Karakterkomedien “Jeppe på Bjerget” belyser datidens feudale samfund, der karakteriseres af en undertrykkelsesproblematik, samt hvilke udfordringer og ‘karakterer’ dette afføder. Det fornuftige menneske hyldes og sympatiseres med, hvad end denne fornuft ligger hos bonden Jeppe eller baronen. Dramaet kan også ses som værende en tragedie, da underklassen i givet fald kunne føle medlidenhed med Jeppe samt finde hans undertrykkelse værende tragisk. Fornuften udstiller i sin enkelhed og naivitet samfundsstrukturer og klassernes forskellige normer. Til karakterkomedien hører sig ofte en morale til. I dette stykke kunne moralen ligge i Holbergs syn på lighed og dannelse. Uvidenhed og mangel på dannelse fører til undertrykkelse, og derfor kan ikke alle regere. 

Det logiske og rationelle menneske bliver, både gennem plottet, men også gennem karaktererne hyldet. Dette eksemplificeres i 5. akt, scene 6, hvor baronens fornuftige tilgang til tilværelsen, såvel som regeren, præsenteres. Ydermere præsenteres moralen afslutningsvist, hvor baronens, og Holbergs, holdning til det dannede menneske fremlægges.   

Når vi forstår moralen således, ligger det fint i forlængelse med vores sekundærlitteratur epistlen “Om den naturlige Lighed imellem alle mennesker” fra Holbergs Naturens og Folkerettens Kundskab. I teksten står der “Andre derimod er grove og tyk-hovede, så at de intet godt kunne gøre, uden de drives dertil, og undervises derudi af andre.” Altså menes der her, at det ikke er alle mennesker, som kan herske og regere, men man skal dannes og læres til det. 

Stykket kan forstås på flere forskellige måder, alt afhængig af hvor i samfundshierarkiet man befinder sig. Humoren opstår idet det er samfundets overklasse, baronen, der udnytter og udstiller underklasse. På den anden side kan dramaet også ses som værende et forfærdeligt stykke. I samtiden ville et publikum fra underklassen (hvis de så teater) tolke anderledes på tekstens handling. Underklassen ville i givet fald kunne føle medlidenhed med Jeppe samt finde hans undertrykkelse værende tragisk. 

Dette ses ved, at Jeppe i starten af fortællingen er en fattig fordrukken bonde, som bliver ført ind i en anden verden, i form af at gå fra fattig bonde med en kone som prygler ham, til at “blive” baron. Jeppe er dog ikke klar over, at dette sker i en af hans mange branderter, hvor baronens folk, fører Jeppe ind i en spøg, som han ikke selv er klar over. Der bliver så fortalt og vist gennem Jeppes handlinger, hvordan at det ikke er, hvem som helst der kan regere de forskellige poster i samfundet, som f.eks. at være baron.

Jeppe på bjerget er kategoriseret som en karakterkomedie, en karakterkomedie bygger på en morale, som i dette eksempel er Jeppes dobbeltmorale. Han er i starten af historien undertrykt af sin kone Nille, og da han så skifter rolle og bliver baron, skifter han også som person og bliver den som undertrykker.

En central morale i stykket, er at de fornuftige individer skal regere samfundet, mens de ufornuftige ikke egner sig til at styre et helt samfund. Derudover handler “Jeppe på bjerget” også om magtforholdet i samfundet, omkring at være den stærkeste. Jo stærkere man er, jo større tendens har man til at føle, at man har ret til at latterliggøre de svageste i samfundet, som i dette tilfælde er Jeppe. 

I slutniningen af kapitel fem står der for eksempel. “Af dette eventyr, vi kiære børn! maae lære, at ringe folk i hast at sætte i stor ære. Ei mindre farligt er, end som at trykke ned.”
Altså at det ikke er mindre farligt at nedtrykke de fattige end at haste med at få dem i en høj position. Og det er meget tydeligt at se i dette stykke hvad Holdberg mener. 

Til karakterkomedien hører ofte en morale. Hvis man skal tale om en morale her, kunne det være , at mennesket skal bruge sin fornuft, og at de ufornuftige og u-dannede ikke skal have magten i samfundet. 

Det irrationelle i samfundet fremgår af Jeppes nye position som baron, hvoraf hans tankegang omvendes fra at være nederst i samfundet til at være magthaveren. Samfundets roller påvirker her en ulærd bonde til tyranni (Akt 3, scene 4), hvor han udvikler sig fra at være den undertrykte i samfundet til at være den, der er undertrykkende. Her skildres det irrationelle og ødelæggende i samfundsordenen, idet der placeres en bonde - hvis hverdag går med at bortdrive sorg gennem drukkenskab - på den højeste plads i samfundet. 

På samme måde er det fornuftige og irrationelle sat overfor hinanden i teksten, hvor Jeppes manglende dannelse og sunde fornuft kommer til udtryk i hans forhold til Nille (Akt 1, scene 1). Her har Jeppe svært ved at få sat sin vilje igennem med fornuft overfor Nille. 

Ydermere udstiller Holbjerg mennesket irrationalitet i en scenen i scene 1 akt 4, hvor Jeppe igen vågner op på møddingen i sine bondeklæder og tror, at han har været i paradis og spørger sig selv om, “Hvor længe var Abraham i Paradiis?” En tolkningsmulighed kan være, at scenen afspejler oplysningstidens  tendenser, hvor strømninger i samfundet stiller spørgsmålstegn ved, om alt er forudbestemt af Gud samtidig med, at det rationelle stadig spiller en stigende rolle i samfundet. Ved en sådan tolkning sidestilles det irrationelle med tanken om, at det udelukkende er Gud, der former menneskets liv. Ud fra en sådan tolkning kan Jeppes overbevisning om Guds indblanding som årsagsforklaring  ses som latterlig og ulogisk, hvilket fremhæver bonden Jeppes uvidenhed.

I “Jeppe på bjerget,” skildrer Holberg ved Jeppes adfærd, der er præget af uvidenhed og irrationalitet, at mennesker, der ikke formår at omsætte deres fornuft, ikke bør have magt i samfundet. Dette budskab kan understøttes af kompendiet “Om den naturlige Lighed imellem alle Mennesker,” hvor Holberg udtrykker, at han finder det naturligt, at u-dannede og dumme mennesker ikke er i stand til at herske over sig selv, såvel som andre, men i stedet skal “sådanne leve under kloge menneskers Direction og Herredom.”

Dette citat indikerer, at Holberg ikke nødvendigvis mener, at bonden er så dannet, at han er kvalificeret til selvbestemmelse, men at dannede og rationelle mennesker skal reagere. 

Moralen i komedien vises gennem humoren.

Humoren kommer til syne i komedien ved at karaktererne udstilles på en overdreven måde og latterliggøres. Hensigten med dette, er at folk skal grine af det ufornuftige og netop reflektere over ufornuftige og umoralske ting i deres eget liv - de skal altså lære af stykket. 

S. 26, l. 10. 

     Til karakterkomedien hører ofte en morale. Hvis man skal tale om en morale her, kan det være, at skellet mellem rig og fattig er bemærkelsesværdigt stort. Der skabes fokus på bøndernes forhold, og sat overfor baronens levevis medvirker denne kontrast til at vække det eftertænksomme i publikum. Dette harmonerer med de tanker, Holberg gør sig i sin epistel “Om den naturlige lighed mellem alle mennesker”, hvor hans hovedpointe er, at alle mennesker som udgangspunkt er født lige, og at uligheden, der hersker i samfundet, er menneskeskabt. Samtidens borgere bliver konfronteret med deres samfunds normer og idealer, der bliver præsenteret mere letspiseligt, fordi Holberg benytter sig af den humoristiske vinkel. 

Ludvig Holbergs komedie “Jeppe på bjerget” kan forstås som en kritik af det feudale samfunds styreformer, dette kommer til syne ved hjælp af Jeppes karakters da vi kan se at Jeppes druk er en meget centraliseret del af komedien, hermed tydeliggøres Baronens modbydelighed hermed også af Jeppes uvidenhed og manglende læring, som giver et indblik i hvor antipatisk en Baron kan være. På den anden side anser overklassen Jeppes hastige opnåelse af magt, som bevis på underklassens manglende læring og dårlige vaner, er årsagen til at de ikke egner sig til andet end markarbejde. Overklassen opnår også en accept af deres stilling, idet at de indser at ikke alle mennesker kan håndtere disse opgaver. Det feudale samfund viser her også sine tyranniske træk. Højt stillede individet ser sig selv som værende overmennesker over for denne underklasse, hvilket de mener giver dem ret i at lave disse numre med dem og udstille underklassen for voldsomme hændelser. Her er et eksempel på hvordan tidsperioden har påvirket komedien til at fremstå som den gør. Da “man således bestemt ikke kan udelukke, at den centrale overvågning har spillet en rolle for hvorledes Jeppe på Bjerget er kommet til at se ud”(s.51 nederst) grundet den skærpede censur fra det nye embede,“forekommer der i Holbergs værker ingen ledende, gejstlige, adelig eller embedsmand som gøres til genstand for en kritik på linje med den karakter-komediernes hovedpersoner kommer ud for“(s.51 nederst) Dette kommer til stede i Jeppe På Bjerget da vi slet ikke hører noget negativt om personerne af højtstående stillinger. Derimod bruger Holberg Jeppes lave rangering i samfundet til at muliggøre fremstillingen af de negative sider, som viser det umenneskelige ved det feudale samfund, her henvises til scenen hvor Jeppe som Baron opfører sig helt uden hæmninger.

Som genre har karakterkomedier ofte en morale tilknyttet. Moralen i “Jeppe på bjerget” kunne forestilles at være det førnævnte, hvor lavt stående mennesker der ikke er vant til magt, misbruger denne nye stilling og bliver hermed tyranniske og grådige, grundet deres manglende erfaringer og forstand som indehaver af denne mængde magt. Holberg har visse signaturer som kendetegner hans komedier, hvori et af dem er at “de fleste af disse trækker et enkelt karaktertræk - og altid et negativt - frem og fører det helt ud i det absurde”. Jeppes karakter udviser klart mange negative træk, som alt tyder i retning af Jeppes mangel på myndighed. Myndighed er et meget vigtigt begreb for oplysningstiden da tankerne i  oplysningstiden bygger på både fornuften men ligeså vel også erfaringen, herfra menes der at mennesket skal bruge sin fornuft i sammenhæng med sine erfaringer. Herfra bliver myndighed vigtigt da individet skal kunne bruge sin egen forstand af fornuft og erfaring uden indblanding af en andens styre. I Jeppe på Bjerget er Jeppe et godt eksempel på et individ som ikke kan bruge sin egen forstand af fornuft og erfaring, idet at han styres af Nille, Baronen og andre højtstående personer, fremstår Jeppe stadig som en person der ikke ejer fornuft, erfaring eller forstand. Interessant er dog når de styrende personer af Jeppes liv, bliver underlagt af Jeppe fordi han bliver Baron. Denne scene kan tolkes på mange måder, en af dem ville være at se Jeppe som uegnet til at kontrollere denne position i samfundet, grundet hans voldsomme opførsel. En anden måde at tolke dette på er den konflikt der er mellem Jeppe og hoffet da han bliver Baron. Her prøver Jeppe på at splitte styret ad, i et mulig forsøg på at sejre hans fjende: feudal-styret. Dette kan underbygges af Baronens tale efter Jeppes tid som Baron; “Nu har vi spillet vundet, men vi havde selv nær bleven narret, thi han havde i sinde at tyrannisere over os” (act 3 scene 4)

Holberg er tydelig fortaler af at det fornuftige menneske findes i alle. Det gælder altså såvel bonden som den adelige. Denne tankegang ses tydeligt i både “Jeppe På Bjerget” og i “Om den naturlige Lighed imellem alle Mennesker.” Som titlen påpeger er der altså en naturlig lighed mellem alle mennesker trods hvilken baggrund og familie man har. Det er en meget dyrisk måde at se det på. Man kan have nok så mange titler, men vi er alle født som et normalt menneske, og vi skal alle dø lige så. Citatet “Jeg er et Menneske ligeså vel som du…” beskriver meget godt Holbergs tankegang. Altså er man født lige men kan gennem livet skabe sig en identitet og rank.