b) Hvordan kommer de til udtryk i dilemmaet?
1. Det kognitive: 
- De studerende har fulgt de regler der er for at kunne gennemfører dette interview. 
2. Æstetisk: 
- Patienten har forståelse overfor hvorfor de studerende gerne skal gennemføre interviewet 
3. 
-Det moralske: Patienten har en forståelse overfor sig selv og kan derfor beslutte at de studerende skal have lov til at gennemføre interviewet 

c) Ud fra Scheel, hvor ser I omsorg i dilemmaet?
- Mor til studerende ifm, hun gerne vil holde hvad der loves, trods hun er sløj
- Datteren overfor sin mor, eftersom hun mener det ikke er ok hun skal bruge sin sidste tid på et interview 

b) Blev det anvendt i dilemmaet – af vejleder, studerende og afdelingssygeplejerske?

c) Prøv at lave et sygeplejefagligt skøn som studerende, prøv at sammenligne Scheels skøn med klinisk beslutningstagen.

I den interaktionelle sygepleje forkastede Scheel de to tilgange, og forbandt dem dermed til en tredje vej. Hun banede en interaktion mellem teori og praksis, og mente ikke man kunne se det som 2 forskellige verdener - og hermed skabte hun den videnskabelige teoretiske retning, hermeneutik.

2. Hvor ser I det anvendt i dilemmaet?
De studerende er meget optaget af døden men har også for øje at det skal livet skal afsluttes i værdighed - her er døden det fundamentalistiske hvor værdigheden er det relativistiske og dermed en sammenfatning til den interaktionelle sygepleje

Et andet eksempel fra casen er da datteren finder ud af at hendes mor skal interviewes, hvor hun bruger ordene “at gramse på folks følelsesliv”. Datteren føler altså at de studerende er fundamentalistiske, og ikke ser moderen som et menneske men som et objekt til deres opgave

At afdelingens sygeplejerske dertil svare at “at de studerende får erfaring med forskning på den måde, og at deres resultater jo kan komme andre patienter til gode” viser her igen den interaktionelle sygepleje, da det er en sammenfatning af fundamentalisme og det relativistiske 

Sygepleje Kollektivet favner sygeplejefagets selvstændighed som profession, og Scheel medvirkede til at sygeplejefaget i dag er et selvstændigt studie. Dermed sagt er sygepleje kollektivet stadig tværfagligt mellem professionerne, på den måde har man hver især sin profession men man interagerer med hinandens faglighed. 

I dilemmaet kommer selvstændigheden for faget til udtryk ved at datteren tager fat i afdelingssygeplejersken frem for lægen. Grunden er at det er afdelingssygeplejerskens sygeplejerskestuderende og dermed selvstændig fra lægens profession. 

Derudover ses det også ved at afdelingssygeplejersken tager ansvar og fortæller datteren at deres viden kan gavne andre - hvilket vidner om at afdelingssygeplejersken at sygeplejens profession selvstændigt kan udføre evidensbaseret arbejde. 

2. Hvor i dilemmaet kommer system og livsverden til udtryk fra datterens/de studerendes-/patient-/afdelingssygeplejerskes synsvinkel

Datteren er rasende på skolen og afdelingen (systemet) over, at de overtager hendes livsverden ved, at de efter hendes mening handler uetisk og meningsløst (Kolonialiserinfstesen). 

De studerende har fået accept fra skolen og ringet til afdelingen om tillade til at interviewe en af deres patienter, samt fået sammentykke fra patienten. Herved har de overholdt

Patienten har til en hver tid ret til at trække sit sammentykke tilbage.

3. Hvor kommer de i konflikt med hinanden?

3.  Hvordan definerer Scheel sygeplejens genstandsområde.
"Sygeplejedisiplinens genstandsområde i den interaktionelle sygeplejepraksis er mennesket i relation til sundhed, sygdom, miljø og samfund, set i forhold til de sygeplejefaglige problemstillinger i praksis".