De samlede en hær, der blev udstyret med russiske våben og dele af hæren modtog militær træning i Sovjet Unionen. 

Planen var at hæren skulle rykke fra sin base, i Sydkina, nord på og befri hele Kina. 

Under hærens opbygning døde Sun Yat-sen i 1925, og den nye leder af bevægelsen blev derefter Jiang Jieshi og han var indstillet på at fortsætte samarbejdet med kommunisterne, på trods af sine antikommunistiske holdninger. Der gik dog ikke længe før fristelsen blev for stor for Jiang, og i 1927 slog han til imod dem. Det skete i Shanghai, hvor hans tropper gennemførte en massakre, og på grundlag af dette lagde Jiang op til starten på en borgerkrig. 

Da bønderne blev behandlet så dårlig vendte de sig til kommunisterne og på den måde skubbede Jiang dem over til fjenden. Kommunisterne skabte baseområder som var bygget på et lighedsprincip, så bønderne for første gang i lang tid også følte at de havde noget at leve for igen. Denne strategi blev udtænkt af Mao Zedong, som også spiller en stor rolle i Kinas historie. 

Indtil 1945 var der kun få tilfælde af kamp mellem Folketsbevægelse og Guomindang-hæren. Efter japanernes kapitulation kom de to hær i åben kamp med hinanden som udviklede sig til en genoptagelse af borgerkrigen.

Efter kommunisterne havde startet et angreb mod Guomindang-hæren, lykkedes det hurtigt for kommunisterne at få Guomindang-hæren til at trænge sig tilbage. I efteråret 1948 besejrede Mao’s tropper Guomindang-hæren i et stort slag i Nordkina. Guomindang-hæren mistede ved det ene slag 600.000 mand og 327.000 mand blev enten fanget eller lod sig selv blive fanget. Dette resulterede i at Guomindang-hæren hurtigt faldt fra hinanden og resterne af hæren blev trængt længere og længere mod syd. Den endelige afslutning på borgerkrigen var i 1949, hvor Jiang Jieshi flygtede til Taiwan med de sidste af sin hær.

Mao Zedong udråbte d. 1. oktober 1949 

Borgerkrigens afslutning betød for stormagterne at Sovjetunionen havde fået en ideologisk samarbejdspartner og USA havde mistet sin indflydelse i Asien.

Jiang havde omringet kommunisternes baseområder i Sydkina, og der var ingen tvivl om at Befrielsens hær ikke kunne modstå angreb, på længere sigt. Derfor besluttede man at flytte hæren fra Sydkina til Nordkina. Denne flytning af hæren blev senere kaldt “Den Lange March.” 

Det var i virkeligheden bare en troppetilbagetrækning. Hæren vandrede fra 1934 - 1936. Rejsen var 12.000 km. og kun mellem 10-20% nåede til enden. Under denne march blev Mao leder af Kinas Kommunistiske Parti.