<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Luthersk  kristendom og dens betydning for skolen by Jane Thygesen</title>
      <link>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39</link>
      <description>Vidensopsamling</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2018-04-15 13:40:16 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2018-09-24 13:01:11 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Pointer</title>
         <author>annasofie_baltzer1</author>
         <link>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284976478</link>
         <description><![CDATA[<div><br><em>Luther</em><br><br>1. Luthers betydning for skolen gjorde det muligt at skelne mellem kirken og den almindelige skole. Kristendommen var pludselig ikke den dominerende faktor i undervisningen, men var dog stadig højaktuel i kirken.<br>2. Luther gjorde op med katolicisme og mente at det ikke længere var vigtigt at have de højprofilerede figurere med som jomfrumaria og paven som bindeled mellem mennesket og Gud. <br>3. I stedet for at stræbe efter at leve et værdimæssigt liv, så var det nu meningen at mennesket skulle leve et brugbart og meningsfuldt liv = give næstekærlighed.<br><br><em>Grundtvig <br></em><br>1. Grundtvig introducerede begrebet om helhedsskolen.&nbsp;<br>2. Mennesket er efter Grundtvigs opfattelse altid i udvikling og kan forandre sig, og ligesom man ikke kan forudsige et eksperiments udvikling kan man heller ikke forudsige et menneskeliv. Hvis vi som voksne vil presse eleverne – måske endda allerede meget tidligt – ind i nogle bestemte livsbaner og tankegange – risikerer vi at gøre dem, som Grundtvig siger, til ”stentryk” af os selv, og så har vi lukket af for deres udviklingsmuligheder. Og det er efter hans mening at slå børnene åndeligt ihjel!<br>3. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-24 12:40:55 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284976478</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Latinskoler - oplæring i luthersk kristendom</title>
         <author>kamillasondergaard</author>
         <link>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284978441</link>
         <description><![CDATA[<div>I 1536 overtog kongemagten de gamle kirkeskoler. Fremover skulle der være én god latinskole i alle byer, sådan at drenge kunne blive oplært i luthersk kristendom og latinsk skriftkultur</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-24 12:44:24 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284978441</guid>
      </item>
      <item>
         <title>- Luthers tanker om ligestilling afspejler den danske folkeskole i dag  </title>
         <author>nommel7</author>
         <link>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284978640</link>
         <description><![CDATA[<div>- Luthers to regimenter er underforstået kirken og skolen i dag!&nbsp;<br>Evangeliet &lt;-&gt; Loven&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-24 12:44:43 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284978640</guid>
      </item>
      <item>
         <title>1. Luther mente at alle kristne var ligestillet, hvilket også afspejler folkeskoleloven i dag. Alle har ret til at gå i skole. Det afhænger ikke af religion eller social klasse.  </title>
         <author>SimonVetter</author>
         <link>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284979053</link>
         <description><![CDATA[<div>2. Grundtvig var tilhænger af "det levende ord" hvilket vil sige dialog og fællesskab  </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-24 12:45:25 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284979053</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Pædagoisk indsats</title>
         <author>kamillasondergaard</author>
         <link>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284980177</link>
         <description><![CDATA[<div>Luthers tanker om, at mennesket blev frelst ved tro og ikke ved gerninger, var grundlaget for den store pædagogiske indsats, som blev en meget væsentlig side af reformationen.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-24 12:47:15 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284980177</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>amanda_kjaerskov29</author>
         <link>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284980718</link>
         <description><![CDATA[<div>"Den kristne er ikke en indvidualist, der kan gøre, hvad der passer ham/hende. Mennesker er placeret i bestemte forhold til andre."- Det gælder også i folkeskolen, hvor man er i en bestemt situation --&gt; Man skal være ordenlige med hinanden. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-24 12:48:09 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284980718</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Grundtvig mente, at undervisningen skulle tilpasses børnenes fatteevne, og voksenalderen skulle ikke presses ned over barnet.</title>
         <author>279025</author>
         <link>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284981352</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-24 12:49:16 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284981352</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>katjamikkelsen</author>
         <link>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284982146</link>
         <description><![CDATA[<div>Idealet om undervisningen i kristendom </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-24 12:50:44 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284982146</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Luther</title>
         <author>amalieliisknudsen</author>
         <link>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284982326</link>
         <description><![CDATA[<div>Idealet om undervisning i kristendom for alle lå i direkte forlængelse af Luthers tanker om, at mennesket blev frelst ved tro og ikke ved gerninger. Det var grundlaget for den store pædagogiske indsats, som blev en meget væsentlig side af reformationen.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-24 12:51:05 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284982326</guid>
      </item>
      <item>
         <title>&quot;Det er ikke skolens opgave at gøre de unge til kristne. Dens opgave er at gøre dem til mennesker&quot;</title>
         <author>cathrinelodberg</author>
         <link>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284983932</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-24 12:54:23 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284983932</guid>
      </item>
      <item>
         <title>N.F.S. Grundtvig 1839</title>
         <author>kamillasondergaard</author>
         <link>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284984677</link>
         <description><![CDATA[<div>"Oplysning være skal vor lyst, er det så kun om sivet, men først og sidst med folkerøst oplysningen om livet"</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-24 12:55:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284984677</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Grundtvig</title>
         <author>kamillasondergaard</author>
         <link>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284985171</link>
         <description><![CDATA[<div>Grundtvig mente, at livet skal gennem skole og uddannelse lyses op, så mennesket individuelt og som menneskehed får større og større indsigt i menneskelivet</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-24 12:56:14 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284985171</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Grundtvig: dannelse og duelighed</title>
         <author>kamillasondergaard</author>
         <link>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284986167</link>
         <description><![CDATA[<div>Skolen er en meget vigtig del af et menneskers dannelsesproces ved, at den giver barnet viden, oplærer barnet i bestemte færdigheder og hjælper barnet med at agere i et fællesskab. I moderne tale ville man sige, at man skaber et læringsrum for barnet. Alt sammen noget, der kan give barnet selvindsigt, og som det har brug for for at kunne leve det liv, det er sat i.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-24 12:58:10 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284986167</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Luther og de reformatoriske idéer: Skole og dannelse</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284986246</link>
         <description><![CDATA[<div>Luther skrev selv Den store og Den lille Katekismus. Navnlig den sidste fik kolossal udbredelse som indbegrebet af "den kristne børnelærdom". Derudover var det især hans nære ven og medarbejder, Philip Melanchthon, der udformede det pædagogiske materiale, som blev brugt til undervisning i skoler og på universiteter. Melanchthon blev med tiden ligefrem kaldt praeceptor Germaniae, dvs. "Tysklands læremester".</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-09-24 12:58:19 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jathygesen/g0ew6y2idi39/wish/284986246</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
