https://padlet.com/daniella_kristensen13/hod1jvu0ec1n en-us 2016-06-23 07:45:35 UTC 2025-10-25 09:57:34 UTC hello@padlet.com daniella_kristensen13 https://padlet.com/daniella_kristensen13/hod1jvu0ec1n/wish/115426104 regnormen har en spids snude.
Regnorme er en nedbryder.
Hvis regnormen er kønsmoden, så har den et bælte midtpå maven.
Den kan ikke lide lys, den har nogle organer til at sense lys.
Regnormen kan godt tåle regn, den går op fra jorden, når det regner. Ikke fordi det er oversvømmet i deres hule, men fordi de endelig kan være på overfladen uden at tørre ud.

Regnormen er nok et at de vigtigste dyr på jorden, da den spiser døde planter, jord, alger, svampe, bakterier og små dyr, og så blander den det sammen, så der kommer jord og døde planter ind og jord ud i samme mængde som den tog ind.

Regnormen er tvekønnet, altså både en han og en hun.
Regnormen har mange fjender, så som skolopender, løbebiller, gråorm, haveorm og mange flere.

]]> 2016-06-25 13:12:57 UTC https://padlet.com/daniella_kristensen13/hod1jvu0ec1n/wish/115426104 daniella_kristensen13 https://padlet.com/daniella_kristensen13/hod1jvu0ec1n/wish/115426119 Videnskabeligt navn(latin): Chilopoda
Engelske navn: Centipede

Skolopenderen er et leddyr, hvilket betyder at den har et udre skelet, altså skellettet er udenpå kroppen og ikke indeni. Den opholder sig fugtige steder og er et rovdyr, der primært jager om natten.
Skolopenderen er udstyret med giftkroge og kan opnå samme hastighed både forlæns og baglæns.
Den almindelige skolopender har en fladtrykt krop, er brun, kan blive 2-3 cm lang og lever under jorden.
Jord-skolopenderen kan blive 4-5 cm lang.

Men hvis vi ser på alle skolopendre, så kan de blive fra 0,5-27 cm lange det foreste par kropslemmer er omdannet til giftkroge, og de har mellem 15-191 ben. Der er 32 arter i Danmark, men der kendes knap 3000 arter.

]]> 2016-06-25 13:14:07 UTC https://padlet.com/daniella_kristensen13/hod1jvu0ec1n/wish/115426119 daniella_kristensen13 https://padlet.com/daniella_kristensen13/hod1jvu0ec1n/wish/115426126 bænkebidderen er et krebsdyr.
kan ikke leve hvis det er for tørt.
Den spiser døde blade og træer. De kan også lide alger, svampe og gammel frugt.
Den har sine unger i en pose på maven.
Bænkebidderen er en nedbryder.
Den kan blive 3-4 år gammel.
Bænkebider-hunnen kan få unger, når den når op på de 2 år.

De fleste bænkebidere er grå og har et fladt overalt skjold, der består af mange led.
Den har 14 ben og har 2 antenner, som den mærker verden med.
lever ved fugtige steder.
Der er 27 forskellige arter af bænkebidere i Danmark.
De to mest almindelige arter hedder ”Gråsvin”(latin: Porcellio scaber) og ”skrukketrold”(latin: Oniscus asellus).
Bænkebidderens fjender er edderkoppen, pindsvin og ugler.
Bænkebiderens eneste forsvar er at ligge stille, mens nogle arter kan udskille en sekret, der smager grimt.

]]> 2016-06-25 13:14:35 UTC https://padlet.com/daniella_kristensen13/hod1jvu0ec1n/wish/115426126 daniella_kristensen13 https://padlet.com/daniella_kristensen13/hod1jvu0ec1n/wish/115426131 der er 4500 kendte arter i verden, heraf 50 i Danmark.
Mariehønen er meget små, mellem 1-10 mm.
De fleste arter er røde, gule eller brunlige, med pletter.
Nogle er dog sorte, med gule eller røde pletter.
Oversiden er glat, men meget få er fint behåret, det er dog sjældent.
Den har 6 korte ben og 2 kortere følehorn.
Mariehøns spiser bladlus, mider og nogle skjoldlus. De har været brugt i biologisk bekæmpelse af skadelige bladlus.
Bladt mariehøne-larverne er der en vis grad af kannibalisme.
Æggene lægges typisk på undersiden af blade. Æggene tager i gennemsnittet 1 måned for at klække.
De er ofte sammen i små flokke.

Den bedstkendte mariehøne bliver mellem 6-7 mm store og er rød med sorte pletter, det er den syvplettede mariehøne(latin: Coccinella septempunctata).
Mariehøns lever hyppigst på marker, enge, i skovbrun og markskel. Derudover bor den også i haver og parker, samt andre steder, hvor der vokser planter.

]]> 2016-06-25 13:15:13 UTC https://padlet.com/daniella_kristensen13/hod1jvu0ec1n/wish/115426131 daniella_kristensen13 https://padlet.com/daniella_kristensen13/hod1jvu0ec1n/wish/115426146 De forekommer mest, hvor der er fugtigt. 
 Tusindben har nemlig en meget vigtig rolle i nedbrydningen af organisk stof. De er i stand til at gennem tygge stive og ret tørre materialer i førnen, sådan at de bliver tilgængelige for andre ned brydere. 
Han-tusindben har i såkaldte gonopoder, hvilket er en slags omdannede ben, som normalt befinder sig på det syvende kropsled på hannen. Disse gonopoder benyttes til at overfører sædpakker til hun-tusindbenet under parringen.
Kønsåbningerne er på dyrets tredje led, og er i hannens tilfælde placeret sammen med en eller to peniser, som aflevere sædpakkerne på gonopoderne.
 På hunnerne åbner kønsporene (kønsåbning) ind til et lille rum, eller vulva, som er gemt under små hættelignende plader og dette rum benyttes til at opbevare sæden efter parringen.
Hun-tusindben lægger mellem 10 og 100 æg af gangen, afhængig af hvilken art det er.
 Mange arter anbringer deres æg på fugtig jord eller på organisk rester (detritus), mens nogle konstruerer en slags rede ud af tørret afføring.
Ungerne udklækkes typisk efter få uger, og har kun tre par ben sammen med fire benløse kropsled. Efterhånden som de vokser skifter de ham og tilføjer derved flere kropsled og ben. Nogle arter skifter ham i specielt forberedte reder, hvilke de også kan bruge til at vente på tørt vejr. De fleste arter spiser deres afkastede ham efter hamskifte. Tusindben kan blive fra et til ti år afhængig af arten.[]]> 2016-06-25 13:15:44 UTC https://padlet.com/daniella_kristensen13/hod1jvu0ec1n/wish/115426146 daniella_kristensen13 https://padlet.com/daniella_kristensen13/hod1jvu0ec1n/wish/115426636 Man kan lave mange ting ude i naturen. 
Man kan finde ting såsom: Blomster, dyr og blade. 
Man kan lave bål hvor man kan lave mad henover og hygge med bålsang.  ]]> 2016-06-25 13:38:05 UTC https://padlet.com/daniella_kristensen13/hod1jvu0ec1n/wish/115426636