K2 - Hvad er vi optaget af?
Assimetrisk og symmetrisk kommunikation

En undervisningsprogram er mere end at planlægge undervisnings processen. Mål, erfaringer, realisering af indhold. Især målene optager os, da vi får at vide at formen bliver lavet om. Hvor vigtige er disse mål? Skal de vises for eleverne? Skal læreren have sine egne mål?

Hvad kan VI bruge Dale til?
Man skal ikke skabe relationen bare for at gøre det, det skal være en reel interesse. Man skal spørge ind til weekenden fordi man har lyst og ikke grundet manipulation, altså for udelukkende at få undervisningen til at glide nemmere frem

En vekselvirkning mellem praksis og teori.

Destruktiv kedsomhed: Man skal ikke lade stå til, man skal gøre noget ved det!

Patologisk undervisning: 
At eftergivenhed bliver en overlevelsesstrategi - hensigten og intentionen med undervisning er brudt, men man fortsætter alligevel - ond cirkel, da man skaber dårlige forudsætninger for på et tidspunkt at skabe konstruktiv undervisning 

Gøre sig velovervejede didaktiske beslutninger og overvejelser

Professionelt relationsarbejde

Tænke dannelse ind i sin undervisning

Være social og professionel - have styr på balancen mellem disse 

Holde styr på 25 elever/holde hovedet koldt

Være en autoritet/voksen - styr på balancen

Inklusion uden eksklusion

Være relationel

Kunne se sig selv i den enkeltes skoles fokus/mål

Det overordnede ved at planlægge er at forhåndbestemme: hvad skal gøres? Hvordan vil jeg opnå det? Forud bestemt tidsdimension/-rum + socialdimension: hvem skal gøre hvad og hvornår? Det sidste er afgørende for medbestemmelse og relationer

Finde teori/love/steder i biblen, som kan understøtte ens professionelle overvejelser og valg - fælles for disse tre er, at de gør sig skøn ud fra, hvad der på baggrund af dette er det rigtige at gøre

Hvis læreren ikke er tydelig i sin adfærd i forhold til at ville have inddraget eleverne og have de skal have interesse for indholdet, opnår de ikke relationen til at tilegne sig indholdet. Det kan føre til meningsløs adfærd, altså adfærd uden kommunikation, uden mening, uden didaktisk rationalitet. Relationen mellem elev og lærer bliver brudt. Det fører til patologisk kommunikation: at man fortsætter, selv om hensigten er brudt sammen. Undervisning uden formidling, uden social gyldighed, er undervisning uden kommunikation mellem lærer og elev.

 

Man skal forhåndsbestemme: se på, hvad skal der gøres, hvordan gør vi for at opnå det ønskede resultat, hvilket tidsrum er planen ment at gælde for, hvem skal gøre hvad på hvilket tidspunkt. I praksisniveauet (K2), skal undervisningen planlægges af kollektiv karakter, ikke den enkelte lærers planlægning.

 

Relationen mellem lærer og elev opstår når det asymmetriske i kompetencen anerkendes - i forhold til kendskab. Anerkendelse af ulige kompetence er nødvendig for, at formel autoritet bliver aktualiseret. Det er nødvendigt læreren har autoritet - uden autoritet, lærer eleverne ikke noget. Undervisningen bliver uden didaktisk rationalitet.

 

At man viser interessen for eleverne og det indhold de sidder med, for at motivere dem. Hvis læreren ikke udviser interesse, er det umuligt for eleverne at lære.