og er en “læsehest”.  

Han snakker med Ejnar om at han gerne vil til søs, selvom har egentlig har et godt nok liv, for “Sådan et liv er ikke til at holde ud”. Der er noget han mangler i hans liv. Han har selv ligget mærke til, at han ikke siger hvad der falder ham ind længere, når han er hjemme hos hans mormor. Det viser, at han går igennem en udviklings proces i historien. Han går igennem nogle udfordringer, for at finde hans mening i livet. Fx giver han ham selv udfordringer ved at prøve at fare vild, men fortryder dog senere hen, og bliver lettet da han finder sikkert hjem.  

 

Opgave 5: 

Nej det giver ikke mening da drengen ikke bliver fristet af noget.

Opgaver 6: 

Historien passer ind i berettermodellen. 

 

 Anslag og Præsentation: Tiden hos mormoren fungerer både som anslag og præsentation af mormoren og drengen. 

Uddybning:  Drengens eksistentialistiske tankegang bliver afsløret da han begynder at gå fra mormorens hus og snakker med Ejnar da han bl.a. siger at et liv som hans ikke er værd at leve hvilket. 

Point Of No Return: Da drengen går ned i åen og synker i har han truffet et valg han ikke umiddelbart kan gøre om. Det lykkes ham at komme over åen, men spændingen er høj 

Konfliktoptrapning: konfliktoptrapningen er da han begynder at gå rundt i mørket og begynder at fare vild 

Klimaks: klimaks er da han er faret vild kaster med æblerne. Han begynder at løbe i mørket og ender med at tabe æblerne. 

Udtoning: Han indser hvor han er og kommer sikkert hjem igen.  

 
Opgave 7: 

Han skaber udfordringer for ham selv for ifølge eksistentialisme skal man selv skabe mening og indhold i ens eget liv. Det at han skal over isen betyder han skal over en udfordring. Puffet i ryggen symboliserer at hans egen vilje til at komme op derfra.  

 

 

af Martin A. Hansen, 1953 

Litteratur fra efterkrigstiden 

  

Opgave 1. 

Tal om syndefaldsmyten fra bibelen. Hvad handler den om? Del myten op, der hvor I synes, der er skift i handlingen. Giv afsnittene overskrifter. 

Syndefaldsmyten er en beretning fra Det Gamle Testamente. Det handler om de to første mennesker, Adam og Eva, som blev fristet af en slange til at spise af kundskabens træ midt i edens Have. Gud havde forbudt de to mennesker at spise af. Adam og Eva opdager pludselig at de er nøgne. De bliver flove. Som konsekvens af dette oprør mod Guds befaling mod Adam, Eva og slangen hver deres straf. Slangen: Skal fra nu af krybe på sin bug. Eva: Skal føde børn i smerte og hendes mand skal herske over hende. Adam: Han skal med besvær skaffe mad, og kun tidsel og ukrudt skal spire af sig selv.   

Syndefaldsmyten - Første Mosebog 

En fristelse i Edens have 

Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: »Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?« Kvinden svarede slangen: »Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.« Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.« Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet. 

Hvem får skylden? 

Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.« 

Handling skal få konsekvenser 

Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.« Da sagde Gud Herren til slangen: »Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage. Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.« Til kvinden sagde han: »Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.« Til Adam sagde han: »Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive.« 

Mennesket bliver en af os 

Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker. Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på. Og Gud Herren sagde: »Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!« Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. 

 
 

Kender I til andre ”historier”, som er bygget over syndefaldsmyten? 

Sommersby reklame. 

  

Opgave 2. 

Læs novellen højt sammen. Notér undervejs miljøet i teksten. Upload jeres svar på padlet. https://padlet.com/lispaette/paradis 

  

Gruppe 1 Mormorens hus 

Ikke moderne (4) sødligt lugt (12) fint gammelt ur (18) åben skorsten (47) Hjemmevant, trygt. 

Gruppe 2 Skyttens hjem 

Gruppe 3 Pløjemarken 

Gruppe 4 Mergelgraven 

  

Opgave 3. 

Analysér og fortolk. Upload jeres svar på padlet. https://padlet.com/lispaette/paradis 

  

Gruppe 1 Uret og billedet derpå 

“Uret tikkede. Det var et gammeldags ur i firkantet kasse. Under skiven var der et billede med en ræv, som jager tre stokænder op fra en skovsø. Jeg stod tit og så på det billede, som man ikke kunne blive træt af. Den skovsø var sikkert meget dyb, bundløs. Og alting mindede om noget andet, skoven, vildænderne og ræven. Jeg vidste bare ikke, hvad det var. Ræven var ikke bare en ræv, syntes jeg, men også ligesom et menneske, skønt den var naturtro nok. Ænderne så ud, som kunne de forvandle sig til piger, når de var fløjet længere ind i skoven. Det forekom mig, jeg havde set det hele et andet sted, men levende. Det var måske i en drøm, man havde glemt. 

    Uret havde en køn tone. Et par minutter, før det rigtig slog, begyndte det at synge lidt. Ganske svagt. Men fint. Som ville det prøve, om det stadig kunne. Det lød mærkeligt og godt. Man sad og lyttede til den svage syngen, der blev finere og finere, men først døde helt hen, lige før uret virkelig slog.”   

billedet kan symbolisere at fortiden godt kan jage en, søen er et symbol for det ubevidste (søen er dyb så det dybt ubevidste) og det kan så betyde at fortiden jager en ubevidst og er måske lige så snu som en ræv.  Det med at uret synger et par minutter før det virkelig begynder at slå kan betyde at man gerne vil sige noget, måske at man har brug for at snakke om sine problemer, men i stedet stopper lige før uret ringer. 

alt i alt er det magten af fortiden (det gamle)  som uret repræsenterer. 

Gruppe 2 Paradisæblerne og kurven 

Gruppe 3 Åen 

Gruppe 4 Den døde høg 

  

Opgave 4. 

Lav en personkarakteristik. Upload jeres svar på padlet. https://padlet.com/lispaette/paradis 

  

Gruppe 1 Mormoren 

Mild og ren (68) gavmild (62) Strikker (180) Bor gammel gammeldags (4) >> rigtig mormor, sikker i sin tro (Beskriver Hun beskriver, hvorfor hun ikke bliver bange for fremmede lyde om natten: ””Det gør jeg ikke min dreng”, svarede mormor, ”jeg synes, der ved nattetid går vagt om huset. Så tænker jeg: Det er fjerene på deres vinger, som rører ruden”. 

Hun beskriver, hvordan hun føler, at bevingede væsner passer på hende om natten.  Vi ved, at hun har en salmebog og biblen til at ligge på hylden, så vi får indtryk af, at de bevingede væsner er engle. Engle bliver typisk skildret som væsner med vinger af fjer.) 

 

Opgave 5. 

Giver det mening at  sætte de overskrifter, som I satte på Syndefaldsmyten på Paradisæblerne? Diskutér i gruppen. 

 Umiddelbart, nej. Novellen indeholder flere træk fra “Syndefaldsmyten” i det den har meget fokus på overgangen fra barn til voksen, og mormoren kan ses som et symbol på Gud. Men overskrifterne kan ikke sættes direkte på, men der er helt klart nogle ligheder. Mormoren havde sagt til fortælleren, at han ikke skulle g over åen, da det kunne være farligt. Fortællerne vælger (Som Adam og Eva) at gøre det modsatte af mormorens anbefalinger at krydse åen.  

 

Opgave 6. 

Undersøg og snak om novellens struktur – passer den på nogen handlingsmodeller, som I kender?  Novellen starter med en præsentation, derefter et vendepunkt (Da fortæller fr en puf i ryggen til at komme op fra åen. Det giver ham ny energi til at kæmpe sig op fra den kolde å). Novellen har en lukket slutning. Novellen er bygget op omkring et enkelt og kort handlingsforløb med fokus på få personer - typisk for novellegenren.  Der er ofte en problemstilling/konflikt i noveller. i denne novelle prøver fortælleren at finde meningen med sit liv. Han vil gerne være en voksen mand. Udfordrer sig selv i løbet af novellen.  

Novellen kan også sættes ind på eventyrmodellen Hjem-Ude-Hjem.  

  

Opgave 7. 

Undersøg begrebet Eksistentialisme og sæt det i relation til novellen. Tal b.la. om følgende steder i teksten i forhold hertil: 

Så gik jeg oprejst op over isen. Midt på skråningen var jeg ved at skride. Da fik jeg et puf i ryggen, og så kom jeg helt op(….)Jeg ønskede pludselig, jeg kunne gå 

 

“Den eneste måde at overvinde den angst på er ved at vælge, da man dermed skaber mening med sin tilværelse. Eksistentialismen er således en meget individualistisk filosofi, der sætter individet i front og betoner valg og frihed i mødet med angsten. Som strømning har eksistentialismen haft stor indflydelse på det 20.“ 

 
 

Novellen kan ses som en allegori hvilket er meget typisk for efterkrigstiden. En allegori er en fotælling, et digt eller et billede, hvis personer og begivenheder er symbol på noget andet. I “Paradisæblerne” er