• hjernen

• rygmarven

Det perifere nervesystem består af:

• alle nerverne udenfor hjernen og rygmarven.

Hjernens beskyttelse

Hjernen er omkranset af flere lag, som beskytter den. Inderst er hjernen omgivet af tre bindevævshinder kaldet meninges. De tre meninges er:

• Pia - som er inderst

• Arachnoidea - en spindelvævsagtig hinde med væske, der fungerer som en støddæmper i midten

• Dura, den kraftigste hinde, som er yderst. Får vi en betændelse her, kaldes det meningitis eller hjernehindebetændelse

Højre halvdel af storhjernen styrer venstre del ad kroppen og venstre halvdel styrer højre del af kroppen.

Frontallapen: Følelser, hæmninger, adfærd, planlægning.

Den bagerste del af frontallapen er tale og bevægelse.

Motoriske center: Muskelkontrol.

Senseorisk center: Følesansen, som kulde, berøring, smerte,o.m.

Parietallapen (Isselap)(Thalamus): Matematik, sanseindtryk (berørning, smerte, tempertur og ledsans).

Nakkelap: alt inden for syn.

Temporallap: Sprogforståelse, hørelse, hukommelse, lugt og hørecenter.

Dybe strukturer i hjernen

"Det limbiske system" er en struktur i det indre af hjernen, som er vigtig for minder og følelser.

"Thalamus" er en struktur, der virker som et filter og en omfordeler af de signaler, som kommer op fra kroppen via rygmarven, og som eventuelt skal bearbejdes af hjernen. Det er bl.a. her kroppens "smerterelæ" er.

"Hypothalamus" er en lille struktur på størrelse med en ært midt i hjernen. Den er vigtig, fordi den kontrollerer flere af kroppens hormoner. Kroppens termostat, følelsen af vrede, søvn, madlyst og kønsdrift er alle påvirket af dette system.

"Hippocampus" fungerer som et kartotek. Det sørger for, at visse minder bliver lagret i forskellige dele af hjernen, for så at kunne hentes frem igen, hvis det er nødvendigt

Multipel sklerose er en sygdom, hvor de celler der normalt isolerer nervefibrene i hjernen og rygmarven (også kaldet myelin) bliver angrebet. Nervefibre med myelin sender elektriske signaler hurtigere end nervefibre uden myelin.

Når myelin angribes, opstår der forstyrrelser i nervesignalerne. Det kan til sidst ende med, at nervecellerne går til grunde. Angrebet på myelin i hjerne og rygmarv er det, som giver symptomerne ved multipel sklerose.

De almindeligste symptomer på Sklerose er:

• Nedsat syn

• Lammelser, spasticitet, nedsat evne til at styre bevægelserne

• føleforstyrrelser, Nedsat evne til at mærke berøringer

• Taleforstyrrelser, talen bliver langsom

• Smerter på grund af ødelagt nervesystem, spacticitet og fejlsillinger i kroppen

• Besvær med vandladning og afføring, da tarmens bølgebevægelse bliver påvirket af sygdommen.

• Psykiske ændringer i form af humørsvingninger og depression.

Sklerose er en autoimmune sygdom

Symptomer på parkinsons sygdom:

Der er nogle ting som gør at borgerne har det svært når de har parkinsons, og de symptomer er:

• Rysten, i starten måske kun i det ene ben eller den ene arm.

• Stivhed i musklerne.

• Nedsat bevægelighed, dvs. at bevægelserne bliver langsomme og kræver stor koncentration.

• Nedsat mimik i ansigtet, nedsat stemmekraft, spytflåd, træthed.

Parkinsons sygdom er en kronisk hjernesygdom, som skyldes at hjernen mangler signalstoffet dopamin. Dopamin er et af de kemiske stoffer, der sørger for at sende en besked videre fra en nervecelle til en anden synapserne.

• Generaliserede anfald, hvor hele hjernen er involveret fra start

• Fokale anfald hvor kun en del af hjernen er involveret fra start, men som kan brede sig til hele hjernen

Symptomerne på epileptiske anfald kan variere; fra kramper i en del af eller i hele kroppen, pludselig stivnen eller slaphed, fjernhed, ændret opførsel, synsforstyrrelser, lugtoplevelser med mere. Efter et anfald er mange trætte og/eller forvirrede.

Symptomerne på epilepsi er

• Kramper

• Fjernhed

• Hørehallucinationer

• Lugtoplevelser

• Smagsforstyrrelser

• Synsforstyrrelser

Symptomerne varer som regel fra få sekunder til minutter. 

Hvis man har et eller flere af ovenstående symptomer fra tid til anden, kan det være en god ide at kontakte sin egen læge.

Kilde:

Epilepsi, oversigt - Patienthåndbogen på sundhed.dk

• Hjernen er aktiv i alt, hvad vi gør.

• Hjernen er meget flittig og arbejder døgnet rundt.

• Hjernen har mange automatiske handlinger på lager, som vi ubevidst bruger af.

• Hjernen er unik for hver enkelt af os.

• Hjernen rummer vores personlige erfaringer, handlemåder og tankegange, som er opbygget gennem livet.

Hjernen modtager informationer fra vores nervebaner, og når de er behandlet i hjernen, sendes der beskeder ud til kroppen om, hvad den nu skal gøre.

Venstre side af hjernen styrer højre side af kroppen og omvendt.

Man kan sammenligne det med et tog, som skal fra et sted til et andet. Det kræver strøm, signaler, igangsætning og stop det rigtige sted.

Alle celler i vores krop har brug for ilt. Hvis de ikke får den ilt, de skal bruge, går de til grunde. Det gælder også for vores hjerneceller, og de er meget følsomme over for iltmangel.

Vores hjerne er et lager af erfaringer og kendte rutiner, som er opbygget gennem hele vores liv. Vi får hele tiden informationer fra krop og omgivelser, som bearbejdes i hjernen.

De røde kroge på illustrationen kan sammenlignes med alle de erfaringer og rutiner, vi har. Vi bruger dem, når vi skal handle sikkert, fornuftigt og planlægge, hvad der skal ske.

Det er derfor meget vigtigt at man bliver grundigt undersøgt hos ens egen lægen, fordi at der er andre sygdomme som kan give lignende symptomer. Denne Alzheimers sygdom er desværre en meget langsomt fremadskridende sygdom, fordi at man kan risikere at død først om 7 til 10 år. Her i Danmark er der ca. 55.000 mennesker der har sygdommen Alzheimers.

Hvorfor får man Alzheimers sygdom?

Alzheimers sygdom forårsager, at selve nervecelle i flere områder af hjernen langsomt går til grunde og det sker formodentlig på grund af en ubalance i hjernens signalstoffer. Sygdommen er ikke arvligt som sådan. Men risikoen for at få sygdommen er større, hvis ens forældre har haft det.

Hvordan føles Alzheimers sygdom?

I begyndelsen kan man måske godt mærke, at man ikke husker så godt, og man kan godt blive klar over, at der er noget glat. Men efterhånden som sygdommen skrider frem, mister man selv nogen fornemmelse af det. Perioden frem til dette sker kan godt være meget ubehagelig for selve beboeren.

Følelser som angst, forvirring og håbløshed kan være dominerende. Men når sygdommen bliver værre, forsvinder ubehaget hos patienten, men problemerne bliver så tilsvarende større hos omgivelserne.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man mærke symptomerne hos sig selv eller hos ens nærmeste, skal man tale med sin læge for at få undersøgt årsagen og starte en eventuel behandling.

Hvordan stiller lægen dianosen?

Mange sygdomme kan give lignende symptomer, og mange af disse kan behandles effektivt. Det er derfor vigtigt at undersøge for disse sygdomme.

Man bør have taget blodprøver for at udelukke, stofskiftesygdomme , vitaminmangel (specielt B-12) , infektion og væskemangel. Lægen bør vurdere om der kan være tale om en depression , som kan give lignende symptomer som kan behandles. Desuden bør der foretages en CT-scanning og eventuelt en MR-scanning , der kan udelukke, at der er tale om multiinfarkt demens. Den endelige diagnose kan stilles ved en hjernebiopsi (vævsprøve), men dette er sjældent.

De mest almindelige symptomer er:

• Hukommelsessvigt

• Problemer med at lære noget nyt

• Svært med at finde ord og formulere sig ( Sproglige færdigheder)

• Svært ved at koncentrere sig

• Svækket dømmekraft

• Svært ved at finde vej

• Svært ved at regne

• Humørsvingninger

• Depression

• Ændringer i adfærd

  
  

  Senere i forløbet kan der forekomme flere symptomer som :

• Epilepsi

• Inkontinens

• Myoklonier (at én eller flere muskel bliver stiv)

  
  

  
  

• Det er muligt at symptombehandle med medicin, men ikke kurere demenssygdomme.

  
  

Sygdomsforløbet menes at have en gennemsnitlig varighed på ca. 8-10 år, men der er stor variation fra patient til patient. I nogle tilfælde kan sygdommen medføre døden allerede efter få år, mens sygdommen hos andre kan vare op til 20 år.

I takt med at demenssygdommen skrider frem, får personer med demens ofte større og større behov for hjælp til at varetage egne fysiske behov, som fx personlig hygiejne, toiletbesøg, spise og drikke. Derfor er pleje og omsorg en central del af behandlingsindsatsen.

Eftersom de kognitive vankeligheder bliver større, får de også brug for hjælp med f.eks. kommunikation.

Kilder:

Demens - Metoder til pleje og omsorg - Sundhedsstyrelsen

Pleje og omsorg | Nationalt Videnscenter for Demens

Plejehjem

Kommer gående med sin rollator og sit speciale glas med rød saftevand i.

Gurli ser at der står et glas med rød saft i på hendes plads.

Gurli bliver vred over at hun har fået rød saft. Hun siger hun har aldrig drukket det.

SOSU hjælper forteller hende at hun har altid drukket rød saft, og at hun får sådan et glas på grund af hendes gigt i fingrene.

• føler sig lyttet til

• at hun har noget kontrol over sig selv og har selvbestemmelse

• beroliger hende, sørge for at hun føler sig tryg

• Ole

  
  

Sosuhj Edda

Gurli - Maja

• lammelse forskellige steder, f.eks. lammelse af ben, eller arm eller lammelse af den ene side af kroppen, eller ene side af ansigtet.

• synkeproblemer

• forståelsesproblemer

• talebesvær

• blindhed i den ene halvdel af synsfeltet

• balanceproblemer

• svært med at styre følelelser

• problemer med at finde rundt

• problemer med at løse opgaver

• fornægtelse af den syge side af kroppen

Navn: Karl Ejner

Alder: 72

Livshistorie:

Karl Ejner er vokset op på sine forældres bondegård som han så overtog da han blev voksen med sin kone Inga.

De fik 4 børn sammen. De har så fået 8 børnebørn.

Karl Ejner var en dygtig jagtsmand, sammen med sin kone.

Inga er gået bort i 2020 på grund af covid.

Sygdom : Apopleksi, er lammet i venstre arm og venstre side i ansigtet. Kognitivt svækket; lider af alzheimer, der har påvirket balanceevnen, hukommelsen, adfærd, vrangforstillinger og kommunikationsevnen.

Funktionsevne: 2.

Moderate begrænsninger.

Lammet i venstre arm.

Skal have hjælp med personlig pleje.

Skal motiveres til sociale, fysiske og psykiske aktiviteter.

Boligforhold: Bor på plejehjem

Netværk: 4 børn og 8 børnebørn, en bror på samme plejehjem som besøger ham nogle gange.

Husk på stræk, snak, smil:

• Stræk: Pludseligt nedsat eller manglende kraft i en arm eller et ben

• Snak: Pludseligt usammenhængende sprog, man begynder at vrøvle eller kan ikke finde ordene

• Smil: Pludselig svaghed i den ene side af ansigtet eller man virker asymmetrisk i ansigtet

  
  

  Hvis du kan svare ja til ét af ovenstående symptomer, er det vigtigt straks at alarmere 1-1-2. Hvert minut tæller i behandlingen af apopleksi/stroke, som er mest effektiv kort tid efter det første symptom.

  
  

  
  

Mellem 10.000 og 12.000 mennesker bliver hvert år ramt af apopleksi i Danmark. 25 % dør i det akutte forløb, og 30-40 dør inden for et år.

De fleste tilfælde af apopleksi skyldes en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. En hyppig årsag til apopleksi er åreforsnævring i de blodårer, der forsyner hjerne med blod. Når blodårerne er forsnævrede, kan der dannes blodpropper i årerne. Samtidigt har blodårerne lettere ved at revne. Det kan give anledning til hjerneblødninger.

En underlæggende årsag til apopleksi er atrieflimren, som er en rytmeforstyrrelse i hjertet. Ved atrieflimren bliver der dannet klumper af størknet blod i hjertets forkamre, som kan føres med blodet til hjernen.

En anden årsag kan være forsnævring af halspulsåren. Her kan små blodpropper løsne sig og danne nye blodpropper i hjernen.

• Viden om aktiviteten og dens tilpasningsmuligheder, opnået gennem aktivitetsanalyse.

• Viden om borgernes ønsker, vaner, vilje og udøvelseskapacitet, opnået gennem eksempelvis undersøgelser, samtaler og livshistorie.

• Viden om borgerens fysiske, kulturelle og sociale omgivelser.

Når man sammen med borgeren bruger aktivitetsanalysen, er du med til at styrke borgerens evne til aktivitet udførelse, og du sikrer samtidig, at:

• Aktiviteten er meningsfuld.

• Borgeren oplever at kunne lykkes med aktiviteten.

• I arbejder målrettet hen mod, at borgeren skal nå sine fastelagte mål.

• Borgeren kan blive bevidst om egen resurser og udfordringer.

• Borgeren kan arbejde med og udvikle sine resurser.

• Borgeren øger sin livskvalitet.

• Borgeren dermed kan blive motiveret for yderligere aktivitet.

Fysiske aktivitet som fx cykling, gang, dans eller svømning kan forbygge livsstilssygdommene diabetes og hjerte-kar-lidelser- og derudover forbygge, at kroniske lidelser forværres yderligere.

Balancetræning, gang, styrketræning eller smidighedstræning kan forebygge fald, som sker pga. svækket balance, nedsat muskelkraft eller stivhed i leddene.

Vi tager i ZOO tirsdags formiddag, hvor vi har snakke med ZOO om at vi kommer med 2 borger. ZOO søger for at der er nogle områder hvor der ikke er så mange mennesker og de fortæller at der ikke er ret mange om formiddagen, da folk først mest kommer om eftermiddage.

Plan med bus: Vi har en handikap bus på plejehjemmet, og vi har aftalt med ZOO om at vi kan holde omme ved deres parkingsplads, hvor vi kan køre med Karl Ejner hvis han lige pludselig ikke kan klare mere.

Vejret er meget mildt, 20 grader, og lidt sol og det regner ikke.

Vi tager Medicin, solcreme og solhat. Karl Ejner har en pants på, som vi kan trække ned når han skal ud på toilet.

For alle aktiviteter gælder, at de stiller krav til borgeren fysisk, psykisk og socialt. Derfor skal du være opmærksom på, at aktiviteterne skal passe til borgerens resurser.

• Fysiske krav: Det kan fx være, at det er nødvendigt at kunne stå på benene, have en god balance, have bevægelighed i skuldrene, have muskelkraft i arme eller at kunne nå gulvet.

• Psykiske krav: Det kan være, at aktiviteten kræver planlægning, koncentration, hukommelse og tålmodighed. Måske er overblik nødvendigt, dvs. at borgeren kender aktivitetens forløb og rækkefølge, og at han har mod på at gå i gang.

• Sociale krav: Det kan være nødvendigt at kunne samarbejde, kommunikere, overholde regler for samvær og normer og at kunne følge bestemte praksisser.

Der var lige en situation, hvor Karl Ejner begyndte at blive sur på os, fordi at vi skulle hjælpe han så meget, men ut og en kollega fik en god snak med Karl Ejner, og turen gik videre til dyrene.

Som sundhedsprofessionel skal du være fagligt rustet til at kunne anerkende borgerens seksualitet og tilbyde hjælp og rådgivning til de borgere, der har ønsker om at udleve deres seksualitet.

Tips til en åben dialog med borgeren

• Indled dialogen med at stille åbne og generelle spørgsmål.

• Lyt til borgeren, før du giver svar.

• Din rolle er at hjælpe - ikke at løse alle problemer.

• Respektér, at borgeren kan sige nej tak til samtalen og emnet.

• Undgå at dele dine personlige erfaringer.

• Hold dig til et professionelt og nøgternt sprog.

• Henvis til anden ekspertise og hjælp, hvis det er nødvendigt.

Serviceloven 112 og 113 giver dig mulighed for at ansøge kommunen om tilskud til erotiske hjælpemidler. Dette gælder for alle hjælpemidler, der kan hjælpe dig med at få en velfungerende seksualitet. Alle borgere har ret til at ansøge om tilskud ifølge serviceloven 112 og 113. Bemærk dog, at muligheden for at søge om tilskud, ikke ensbetydende med, at du får det.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan de behandler en ansøgning om tilskud til erotiske hjælpemidler. Det er også forskelligt fra sygdom til sygdom samt graden af handicap, om det bliver bevilliget.

Det hjælpemiddel, du ansøger om, skal være højere end et bestemt beløb. Beløbet kan være forskelligt fra kommune til kommune. Hjælpemidlet skal anbefales af din læge, som et produkt, der kan hjælpe dig.

Det kan være svært at finde rundt i og svært at finde ud af, hvor man skal starte. Derfor har jeg lavet denne vejledning, så du som kunde hos mig får den bedste hjælp og det bedste udgangspunkt for at lave en god ansøgning til tilskud til erotiske hjælpemidler.

Processen tager ofte 2-3 måneder.

Ansøgning foregår digitalt.

Kommunen må ikke afvise din ansøgning
– dette ikke er det
samme som at afvise bevillingen.

Ifølge den nyere teoretiske sorgmodel: ’tospors-modellen’ forstås sorg som en proces, der løber i to spor: 

1. Sorgsporet – som er indvendig proces, hvor man bearbejder tabet og er i kontakt med sorgen og mindes fortiden

2. Hverdags-/fremtidssporet – som er en ydre proces, hvor man forsøger at få hverdagen til at fungere igen og forholde sig til fremtiden

I tosporsmodellen beskriver man hvordan sorgforløbet hele tiden svinger mellem at være i den indre proces, der har fokus på fortiden, og den ydre proces som har fokus på hverdagen og fremtiden. Modellen peger på, at et sorgforløb fungerer bedst, hvis den sørgende både forholder sig til sorgen og til hverdagen og fremtiden. 

Det betyder, at der i en sorgproces hele tiden er bevægelse og skiftevis fokus på det indre og det ydre. I starten er der mest fokus på sorgen og de intense følelser, men med tiden vil der komme mere og mere fokus på 'den nye fremtid'.

Med tiden vil sorgen blive integreret i hverdagslivet, og den sørgende finder en ny måde at leve livet uden den, der er mistet. Det betyder ikke, at den sørgende ikke savner den mistede, men at man finder en ny måde at være i livet med sorgen og savnet. 

Sorgforstyrrelse

For en gruppe af sørgende forløber sorgprocessen dog lidt anderledes, og den får ikke den glidende bevægelse hen imod en integration af sorgen. Der kan opstå komplikationer, så den sørgende fx enten kun beskæftiger sig med sorgen og fortiden eller kun med hverdagen og fremtiden. Når dette er tilfældet, er der risiko for at sorgen bliver fastlåst og ikke bliver integreret. Så opstår dét man kalder en sorgforstyrrelse, hvor personen vedvarende lever med meget intens sorg uden at finde en måde at fungere med sin sorg.