<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Himmelske fænomener by Bastian Kuke Larsen</title>
      <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg</link>
      <description></description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2024-10-09 04:18:18 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2024-10-09 09:11:27 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Stjernen Pistol Star</title>
         <author>bast0086</author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160354783</link>
         <description><![CDATA[<p>Pistol Star udsender lige så meget energi på 20 sekunder, som vores egen stjerne Solen gør på ét år.</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/93978970/d1893a4f812eec3ecf21a522dcd6d8d2/Screenshot_2024_10_09_06_26_15.png" />
         <pubDate>2024-10-09 04:26:46 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160354783</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Proxima centauri b</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160694305</link>
         <description><![CDATA[<p>Proxima centauri b er en exo planet. faktisk den tetteste på planeten jorden og den har enda vand!</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2864279826/1cb32b150e75c50c71307a3521711892/proxima_b_th.jpg" />
         <pubDate>2024-10-09 08:51:24 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160694305</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Tidsrejse</title>
         <author>ferjnmaqx6</author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160695200</link>
         <description><![CDATA[<p>Hvis man bevæger sig hurtigere en lysets hastighed kan man så bevæge sig gennem tiden.</p><p><br></p><p><strong>Du rejser altså frem i tiden.</strong> <strong>Du skal dog op i en ekstrem høj fart, før det rent faktisk kan mærkes</strong>. Hvis du når op på 99,99 procent af lysets hastighed - altså omkring 299.762 kilometer i sekundet - i 10 år, vil der være gået 707 år på Jorden. Men ikke desto mindre er det vigtig viden for os mennesker.</p><p><br></p><p><br></p><p>Står der på dr.</p><p><br></p><p><br></p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2024-10-09 08:52:01 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160695200</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>lih044a</author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160696388</link>
         <description><![CDATA[<p>På et år rejser lyset 9,46 trillioner kilometer, Det er hvad vi kalder et lys år, Det bruger vi til at måle astronomiske planeter</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2736889344/062931812de2123e591886263396b209/Screenshot_2024_10_09_10_50_28.png" />
         <pubDate>2024-10-09 08:52:51 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160696388</guid>
      </item>
      <item>
         <title>cats eye nebule</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160697046</link>
         <description><![CDATA[<p>cat,s eye nebule er 8000 grad og i det udstyr er 15000 grad varm. det er en af de mest komplette at vi keder nebule</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2864275420/3e13214cef414ece54405fb04c009068/Screenshot_2024_10_09_10_48_38.png" />
         <pubDate>2024-10-09 08:53:14 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160697046</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Solen </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160700643</link>
         <description><![CDATA[<p>Solen har eksisteret i 4,6 miliarder år om 7,5 miliarder år forgår solen i en dødsproces som vare hundrere af milioner år.</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2864289652/d01ee313abba9b9ff071165e77dcb428/download__4_.jpeg" />
         <pubDate>2024-10-09 08:55:39 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160700643</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Stjerner </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160702599</link>
         <description><![CDATA[<p>Mælkevejen indholder 200-600 milliader stjerner og har en diameter på 100.000-200.000 lysår.</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2864278476/7a1e7b27ba1882164ca60b90a406471b/eso1007a.jpg" />
         <pubDate>2024-10-09 08:57:00 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160702599</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Mennesker på månen.</title>
         <author>vwlc6do0ts</author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160702843</link>
         <description><![CDATA[<p>I 1969 besøgte Neil Armstrong månen som det første menneske på månen, på apollo missionen.</p><p>Idag er der kun 12 mennesker der har været på månen, og den seneste var i 1972.</p><p>Eugene Cernan, Ronald Evans og Harrison Schmitt var de sidste mennesker der var på månen.</p>]]></description>
         <enclosure url="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4a/Moon.JPG" />
         <pubDate>2024-10-09 08:57:11 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160702843</guid>
      </item>
      <item>
         <title>pluto</title>
         <author>iman0780</author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160703138</link>
         <description><![CDATA[<p>pluto er en af de mest kendte dværg planeter pluto blev opdaget i 1930 af clyde tombaugh. pluto er også opkaldt efter pluton den romerske gud </p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2737025692/e1aca2a877a81c4531421f36cf537128/pluto_new_horizons_pia20291_16x9_1.webp" />
         <pubDate>2024-10-09 08:57:23 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160703138</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Mælkevejen </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160704488</link>
         <description><![CDATA[<p>Mælkevejen indholder 200-600 milliarder stjerner og har en diameter på 100.000-200.000 i lysår</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2864292276/6387283301e38c0a63295a0bc8860352/Screenshot_2024_10_09_10_52_16.png" />
         <pubDate>2024-10-09 08:58:17 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160704488</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Solen</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160709027</link>
         <description><![CDATA[<p>Solen er <strong>1.392.700 kilometer i diameter, Solen er 100 gange større i diameter end Jorden</strong></p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2864307964/6d7d125d595f5362982c9589f0e5a79d/herobillsolen.jpg" />
         <pubDate>2024-10-09 09:01:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160709027</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sloan Great wall</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160709792</link>
         <description><![CDATA[<p>Sloan Great Wall er en kosmisk struktur dannet af en kæmpe mur af galakser. Dens opdagelse blev annonceret fra Princeton University den 20. oktober 2003 af J. Richard Gott III, Mario Jurić og deres kolleger, baseret på data fra Sloan Digital Sky Survey.</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2864313231/bfc3ace5517c91793253cd8883b830ff/Sloan_Great_Wall.webp" />
         <pubDate>2024-10-09 09:02:09 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160709792</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Månen</title>
         <author>math62g1</author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160709824</link>
         <description><![CDATA[<p>Første gang man var på månen var den 20 juli 1969. Det var Neil Armstrong der var på månen første gang. Sidste gang man var på månen var i 1972. Der er kun 12 mennesker der har besøgt månen. Månen er 4,53E9 år.</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2864278512/8ce522094846c34e21c4dbd2c6196df4/fuldmaane.avif" />
         <pubDate>2024-10-09 09:02:10 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160709824</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Andromeda galaxen</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160713437</link>
         <description><![CDATA[<p>Andromedagalaksen befinder sig 2,5 milioner lysår væk og kan lige akkurat skimtes med det blotte øje på en mørk nat, men ses tydeligt igennem et teleskop. Andromedagalaksen og Mælkevejen vil styrte sammen om 4 milliarder</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2864309263/cbb131383756bc45ceeebeab6947f068/Screenshot_2024_10_09_11_00_46.png" />
         <pubDate>2024-10-09 09:04:34 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160713437</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Andromedagalaksen og mælkevejen</title>
         <author>Vigga_90</author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160714295</link>
         <description><![CDATA[<p>Andromeda er nabo galaksen til mælkevejen. Andromeda og mælkevejen bevæger sig mod hinanden med en hastighed på 110 km per sekundt. Det er forudsagt at de to galakser for et sammenstød om 4 milliarder år. </p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1294111098/697b6e5fe331005f37fccb7461d6f05b/andromeda_galaksen_naermeste_nabo_galakse_1920x1080.jpg" />
         <pubDate>2024-10-09 09:05:11 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160714295</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Neptun</title>
         <author>fion0560</author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160714539</link>
         <description><![CDATA[<p>Neptun er den ottende planet i vores solsystem. Neptun har fire ringe. Neptun er også den planet der er længest væk fra solen. Neptun er omkring 4,5 milliarder km væk fra solen og er derfor meget kold.  Gennemsnitstemperaturen på neptun er -220 grader. Neptun er ca. 17 gange stører end jorden. </p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2864292066/b75f925bb14e62e587b08f2520fab14f/Neptun.jpg" />
         <pubDate>2024-10-09 09:05:21 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160714539</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Mars</title>
         <author>ande288z</author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160715570</link>
         <description><![CDATA[<p>Mars’ overflade er en karamel-brun/rød farve og Mars er opkaldt efter en romersk krigsgud.’<br></p><p>Mars er lidt mere anderledes end Jorden når det gælder temperaturen.</p><p>Om dagen er temperaturen +20 C°, og om natten er graderne -140, og om natten sner det.<br></p><p>Et døgn på Mars er 24t og 37 min. Det er 37 minutter mere end på jorden.<br></p><p>Manden der fandt Mars hed Galileo Galilei, og han fandt den i 1609 med et primitivt teleskop.<br></p><p>Lige nu har han planer om, at han gerne vil sende de første mennesker på mars. Tilbage i 2016 udtalte han om at han gerne vil sende mennesker på mars 2026.</p><p>Elon Musks yndlings planet er mars, og det er derfor han har store ambitioner med at komme op på mars.<br></p><p>Man kan godt se Mars fra Jorden, det er en rød dot i himlen, men man kan kun se den når det er mørkt, og når det er stjerneklart.</p><p><br></p><p>Ja, man kan komme på Mars om cirka 10 år, men i dag ville vi ikke kunne komme på Mars, fordi der er for stor temperaturskift mellem dag og nat.</p><p>Kælenavnet, som mange mennesker også bruger til planeten Mars, er "den røde planet”. Grunden til at Mars er rød eller karamel-brun er fordi der er meget jernoxid på Mars.</p><p><br></p><p>På den nordlige side af Mars er der store sletter, mens den sydlige del er bjergrig og har kratere og masser af vulkaner. Overfladearealet er 144 millioner km², så jorden er cirka 3,5 gange så stor som Mars<br></p><p>Der er mange tegn på at der før har været vand på Mars, fordi der er mange dale og kløfter som til forveksling ligner floder. Så for flere milliarder år siden kunne Mars godt have været en varmere planet med masser af vand.</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2024-10-09 09:06:10 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160715570</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Lagoon nebula</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160715982</link>
         <description><![CDATA[<pre><code>Lagunetågen er en gigantisk interstellar sky i stjernebilledet Skytten. Den er klassificeret som en emissionståge og har en H II-region.

Lagunetågen blev opdaget af Giovanni Hodierna før 1654[5] og er en af ​​kun to stjernedannende tåger, som er svagt synlige for øjet fra midtnordlige breddegrader. Set med en kikkert fremstår den som en tydelig skylignende plet med en bestemt kerne. Inden for tågen er</code></pre>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2864313231/a0986b51a8dabaf94063b9b00d03d52c/images.jpeg" />
         <pubDate>2024-10-09 09:06:28 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160715982</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Uranus</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160718471</link>
         <description><![CDATA[<p>Uranus består mest af hydrogen, helium og metan. Uranus' afstand til Solen er ca. 3 mia. km, hvilket er 19 gange længere væk fra Solen, end Jorden.</p><p><br/></p><p>Uranus’ atmosfære er ikke så stormfuld som Jupiters og Saturns. Til gengæld er atmosfæren den koldeste, vi kan finde hos planeter i Solsystemet, med temperaturer helt ned til -224℃.&nbsp;</p><p><br/></p><p>Uranus har en blågrøn farve, fordi metangassen i atmosfæren absorberer rødt lys og reflekterer blåt lys.&nbsp;</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2864251955/9c733ca59f3bf2886efc3b27a3571376/uranus.jpg" />
         <pubDate>2024-10-09 09:08:24 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160718471</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Neptun</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160721125</link>
         <description><![CDATA[<p>lige nu er Neptun den hurtigste planet i solsystemet fra solen. Neptun er nummer otte og den yderste planet fra solen og ud.</p><p>i Neptuns atmosfærer er en af de kraftigste</p><p>orkaner i solsystemet som haren vindhastighed med omkring 2200 km/t </p><p>og her på jorden kommer de sjældent op over 350 km/t</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2864340844/683156b242cedc2a16bec597fef32e6b/download.jpeg" />
         <pubDate>2024-10-09 09:10:17 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160721125</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Jupiter</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160723077</link>
         <description><![CDATA[<p>Jupiter er den største planet i vores solsystem. Jupiter har også den største storm den hedder "Jupiters øje" Jupiter er en gasplanet. Jupiter har også hele 64 måner, og Jupiter blev fundet 1610 af Galileo Galilei som også fandt Mars.</p><p><br/></p><p>Jupiter har også den største afmosfære og den består af helium og hydrogen.</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/2864319484/c64897855b0e00c516b338d96131428f/Jupiter.jpg" />
         <pubDate>2024-10-09 09:11:27 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/bast0086/h8xessbtqzsvqgsg/wish/3160723077</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
