Fælles måltider og de sociale rutiner, der er knyttet til spisesituationen, udgør en basal menneskelig aktivitet, som er væsentlig for bl.a. fastholdelse af identiteten.

Grethe lider af demens, og skal have hjælp til at spise, da hendes sygdom gør at hun kan have svært ved at tolke spisesituationen.

hvad der skal spises, og hvordan det skal spise

Risiko for underernæring kan vurderes ved hjælp af regelmæssig kontrol af vægt, BMI (body mass index), vægttab og vægtudvikling. Det er ikke muligt at pege på en bestemt metode som det bedste udgangspunkt for at forbedre personen med demens' evne til at spise. I stedet drejer det sig om flere forskellige tiltag, der sammen kan bidrage til et bedre indtag af kost. Men det drejer sig også om at skabe en atmosfære omkring måltidet, hvor personen med demens føler sig tryg, sikker og godt tilpas.

I tilfælde af underernæring kan kalorieindtaget øges ved hjælp af f.eks. energiberigede fødevarer og drikke, ekstra mellemmåltider og tilpasning af madens konsistens. Også ernæringsdrikke kan bidrage til at øge kalorieindtaget.

En række tiltag kan bidrage til at forbedre livskvaliteten og nedsætte risikoen for vægttab, lavt kalorieindtag, underernæring og følgesygdomme hertil. Det drejer sig bl.a. om:

Støtte ved måltider tager udgangspunkt i personen med demens' individuelle problemer, ressourcer og motivation. Problemer med at spise kan f.eks. skyldes apraksi eller visuel agnosi, hvilket stiller krav om forskellige former for støtte.

 

Individuelt tilpasset støtte kan f.eks. bestå i berøring, opmuntring, demonstration af hvordan man skal gøre, mimik, igangsætning, guidning, m.v. Det kan også være relevant at give personen med demens mulighed for selv at tage maden og give vedkommende tilstrækkeligt med tid til at spise i ro og mag. Bomiljøet kan tilpasses med f.eks. anvendelse af kontrastfarver ved borddækningen, og der bør tages hensyn til kulturelle og religiøse forhold vedrørende kost og spisevaner.

 

 

 

 

 

 

 

Tynde skiver brød med rigeligt fedtstof og pålæg. Grød kogt på sødmælk og

med en smørklat ovenpå.

For eksempel i form af stuvede grønsager eller grønsagsmos tilsat en klat smør

og lidt piskefløde, gerne af frosne grønsager. Henkogt eller tørret frugt,

avocado, frugtjuice og frugtgrød med piskefløde.

Gerne kartoffelmos rørt op med piskefløde, smør eller pasteuriserede æg.

Gerne i form af fiskesalater, tun i olie og lignende. Pynt med mayonnaise eller

remoulade.

Fuldfed ost i tykke skiver, skimmeloste. Piskefløde, cremefraiche og flødeost i

sovse og desserter. Revet ost i supper eller oven på anden varm mad. Spis

gerne flødeis og koldskål med fløde. Drikkeyoghurt og kakaomælk af sødmælk.

Sørg for at få ca.1½ liter væske hver dag og mere i tilfælde af feber og hvis

det er varmt.

Lav retter med fars og æg. Vælg flødeleverpostej, spege- og rullepølse og

salater med mayonnaise. Lun en eventuel middagsret til de kolde måltider.

For eksempel i sovs, supper, mos og på brød. Brug rigeligt med dressinger af

olie og eddike, cremefraiche, piskefløde eller mayonnaise – og brug sukker i

mad og drikke. Spis kiks, chokolade, kager, fromage, budding, is og lignende

desserter samt koldskål og kakao.

Der er samtidig risiko for, at du får lidt vitaminer og mineraler, så husk også

en multi vitamin-mineralpille og ekstra D-vitamin.

 

Tips:

• Spis en almindelig multivitamin-mineraltablet hver dag.

• Dyrk dagligt så meget motion, som du klarer.

• Suppler kosten med energi- og protein drikke. Det er bedst med disse

drikke mellem måltiderne, så de ikke tager appetitten fra

hovedmåltiderne.