Vi ser kun hinanden et par gange om året, for Lene bor i København. Det er ikke så tit, men til gengæld taler vi i telefon og skriver beskeder.

Lene er meget åben, så vi taler om, hvordan vi har det. Vi taler også om bøger, for vi læser begge to meget.

Lene er arbejdsom, og hun er er også sportslig. Hun bader i havet og cykler på arbejde hver dag. Hun er også god til at strikke, og hun elsker det. Det er er jeg ikke god til, og jeg kan heller ikke lide at strikke. Jeg kan til gengæld godt lide at lave mad - det kan Lene ikke.

Men vi er også forskellige: Hun er meget kreativ og jeg er mere rationel.

Vi skal giftes næste år.

Nu bor jeg stadig i Leuven, men Helene bor i Lummen, så vi ser hinanden ikke så tit. Når vi møder hinanden, tager vi på restaurant, og snakker vi meget.

Helene er virkelig et familiemenneske, så hun bor sammen med sine forældre og sin bror. Det er jeg ikke, jeg bor en køretur på 2,5 timer væk fra min familie, og jeg ser dem ikke så tit.

Selvom jeg ser Helene kun en gang om to måneder, er jeg virkelig glad for at have sådan en god veninde.

           Siegfried flyttede til Antwerpen for 10 år siden og jeg flyttede til Puurs, men vi ser hinanden stadig et par gange om året, så vi spiser på restaurant og vi går en tur ved kysten eller i Ardennerne. Vi har det altid sjovt sammen. Siegfried er en fantastisk person, der synes, det er vigtigt at tage sig af hinanden. Selvom hans tit job er meget hårdt, er han altid i godt humør. Han også kan godt lide sport og han elsker at tage timer på universitet og at rejse. Derfor er det altid interessant at snakke med ham.

           Det er kun en ven som jeg kan kalde ”ven”. Han hedder Theo og han kommer fra Maastricht. Hans kone døde for 15 år siden. Hun var en sygeplejerske og arbejdede i hospitalet. Hun var meget stor og stærk, men meget dygtigt, aktiv, selvsikker og havde altid et godt humør, men desværre også for tyk.  Enhver kunne stole på hende. Hun har fået en stor plads i mit hjerte.

Vi mødtes for 50 år siden, fordi de havde en kro i Tongeren. Da jeg boede alene med min far og min plejemor var i hospitalet, besøgte jeg dem næsten hver uge. 5 år sener flyttede de tilbage til Maastricht og startede et cateringfirmaet. Men vi har altid holdt kontakten.

Men Theo er nu en syg og ensom gammel mand, som jeg har ondt af. Han kan godt lige kunsthistorie, især renæssancen. Han bor i en lille 2-værelses lejlighed uden for centrum.

Det er vigtigt at have gode venner eller en god ven.

Da vi kom hjem, var børnene meget trætte og beskidte og våde. De var heldigvis også sultne, så først spiste de madder, og herefter sov de to små, medens den store så en tegnefilm.

Aylas fødselsdag var i maj, men jeg ikke havde tid for at bringe fødselsdagsgaven til hende. Så det var en fødselsdagsfest et halft år for sent! Vi har lavet en æblekage og buddingen. Jeg har købt en bog til Ayla og hun glædede sig meget.