Påvirker selv synspunktet, man ser kvinderne fra. Bliver beskrevet som 'anderledes', fordi Karen Blixen er den 'normale'. Synet på ægteskabet: kvinderne bliver set / beskrevet som ejendomme. (Afsnit 2, side 175)

Hvilke magtforhold afspejles i Blixens beskrivelser af de somaliske kvinder?

Karen Blixen er de somaliske kvinder overlegne - kvinder underordner sig Blixen.

Hvad ville hovedpointerne i en postkolonial analyse af Karen Blixens “Somalikvinderne” være?

• Synet på 'Den anden'

• Fascination

• Synet på ægteskabet, kønsroller etc.

• 
  

De fremstilles som folk med høj selvrespekt og værdighed, især i forhold til deres værd i ægteskab. “Da vi havde lært hinanden godt at kende, spurgte de unge Piger mig...”  

Kvinderne fremstår som heltinder, da de beskrives som værende mere værdige end mændene; “Fælles for alle deres Historier var det, at Heltinden, enten hun var anstændig eller ikke, var de mandlige optrædende overlegen og fik dem sat til Vægs” 

Moderen er et symbol på den kvindelige Guddom og kvinderne drømmer om en verden hvor kvinderne hersker, hvilket beskriver synet på dem selv.  

5. Hvilke adjektiver beskrives somalierne med? Er det muligt at bestemme dem som positive eller negative? 

“Det er en nydelig Mode” (Om en lille Somalipiges hår) 

“Udseende af en forfløjen, skælmsk ung Munk” (Lille Somalipige) 

“Alt blev gennemført med Andagt og Disciplin og stor yndefuldhed [...] Gavmildhed og snerperi, lattermildhed og dødsforagt.” (De unge Piger)  

“De var interesserede i alt i verden og havde meget Glæde og Underholdning ud af daglige hændelser” (De unge Piger)  

Blixen fremstiller kvinderne som værdige, og meget feminine: De tre Unge havde virkelig ogsaa et belevent smukt Væsen, jeg har aldrig truffet Damer, der var mere ladylike. Deres jomfruelige Blyhed og Værdighed blev fremhævet af deres Klæder. (s. 2). Disse kvinder gør meget ud af deres udseende.  

Det beskrives også, hvordan somali-pigerne er skeptiske overfor den europæiske kultur når det kommer til giftemål: ”Da vi havde lært hinanden godt at kende, spurgte de unge Piger mig engang, om det var sandt hvad de havde hørt, at nogle Stammer i Europa gav deres Jomfruer bort til Mændene buri - for ingenting? Fy hvor var det stygt. Hvör maatte de Forældre skamme sig, og de Piger med, som fandt sig i den Behandling. Hvor var deres Selvagtelse, og deres Respekt for Kvinden, eller for Jomfruelighed?” (s. 3) 

5. Hvilke adjektiver beskrives somalierne med? Er det muligt at bestemme dem som positive eller negative?  

Æstetisk beskrives de med positive adjektiver. ”De pyntede sig i Timevis til de var saa friske og brogede som en Buket Blomster,” (s. 8). Her en mere positiv beskrivelse af “dem” og derfor ikke kun negative beskrivelser.  

Da englænderne kommer på besøg, bliver somalierne straks meget generte. ”Englænderne sagde, at de var smigret over den Tillid, som her blev vist dem, men i deres Hjerter blæste der nok en lille, kold Trækvind, fordi de blev anset for at være saa aldeles uskadelige.” (s. 7) 

For mændene beskrives kvinderne som af højeste værdi for somaliske mænd. ”Deres Begær efter Kvinder er umætteligt, de er for dem uden nogen Tvivl Livets højeste Værdi.” (s. 5) 

Dog kommer et farvet syn til udtryk visse steder, som da det beskrives, hvorfor sorte tjenere passer godt hos sorte ejere.”Det er ikke saa svært for Negre at være i Tjeneste hos Somalier eller Arabere som hos hvide Folk, for Livets Tempo-er omtrent det samme hos-alle farvede Racer.” (s. 7) 

I starten beskrives de små somaliske piger som nydelige.”De smaa Somali-Piger har Haaret raget af med Undtagelse af en Ring af mørke Krøller rundt om Hovedet og en lang Lok paa Toppen af Issen. Det er en nydelig Mode, og det gav den lille Pige Udseende af en forfløjen, skælmsk ung Munk.” (s. 1-2). I sætningen efter dette, bliver det beskrevet, hvordan dette legende barndomssind bliver forvandlet over tid (til at passe normer/værdier en voksen somalikvinde skal have).  

Følgende citat menes nok også positivt: ”De unge Pigers Moder var en imponerende Skikkelse, saa bred og tung og besindig, at hun lignede en Hunelefant, der har sprøjtet sig over med køligt Vand og Dynd.” (s. 2) 

Svigermoren:  

Bred og tung, beskrives som en "Hunelefant" (s. 2 – under det franske) 

Svigermoren beskrives som "en Hunelefant, der har sprøjtet sig over med køligt vand og dynd". Det fremhæver hendes rolige og tålmodige natur, men også hendes massive og imponerende tilstedeværelse.  

De tre piger: 

De unge kvinder i svigermoderens hus beskrives som "tre unge Hekse, som var i Lære” (s. 3) 

Dette giver en mystisk og eksotisk stemning. 

De unge kvinder sammenlignes også med "tre glubske unge Ulvinder i Faareklæder" (s. 4) Dette billede fremhæver deres styrke og handlekraft, som er skjult bag en ydre facade af uskyld og generthed. 

7. Hvordan kan vi bruge Blixens tekst til at analysere forholdet mellem koloniherrer og de koloniserede? 

Blixens beskrivelser af somalierne præges af fascination og som om hun ser dem som eksotiske. Hun beskriver deres traditioner, men ofte med en underliggende tone af "den anden" - en kultur, der er anderledes fra den europæiske.  

Blixens forhold til somalierne er ambivalent. Hun beundrer deres styrke og stolthed, men der er en underliggende tendens til at romantiserer "den ædle vilde" 

Snu og underspillede, Bruger stereotyper om ”renhedskulturen” og modbeviser dem derefter med ”dybere” observationer og beundring: ”For bag Jomfruens standhaftige ’Nej, Nej, Nej’ var der stor Gavmildhed og bag ved deres Snerperi Lattermildhed og Dødsforagt.” (s. 176)”Deres uskyldighed havde ikke noget med

”Deres Uskyldighed havde ikke noget med Uvidenhed at gøre.” (s. 176)

Stereotyper i at stå for madlavning og at tilhøre mændene: ”Ved de store Somalimøder paa Farmen […] havde Kvinderne meget at gøre med Forberedelser og med at lave mad.” (s. 178)

”…men de [kvinderne] er dog alligevel og bestandig, allevegne Livets højeste Værdi.” (s. 178)

Blixen er ikke nødvendigvis racist, da hun udtrykker positiv nysgerrighed og værdsættelse af ”den andens” kultur: ”

Men der gøres opmærksom på, at hun løbende sammenligner dem med dyr f.eks. moderen med en elefant. Dyrene repræsenterer noget positivt, men i dag ville sammenligningen være uheldig.

Stereotyp af at hekse “Tre unge hekse, som var i lære” (s. 175)

12. Analyser citatet: "De unge Piger vilde gerne vide Besked med europæisk Skik og Brug og lyttede opmærksomt til mine Beskrivelser af europæiske Damers Væsen og Klædedragt, som om de tænkte sig at afslutte deres strategiske Uddannelse med et kort Kursus i, hvordan en anden Races Mænd blev betvunget og holdt nede."

De unge piger fremstilles som nysgerrige, og besidder også en form for videns begær. Her beskrives som et guddommeligt, men først og fremmest et praktisk folk, det vil have noget ud af den nye viden. Dette fokus på påklædningen ses også som et symbol på netop deres religion, hvor “De unge piger, som endnu ikke havde nogle at presse, og var beskedent klædt”

Betvunget og holdt nede

Hun fortæller om deres jomfruelighed og kyskhed og værdien af at være en kvinde. Hun fortæller ligeledes at kvinder er bedre end mænd. 

"Aldrig truffet damer, der var mere ladylike..."

s. 174 

"Deres uskyld havde ikke noget med uvidenhed at gøre"

Gøre lidt sjov med afrikanske kvinder. 

"Kone var almindeligt anset"

S.179 

2. Hvordan beskrives miljøet, teksten foregår i? 

Teksten foregår på Farmen, som ligger i Kenya, da Farmen ligger udenfor Nairobi, som er hovedstaden i Kenya 

s. 178 

Farah’s hus er hyggeligt, og pyntet med tæpper: 

 "farahs hus hyggeligt og pynteligt"

Karen Blixen kan godt lide at være på Farmen og har det godt med kvinderne 

3. Hvilke magtforhold afspejles i Blixens beskrivelser af de somaliske kvinder? 

Kvinder bliver anset for at være værdifulde genstande der skal slå blikket ned og bevare deres jomfruelighed for at have en værdi. 

"Alle de unge kvinder havde høje tanker om deres værd..."

S. 175 

"Men maa nødvendigvis tilhøre en mand"

s. 177

I løbet af teksten er der meget sammenligning mellem mænd og kvinder, hvor kvinderne bliver beskrevet som på nogle punkter overlegne end mænd:

"Deres uskyldighed havde ikke noget med uvidenhed at gøre" s. 176

Kvinderne ved, hvordan de skal fremstå, mens de ved mere end mændene tror: "pumpe mig om sagen paa en blid og snedig maade" s. 178