• To forskellige skabelsesberetninger, hvor Gud opfører sig forskelligt i de to og skabelsen sker med to forskellige rækkefølger.

• Gud og Gud Herren

• I den første er der ikke meget personlighed, og det er denne, som vi kender mest i de næste fortællinger.

• Indtil Josef får navnet på bjerget skifter Gud navn.

  
  

  Hvad var der før begyndelsen?

• "Det her ingenting, det indeholder jo alt"

• "I det tomrum der må Gud have været, der må alt have været."

• "Gud er i ingenting og han fylder alt."

• "Han trækker sig tilbage for at give plads til, at noget kan være."

• "Begyndelsen skabte Gud" - der var ikke nogen Gud før begyndelsen.

• Begyndelsen som en aktør. før det er der kun ingenting. Så den første handling er Gud der trækker sig tilbage for at skabe noget.

I forhold til videnskab:

• Alle er enige om i starten, at det er en symbolsk fortælling. Efter at kirken føler sig truet af videnskaben siger de, at vi skal forstå bibelen fundamentalistisk.

• Først var det at vi skulle forstå skabelsesberetningen filosofisk og symbolsk.

• i virkeligheden skal kirken ikke forståes som en modstand til videnskaben.

• ikke to forskellige ting.

• Har i dag en opfattelse i Danmark om at hvis man er troende må det betyde at man er mindre intelligent og ikke har "forstået" verdenen.

• Videnskab er ikke ensbetydende med ateisme.

• Gud går fra at hedde "Gud" til "Gud Herren" i de to forskellige skabelsesberetninger. Rækkefølgen på mennesket og dyr skifter, samt hviledagen forsvinder...Den første, mere upersonlige Gud, der dog ytre når noget er godt, minder mest, om den Gud vi støder på i resten af Bibelen.

  Første tekst fremstår mere nøgtern.

• Verden blev skabt ud af ingenting. Man blev enige om, at før begyndelsen var der ingenting, selvom dette ikke står skrevet noget sted, men ej heller modsiges eller forklares. "Et ingenting, kan blive til alting".

  Kæmpe forskel på "I begyndelse skabe Gud" eller "Begyndelse skabte Gud".

• Alle var enige om at dette(skabelsesberetningen)var en symbolsk fortælling. Først efter kirken følte sig troet af videnskaben, begyndte de at sige, at Bibelen skulle forståes fundamentalistisk.