Vi har valgt at fokusere på mennesker med skizofrenilidelse i aldersgruppen 25-40 år. der bor på botilbud, kan stå over for en række udfordringer i deres daglige liv (ADL). Skizofreni er en kompleks psykisk lidelse, der påvirker en borgerens tankeprocesser, følelser og adfærd. For borger, der bor på botilbud, kan disse udfordringer forstærkes af behovet for støtte til at håndtere både symptomerne på deres sygdom og de krav, der er forbundet med at bo i et kollektivt miljø. Derfor er det væsentligt at undersøge, hvordan botilbud kan tilbyde effektiv støtte og behandling til disse borgere. 

De 5 h’er: 

• Hvem – skizofrene borger.  

• Hvor - på et botilbud.  

• Hvad – hvad kan vi gøre som SSA. 

• Hvordan – livskvalitet, sociale interaktioner (recovery)  

• Hvorfor – for at hjælpe borgeren til et meningsfuldt liv.

Hvordan kan vi som social- og sundhedsassistenter støtte borgere med en skizofrenilidelse, der bor på et botilbud, i at mestre eget liv/hverdag?  
 

8. Eleven kan anvende viden om analyse, planlægning, udførelse og evaluering af sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter for enkeltpersoner og grupper til at understøtte et meningsfuldt hverdagsliv for borgeren/patienten ud fra en rehabiliterende tilgang. 

Kvalitet og udvikling  

9. Eleven kan anvende viden om fysisk og psykisk arbejdsmiljø til at medvirke til kvalitetsudvikling af arbejdsmiljøet, herunder stresshåndtering, voldsforebyggelse og sikkerhed på arbejdspladsen 

Mødet med borgeren og patienten 

7. Eleven kan anvende viden om mestringsstrategier og motivationsfaktorer til at understøtte borgerens/patientens mestring af egen sygdom og rehabiliteringsproces 

Det sammenhængende borger- og patientforløb 

3. Eleven kan anvende viden om mundtlig og skriftlig kommunikation til selvstændigt at varetage dokumentation samt kunne udveksle data i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde 

Farmakologi og medicinhåndtering 

5. Eleven kan anvende viden om almen og speciel farmakologi, herunder psykofarmaka til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer inden for de mest almindelige hovedgrupper, herunder hvilken betydning det har for observationen af borgere og patienter 

Interpersonelle relationer: borgers omgangskreds, familie, venner mm.

Indre psykologiske forhold:

Der passer færdigheder og udfordringer sammen, det er ofte der at man har behov for hjælp og støtte, det er der man lærer.

når man er ude i området for den potentielle zone og drømme/mål er aktiviteten for svær og aktiviteten er for udfordrende og man kan derfor ikke udføre den, så der har man ikke så stor mulighed for at komme i flow.

Det har man hellere ikke hvis aktiviteten er for let

respektfuld måde.

Alt det er vigtigt, fordi et positivt og understøttende arbejdsmiljø på et botilbud for borgere med skizofreni kan have afgørende indflydelse på deres trivsel, rehabilitering og livskvalitet.

Grunde til det er hvorfor det vigtigt:

• Et trygt og inkluderende miljø for at borgere bedre trives

• Et godt arbejdsmiljø fremmer kan mindske følelsen af isolation og ensomhed. så det er vigtigt at opbygge tillidsfulde relationer og det er med at at øge følelsen af samhørighed.

• En velordnet og sikker fysisk ramme samt et kompetent personaleteam skaber en følelse af sikkerhed og tryghed for både borgerne og personalet. Det kan reducere stress og angst og fremme en følelse af stabilitet og ro.

• Et støttende arbejdsmiljø kan hjælpe med at skabe de nødvendige betingelser for effektiv rehabilitering og behandling af skizofreni. Personalet kan arbejde tæt sammen med borgerne for at identificere og adressere deres individuelle behov og mål og tilbyde passende støtte og interventioner.

• Et positivt arbejdsmiljø kan bidrage til at reducere risikofaktorer, der kan forværre symptomer på skizofreni, såsom stress, social isolation og manglende støtte. Det kan hjælpe med at forhindre tilbagefald og fremme stabilitet og bedring hos borgerne.

compliance er graden af overensstemmelse mellem patientens medicinindtag og den ordinerede behandling

• Forklar klart og tydeligt behandlingsplaner og sundhedsråd til patienten. Sørg for, at de forstår vigtigheden af ​​at følge disse anvisninger for deres helbred.

• det er vigtigt at Opbygge en tillidsfuld relation til patienten ved at lytte til deres bekymringer og behov og respektere deres autonomi. Vis dem, at du er der for at støtte dem gennem deres plejeforløb.

  
  

• vi som SSA skal Involver patienten aktivt i beslutningsprocessen om deres pleje. Lad dem deltage i udviklingen af ​​plejeplaner og træffe informerede valg om deres behandling.

• SSA skal Give klare og præcise instruktioner om medicinering, pleje og selvplejeaktiviteter. Sørg for at følge op regelmæssigt for at sikre, at patienten forstår og følger behandlingsplanen korrekt.

• vi som SSA skal Samarbejde med patientens pårørende eller støttepersoner og inddrag dem i plejeprocessen, hvis det er relevant. De kan være en vigtig ressource i at støtte patientens compliance.

• vi som SSA skal støtte patienten til at følge deres behandlingsplaner ved at minde dem om de potentielle fordele og konsekvenser af at overholde dem. Anerkend deres fremskridt og opmuntre dem til at fortsætte med deres indsats.

concordance er en proces, hvor der er tæt samarbejde mellem personale og borgere om medicinordination og medicinbrug

• SSA skal være sikker på, at patienten forstår deres tilstand, behandlingsmuligheder og den rolle, de spiller i deres egen pleje. Forklar informationen på en letforståelig måde og besvar eventuelle spørgsmål eller bekymringer.

  
  

• Vi som SSA skal vise empati over for patientens oplevelser, følelser og præferencer. Respekter deres autonomi og ret til at træffe informerede beslutninger om deres pleje.

• Skab et åbent og tillidsfuldt rum, hvor patienten føler sig tryg ved at dele deres bekymringer, ønsker og mål. Lyt aktivt til deres perspektiver og værdier.

• Samarbejd med patienten om at udvikle en plejeplan, der tager hensyn til deres individuelle behov, præferencer og mål. Involver dem i beslutningstagningen om behandlingsmuligheder og planlægning af plejeforløbet.

• Fortsæt med at engagere patienten i plejeforløbet ved at følge op på deres oplevelser, reaktioner og eventuelle ændringer i deres tilstand. Evaluer regelmæssigt effektiviteten af ​​behandlingen og tilpas planen efter behov.

  Ved at implementere de strategier kan du som SSA bidrage til at styrke samarbejdet og tilliden mellem patienten og sundhedspersonalet, hvilket resulterer i bedre sundhedsresultater og patienttilfredshed.

  
  

Et positivt socialt miljø kan bidrage til at mindske følelsen af isolation og ensomhed, som nogle borgere med skizofreni kan opleve.

Samtidig er det vigtigt at skabe fysiske omgivelser, der er sikre, rene og behagelige. Dette kan omfatte tilstrækkelig belysning, god ventilation og egnede faciliteter til personlig pleje og fællesaktiviteter. En behagelig og velordnet fysisk ramme kan bidrage til at reducere stress og fremme trivsel blandt både borgere og personale.

Endelig er det afgørende at have et dedikeret og kompetent personaleteam, der er veluddannet i at håndtere komplekse behov og udfordringer, som skizofreni kan medføre. Kontinuerlig uddannelse og supervision er nødvendige for at sikre, at personalet er rustet til at håndtere forskellige situationer og til at støtte borgerne bedst muligt i deres daglige liv.

Et velfungerende arbejdsmiljø er således en vigtig faktor for at sikre et effektivt og bæredygtigt botilbud for borgere med skizofreni.

regelmæssig psykologisk støtte og terapi for at hjælpe borgeren med at tackle symptomer, øge indsigt og udvikle coping-strategier.( håndtere en given situation, følelse eller udfordring

Tilbyd uddannelse og træning i sygdomsforståelse, symptomhåndtering og sociale færdigheder for både borgeren og plejepersonalet.

Skab et struktureret og forudsigeligt miljø, der kan reducere stress og angst for borgeren. Det kan omfatte rutiner for måltider, aktiviteter og hviletid.

Fremme sociale relationer og støttenetværk blandt borgeren og andre beboere eller støttepersonale i det kollektive miljø.

Tilskynd til regelmæssig motion og fysiske aktiviteter, da det kan have positive virkninger på både fysisk og mental sundhed.

Skab en åben kommunikationskanal, hvor borgeren føler sig hørt og respekteret, og hvor bekymringer og behov kan blive adresseret.

Udvikl og implementer en plan for håndtering af kriser og tilbyd beredskabssupport til akutte situationer.

Samlet set er det vigtigt at tilpasse støtten til den enkelte borgers behov og sikre, at der er et kontinuerligt samarbejde mellem borgeren, plejepersonalet og sundhedsprofessionelle for at sikre den bedst mulige pleje og støtte.

Det giver symptomer som hallucinationer, vrangforestillinger, følelsesmæssig tomhed3, og adfærdsmæssige ændringer. symptomer opstår, når kommunikationen mellem hjernens celler forstyrres, hvilket så påvirker borgers opfattelse af virkeligheden og evnen til at fungere normalt.

• motivere borgere til at udvikle og forbedre deres færdigheder inden for ADL-området. for at opnå recovery. ved at lave en plan som de kan følge med i, som gør at de bliver mere motiveret og derfor opnår recovery.

• hjælpe/guide med personlig pleje, herunder badning, påklædning, tandbørstning og toiletbesøg, alt efter borgerens individuelle behov og præferencer.

• Hjælpe borgere med at opretholde eller forbedre deres mobilitet og fysiske aktivitet gennem øvelser, gangtræning og støtte til at komme rundt.

  
  

  
  

• Skabe et sikkert og trygt hjemmemiljø-> ved at hjælpe med rengøring,

• sørger for at de får deres medicin og at de indtager det. og ikke gemmer det.

  
  

• motivere til sociale aktiviteter og engagement i fællesskabet for at fremme trivsel

• Sikre klar og respektfuld kommunikation med borgere ved at spejle sig selv i borgeren, støtte og guide.

  
  

• Sammensætte individuelt støtte og behandling til hver enkelt borgers behov, evner og personlige mål.

• sætte et tværfagligt team igang bestående af social- og sundhedsfaglige medarbejdere, psykologer, læger og andre relevante fagfolk for at sikre en helhedsorienteret tilgang til behandlingen.

  
  

• Tilbyde individuel og gruppebaseret psykosocial støtte, herunder terapi, rådgivning og støtte til sociale relationer og netværk.

• Skab et struktureret og forudsigeligt miljø, der kan reducere stress og angst for borgerne, og som understøtter deres daglige funktion.

• motivere til deltagelse i meningsfulde aktiviteter og sociale fællesskaber for at fremme trivsel og social integration.

• Foretag løbende evalueringer af borgernes behov, fremskridt og eventuelle ændringer i deres tilstand for at sikre, at støtten og behandlingen er effektiv og tilpasset.

Ved at implementere de tilgange kan botilbudet give en helhedsorienteret og effektiv støtte og behandling til borgere

Det bygger på altid at inddrage borgen og sammen lave nogen forpligtelser mellem personale og borger, så borgen bedst muligt kan opnå sine mål og drømme.

Flow er en mental tilstand og en tilstand, der giver større motivation, glæde og trivsel

Virkemåde:

Ved psykoser er der en overproduktion af transmitterstoffet dopamin i visse dele af hjernen. Transmitterstoffer bringer impulser fra en nervecelle til en anden via synopsespalterne. Ved overproduktion af dopaminen bliver receptorerne overaktive som øger risikoen for psykose.  

Både 1 og 2 generation blokerer d2 receptorerne så symptomerne på psykoser svækkes eller udebliver. 2 generation antipsykotitka virker mindre blokerende på d2 receptorerne.

Bivirkninger af truxal (1.gen højdosis):

• Mundtørhed, Øget spytdannelse

• Sløvhed, Svimmelhed

• slørret syn

• Hjertebanken,, Hurtig puls

• Fordøjelsesbesvær, Forstoppelse

• Kvalme

• Kraftesløshed

• træthed

• Vægtøgning

• Øget appetit

• Muskelsmerter

• Ufrivillige langsomme bevægelser

• Hovedpine

• Nervøsitet

• Uro og rastløshed

• Søvnløshed

• Nedsat sexlyst

• Øget svedtendens

Positive symptomer:

Det kaldes positive symptomer fordi at det er noget nyt der er opstået ved et menneske med skizofreni.

• Hørehallucinationer mennesket med skizofreni kan i korte eller længere perioder høre stemmer som enten kommer deres eget hoved eller fra udefra kommende ting som fx tv eller lampen. Stemmerne er ofte nedladende og kritiske. De kan også være opfodrende eller selvskadende

• synshallucinationer ser skygger, dyr eller overnaturlige væsner.

• smagshallucinationer ting kan smage grimt eller råddent. Der kan forekomme vrangforestillinger om maden er forgiftet.

• som SSA er det vigtigt at observere og dokumentere, sørger for at patienten ikke bliver fejlernæret.

• hallucination på lugtesansen der kan lugte råddent

• Som SSA er det vigtigt at støtte borgen og anderkende dem i den situation de står i. Ikke korrigere dem

• hallucinationer på følesansen

• kløe, ånde i nakken, væske, der løber, eller oplevelser af ændringer i kroppen, smerter, oplevelse af ting, der bevæger sig under huden, organer eller kropsdele, der flytter sig, er ændrede, eller sidder forkert.

  
  

  
  

  
  

  
  

• Som SSA er det vigtigt at tænke over det kan være svært for borgen at følge med i en længere samtale mens borgen høre stemmer.

• 
  

vrangforestillinger

Yngre voksne i alderen 25-40 kan have specifikke udfordringer relateret til karriere, uddannelse, relationer og familiedannelse, som også skal adresseres som en del af deres behandlingsplan.

det er vigtigt at lytte til borgens livshistorie imens man er aktivt lyttende.

• har øjenkontakt

• har en åben indstilling

• læner sig lidt frem og nikker med hovedet

• holder selv pauser og respekterer andres pauser bruger opmuntrende udtryk som "Ja …?", "Jeg forstår …", "Hm …"

• bruger sætninger, der kan åbne samtalen som "Fortæl mig noget mere ...?", "Kan du sige noget om …?", "Hvordan ville du …?"

• er bevidst om sin samtalepartners kropssprog og signaler.

  evt tegne en tidslinje

2. Respekter sproget

borgeren skal udtrykke sig med egne ord og tanker. det er vigtigt at personale ikke ligger ord i munden på borgen omkring følelser

3. Bliv lærling

borgeren er ekspert på eget liv, derfor skal vi som personale være nysgerrige

4. Det tilgængelige værktøj

5. Form det næste skridt

• lyt til borgens livshistorie

• lav små delmål i samarbejde med borgen

• dokumentere de små skridt

6. Giv tid som gave

• hjælper borgen med at prioritere sin tid

• personalet ikke stresser og tager sig tid

• tager udgangspunkt i hvad borgeren gerne vil bruge sin tid på

7. Udvikl ægte interesse – vær nysgerrig

8. Vid, at forandring er konstant

9. Fremhæv personlig visdom

10. Vær gennemskuelig

• Lytte aktivt til beboernes behov og bekymringer.

• Vise respekt og anerkendelse for deres individualitet.

• Skab en atmosfære af tillid og tryghed.

• Vær tilgængelig og åben for kommunikation.

• Sørg for at etablere klare og rimelige grænser.

• Engager beboerne i beslutningsprocesser og aktiviteter.

• Vær opmærksom på deres personlige præferencer og interesser.

• Sørg for at fejre succeser og mål sammen.

• Hold regelmæssige samtaler for at evaluere og justere relationen efter behov.

sygepleje processen?

recovery?

ADL, hvordan vil du støtte og guide?

negative og positive symptomer?

SSA'en hjælper med personlig pleje, herunder badning, påklædning og hygiejne, hvis det er nødvendigt.

SSA'en kan være ansvarlig for at assistere med medicinadministration og sikre, at personen tager deres medicin korrekt og til tiden.

SSA'en kan bistå personen med skizofreni i at udføre daglige aktiviteter, såsom madlavning, rengøring og indkøb.

 SSA'en kan hjælpe med at organisere sociale aktiviteter og tilskynde til deltagelse i fællesskabsaktiviteter for at fremme social integration og trivsel.

SSA'en skal være i stand til at håndtere kriser eller akutte situationer, der kan opstå som følge af skizofreni, og være i stand til at reagere hurtigt og effektivt for at sikre personens sikkerhed og trivsel.

SSA'en skal samarbejde tæt med læger, sygeplejersker, psykiatere og andre sundhedsfaglige fagfolk for at sikre en helhedsorienteret pleje og behandlingsplan for personen med skizofreni.

SSA'en kan også give støtte og vejledning til pårørende til personen med skizofreni for at hjælpe dem med at forstå lidelsen og støtte deres kære på bedst mulig måde.

Problemformulering Charlotte

Hvad er skizofreni? / baggrund. Charlotte

Positive / negative symptomer Emilie

Antipsykotika Emilie

Concordance & Compliance Camilla

Recovery Camilla

Mestrings strategier Emilie

Arbejdsmilijø Charlotte

ROLLESPIL - Sygeplejeprocessen, tidevandsmodellen, kommunikation, ADL funktioner. ALLE

Dokumentation laves af alle fremlægges af Camilla

•Forandringer i følelseslivet, mister lyst, energi og initiativ

•Ændring i døgnrytmen

•selvskadende adfærd

•Social tilbagetrækning

•Isolation fra virkeligheden

•Autistiske træk (kontaktvanskeligheder, dårlig emotionel kontakt, autistisk logik

•Ambivalens

•Modsatrettede følelser og tanker

•Svært at træffe beslutning om hverdagsting

•Kan føre til stor usikkerhed, rådvildhed og forvirring