1) Skriv et portrat af de smukke unge mennesker: 



2) Hvad er deres børnesyn/familiesyn?



3) Hvilke samfundssyn, menneskesyn og dannelses-idealer kommer til syne?



4) Hvad er målet med opdragelse/indsats? 



5) Hvad er særligt spændende, hvad finder I rigtigt, hvor bliver I provokerede – kan tankerne omkring pædagogik bruges i dag eller på hvilken måde er vi påvirket af ideerne i dag. 






















.

Der var altså stadig et familiesyn af at familier ikke formåede at håndtere eller forstå pædagogiske opgaver, i forhold til at udvikle og understøtte børnene. Bagger prøvede med sin bog at ændre dette ved at give almene familier muligheden for at forstå og selv prøve de pædagogiske opgaver i praksis. 
Ved at gøre dette gjorde hun også skelnet mellem skole og hjem mindre.

Bertha Wulff var søster til Anna, men kan sige at være den mere bundet. Hun havde stor intresse indefor det teoretiske og historiske (indenfor pædagogikken). Bertha udgav selv flere bøger, som blev brugt på seminar. (s.30 ni pionere)

2) Børnesyn og familiesyn:
 
Anne og Bertha Wulff var meget inspireret af Frederik Fröbel og hans tanker, i forhold til at udvikling, læring opdragelse. De mente, at børn skulle have de bedste muligheder for at kunne udvikle sig. Dette gjorde de blandt andet ved at have fokus på uddannelsen af pædagoger. Ud over at have uddannet personale, stod Anne og Bertha også bag flere børnehaver inspireret af Fröbel kvindesyn og tanker, hvor børnene der var mulighed for at have veluddannet professionelle pædagoger til at understøtte børnenes læring og udvikling.
Anne skrev i artiklen “Et Forslag” “Hvorvidt man er egnet til at opdrage børn, bare fordi man har født dem” (Ni Pionerer i Dansk Pædagogisk Historie, s. 25). 
Der kommer i teksten to familiesyn banen. De rige og de fattige. De rige, arbejdede meget og havde derfor brug for hjælp til at passe og udvikle deres børn. De fattige havde ikke remedierne til at passe og udvikle deres børn. Fælles for begge var dog manglen på viden, om hvordan man opdragede og udviklede børnene.

I forhold til Anne og Bertha arbejdede de sig hen mod Folkebørnehavetanken  (Ni Pionerer i Dansk Pædagogisk Historie, s. 28), som var et samarbejde med forskellige mennesker fra forskellige erhverv, hvor de i samarbejde oprettede en børnehave på Christianshavn. Denne tog igen inspiration fra Fröbels respektfulde og indlevende holdning overfor børn og familier. Dette betød, at familierne også blev inviteret ind til at se hvad det var børnene lavede og hvilke projekter de havde gang i med pædagogerne.

I tiden efter 1920 kommer en masse oplysningsmænd/kvinder på banen, og særligt frontfiguren Fröbel skriver historie. Der revolutioneres indenfor området og børns barndom og opdragelse bliver anerkendt som vigtige faktorer for et menneskes liv. Børns barndom siges ikke længere at være en oplæringsperiode til det at blive voksen, og selve uddannelsen til det at passe børn / være pædagog indføres. Synet på barnet som en lille voksen forsvinder altså og selve barndommen i sig selv får værdi og anerkendes som en vigtig dannelsesperiode. 

Det har også været tankevækkende at det i datiden var kvinderne der skulle varetage den pædagogiske opgave, men at det dog alligevel i hjemme var mændene der havde fuld forældremyndighed.  

Det er også særligt spændende at pædagoguddannelsen dengang begyndte at anerkende, at man som uddannet pædagog blev en del af en større samfundsmæssig opgave. Derudover fandt vi det særligt spændende hvor meget man drager viden og inspiration fra de tidligere frontløbere inden for pædagogikken. Her menes i stor grad kærligheden for naturen og pædagogernes praktiske opgaver.