1.     Skridt kunne være psykoedukation af mor og Mathias  omkring barn/voksen ansvar.

-Fokus på mor som mulig model for lav grad af ængstelighed.  

2.     Inddragelse af klasselærer ift. dennes voksenansvar for andre elever, så Mathias kan få en erfaring med at slippe ansvar. 

3.     Er dette ikke nok,  kan der iværksættes andre tiltag eks.     

 

Aktuelle udfordringer: Morten henvender sig da han, og hans forældre oplever flere problemer, når Morten skal sove. Han bliver meget bange, ryster og græder, når forældrene slukker lyset, når han skal sove. Dette resulterer i, at Morten nægter at gå i seng på sit eget værelse, og vil derfor hellere falde i søvn inde i stuen, hvor forældrene opholder sig, og lyset dermed er tændt. Morten har længe været bange for mørke, men dette forværredes en dag, for omkring otte måneder siden, hvor strømmen gik i deres hus, og Morten befandt sig ude på toilettet, hvor døren var låst. Morten blev meget oprørt efter denne oplevelse, og forældrene oplevede at han ikke rigtigt kunne trøstes eller beroliges som sædvanlig. Forældrene lader ofte Morten sove med lyset tændt, eller lader ham falde i søvn inde i stuen, hvorefter de bærer ham ind i hans værelse, hvor de ligeledes lader lyset stå tændt, i tilfælde af at han vågner om natten. 

 

Klinisk indtryk: Til samtalen virker Morten glad og rolig, men en smule genert, og gemmer sig lidt bag forældrene. Hans sprog er alderssvarende.

Behandling:
Vi foreslår, at psykologen først undersøger Morten mere i dybden, for at kortlægge eventuel komorbiditet. Efterfølgende anbefales psykoedukation, for at mobilisere forældrene og Morten til gradvis eksponering for mørket. Gennem kognitiv adfærdsterapi udarbejder psykologen, forældrene og Morten sammen trinvise eksponeringer for mørket, evt. i kombination med brug af tokens, hvor barnet kan akkumulerer point. 

Behandling:

Først og fremmest må man udelukke at der er en somatisk forklaring på de symptomer, Gitte oplever. Hvis dette kan udelukkes kan det være hensigtsmæssigt at psykoedukere som det første, så Gitte ved, hvad der sker med hende, når hun oplever angstanfald. 
 Yderligere kan man tilbyde kognitiv adfærdsterapi, hvor der arbejdes med hendes tænkning omkring angsten. Herudover bør man muligvis undervise Gitte i vejrtrækning og mindfulness, således at hun, når hun oplever hyperventilation, der formentlig er det, der leder til besvimelse, kan lære at styre sin vejrtrækning, og berolige sig selv.  

Det kan eventuelt vise sig fordelagtigt at tilbyde Gitte terapi, i relation til den traumatiske trafikulykke, samt at hun taler åbent om det med sin nærmeste omgangskreds.  

 

Bjørn er tidligere blevet udredt for evt. helbredsproblemer i forbindelse med sine søvnproblemer og mavesmerter. Forældrene har nu henvendt sig til PPR for at få hjælp ift. Bjørns skolevægring og uvilje til at tage i skole.

Behandling:
Psykoedukation til familien med formålet om at informere forældrene om, at deres adfærd kan være med til at forstærke angsten. Dermed give forældrene en indsigt i, hvordan deres adfærd kan hjælpe til at mindske Bjørns angst. Snakke med Bjørn og fortælle om angsten, og hvilke redskaber han kan bruge til at mindske denne. Herunder kan man hjælpe Bjørn med nogle afslapningsøvelser, som han kan bruge i stresserende situationer. Man kan kontakte pædagogen og SFOen med henblik på at lære pædagogerne samme øvelser, som kan anvendes ved aflevering. Disse kan bruges til at gradvis nedsætte tiden for nedregulering før skolestart. 

Derudover kan man på de andre punkter begynde gradvist at eksponere Bjørn for adskillelse af forældre. Et eksempel kan være, at moren kan starte med at deltage i legeaftalen hos andre. Moren kan starte med at være i rummet, hvor børnene leger, hvorefter moren rykker ud i køkkenet med de andre forældre osv.