SØJLERNE - De religiøse pligter 2a by Christian Munch-Hansen

Trosbekendelsen

chrismunchen — 2014-08-26 05:15:12 UTC

trosbekendelsen er den 1 søjle, i de 5 søjler .

en overvældene overgang for konvertitter, trods for det kun er 11 ord man skal recitere og inderligt tro på. et ritual at man hvisker trosbekendelsen ind i øret på små børn, når de bliver født , Ordlyden er ganske enkelt " der er ingen gud foruden gud og Mohammed er guds sendebud".

de 2 vigtigste ting man kan slå fast er: er monoteisme og profetens status.

Bønnen

chrismunchen — 2014-08-26 05:15:28 UTC

Her inddrages også kildeteksen 'Illustration fra nutidig guide for bøn'

Fasten

chrismunchen — 2014-08-26 05:16:52 UTC

I det muslimske års 9. måned er det bestemt at voksne muslimer skal faste. Dette kalder vi ramadan. Formålet er at mærke fattigdommen på ens egen krop.

Fra solen står op, til den går ned, må de ikke spise eller drikke. Ved solnedgang ophøre fasten, og der må de igen spise og drikke.

Der forekommer dog visse undtagelser, for fx gravide eller menstruerende kvinder.

Faste-perioden afsluttes med en stor fest (Eid-al-fitr) hvor muslimerne samles, hvor de spiser masser af mad og hygger sig. Eid festen er en meget social begivenhed.

Almissen

chrismunchen — 2014-08-26 05:17:42 UTC

Den sociale og medmenneskelige side af islam. I medfølelse med fattige og nødstedte mennesker, skal en muslim hvert år give en bestemt del af deres formue til personer og grupper, der lider nød. Beløbet betales ofte ved slutningen af ramadanen, enten ved at man selv indbetaler beløbet til nødlidende i ens hjemland, eller ved at man får moskeen eller den lokale imam til at viderebringe hjælpen.

Der findes en muslimsk nødorganisation i DK som hedder "Danish Muslim Aid", som modtager Zakat og uddeler det til nødstedte. Lige pt. sender de penge Gaza.

Valfarten

chrismunchen — 2014-08-26 05:18:03 UTC

En muslim skal mindst en gang i sit liv, hvis ellers økonomien og helbredet er til det, foretage en pilgrimsrejse til Mekka. På arabisk hedder det Hajj og er en rejse som profeten Muhammed foretog et år før han døde, og den pilgrimsrejsende skal være iført det samme tøj, og gøre de samme ting. Social status, nationalitet og hudfarve ophæves og er en forsmag på paradiset. Mange dør undervejs (2 millioner deltager om året) og er en udfordring for Saudi Arabien. Sheik’en er valfartens beskytter og skal løse de problemer der er forbundet med logistikken og sikkerheden. Efter rejsen er man Hajji.
Valfarten er forbundet med Eid al-idra, som er en stor fest i muslimernes kalender. Et får eller en ged bliver ofret for at minde hvordan Abraham ville ofre Isaac.

Kildetekst: Arafat-bønnen

chrismunchen — 2014-08-26 05:18:37 UTC

Besvar med argumenter/eksempler fra teksten: 1. Hvordan oplever hovedpersonen valfarten?
2. Hvad er vigtigt, hvad får han ud af det?
3. Hvordan fornemmes by, klima, logistik?

Hovedpersonen, Raheel Asghar, oplever valgfarten som en meget følelsesladet og overvældende oplevelse. Han får renset sindet og kan starte på et nyt og bedre liv. Han får renset sindet ved at kaste sten efter en stensøjle, som skal forestille satan, hvilket er et symbol på at kaste det onde fra sig - at få lettet en sten fra hjertet. Dette sker ad tre omgange.

Ifølge islam skal pilgrimmene bede her fra middag til solnedgang, for at følge de regler for pilgrimsfærden, som Muhammed har fastlagt.

Ifølge Islam må man ikke skubbe eller puffe andre væk, for selv at komme højre op på Tilgivelsesbjerget ved Arafatslettet, hvor Muhammed ifølge islam holdte sin sidste prædiken. Trods reglen, blev 35 dræbt en tidlig morgen og Raheel frygter selv at blive trampet ned.

Der er cirka 2 millioner muslimer der hvert år, så det vil sige, at der er meget presset. Raheel og hans familie har lagt en nøje plan, som skal overholdes, for at en muslim kan gennemføre en korrekt Hajj (som valfart hedder på arabisk)

Dagligdagen

chrismunchen — 2014-08-26 05:18:51 UTC

dagligdagen for en muslim rummer nogle traditioner og leveregler. disse regler skal muslimen følge hele han/huns leve tid. reglerne er som følge: navngivning (ofte efter farens navn og hans familie), amning, opdragelse, påklædning (tørklæde), specielle spise regler for hvad der er halal (tilladt) og hvad der er harem (forbudt), fx svinekød, forbud for at forgifte sin krop(alkohol, tobak m.m).

For muslimens dagligdag er familien et omdrejnings punkt.de går meget op i ægteskaber. Ægteskaber i sig selv for muslimen er ikke helligt, men mere et familieanliggende. der er regler og traditioner for hvem der skal tage initiativ for gave giv-ning og bryllupsfesten.

og hvis kvinden eller manden vil skilles er der også specielle regler omkring det. (bogen beskriver ikke hvilke regler der er).

Der er også klare kønsroller. Manden skal bære det økonomiske ansvar hvor imod kvindens rolle/opgave, er at gå hjemme og føde børn samt stå for deres opdragelse og holde huset rent og præsentablet.

Overstående er en opremsning af noget det hvordan det "traditionelt" er og hvordan man skal leve, men i et moderne samfund som vores kan det svært at overholde, så de er tit til forhandling i de forskellige familiers hjem.

Kabaen i Mekka

chrismunchen — 2014-08-26 05:20:05 UTC

2014-08-26 09:04:12 UTC

Bønnen er en rituel måde at nærme sig gud på. Bønnen er strengt bygget op f.eks. du skal vende mod Mekka på dit bedetæppe, man skal sige nogle ting i en bestemt rækkefølge. Kun rene beder, syge og kvinder der har menstruation må ikke bede. Bønnen handler bl.a. om opdeling af verden som dem der beder og dem der ikke beder aka dem der tilhører gud og dem der ikke gør.