Den lille pige med svovlstikkerne handler om en lille pige, der sælger svovlstikker for at tjene penge til hende og hendes familie. Hun er en fattig lille pige, som render rundt ude i sneen uden ordentligt tøj og sko på, fordi de ikke har råd til tøj i familien. Social ulighed er til stede i teksten i form af manglen på penge, tøj, mad og til dels også kærlighed. 

Det er den lille pige som er undertrykt, idet at hendes familie får hende til at gå ud i kulden og sælge svovlstikker, for at tjene penge ind til familien. Hun går rundt i laset tøj, og tøfler selvom der er vinter og fyldt med sne udenfor. Dette tøj varmer slet ikke, og til sidst ender den lille pige med at dø af kulde. 

Nogle af de virkemidler vi oplever er at mens hun sælger svovlstikkerne kigger den lille pige ind af vinduerne og ser ting som  mad og varme. Hun ser familier som er bedre stillet end hende og familier som ikke er i pengenød og som ikke skal have deres børn til at sælge svovlstikker for at de har råd til mad og et lille tag over hovedet. Det er ting som hendes familie ikke selv har, men som den lille pige drømmer om. 

Man kan sammenligne Den lille pige med svovlstikkerne med dokumentaren En syg forskel. Der forekommer en masse ligheder, i form af manglen på ressourcer og penge. Derudover er der fokus på de sundhedsmæssige problemer i begge eksempler, samt vises der også en stor forskel på rige og fattige i begge. 

Forskellen på disse eksempler er dog, at Den lille pige med svovlstikkerne foregår i ældre tid, hvor fattige på daværende tidspunkt, slet ikke havde mulighed for at få hjælp på samme måde fra samfundet, hvor at fattige i dag, har bedre muligheder for at blive hjulpet af samfundet.  

Kristian, Christian

Dokumentaren viser social ulighed da der bliver vist forskel på levealderen på rig og fattig. Fattige lever 13 år mindre i gennemsnit fordi de lever et sundt liv. Beboerne i det udsatte område har ikke nogen uddannelse eller arbejde. 

 beboerne i det belastede boligområde Aalborg Øst er de undertrykte personer som bliver vist i dokumentaren, hvor man følger dem og ser hvordan de lever og hvilke problemer de kæmper med i deres liv.

der er meget fokus på de udfordringer personerne står overfor, som er fattigdom og sygdom.

Dokumentaren kan sammenlignes med spillefilmen ‘’Bænken’’, da der er ligheder mellem personerne i fokus. de ligheder er f.eks. livstruende sygdomme og fattigdom. 

Silas, Magnus


Der bliver iscenesat social arv i filmens forløb. Det vises især i form af at Jonas oplever samme opvækst som sin mor. 

Filmen viser også tydeligt forskellene ved et barns opvækst, dels i et fattigt miljø og i et middelklassemiljø, Vi ser nemlig at jonas mistrives i det fattige, og snakker tit om han vil hjem til faren. Når han så er hjemme hos faren, viser han glæde overfor at have sit eget værelse.  

Filmen tydeligøre social ulighed. Det ses i scenen hvor Liv er på arbejde og har taget Jonas med fordi ingen kunne hjælpe med at passe ham. Kunderne sidder med fint tøj på restauranten og undrer sig over hvorfor drengen råber efter sin mor. 

den undertrykte i filmen er kaj, han bliver kaldt diverse negative ord, grundet hans situation i livet. Fx nabodrengene der kalder ham fulde nar.

vi kan sammenligne med en syg forskel, da vi også ser Kajs helbreds være forværret hvilket og kunne være grundet hans situation i livet, og at han derfor ikke tænker på sit helbred særlig meget, det bliver også tydeliggjort da han sidder og ryger og drikker hver dag.

Den omfatter social ulighed ift. uligheden mellem arbejderen og den normale civile. Arbejderens vilkår og hvordan de har det, i dette tilfælde, i New York. 

Den undertrykte er arbejderen, som er blevet skudt. han bliver undertrykt af fortælleren, som finder på negative historier omkring ham og fremstiller ham som et redskab, der er gået i stykker

Der bliver bl.a. brugt overdrivelser for at understrege hvad fortælleren mener om den døde arbejder. 

Sammenlign jeres "tekst" med 1-2 af de øvrige tekster - hvilke forskelle/ligheder er der i skildringen af social ulighed?
Teksten minder meget om filmen 'Bænken', hvor arbejdervilkår her også bliver beskrevet, med fokus på folk der har det svært. Selvom, der er tæt på 100 år mellem disse 2 historier, er der store ligheder. En af forskellene er, at i filmen følger man en arbejders liv som arbejder, hvor der i teksten "bare" bliver beskrevet en død arbejder

Skriv få centrale stikord og korte sætninger - punchlines!
Død, ulighed, objektivisering, Tab, fantasi

I denne tidsperiode forventede man at kvinden adlød sin mand, og passede det huslige imens manden arbejder. 

 

Den sociale ulighed kan både skildres imellem Nora og Helmer som ægtefælder, og Nora og Fru linde. Nora føler sig ulykkelig i deres ægteskab, og har lyst til at bryde de ”kvindelige normer” ved at forlade både ham, hus og børn. 

 

Den anden form for social ulighed ses da Nora snakker med sin gamle veninde Fru Linde. Her praler Nora overfor fru Linde over sin mands høje position i samfundet. 

 

Nora er undertrykt, fordi hun ikke længere har lyst til at tilpasse sin kvindelige rolle i hjemmet, hun vil gerne skilles, og ud og klare sig selv. 

De kvindelige normer kan sammenlignes med teksten "Den sidste balkjole", da den også bygger på kvindernes rolle i samfundet. Her anses pigerne for, at være blevet for gamle, og kan derved ikke danse til ballet.

Hvem er undertrykt, og hvad er det, der undertrykker personen?
      -      Tue er undertrykt af hans familie, specielt hans far. 

Hvilke virkemidler bliver der anvendt til at vise undertrykkelsen?
       -     Oplever situationerne meget tæt på 

Sammenlign jeres "tekst" med 1-2 af de øvrige tekster - hvilke forskelle/ligheder er der i skildringen af social ulighed?
 

Ligheder:

Forskelle:

Kvinder blevet “mere” værd end mændene, har fået det nemmere i det danske samfund de sidste par år, imens mændene har fået det sværere.

I dokumentaren er der fokus på undertrykkelse af mænd, i forhold til ligestilling. Ligestillingsdebatten har ofte fokus på kvindernes kamp, og hvor de er undertrykte. Her tager den mændenes undertrykkelse op.

Virkemidler som bliver brugt er bl.a. sociale forsøg.

Fakta omkring mændenes ulighed, bl.a. hjemløse, kæresterelationer.

Bruger relevante kilder, i form af personer som lever med problemerne til daglig.

Så de bruger altså etos i form af virkelige personer, og patos når de laver sociale forsøg og beviser det, samt logos når de fortæller fakta.

Bænken - fokus på manden som har svært ved at komme ud af fattigdom og misbrug. På samme tid er han syg, hvilket de også sætter stort fokus på i dokumenteren, nemlig helbred.
Den kan også sammenlignes med Richard og Rasmine, da den dokumentar også handler om en mand, som har svært ved at komme ud af hjemløshed og fattigdom.