En måde at forstå videnskabsteori på, kan være at forstille sig et stort stativ med forskellige briller. Hver række af briller præsentere en videnskabsteori. For hver rækker af briller er der et antal briller med forskellig styrker i. Disse repræsenterer de forskellige grene der findes i hver videnskabs teori.

Tager vi eksempelvis den klassiske Hornbrille kan vi sige den repræsenterer Fænomenologien og vælger vi brillen med styrken -3, repræsentere den fænomenologien som Hans-Georg Gadamer præsenterede den.

Brillerne bliver altså symbol for den måde vi ser verden på og dermed også den måde vi undersøger verden på.

Nogle gange kan der dog være behov for to eller flere par briller for at få et bedre overblik, og man kan derfor vælge at skiftet mellem forskellige brilletyper eller styrker. På samme måde, kan der skiftes mellem forskellige videnskabsteorier når man undersøger et fænomen.

I hermenutikken anvendes begrebet forståelseshorisont, som er den måde individet oplever og forstår verden på. Oplevelsen og forståelsen af verden er farvet af mange ting såsom opvækst, religion, kultur, livserfaringer osv. Alle har deres forståelseshorisont og i hermenutikken søges der efter at opnå en horisontsammensmeltning, hvilket vil sige at opnår en så stor forståelse for den anden, at man til fulde forstå deres måde at se verden på.

I hermenutikken anerkendes forforståelse som et brugbart redskab. Forforståelsen om et fænomen bringes derfor i spil, når fænomenet undersøges.

Når der undersøges hermenutisk vil der være en fortolkningsproces, hvor der penduleres mellem fortolkning af forforståelse om fænomenet og den empiri og teori (viden) der erhverves og tilbage til forforståelsen, som gennem den nye viden er blevet nuanceret. Denne fremgangsmåde kaldes den hermenutiske spiral eller cirkel.

Fortolkningsprocessen betragtes som en måde at opnå horisontsammensmeltning.

Fænomenologien bruger begrebet intentionalitet, der betyder at den menneskelige bevidsthed altid er rettet mod noget. Mennesket kan ikke slukke for sine tanker og tankerne vil altid være rettet mod noget.

Fænomenologien søger efter, at forstå hvordan fænomener optræder for dem der oplever dem. For at forstå dette, må der sættes parentes om forforståelsen af et fænomen.

At sætte parentes om forforståelsen, betyder ikke at den forsvinder. Det betyder man lægger det man ved om et fænomen væk og forsøger at få et billede af hvordan den anden ser og oplever fænomenet.

Det fænomenologien interessere sig for, er ikke hvordan verden objektivt ser ud, men hvordan den fremstår for mennesker.

For de fleste vil verden fremstå i et væld af farver og det vil derfor være deres forforståelse at verden er i farver. Verden kan dog fremstå ganske anderledes for en farveblind og for en fænomenolog vil det være væsentligt at få beskrevet den farveblindes verden, uden at bruge egen forforståelse.

Den logiske positivisme opstod i det 20. århundrede som en gren af positivismen. For den logiske positivisme, er det væsentligt at der opstilles kriterier i forskning, som der holder forskningen fri for de mere filosofiske antagelser. De logiske positivister fandt derfor på verificeringsprincippet, der bekender at en sætning kun er meningsfuld såfremt den kan verificeres, dvs. det skal kunne afgøres om den er sand eller falsk.

Positivismen stræber efter, at forskningen ikke er afhængig af hvem der forsker.

Indenfor positivismen er der det stort fokus på at gøre tingede op i tal og en central ide at beskrive og derefter søge efter testbare årsager til at forstå effekterne, altså kvantificere.

Wahlgren, B., Jacobsen, B., Kauffmann, O., Madsen, M.B., & Schnack, K (2018). Videnskabsteori. Om viden og forskning i praksis (3. udg.). Hans Reitzels Forlag.