3. Forklar forskellen mellem subjektiv og objektiv?

Når man er objektiv er man neutral, man forholder sig til fakta, man lader sig ikke påvirke af eksisterende viden, man er fordomsfri og har ingen forhåndsantagelser.

Når man er subjektiv har man en eksisterende holdning, man er påvirket af egne følelser, meninger og oplevelser.

4. Beskriv kort forskellige observationsmetoder, og kommenter gerne på fordele og ulemper ved de forskellige observationsmetoder.

Logbog/Dagbog som er en metode, hvor man hurtigt og nemt kan skrive observationer ned, det kan på være strukturede eller mindre strukturede observationer. 
Fordelen ved denne metode er at man hurtigt kan skrive nogle observationer, overvejelser og undringspunkter ned, hvor man derefter kan spare med sine kollegaer om det, eller selv bruge det til enten en videre observationsmetode eller handle pædagogisk ud fra sine eksisterende observationer fra logbogen.
Ulempen kan være at man kan ende med at blive subjektiv i sin observation, da der kun er èn observatør, og derfor kun èn beskrivelse af situationen.
Jeg kan personlig godt selv lide denne form for observationsmetode, da jeg forholdsvis "ubemærket" kan gøre mine observationer, uden at gøre opmærksom på mig selv, og derfor påvirker jeg ikke den givende situation med min tilstedeværelse, da jeg først bagefter skriver mine observationer ned i logbogen. På den måde virker min tilstedeværelse mere naturlig. 

Videosekvenser af hverdagsituationer er også en metode at observere på. Dette bruges ofte i det tværfaglige arbejde, hvor der kan være behov for at evaluere en bestemt situation eller et specifikt barn. 
Denne metode kan også bruges til at observere personalet og på den måde bruges til at evaluere og udvikle på personalet pædagogiske arbejde og mål.
Fordelen ved denne metode er, at den nemt kan deles tværfagligt og på den måde kan spare tid og penge på, at samtlige tværfaglige instanser skal ud i den samme institution og observere på samme barn/situation.
Ulempen kan være, at et eller flere børns forældre ikke har givet samtykketilladelse til at få taget billeder og videoer af deres barn, hvorfor lovgivningen siger, at det er forbudt at deres barn må fotograferes/optages. Dette kan være en hæmsko, hvis der skal optages af en situation ved fx legeaktiviteter for hele gruppen.

Observationskemaer er også en metode til at lave observationer på. Der findes mange forskellige observationsskemaer, valget for skemaet afhænger af formålet for observationen. 
Et observationsskema er med til at holde fastholde fokus for observationen og dens grundlag. 
Her forudbestemmer man fx, nogle elementer i en situation som skal fokuseres på, et enkelt barns adfærd i bestemte sammenhænge/situationer eller bestemte mønstre i gruppens udvikling. 

Fordelen ved denne metode er, at den virkelig hjælper en til at holde fokus på det konkrete som skal observeres, men samtidig kan det også være en ulempe, da man måske "overser" forskellige årsager/elementer i faserne optil de forudbestemte emner som skal observeres. 
Selv synes jeg denne metode er god til at holde fokusset i et smalt perspektiv, så jeg udelukkende forholder mig til mit skema. Dog synes jeg også det er svært at lave denne observationmetode uden at påvirke situationen, da jeg, efter erfaringer har oplevet, at det at svært at observere med et skema, uden at blive bemærket og dermed ændre på naturlige.

· Hvad er deres ICD-11 system?
ICD-11 sytemet er WHO’s nye internationale klassifikation af sygdomme. ICD står for international classification of diseases. 
Denne ICD skal give et fælles sprog, som skal gøre det muligt for sundhedspersonalet over hele verden, at dele standardiseret information – grundlaget for at identificere sundhedstendenser og statistikker verden over.
Systemet indeholder koder for skader, sygedomme og dødsårsager, således at 1,6 millioner kliniske situationer nu kan kodes.
Det forventes at ICD-11 er fuldt implementeret i 2025
 
 

· Hvad er definitionen på ADHD ifølge WHO´s ICD-11 system?
Ifølge ICD-11 bliver ADHD karakteriseret som en neuro-udviklings-forstyrrelse, som betyder at der er en neurobiologisk forstyrrelse, som sandsynligvis har en genetisk struktur. 
Ifølge ICD-11 kan diagnosen kun stilles hvis man har et vedvarende mønster med uopmærksomhed og/eller hyperaktivitet og impulsivitet som påvirker ens uddannelse, arbejde eller sociale funktion på en negativ måde. 

· Hvordan forklarer ADHD-foreningen definitionen?
Ifølge ADHD-foreningen er ADHD en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i personens opmærksomhed og aktivitet. De beskriver kernesymptomerne således:
Opmærksomhedsforstyrrelse
Hyperaktivitet
Impulsivitet
De skriver også, at man ikke behøver at have symptomer inden for alle tre områder, for at få stillet diagnosen.

· Hvad er forskellen på ADHD og ADD?
De tre mest fremtrædende symptomer på ADHD er opmærksomhedsforstyrrelse, impulsivitet og hyperaktivitet. 
Det kan komme til udtryk ved, at det kan være svært ved at fastholde koncentrationen i leg, skole, arbejde m.m. Personer med ADHD har let ved at blive distraheret og skifter hurtigt videre til en ny aktivitet.
Personer med ADHD kan have svært ved at styre sin impulsivitet og derfor kan det være svært at holde umiddelbare reaktioner tilbage. Samtidig kan det være svært at konsekvensberegne, og der bliver derfor tit handel uden tanke for konsekvenserne.
Typisk vil man også se en høj grad af hyperaktivitet hos disse personer, det kan være pilleri, urolige fødder, ofte skift i siddestilling. Uroen kan dog også foregå inde i hovedet, det kaldes indre uro.
 
 
ADD står for Attention Deficit Disorder, som er en forstyrrelse af opmærksomhedsfunktionen uden udtalt hyperaktivitet. Når man har ADD har man altså vedvarende vanskeligheder med koncentration, man kan have tildens til at være distræt og dagdrømmende, problemer med at tage initiativ til at komme i gang samt færdiggøre aktiviteter og nedsat evne til at danne overblik og skabe struktur. 
 
Den største forskel er derfor, at personer med ADD ikke har samme tildens til hyperaktivitet som personer med ADHD.

· Beskriv 
1) kendetegn,
 Børn og unge med ADHD kan virke meget hyperaktive og uden tanke for konsekvens, nogle børn og unge kan også være udad reagerende. Et typisk kendetegn kan også være, at personen kan gå fra meget lavt energiniveau til meget højt på kort tid.

 2) udfordringer 
 Udfordringerne kan især ses i sociale sammenhænge, da børn og unge med ADHD kan have svært ved at forstå andre, men også selv blive forstået, hvortil det kan føre til frustration og konflikter. 
 I skolen kan det være svært at holde fokus i længere tid ad gangen, og der kan være trang til at sidde og dimse, trippe med fødderne eller sidde uroligt.

 3) støttebehov hos børn og unge med ADHD?

Der kan være behov for støtte til at indgå i sociale sammenhænge, til at uddybe skolerelateret opgaver. Men også derhjemme kan der være behov for at forældre planlægger hverdagen for barnet/den unge, således at det får de bedste forudsætninger for trivsel.

· Hvordan forklarer/uddyber Center for autisme og Autismeforeningen definitionen?
Ifølge Center for autisme, har personer med autisme en anderledes måde at tænke, lære og opleve verden på og kan have vanskeligt ved at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Det kan gøre det svært kommunikere og at være i sociale sammenhænge med andre. 
 
 Ifølge autismeforeningen er autisme en medfødt anderledeshed i hjernens udvikling, der påvirker opfattelsen af omgivelserne og måden man interagerer med andre på.
 Nogle autister har en anderledes sensorisk profil, hvor hjernen registrerer, bearbejder og forudser sansemæssige indtryk anderledes og ofte hyper- eller hyposensitivt.
 Autisme kan betragtes som en neurovatiation eller neurodiversitet, hvilket betoner at hjernen hos personer med autisme bearbejder sociale, følelsesmæssige og sansemæssige input på en anden måde end hos den neurotypiske befolkning, altså personer som ikke har autisme.

· Hvilke former for ASF-forstyrrelser findes der?
Infantil autisme
 Atypisk autisme
 Aspergers syndrom
 Anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse
 
 Sundhed.dk Psykiatrifonden

· Beskrive de forskellige former for ASF
Infantil autisme viser sig før barnet fylder 3 år.
 Barnet vil have vanskeligheder med kontakt og socialt sammenspil med andre. Børn med infantil autisme har også dårlig sprogudvikling. Børn med infantil autisme har en ensformet aktivitet, og barnet begrænser sig om få interesser med mange ritualer involveret. Børn med denne form kan have mange ressourcer på nogle områder, men have det vanskeligt på andre områder, samt kan barnets niveau af begavelse varierer over både lavt og højt.
 
 Børn med atypisk autisme er forskellig i forhold til børn med infantil autisme, da børn med atypisk autisme først viser det efter tre-års-alderen. Eller at barnet ikke har vanskeligheder på alle områder. Både alderen hvor autismes viser sig og symptomerne kan være atypiske.
 
 Børn med aspergers syndrom har en alderssvarende intelligens og sprogfærdighed, men udfordringer med socialt samspil med andre børn, ligesom børn med infantil autisme.
 Børn med aspergers syndrom foretrækker ensformige og gentagende aktiviteter og har specifikke interesser, hvor det kan have en stor viden.
 
 Et barn med anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse har tydelige vanskeligheder med særligt socialt samspil, men opfylder ikke kriterierne for de andre diagnoser inden for autisme spektrum forstyrrelserne.
 
 

· Hvordan forklarer Landsforeningen LEV definitionen?
Ifølge LEV er udviklingshandicap en bred betegnelse, der dækker forskellige former for kognitive funktionsnedsættelser. At have et udviklingshandicap betyder, at man udvikler sig langsommere og i langt de fleste tilfælde også at man, på nogle områder, ikke når så langt i sin udvikling som mennesker uden et udviklingshandicap. Det gælder både de mentale, motoriske og sociale færdigheder. 
 
 

Alle har ret til selv at bestemme over deres eget liv.
 
 Alle skal have muligheder for at være med i samfundslivet.
 
 Samfundet skal være tilgængeligt for alle.
 
 

1) Magtanvendelse

2) Tavshedspligt

3) Medbestemmelse

4) Menneskesyn

John er 35 år og bor til dagligt på bostedet Lykkebo. John har downs syndrom, hvorfor han har boet på Lykkebo de sidste 8 år, sammen med andre personer, som ligeledes har downs syndrom.
 John har ikke lyst til at gå i bad, og han vil slet ikke hjælpes af det pædagogiske personale, og dette er gået hen og blevet en udfordring, da hans uhygiejne er begyndt at blive bemærket af de andre beboere. De har nemlig ikke lyst til at sidde ved bor med ham, når der ska spises fælles aftensmad, eller sidde ved af ham i bussen ud til den beskyttede beskæftigelse, da de synes han lugter, hans hår er ulækkert og hans skæg er blevet langt og usoigneret.
 Personalet har på et personalemøde snakket om hvorvidt det kan blive nødt til at lave en fastholdelse af John, så han kan blive vasket og soigneret. 
 
 John er blevet sur på sin far efter de har været til en fodboldkamp sammen, så nu gider han ikke længere at tage til fodbold med ham, eller få besøg af ham. 
 Det bekymrer Johns far, at hans søn ikke længere vil se ham. John har selv fortalt det pædagogiske personale, at han ikke vil have sin far på besøg, da han er sur på ham. 
 En dag ringer Johns far til bostedet for at spørge, hvad der mon sker med John, om han har fortalt dem noget og om de kan arrangere et møde. Medarbejderen er i tvivl, om der er lavet en samtykkeerklæring. 
 
 Der er folketingsvalg, og John går meget op i hvem han vil stemme på. Ligeledes er der beboermøde på Lykkebo, det bosted, John bor på. På mødet bliver der snakket om, hvordan deres sommercamp skal afholdes. Borgerne bliver involveret, da de har medbestemmelse omkring turen, og hvilke aktiviteter der skal laves. John og en af de andre bofæller bliver uenige om, hvilken af aktiviteterne, der skal afvikles. Skal det være Johns eller hans bofælles. 
 John mener, at fordi han har medbestemmelse, så kan han også bestemme hvilken en af aktiviteterne der skal afvikles.
 
 John har fået en kæreste, hun bor også på Lykkebo. De er flyttet sammen i Johns lejlighed, men Maria har stadig sin lejlighed, for når de bliver uvenner kan hun bruge den til at trække sig i. 
 John og Maria vil rigtig gerne have et barn, og begynder derfor at spørge personalet om hvad der sker til for at få et barn, hvordan man passer et barn og om de mon kan blive gode forældre. 

2) Tavshedspligt        

3) Medbestemmelse

4) Menneskesyn
 
 Maria på 13 år har en autisme spektrum forstyrrelse. Hun har et godt forhold til sin mor, og en dag spørger hun ind til, hvorfor at lærerne og pædagogerne blev nødt til at holde hende nede på jorden, da hun var mindre. Marias mor svarer, at da Maria var mindre, havde hun rigtig svært ved at håndtere sine følelser og vrede, og nogle gange kunne hun komme til at kaste med ting efter de andre børn og ødelægge ting, så derfor måtte lærerne blive nødt til at holde hende fast nede på jorden.
 
 Der har været en konflikt mellem Maria og en anden fra hendes klasse. 
 De blev uvenner i frikvarteret, og læreren og pædagogen havde svært ved at tale dem til ro.
 Da Marias klassekammerat bliver hentet, informerer læreren hendes far om, at hun har været i en konflikt med Maria, og hvad der var sket.
 
 
 Da Maria og hendes klasse skal på hyttetur opstår der en udfordring hjemme hos Maria og hendes mor. Maria vil nemlig ikke med, da hun synes det lyder kedeligt. Hendes mor siger, at det skal hun da børn skal gå i skole, men Maria mener, at hun har lov til selv at bestemme om hvorvidt hun vil med eller ej. 
 
 Maria og hendes mor har snakket om, at det vil være en god ide, hvis Maria fik sig et fritidsjob når hun fylder 14 år. Derfor skriver Maria og hendes mor sammen nogle ansøgninger til supermarkeder og avisruter, som Maria kan aflevere. 
 Efter hun har afleveret sin ansøgning i supermarkedet, med sin mor, snakker chefen og souschefen om hvorvidt det er en god ide at ansætte hende en dag om ugen. 
 Souschefen mener nemlig, at fordi Maria har en ASF kan det blive en udfordring for hende og butikken, at have en ansat. Chefen mener, at det vil være en god ide at ansætte hende, da det handler om, at finde ud af hvad Marias styrker er, og så er han sikker på, at det nok skal være en god ide at ansætte hende.