Torsdag d. 24. august: Mathilde

Torsdag d. 31. august: Patricia

Torsdag d. 7. september: Aias

Torsdag d. 14. september: Viggo

Torsdag d. 5. oktober: Tor

Torsdag d. 26. oktober: Mathilde

Torsdag d. 9. november: Benji

Torsdag d. 23. november: Ida

Torsdag d. 30. november: Ari

Med Kælenavnet Morris Mini gik i Danmark under navnet Mascot. Den var blandt de mest solgte biler i Danmark i 1960’erne og 1970’erne

børn: 2

udgivelser: 40+

priser vundet: orla 2009, skb 2009, blix 2016 og claus deleuran 2016.

forældre: Steen Andersen og Kirsten bøgh

penge tjent på bøger: 589.352,97 dkk

Del 1: Matematik. Edwin skal til sine sidste fire eksaminer, og han er på dumpegrænsen (9.6). Hans første eksamen (matematik) giver ham et lavere snit, så han kommer under dumpegrænsen.

Del 2: Idræt. Hans næste eksamen er i idræt, hvor han skal spille roughball. Edwin klarer sig godt, knækker en modstanders ryg og får selvfølgelig 13 for den flotte indsats.

Del 3: Dansk. Edwin skal forberede sin danskeksamen, men han er mere optaget af at hjælpe den ældre Victor Widen, som skal til at pensioneres. Han fortæller det til Lenny, og Lenny stikker ham. Det får dog ikke nogen konsekvenser, da Victor dræber sig selv. Edwins mor er også en stikker og sladrer om hendes mand. Edwin dumper sin eksamen og får 6. Gennemsnittet er igen under dumpegrænsen.

Jeg taster hans nummer ind i min telefon og trykker ring

Han tager den ikke så jeg lægger en talebesked og siger ” Hej, Edwin. Jeg ringer bare for at høre, hvordan det er gået i dag. Ring, når du kommer hjem.” lidt efter det ringer han tilbage og fortæller at det gik godt han fik 13

Jeg bliver lettet og smiler

men lige pludseligt spørg han hvorfor jeg gik, jeg bliver forvirret og spørge hvad han mener for jeg var slet ikke til kampen

han siger ” Jeg så dig oppe på den bageste række. Men da kampen var ovre, var du væk. Hvor blev du af”

jeg fortæller ham at jeg var hjemme hele dagen, fordi jeg ikke havde lyst til at se kampen.

Jeg kan hører lyder fra telefonen der ringer. Den ringer igen og igen indtil den stopper “han tager den ikke” jeg ringer igen og den har gang tager han den endelig og hans ansigt kommer op på skærmeren.

Jeg siger “hej Edwin” og svare med et “hej” men jeg kan hører i hans tone og se på hans ansigt der er noget galt.

Jeg er mere nevøs end jeg var før, men er nødt til at spøger “hvordan gik det” han svare “jeg fik 9” han lyder skuffet og siger “jeg bestod ikke” og det lyder næsten som om han skal til at græde.

Jeg for en klump i halsen og mit hjerte skipper et slag. Jeg svarer “det er jeg ked af” og det er jeg oprigtigt. Jeg stryger hans skærmbilledet over kinden og jeg spørger “hvad kom du op I" men jeg hører slet ikke hvad han siger jeg zoner helt ud og kan kun tænke på “Jeg fik 9” “jeg bestod ikke” hvad nu hvis han ikke klare den? det må han, han er jo den bedste i hans klasse. “Et 9-tal er ikke nogen katastrofe” siger jeg men det eneste jeg kan hører er “jeg fik 9” “jeg bestod ikke”

jeg håber bare han klare den eksamen, det skal han jeg kan ikke miste flere, men selvfølgelig gør han det. Klokken er slået  16:00 han skulle ringe nu, hvorfor har han ikke ringet! Lyset på computeren blinker jeg stormer over til computeren pludselig kommer hans ansigt frem på skærmen. Jeg skal smile husk at smil for sider fast i halsen på mig og næsten bare en lyd kom ud ”hej” siger ha. Han ser så tabt ud som om han skal til at græde. Jeg ville ønske jeg kunne give han et kram. ”hvordan gik det” spørg jeg stille jeg bider mig stille i læben for ikke at skare en grimasse ”jeg fik 9” siger han. Han gentager sig selv ”jeg bestod ikke” siger han

”det er jeg ked af” jeg stryger stille hans ansigt på den pixeleret skærm i et forsøg på at berolige

Hvorfor bliver han ved med at stolle på ham der Richard og købe fra ham hvad nu hvis det bliver opdaget vi skal ikke få en bøde det ville være dårligt ikke kun for os men også Edvin det er dårligt eksempel hvad vis han begynder på så noget vi skal ikke miste ham nu ” det er ulovligt skat. Hvorfor har du taget den med når du ved det” ”kom nu skat vi skal fejre vores søn” siger han inden hun overhoved når og sige mere. ” jeg tager bare noget vand”

Nogen dage efter

Hvorfor er de så stille begge to ” de hvidemænd” sagde han ” de kom hen til mig på arbejde og sagde de vidste det med vinen og vis jeg ikke sagde hvem jeg havde købt den fra så jeg sagde alt jeg vidste om Richard” hvorfor siger han det hele til dem det var hans egen fejl og det vidste han godt

Jeg står og laver mad i køkkenet mens jeg nynner, jeg kunne ikke være gladere... han gjorde det, Edwin fik 13 og det skal fejres. 

Jeg er så stolt af min søn, han er perfekt... næsten perfekt men det er lige meget lige nu han fik 13! 

Han har været ude på toilettet længe, jeg går hen og banker på “er du faldet i søvn derude?” spøger jeg glad “nej” hans stemme er hæs og jeg kan næsten ikke høre ham, han rømmer sig “nej” siger han lidt højere, “der er mad om 5 minutter” siger jeg, “er far kommet hjem?” spørger han, “Han kom hjem for en halv time siden,” svarer jeg og ler. “Jeg troede søreme, du var faldet i søvn derude. Du må også være udmattet.” “jeg kommer” siger han mens jeg går nynnende tilbage. 

Vi sidder rundt om spisebordet hvor alt den mad jeg har tilberedt, står så fint... 

Pludselig stiller min mand en hvid pose på bordet og kigger smilene på os... han trækker en flaske rødvin langsomt op jeg gisper!’ 

Pludselig kommer der en sætning ud af min mund af overraskelse ‘’Hvor har du fået den fra! H-Hvem har du købt den fra’’ jeg kigger på min mand skuffet ‘’Det er da lige meget’’ Siger min mand jeg kigger på med lidt mere skuffelse på mit ansigt ‘’jeg kommer ikke til at drikke den vin hvis du ikke fortæller hvor du har fået den fra! Så sig det‘’ sig jeg min mand kigger på mig som om han ikke har lyst til at sige det men så siger han ‘’jeg har købt den fra en af mine kollegaer’’ 

Jeg er så stolt af min søn, han er perfekt... næsten perfekt men det er lige meget lige nu han fik 13! 

Han har været ude på toilettet længe, jeg går hen og banker på “er du faldet i søvn derude?” spøger jeg glad “nej” hans stemme er hæs og jeg kan næsten ikke høre ham, han rømmer sig “nej” siger han lidt højere, “der er mad om 5 minutter” siger jeg, “er far kommet hjem?” spørger han, “Han kom hjem for en halv time siden,” svarer jeg og ler. “Jeg troede søreme, du var faldet i søvn derude. Du må også være udmattet.” “jeg kommer” siger han mens jeg går nynnende tilbage. 

Vi sidder rundt om spisebordet hvor alt den mad jeg har tilberedt, står så fint... 

Pludselig stiller min mand en hvid pose på bordet og kigger smilene på os... han trækker en flaske rødvin langsomt op jeg gisper!’ 

Pludselig kommer der en sætning ud af min mund af overraskelse ‘’Hvor har du fået den fra! H-Hvem har du købt den fra’’ jeg kigger på min mand skuffet ‘’Det er da lige meget’’ Siger min mand jeg kigger på med lidt mere skuffelse på mit ansigt ‘’jeg kommer ikke til at drikke den vin hvis du ikke fortæller hvor du har fået den fra! Så sig det‘’ sig jeg min mand kigger på mig som om han ikke har lyst til at sige det men så siger han ‘’jeg har købt den fra en af mine kollegaer’’ 

Jeg og mit barnebarn (elleveårige) Edwin, spiller dam ved sofabordet, med vores yndlingssnak orangesaftevand og karamel bolcher. Jeg kunne se at Edwin hurtigt mistede koncentrationen, da dam normalt ikke interessere ham, mens hans øjne begyndte at kigge samme sted som de plejer, på billedet at hans farmor. Men denne gang begyndte Edwin at snakke om billedet, det gjorde han ikke normalt.

»Savner du farmor?« spurgte Edwin. Jeg så overrasket på ham, og nikkede. »Ja,« svarede jeg. »Jeg savner hende.« »Meget?«  Spurgte Edwin. »Ja, Edwin. Jeg savner hende meget.«                                                                                         »Jeg kan næsten ikke huske hende.« Edwin kiggede forsigtigt på mig. Han var nok en smule bange for, at jeg ville blive sur over hans indrømmelse. Men jeg sagde ingenting. »Når jeg prøver at tænke på hende, så… « Edwin vidste ikke rigtig, hvordan han skulle forklare det.

Dog vidste jeg allerede, hvad han mente. »Så er det billedet, du tænker på,« afsluttede han.

Hans farmor var blevet pensioneret for fem år siden. Edwin havde ikke været mere end seks år gammel.

»Hun burde stadig være her,« sagde jeg stille, det lød næsten. »Hun fejlede ingenting, var frisk som en havørn, som min morfar plejede at sige. Der var mange år tilbage i hende.«

»Men De Hvide Mænd… «

Biperson: Mark

’’Jeg skal være perfekt. Gode karakterer. Gode manerer. Jeg er godt for samfundet. Jeg må ikke fejle. Mine forældre har høje forventninger af mig. Det har alle. Er bange for at de kommer efter mig, men hvorfor skulle de det, jeg er jo perfekt eller er jeg?

’’Matematik prøven er lige om lidt. Mit liv afhænger af det. Min fremtid afhænger af det’’.

Mit hjerte banker. Gør jeg virkelig det her? Jeg kan mærke hjertet helt oppe i hovedet og lyften bliver tynd og jeg har svært ved at få vejret.

Jeg prøver at trække vejret roligt og langsomt ind og ud. Jeg går hen til døren uden mine ting og taske.

’’Hvad skal jeg gøre!’’ Vejrtrækningen bliver hurtigere og jeg mærker at mine ben bliver bløde, så derefter falder jeg på knæ. Mit hjerte føles koldt og jeg føler mig tom.

’’Jeg kan ikke mere’’…

Jeg kigger hen til garagen med en snor henne på hylden. Jeg kravler og hulker hele vejen hen til hylden og prøver at nå snoren, mens jeg næsten står på benene så godt jeg kan.

Jeg fik fat i snoren og faldt brat på den kolde asfalt. Lige så kold som mig. Jeg kigger skævt på snoren. Er jeg ved at blive sindssyg?. Jeg kan ikke klare det her mere. Jeg kan lige så godt give op.

Jeg kigger på snoren. Mit hoved føles tungt.

Luften er tynd.