Kilde

Nå, jeg bare fik ganske workout. Vi har nogle sne kommer i aften, og nederst om at droppe ud af temperaturen (igen), så jeg gjorde det "land kone", og samlet og stablet nogle brænde. Vores fyr har bragt vores vognlæs af træ endnu, så jeg sætter på min støvler, fik mine arbejdshandsker, greb trillebør, og samlet nogle allerede skåret og krydret træ fra flere steder på ejendommen. Jeg samlet en nice, taljen-høj stak. Moder natur kan nu bringe det; Vi er klar.

Jeg har fortalt Derek at vi aldrig kan leve i en by igen — min skrivning produktivitet har gået gennem taget (som tredobbelt eller firdoblet). Min deadline til denne bog er den 1 April, og jeg er ikke mindste smule bekymret. Ingen stress, bare nyder at skrive og skabe en historie. Så ud over en bog, der kommer ud hvert år, (i sidste ende måske mere), vil jeg også kunne skrive korte historier og noveller som jeg altid har ønsket at.

Bortset fra en lejlighedsvis bil forbi, er det eneste lyde høgene, sangfugle og windchimes hængende udenfor. Og for visuals, rådyr. Sent i går eftermiddags, var der syv hjorte ud af en af haver. Vi har set så mange som et dusin ad gangen. Der er ingen sirener, ingen fly overhead, ingen tog, ingen trafikstøj fra interstate — blot salig, forbedring af produktionen stille.

Klik her for mere

Læs om LISA SHEARIN

Hey'll ya!

Min undskyldning som jeg fuldt ud hensigten indlæg sidste sidste uge på hvorfor læsning mens du skriver en boger kritisk — i det mindste for mig. Der skete ikke fordi min bærbar fik en * virkelig grim * virus, der fandt ud af mit operativsystem (jeg sværger jeg bruger beskyttelse og har ikke intim computer forbindelser med tvivlsom websteder). Min Dell baby var i butikken i slutningen af sidste uge. Min reparation fyr forsøgte at reparere skader, men det gjorde ikke arbejde, så han troede, han nødt til at helt tørre min laptop og geninstallere alt fra bunden.

Jeg opbevare al i min bog arbejder filer sikkerhedskopieres dagligt (til en flash-drev og en e-mail-konto, jeg holder udelukkende til backup). Min reparation fyr (den fabelagtige Mark) foreslog at jeg kommer til butikken og tage computeren hjemme kort for at sørge for jeg havde bakket op absolut alt, hvad jeg ønskede at beholde, så bringe den tilbage for ham at gøre, hvad der skulle være (aka tørre sin hjerne ud). Men når jeg opstartet sig oppe, den sidste ting han prøvede tilsyneladende havde gjort tricket. Mig computer arbejdede uden problemer overhovedet — skade havde været repareret og filerne var blevet restaureret.

Efter jeg ringede Mark for at give ham de gode nyheder, hjælper jeg oppe alt alligevel. Jeg er en "just in case" slags pige.

Så lang historie kort på der. Min computer er tilbage til normal. Men jeg er omkring 10K ord bag på hvad jeg nødt til at få gjort i de næste seks uger før min deadline på April 1. Det ikke var computerens skyld. Dette hvilede alene på mig. Når du stadig holder ned en dag job og at dag job får travlt (og min muse får fast i midten af bogen), sker lort. Eller i mit tilfælde, sker ikke dagligt Ordoptælling.

Hvilket bringer mig til emnet for dagens blog — prepping for stormen. Vejret folk her omkring efterlyser sne med en dejlig topping af slud og isslag. Hvilket betyder omkring her, is på træer og elledninger, der er lig med dage lange strømafbrydelser. Ice del af stormen vil ikke ankomme før sent i aften og i morgen og torsdag. Min forfatter ven Rob Thurman når gennem denne sidste uge. Vi begge leve i det land, hvor hvis du mister magten, du bedre være parat til at tage sig af dig selv for et par dage, fordi du er på din egen. Vi har masser af brænde (og fyrene kommer i dag til at gøre en grundig Skorstensfejeren), mad, der ikke behøver at være kogt er købt (selvom vi har en lille butan camp brændeovn til opvarmning af suppe og vand for liv-giver kaffe og te), vi har masser af hundemad, batterier og lygter er på klar, elektronik debiteres, birdfeeders er fyldt, fortid deres prime frugt og veggies har været smidt ud for vores lokale hjorte, vand har været fået (da vi er på et godt, hvis vi ikke har magt, vi har ikke vand — enten for drikke, badning, eller rødmen.) I 'm all for drikke og rødmen, selv hvis den eneste varme vi har kommer fra vores pejs, jeg sikker som helvede er ikke tager off min fem lag af tøj og få ' nøgne at tage et bad).

Jeg vil dog være at få masser af skrivning gjort. Da jeg gøre mine råskitser af hvert kapitel i almindelig skrift i hånden, vil jeg være god til at gå uanset. Det ser som om jeg vil virkelig være skriftligt den gammeldags måde — ved firelight, i en kladde, med en fyldepen, iført hvad jeg kalder min min Bob Cratchit handsker (aka fingerspids-mindre uld handsker).

På en måde ser jeg næsten frem til den.

Lisa

Kilde Link

Tjek min kilde

Jeg læste en artikel engang hvor Nora Roberts blev citeret for at sige: "Du kan ikke lave en tom side."

Amen, søster.

For mig er mit ideal skriftligt mål fem sider om dagen. Med kapitler i cirka 15 sider er der tre dage hvert kapitel, højre? Uh, ikke normalt. Fem sider om dagen er når jeg virkelig cranking ud ord, inspiration flydende, min muse er i stuen (og kooperativ). Tre sider er de mindste acceptable sider pr. dag for mig. Men hvad med de tider, når ordene ikke er flydende, når jeg ved virkelig ikke, hvad der sker næste?

Jeg skriver noget, fordi "La Nora" ord du ikke kan løse en tom side.

Jeg har for nylig færdig med at skrive min sjette bog, og jeg har endelig indset, at det er nemmere for mig at stå over for en tom side papir end en blinkende markør i en tom Word-dokument. Jeg plejede at synes, det var fordi en tom computer side var simpelthen mere skræmmende end en tom journal side. Det kan være sandt, men ordene synes bare at flyde lettere fra min hjerne til en fyldepen til en tom side. Der er mere af en visceral forbindelse. Som et resultat, jeg nu spare mig en masse tom-side angst og skrive det første udkast af hvert kapitel i almindelig skrift i hånden. Jeg giver mig selv lov til at skrive noget, noget.

Jeg udforske min plot og karakterer på siden for at tale med mig på siden og træne ideer, og selv at skrive hvad jeg ved er lort, at jeg vil kaste i den bogstavelige eller elektroniske trash kan senere. Fordi jeg ikke kan lave noget, der ikke er der. For dem af jer, der (som mig) skovlet kogødning i snavs af familien haven, når du var børn-du ved, at det tager en masse lort at vokse en god have.

Ingen får det rigtige første gang; og pokkers, undertiden ikke engang den anden eller tredje gang. For mig er første udkast om bare at få historien. Det andet udkast er for at bringe den til live. Detaljerne, nuancer, grave dybt for sub-plots og motiver, der ikke (og kunne ikke) give sig til kende for mig indtil jeg havde hele historien ned.

Medmindre du er velsignet, heldig eller utroligt dygtige, er din første udkast gonna være kalder vi sydstatsfolk "røv grimme." Mine er, og jeg har accepteret at. Der er kamp at få, hvad der er i mit hoved på papir og derefter til skærmen. Men først og fremmest mit problem er at jeg stadig arbejder ud tarme af historien, mens jeg skriver det. Jeg kender i begyndelsen, nogle scener, der er spredt i hele bogen, og jeg ved afslutningen. Tricket er at komme op med de elementer, der knytter alle disse sammen-at skabe historien.

Skrivning, vævning en historie, at skabe en verden, der aldrig har eksisteret før, er sjov — i det mindste bør være. Så giv dig selv tilladelse til at spille.

Læs mere på LISA SHEARIN