Baggrund

Aase er en 82-årig kvinde, der er enke og tidligere har arbejdet som medhjælpende hustru i sin afdøde ægtefælles tømrerfirma.

Hun har levet et aktivt liv og var engageret i både virksomheden og dagligdagen derhjemme.

Efter sin mands død har Aase været pensionist, men hun har fortsat været selvhjulpen og aktiv, så vidt hendes helbred har tilladt det.

Aase er for nylig blevet overflyttet til døgnrehabiliteringen efter en hoftefraktur. Skaden opstod efter et fald under indlæggelse på geriatrisk afdeling, hvor hun var indlagt på grund af pneumoni og anæmi. Aase blev opereret og fik indsat en hofteprotese. Hun er nu på døgnrehabiliteringen for at modtage genoptræning og fysioterapi.

Medicin

Tablet Alendronat "Bluefish" 70 mg, 1 tablet ugentlig

Tyggetablet Calcichew-D3® Forte, 1 tablet x 2

Tablet Pamol 500 miligram, 2 tabletter x 4

Tablet Ibuprofen ”Orifarm” 400 mg, 1 Tablet X 3

Kapsel Tramadol "Actavis" 50 miligram, 1 kapsel x 3

Pulver Movicol®, 1 brev X 3

Aktuelle situation

Aase har været på døgnrehabilitreringen en uge. Hun har udfordringer med smerter i hoften og føler sig usikker på benene, hvilket gør hende ængstelig for at bevæge sig frit. Den fysiske svækkelse som følge af frakturen har gjort hende mere afhængig af hjælp til daglige aktiviteter, såsom at klæde sig på, vaske sig og bevæge sig rundt i rummet.

Aase oplever desuden ubehag på grund af obstipation. Hun føler sig oppustet og har svært ved at komme af afføring, hvilket gør hende urolig og forringer hendes appetit og generelle velbefindende. Obstipationen kan også gøre det sværere for hende at deltage aktivt i sin rehabilitering, da hun føler sig utilpas og mangler energi.

Hun er dog motiveret for at blive bedre og ønsker at kunne vende hjem til sin egen bolig, men frygter, at hun ikke vil kunne klare sig selv. Hendes motivation kan variere fra dag til dag, afhængigt af hendes smerte og energiniveau. Aase oplever også en vis tristhed og ensomhed, da hendes sociale netværk er blevet mindre med årene.

Baggrund

Tommy er en 48-årig mand, der arbejder som turistbuschauffør for Gislev Rejser. Han er gift med Linda, og sammen har de tre hjemmeboende børn. Tommy er kendt for at være dedikeret til sit arbejde og har i mange år kørt ture til Italien, specielt omkring Garda Søen. Han er en "firmaets mand," der altid har lagt stor vægt på ansvarlighed og professionalisme i sit arbejde. I sin fritid elsker Tommy fodbold, hygge i hjemmet, samt at grille i haven med gode venner og en ramme øl. Han har altid været aktiv og socialt engageret, både på arbejdet og derhjemme.

Under en tur til Garda Søen blev Tommy akut dårlig og blev efterfølgende indlagt på hospitalet, hvor han fik diagnosticeret et stroke i venstre hemisfære af hjernen, hvilket har ført til en række udfordringer både fysisk og kognitivt.

Efter stroke har Tommy følgende symptomer og funktionsnedsættelser

Kognitive Funktionsnedsættelser:

Nedsat hukommelse: Tommy har svært ved at huske både nye informationer og tidligere indlærte færdigheder. Dette påvirker hans evne til at genkalde navne, rutiner og detaljer fra sin hverdag.

Nedsat opmærksomhed mod højre: Han har tendens til at overse ting på højre side af sit synsfelt, hvilket kan gøre det vanskeligt for ham at orientere sig i omgivelserne og fuldt ud opfatte, hvad der sker omkring ham.

Planlægnings- og organiseringsbesvær: Tommy kæmper med at strukturere opgaver og planlægge fremadrettet. Selv simple opgaver kan virke overvældende, og han kan have svært ved at følge med i samtaler eller aktiviteter, der kræver overblik og koordination.

Fysiske Funktionsnedsættelser:

Højresidig hemiparese: Tommy har nedsat kraft og bevægelighed i højre side af kroppen. Dette gør det svært for ham at udføre dagligdagsopgaver, som at klæde sig på, spise og gå uden støtte. Han har brug for hjælp til at klare mange fysiske aktiviteter, og genoptræning er nødvendig for at forbedre hans muskelstyrke og koordination.

Dysfagi: På grund af synkebesvær har Tommy svært ved at indtage mad og drikke normalt. For at sikre, at han får den nødvendige ernæring, modtager han sondeernæring som supplement til det, han kan indtage via munden. Dysfagi øger risikoen for fejlsynkning og aspiration, hvilket kan føre til alvorlige komplikationer som lungebetændelse.

Mobilitetstræning: Med hjælp fra fysioterapeuter arbejder Tommy på at forbedre stand og gangfunktion.

Ernæring og dysfagibehandling:

Kosttilpasning: Tommy får en specialtilpasset kost, der gør det lettere for ham at synke uden risiko for fejlsynkning. Dette kan inkludere ændringer i konsistens og tekstur, såsom puré eller tyktflydende væsker.

Sondeernæring: For at sikre, at han får tilstrækkeligt med kalorier og næringsstoffer, modtager Tommy fortsat sondeernæring. Han følges nøje af diætister og læger, som overvåger hans vægt og generelle sundhed.

Psykosociale Overvejelser

Tommy oplever en stor omvæltning i sit liv som følge af stroke. Han har tidligere været en aktiv og selvstændig person, og det at miste kontrol over sine fysiske og kognitive evner er svært for ham at acceptere.

Medicin:

Tablet Hjertemagnyl 75 mg, 1 tablet X 1

Tablet Plavix 75 mg, 1 tablet X 1

Metoprolol "GEA" 50 mg, 1 tablet X 1

Baggrund

Chrisanto er en 79-årig mand oprindeligt fra Filippinerne. Som ung mødte han sin kone, Else, mens hun var på ferie på Filippinerne. De flyttede sammen til Danmark og har to voksne børn en datter og søn, som de har en god relation til. Derudover har de seks børnebørn.

Aktuelle situation

Chrisanto bor med Else i et mindre rækkehus på Fyn, i nærheden af søn og svigerdatter. Datteren bor med sin familie i Aarhus.

Else fungerer i det daglige som Chrisantos primære omsorgsperson, men derudover får Chrisanto hjælp af den kommunale ældrepleje til medicindosering en gang ugentlig og daglig sårpleje.

Chrisanto fik for otte år siden konstateret Parkinsons sygdom, hvilket påvirker hans motoriske funktioner og daglige aktiviteter. For fem år siden fik han anlagt en stomi på grund af Colon cancer.

De seneste måneder har han udviklet et decubitus der er vurderet til at være i stadie 3.

Chrisanto er plaget af rystelser, stivhed, langsom bevægelse og balanceproblemer. Hvilket påvirker hans evne til at udføre daglige aktiviteter som at spise, tage tøj på og bevæge sig rundt.

Medicin:

Tablet Sinemet 25/100, 1 tablet X 6

Tablet Furix 20 mg, 1 tablet X 1

Oral opløsning Kaliumklorid "SAD" 75 mg/ml, 10 ml. X 1 Nederst på formularen

Lav en konkret og skriftlig aftale i forhold til følgende punkter 

Hvordan strukturerer vi vores tid, hvad er vores deadlines?

• spare med hinanden

• laver opgaverne til deadlines

Hvordan og hvor gemmer vi vores arbejde, så alle har adgang til det?

• padlet, teams gruppe

Hvad er vores ambitionsniveau?  

• stærk

• vi tage det seriøst

Hvad er vores styrker? Hvad er vores svagheder? Særlige behov? Hvordan hjælper vi hinanden bedst? (Fortæl hver især)

Natalia:

Styrker: hurtig til noter, opgave, og kan styre mig selv til bremsning, hjælpe andre

svagheder: Sprog

Trine:

Styrker: alle med, god til at spare

Svagheder: social angst

Louise:

Styrker: god til reflektere,

Svagheder: IT

Leah:

Styrker:IT

Svagheder: Adhd bremse hende

Pia:

Styrker: erfaring til ssh,menesker hele livet, god til samarbejder

Svagheder: nå ikke at læse der hjem

Hvornår og hvor længe holder vi pause?

skoles pause, og når vi har bruger for det

Hvad er vores politik i forhold til telefoner og sociale medier, mens vi arbejder?

besvar når det er vigtig

Hvad gør vi ved sygemeldinger? 

give besked når vi skal eks til lægen

Hvordan løser vi uenigheder i gruppen? 

vi taler om det

Hvordan taler vi til hinanden og om hinanden? 

Hvordan sørger vi for, at alle i gruppen laver et lige stort stykke arbejde? 

lille opgave:

Opgaver Gå ind på: https://danskepatienter.dk/vibis

1)undersøg hvad der vibis hovedopgave ?

2)Hvad er brugerinddragelse? Forklar de 2 hovedtyper.?

Brugerinddragelse betyder, at borgere og patienter bliver inddraget i beslutninger om deres behandling, pleje og i udvikling af sundhedsvæsenet. Ifølge VIBIS handler det om et ligeværdigt samarbejde mellem borger og fagperson. 

Der er 2 to hovedtyper af brogerindragelse er: 

indviduel brugerindragelse:  

Her inddrages den enkelte borger i beslutninger om sin egen pleje og behandling. Det sker gennem dialog, hvor borgerens ønsker og livssituation tages alvorligt. 

Kollektiv brugerinddragelse:  

1. Her inddrages flere borgere eller pårørende i udvikling og forbedring af sundhedstilbud. Det kan være via brugerundersøgelser, møder eller brugerpaneler. 

Begge former for inddragelse er vigtige for at sikre kvalitet og udvikling i sundhedsvæsenet. 

3)Hvorfor skal der arbejdes med brugerinddragelse?

Den har forskellige formål, og der er 4 argumente hvorfor er det vigtig:

-          1. Et ønske: Patienter og pårørende vil gerne inddrages

-          2.Humanistisk menneskesyn: Det er uetisk ikke at inddrage brugere i beslutninger om deres eget liv. Ret til selvbestemmelse og integritet samt mulighed for at tage ansvar for eget liv.

-          3.Demokratiforståelse: Borgerne har en demokratisk ret til at blive hørt og inddraget i vores fælles sundhedsvæsen og i sin egen behandling

-          4.Evidens: Inddragelse af brugere i eget forløb kan bidrage til en forbedring af brugernes videns- og aktivitetsniveau samt risikoforståelse.

Brugerinddragelse er vigtig, fordi det sikrer løsninger, der matcher brugernes behov og skaber højere kvalitet. Det øger ejerskab, accept og engagement hos brugerne. Samtidig bidrager det til innovation, bedre kommunikation og mere effektive løsninger. Ved at inddrage brugerne tidligt opnås større tilfredshed og mindre risiko for fejl.

Undersøg hvilke metoder og værktøjer man, som sundhedspersonale, har mulighed for at bruge i døgnrehabiliteringscenteret.

Undersøg hvilke metoder og værktøjer man, som sundhedspersonale, har mulighed for at bruge i døgnrehabiliteringscenteret.

-          Tværfagligt samarbejde

-          Rehabiliteringsmål(indsatsmål og delmål)

-          Træning og hverdagsrehabilitering

-          Observation og dokumentaion

-          Motiverende samtale

-          Vældfærdsteknologi

-          Pårørendeinddragelse

4)Kom med velbegrundede forslag til hvilke metoder og værktøjer man kan anvende hos casens borgere. Fremlæg og begrund jeres valg.

5)nævn 3 fordele ved at have patientforeninger ?

6)nævn også 3 ulemper ved patientforeninger ?

7)gå ind på var-portalen og find 3 eksempler på fremgangsmåder i kan bruge ifht. casepersonerne ?

Spørgsmål 5:  3 fordele ved at have Patientforening.? 

1:Mulighed for at møde andre i samme situation og dele erfaringer  

2 :adgang til opdateringer viden om sygdomme, behandling Muligheder, Rettigheder Og hvordan man håndter symptomer. 

3:adgang til et netværk af andre patienter pårørende og fagfolk samt. Muligheder for at benytte foreningen tilbud om rådgivning, hjælpemidler og bisidderordinger.  

Generel arbejdsdeling mellem region og kommune

1. Den praktiserende læge

Opsporing og reaktion: Skal være opmærksom på tegn på demens og igangsætte relevant udredning.

-          Udredning: Udfører indledende undersøgelser og henviser ved behov til kommunens demenskoordinator eller til en regional demensklinik.

-          -Samarbejde: Arbejder tæt sammen med kommunens demenskoordinator og den regionale demensklinik.

-          Tovholderfunktion: Har ansvar for patientens videre forløb, når denne afsluttes fra demensklinikken.

-          Rådgivning: Informerer patient og pårørende om behandlingsmuligheder og støttetilbud.

-          Genhenvisning og sparring: Kan genhenvise patienter og få faglig sparring fra demensudredningsklinikker.

2. Den regionale demensudredningsklinik

- Specialiseret udredning: Tager over ved behov for mere specifik demensdiagnostik efter indledende lægeundersøgelse.

-  -Tværfagligt team: Består af personale fra geriatri, neurologi og psykiatri.Undersøgelsessted: Udredning foregår som regel i klinikken, men kan ved behov foregå i hjemmet.

 - Information: Informerer patient og pårørende personligt og skriftligt om diagnose og videre behandling.

Overdragelse: Informerer patientens egen læge, som overtager behandlingsansvaret.

Samarbejde: Kontakter kommunen og giver anbefalinger til videre behandling.

Specialtilfælde: Komplekse tilfælde kan henvises til særlige enheder som Demensklinik Fyn eller regionsfunktionen i Sønderborg.

3. Kommunen

- Tidlig indsats: Reagerer på henvendelser og hjælper borgere og pårørende med vejledning og kontakt til læger.

Støtte og tilbud: Tilbyder støtte, omsorg og rehabilitering efter udredning og behandling.

Individuel indsats: Tilbud tilpasses borgerens individuelle behov og kommunens serviceniveau.

Opfølgning: Justerer løbende plejebehov og indsatser baseret på borgerens udvikling.

Samarbejdet mellem praktiserende læge, demensklinik og kommune sikrer en helhedsorienteret indsats for personer med demens, fra opsporing og udredning til behandling, pleje og støtte.

Opsporing af demens:

-          1. Generel opsporing

Hvem opdager demens først, og det er t ypisk borgeren selv, pårørende, venner, naboer eller kommunalt personale.

-           ved mistanke-  Observationer meldes til egen læge, demenskoordinator og/eller hjemmepleje – efter aftale med borgeren.

-          Vigtigt - Udredning for demens kan kun ske via egen læge eller demensklinik.

2. Kommunalt personales rolle

Observation:- Kommunalt personale skal handle ved tegn på demens og orientere borger og pårørende om mulighederne for udredning.

Hjælp til kontakt:- De opfordrer borgeren til at kontakte egen læge – og hjælper med det, hvis nødvendigt.

Samtykke:- Lægen må først orienteres efter samtykke fra borgeren.

Hjemmebesøg: Tegn på demens kan opdages ved forebyggende hjemmebesøg og lignende.

Kompetencer: Kommunalt personale skal have kendskab til demenssymptomer og sygdomsforløb.

3. Praktiserende læges rolle

Kilder til oplysninger: Modtager input fra borger/pårørende og kommunale medarbejdere.

Egen observation: Skal være opmærksom på demenstegn – fx i forhold til kørekort og adfærdsændringer.

Henvisning: Ved mistanke om demens skal lægen tage stilling til videre udredning, fx ved regional demensklinik.

Indhold i henvisning: Skal inkludere diagnoser, andre sygdomme, sociale forhold og kontaktinfo på pårørende.

Dokumentation: Lægen skal kunne dokumentere samtykke og kontakt til kommunen, hvis relevant.

4. Somatiske og psykiatriske sygehuse

Observation: Personale skal være opmærksomme på demenssymptomer og informere borger og pårørende.

Handling: Opfordre til kontakt med egen læge og involvere pårørende i det videre forløb.

Orientering: Praktiserende læge og kommune orienteres, og der sendes epikrise og udskrivningsrapport (jf. SAM:BO).

Ved demensdiagnose under indlæggelse: Ingen yderligere henvisning til demensklinik nødvendig – samme procedure følges som ved klinikudredning.

Ændringer i forløb: Ændringer i medicin eller adfærd skal meldes til kommunens sygepleje eller demenskoordinationsfunktion.

Opsporing af demens er et fælles ansvar, hvor både borgere, pårørende, kommunale medarbejdere, praktiserende læger og sygehuspersonale spiller en rolle. Tidlig reaktion og koordination er afgørende for at sikre relevant udredning og støtte.

Observation, udredning og diagnosticering

1. Kommunen / Demenskoordinationsfunktionen

Vurdering: Vurderer henvendelser fra fx pårørende eller medarbejdere – kan også selv tage kontakt til borger.

Handling ved mistanke: Opfordrer borger og pårørende til kontakt med egen læge – evt. kontakter demenskoordinator lægen.

Løbende vurdering: Ved kendte borgere følges funktion og adfærd kontinuerligt.

Særligt ansvar: Kommunen støtter særligt ved udredning af borgere uden pårørende (hjælp til ledsagelse m.m.).

 Vurdering på lægens anmodning: Kommunen kan bistå ved vurdering, hvis lægen anmoder herom.

2. Praktiserende læge

Udredning

Primært ansvar: Den primære udredning sker her – gerne med pårørende til stede.

Ved sproglige barrierer: Brug uvildig tolk ved behov.

Fokusområder: Hukommelse, sprog, psykiske ændringer og socialt samspil.

Indhentning af information: Kan få oplysninger fra kommunen og pårørende, ved diffuse symptomer.

Mulighed for rådgivning: Kan kontakte lokale demensklinikker for faglig sparring.

Henvisning til specialudredning

Henvisning til lokal regional demensklinik ved mistanke.

Indkaldelse til opfølgende samtale, hvor resultater og evt. videre plan drøftes med patient og pårørende.

Ingen tegn på demens: Udredning afsluttes, kommunen informeres.

Mistanke stadig mulig: Lægen planlægger videre forløb og orienterer om støtte og kommunale tilbud.

Overvejende sandsynlig demens: Henvisning til lokal demensklinik – hvis patient afviser, bør kontakt til kommunen tilbydes.

-3. Lokale regionale demensklinikker og kommunen opgaver

 - Modtager henvisning fra praktiserende læge.

-Indkaldelse sker skriftligt – kopi til pårørende.

- Undersøgelse foregår ambulant eller via hjemmebesøg af udgående team.

Pårørende opfordres til at deltage – kommunen skal bidrage ved manglende pårørende.

Støtte ved undersøgelse (kommunikation, ledsagelse m.m.) ydes ifølge regional samarbejdsaftale.

4. Højt specialiseret funktion

Neurologisk Afdeling, Odense Universitetshospital og Psykiatrisk Afdeling Odense varetager de mest komplekse sager.

Vigtig:

Udredning starter som hovedregel hos egen læge.

-          Kommunen spiller en vigtig støttende rolle, især ved fravær af pårørende.

-          God koordinering og information mellem sektorer er afgørende.

-          Både praktiserende læger og demensklinikker bør inddrage pårørende aktivt.

-          Hvis borger ikke ønsker viderehenvisning, skal der stadig tilbydes støtte og kommunal kontakt.

Baggrund:
I jeres arbejde som SSA´er kan I møde borgere og situationer, hvor der opstår uønsket seksuel opmærksomhed. For at være forberedt på at håndtere disse udfordringer professionelt og respektfuldt, skal I udvikle materiale, der kan bruges til at oplære nye kollegaer, elever eller ufaglærte.

Husk at reflektere over jeres faglige kommunikation og tværfaglige samarbejde.

Indledning:
I skal som gruppe udvikle et produkt, der hjælper nye kollegaer eller elever med at forstå og håndtere uønsket seksuel opmærksomhed i praksis

1. Forberedelse

• Diskutér i gruppen: Hvordan kan uønsket seksuel opmærksomhed opstå i arbejdet? Brug både jeres erfaringer fra praksis og de eksempler fra cases (Aase, Tommy, Chrisanto eller andre).

  
  

2. Design jeres løsning: Det kan være én af følgende:

   • En kort animationsvideo, der illustrerer en situation og giver forslag til løsninger.

   • En plakat med de vigtigste pointer og anbefalinger.

   • Et manuskript til et rollespil eller et dilemma-spil, der kan bruges til oplæring.

   • En pjece

   • Forslag til dilemmakort

3. Indholdskrav

• Konkrete eksempler: Beskriv tydeligt situationer med uønsket seksuel opmærksomhed.

• Handlinger: Forklar, hvordan man bør handle professionelt og respektfuldt i sådanne situationer.

• Pårørende: Hvordan/Hvornår/Skal eller kan pårørende involveres, når det er nødvendigt?

• Tværfagligt samarbejde: Beskriv, hvordan samarbejde med andre faggrupper kan understøtte en løsning.

4. Præsentation og refleksion

• Præsenter jeres produkt for klassen. Overvej, hvordan det kan bruges i praksis.

Jeg ser frem til at høre jeres kreative idéer og refleksioner!

5 min vidensdeling kl 11.00-11.30.

Eleven kan anvende viden om fysiske og psykiske funktionsnedsættelser til selvstændigt at tage medansvar for konflikthåndtering, forebyggelse af konflikter og magtanvendelse, samt til at håndtere seksuel opmærksomhed, herunder uønsket seksuel opmærksomhed, i mødet med borgeren/patienten.

• Fysiske skader: Skader på hjernen kan påvirke nerver og muskler, der er involveret i seksuel funktion. 

• Psykiske faktorer: Depression, angst, stress og ændret selvbillede kan også spille en rolle. 

• Kommunikationsproblemer: Svært ved at udtrykke behov eller forstå partnerens ønsker. 

• Træthed og nedsat energi: Fysisk og mental træthed kan påvirke lysten og evnen til sex. 

• Ændrede roller i parforholdet: Stroke kan ændre dynamikken og kommunikationen i parforholdet, hvilket kan påvirke seksualiteten

Hvad kan man gøre?

·        Tal åbent om det:

Det er vigtigt at tale med sin partner og sundhedspersonale om de seksuelle udfordringer. 

·        Søg hjælp:

Sexologer, læger og terapeuter kan tilbyde vejledning og støtte. 

·        Find nye måder:

Prøv nye måder at udtrykke intimitet og nærhed på, som kan være tilfredsstillende for begge parter. 

·        Vær tålmodig:

Det kan tage tid at finde nye måder at håndtere seksualitet på efter et stroke. 

·        Fokus på nydelse:

Fokuser på at nyde hinandens selskab og intimitet, uanset om det fører til sex eller ej. 

·        Husk, at det er normalt:

Mange, der har haft stroke, oplever seksuelle problemer, og det er vigtigt at vide, at man ikke er alene. 

• Visse medicin mod blodtryk, depression eller blodfortyndende medicin kan påvirke seksuel funktion.

• Risiko for, at anstrengelse under sex kan give ubehag eller frygt for at få endnu et slagtilfælde, selvom det sjældent sker.
  Rådgivning fra en sexolog eller terapeut, der har erfaring med rehabilitering efter stroke.
  Tale med lægen, hvis der er rejsningsproblemer eller andre fysiske barrierer – der findes ofte løsninger (fx medicin eller hjælpemidler) efter samtykke med Tommy.

SSA's faglige opgaver:

1. Observation og samtale

• Vær opmærksom på ændringer i adfærd, tristhed, isolation eller manglende interesse for nærhed.

• Skab tryghed – spørg åbent ind, hvis borgeren selv nævner seksualitet.

• Husk, at seksuelle behov kan være både fysiske, følelsesmæssige og sociale.

2. Støtte og vejledning

• Informér borgeren om, at det er normalt at opleve ændringer i sexlivet efter stroke.

• Hjælp med kontakt til relevante fagpersoner: Læge, sexolog, fysioterapeut, ergoterapeut.

• Giv plads til at tale om krop og intimitet – uden tabu.

3. Tværfagligt samarbejde

• Inddrag teamet, hvis der er behov for hjælpemidler, rådgivning eller ændringer i plejeplanen.

• Respektér borgerens grænser og privatliv, men undgå at ignorere emnet, hvis det fylder for borgeren.

Vigtige pointer som SSA

• Seksualitet er en del af rehabilitering og livskvalitet, også hos ældre eller personer med handicap.

• En borger kan opleve frustration, sorg eller skam – det kræver empatisk støtte.

• Husk egen faglige grænse – du behøver ikke løse alt selv, men skal vide, hvem du kan henvise til.

Tommy 48 år

Baggrund

Tommy er en 48-årig mand, der arbejder som turistbuschauffør for Gislev Rejser. Han er gift med Linda, og sammen har de tre hjemmeboende børn. Tommy er kendt for at være dedikeret til sit arbejde og har i mange år kørt ture til Italien, specielt omkring Garda Søen. Han er en "firmaets mand," der altid har lagt stor vægt på ansvarlighed og professionalisme i sit arbejde. I sin fritid elsker Tommy fodbold, hygge i hjemmet, samt at grille i haven med gode venner og en ramme øl. Han har altid været aktiv og socialt engageret, både på arbejdet og derhjemme.

Under en tur til Garda Søen blev Tommy akut dårlig og blev efterfølgende indlagt på hospitalet, hvor han fik diagnosticeret et stroke i venstre hemisfære af hjernen, hvilket har ført til en række udfordringer både fysisk og kognitivt.

Efter stroke har Tommy følgende symptomer og funktionsnedsættelser

Kognitive Funktionsnedsættelser:

Nedsat hukommelse: Tommy har svært ved at huske både nye informationer og tidligere indlærte færdigheder. Dette påvirker hans evne til at genkalde navne, rutiner og detaljer fra sin hverdag.

Nedsat opmærksomhed mod højre: Han har tendens til at overse ting på højre side af sit synsfelt, hvilket kan gøre det vanskeligt for ham at orientere sig i omgivelserne og fuldt ud opfatte, hvad der sker omkring ham.

Planlægnings- og organiseringsbesvær: Tommy kæmper med at strukturere opgaver og planlægge fremadrettet. Selv simple opgaver kan virke overvældende, og han kan have svært ved at følge med i samtaler eller aktiviteter, der kræver overblik og koordination.

Fysiske Funktionsnedsættelser:

Højresidig hemiparese: Tommy har nedsat kraft og bevægelighed i højre side af kroppen. Dette gør det svært for ham at udføre dagligdagsopgaver, som at klæde sig på, spise og gå uden støtte. Han har brug for hjælp til at klare mange fysiske aktiviteter, og genoptræning er nødvendig for at forbedre hans muskelstyrke og koordination.

Dysfagi: På grund af synkebesvær har Tommy svært ved at indtage mad og drikke normalt. For at sikre, at han får den nødvendige ernæring, modtager han sondeernæring som supplement til det, han kan indtage via munden. Dysfagi øger risikoen for fejlsynkning og aspiration, hvilket kan føre til alvorlige komplikationer som lungebetændelse.

Mobilitetstræning: Med hjælp fra fysioterapeuter arbejder Tommy på at forbedre stand og gangfunktion.

Ernæring og dysfagibehandling:

Kosttilpasning: Tommy får en specialtilpasset kost, der gør det lettere for ham at synke uden risiko for fejlsynkning. Dette kan inkludere ændringer i konsistens og tekstur, såsom puré eller tyktflydende væsker.

Sondeernæring: For at sikre, at han får tilstrækkeligt med kalorier og næringsstoffer, modtager Tommy fortsat sondeernæring. Han følges nøje af diætister og læger, som overvåger hans vægt og generelle sundhed.

Psykosociale Overvejelser

Tommy oplever en stor omvæltning i sit liv som følge af stroke. Han har tidligere været en aktiv og selvstændig person, og det at miste kontrol over sine fysiske og kognitive evner er svært for ham at acceptere.

Medicin:

Tablet Hjertemagnyl 75 mg, 1 tablet X 1

Tablet Plavix 75 mg, 1 tablet X 1

Metoprolol "GEA" 50 mg, 1 tablet X 1

Case Stb 2

Hvad er osteoporose?

Osteoporose kaldes også knogleskørhed. Det betyder, at knoglerne bliver svage og nemmere kan brække – ofte ved små belastninger eller fald. Sygdommen opdages ofte først, når der sker et knoglebrud.

Typiske brud sker i:

✔️ Håndled

✔️ Hofte (lårhals)

✔️ Rygsøjle (sammenfald i ryghvirvler)

Årsager til knogleskørhed:

✔️ Lav kropsvægt (BMI under 19)

✔️ Mangel på D-vitamin og calcium

✔️ Arvelighed

✔️ For lidt motion

✔️ Rygning og stort alkoholforbrug

✔️ Manglende sollys

Kost og kosttilskud

Ældre over 70 år anbefales:

✔️ 1000-1200 mg calcium dagligt (kost og/eller tilskud)

✔️ 20 mikrogram D-vitamin dagligt

Gode kilder til calcium:

✔️ Mælk, ost, yoghurt

Gode kilder til D-vitamin:

✔️ Fede fisk (laks, sild, makrel)

✔️ Sollys (men mange ældre danner ikke nok D-vitamin selv)

Kaffe, rygning og alkohol

·       For meget kaffe (over 8 kopper) øger tab af calcium

·       Rygning svækker knoglerne og øger risikoen for brud

·       Stort alkoholforbrug øger afkalkning og risiko for fald

Motion

Motion styrker både knogler, muskler og balancen.

✔️ Vægtbærende træning (fx gåture, stavgang) styrker knogler

✔️ Balancetræning og muskelstyrke mindsker risiko for fald

Medicinsk behandling

Mange får kalk- og D-vitamintilskud hele livet.

Som SSA skal du støtte borgeren i at:

✔️ sørge for at de tager medicin rigtigt.

✔️ Vide, hvorfor de tager medicinen

✔️ Reagere ved bivirkninger eller nye symptomer

✔️ Følge lægens anvisninger

Tegn på osteoporose

·       Sammenfald i ryggen → krum ryg og lavere højde

·       Stærke lændesmerter

·       Lettere knoglebrud (også uden fald)

·       75 % af knoglebrud hos ældre over 70 år skyldes osteoporose

Tidlige tegn:

✔️ Let afkalkning (osteopeni)

✔️ Arv

✔️ Nedsat højde og krum ryg

Vigtigt: Sygdommen udvikler sig langsomt – forebyggelse med kost, motion og tilskud er vigtig.

Sikre og skånsomme alternativer til hofte-genoptræning

1. Stående let bagudføring af ben

·       Uden elastik i starten

·       Hold fast ved en stabil stol eller bord

·       Spark roligt og kontrolleret bagud med strakt ben, men kun til smertegrænsen

2. Stående let sidelæns benløft

·       Igen uden elastik til at starte med

·       Hold fast i stol eller bord for støtte

·       Løft benet roligt ud til siden — fokus på kontrol fremfor højde

3. Siddende knæstræk (Quadriceps-aktivering)

·       Sid på stol, stræk et ben ud og hold i et par sekunder, sænk langsomt

·       Skaber styrke uden vægtbæring

4. Liggende hoftebøjning

·       Lig på ryggen, bøj det opererede ben stille og roligt op mod brystet, så langt det er komfortabelt

Træn bevægeligheden i hoften

Ingen elastik og vægt i starten

Fordele ved bækkenløft fra sengen:

·       Blødere underlag, mere komfortabelt for ryg og hofte

·       Mindre risiko for at falde, da man allerede ligger ned

·       Let at tilpasse intensiteten, især i starten af genoptræningen

·       God øvelse til at aktivere balder og kernemuskulatur uden at belaste hoften unødigt

Sådan kan man lave bækkenløft i sengen

Læg dig på ryggen i sengen med bøjede knæ og fødderne i madrassen

Placér armene langs siden for ekstra stabilitet

Spænd balderne og løft langsomt bækkenet op, så hofterne løftes fra madrassen

Hold stillingen i et par sekunder (hvis muligt), og sænk langsomt ned igen

Gentag 5-10 gange efter evne, og øg gradvist antallet

OBS:

✔️ Kun så højt, som det er komfortabelt

✔️ Stop, hvis der opstår smerte i hoften

✔️ Start uden vægt eller elastik — det kan eventuelt tilføjes senere, når hun er stærkere.

6. Sidelæns gang uden elastik (Pingvingang-light)

·       Små, kontrollerede skridt sidelæns langs en væg eller gelænder

·       Fokus på stabilitet og balance

7. Step-up lav højde (maks. 5-10 cm)

·       Kun når hun er klar og har balance

·       Lav forhøjning, evt. med støtte til gelænder eller stol

8. Stående balanceøvelse

·       Hold fast i stol, løft et ben ganske lidt fra gulvet

·       Kan udføres 1-2 sekunder i starten, gradvist øge tiden

·        Liggende øvelser:

·        Bøj og stræk det opererede ben, mens hælen glider på underlaget. 

·        Løft bækkenet fra underlaget og sænk det igen. 

·        Før det opererede ben ud til siden og tilbage. 

·        Stræk knæet helt ud. 

·        Stående øvelser:

·        Stå ved en seng eller lignende og før det opererede ben skråt bagud. 

·        Bøj og stræk i hofte og knæ, mens du står med let spredte ben. 

·        Før det opererede ben ud til siden

Pleje af patient med Osteoporose

I forhold til Åses sundhed er det vigtigt at vi holder fokus på

1.      kostens indhold af hensyn til knogleskørhed.

2.     Åses mentale helbred/humør/tilgang til nyt liv med ny hofte/udfordringer for Åse

3.     hjælper hende med at træne sine daglige øvelser

4.     samtaler med familien omkring samarbejde

5.     samarbejde med læge og spl. Om medicin

Det første er at danne sig et overblik over skaderne som patienten har pådraget sig i forbindelse med Stroke.

Der vil ofte være skader af forskellig karakter alt efter hvilke nerveceller der rammes og hvilke funktionsnedsættelser det er gået ud over.

1.     rehabiliterende og langsigtet opfølgning

2.     forebyggende

3.     fokus på at genvinde tabte funktioner

4.     forbedring af livskvalitet

5.     træning – øvelser

6.     livsstilændringer

7.     håndtering af eventuelle senfølger

8.     samarbejde med fysioterapeuter og ergoterapeuter

9.     Generelt når man plejer patienter/borgere er det vigtig at være opmærksom i forhold til patient/borgersikkerhed:

De syv risikosituationslægemidler

• Medicin mod diabetes

• Blodfortyndende medicin

• Lavdosis methotrexat

• Kalium

• Opioider

• Gentamicin

• Digoxin

Eksempler på kroniske smerter kan være:

·       Migræne

·       Rygsmerter

·       Fibromyalgi

·       Gigtsmerter

Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke altid kan "se" smerten hos personer med kroniske smerter, da de har tilpasset sig og ofte lever med smerten i det daglige.

Det er den type smerter som opstår pga. en skade, den er der for at beskytte kroppen når der er en fare for at kroppen bliver skadet den forventes at gå over i en rum tid som er overskueligt det er oftest nok med smertestillende medicin.

 Akut smerte:

Symptomer på Akut smerte har oftest kendte årsager

Der er tilgængelig behandling

Man kan forvente at blive helbredt

Behandlerne har effektive behandlingsstrategier

Der er et overskueligt tidsforløb.

 Kronisk smerte:

Symptomernes årsag kan muligvis ikke findes

Der er muligvis ingen behandling

Der er muligvis ikke udsigt til helbredelse

Der er muligvis intet behandlingstilbud

Ubestemt tidsforløb.

: Kronisk neurologisk sygdom
:Skyldes mangel på dopamin i hjernen

Hovedsymptomer:

:Rysten (tremor)
:Langsomme bevægelser
:Muskelstivhed
:Balanceproblemer
Behandling:

:Medicin (fx Levodopa)
:Fysio-, ergo- og taleterapi

Sygdommen er langsomt fremadskridende, men kan behandles effektivt i mange år.

Dopamin i hjernen – kort

• Dopamin er et signalstof i hjernen.
  Det styrer bevægelse, motivation, belønning og humør.

• Dopamin er vigtig for både krop og følelser.

 Akut smerte:

Symptomerne har oftest kendte årsager             

Der er tilgængelig behandling. Man kan forvente at blive helbredt Behandlerne har effektive behandlingsstrategier. Der er et overskueligt tidsforløb.

Kronisk smerte:            

Symptomernes årsag kan muligvis ikke findes    

Der er muligvis ingen behandling. Der er muligvis ikke udsigt til helbredelse. Der er muligvis intet behandlingstilbud. Ubestemt tidsforløb

Dette gøres ved at man lægger hele hånden ind i maskinen, som så gennemlyser og måler væskebalance i kroppen.

Når maskinen lyser rødt – drik 3 glas vand

Når maskinen lyser gult – drik 2 glas vand

Når maskinen lyser grønt – nok væske i kroppen

• Medicin mod diabetes (antidiabetika)

• Blodfortyndende medicin (antikoagulantia)

• Digoxin.

• Gentamicin.

• Kalium.

• Lavdosis methotrexat.

• Opioider.

hvad skyldes Parkinsons sygdom ?

mangel på dopamin i hjernen

mangel på jern

mangel på kalk