1. en måde at iagttage verden på uden fra en forståelse ramme

2. gør seende og blinde på bestemte måder

teori kan være:

beskrivende

forklarende

kan give forståelse

kan forudsig

analysere

syntetisere

teori både forøge eller nedsætte kompleksitet

st.str. opgaven:

samfundsfag

naturfag

relationer

ergonomi

man skal være i stand at begrunde sin praksis - kvalitet af praksis ligger i begrundesen

facilitere læring

metakomunikation

mam arbejder med hensigt og forudselighed

uddannelse forandrer mennesker og deres måde at gøre/se verden på

sort/hvidt sprog:

nej/ja

sand/falsk

korrekt/forkert

kontinuerligt sprog:

muligheder/begrænsninger

hensigtsmæssigt

fordele/ulemper

tætpå/langfra

kvalitativ studie: oplevelser, erfaringer, meningsfuld, forståelse: interview,, fænomenologi, hermeneutik

Didaktisk model:

elever skal lære mål i nogle rammer

sumativt og formativ

metode fra græsk vej: redskab, middel, fx jeg går ved siden af som vejleder metode

elev skal koble viden gennem opgaven for at få lært noget

kvantitative studie: positivisme; måle, længde og vejesprog

transfer:

specifik 1:1

general: principper som kræver tilpasning

Man skelne mellem:

de faglige

de sociale

de personlige kompetencer.

kontingent: når noget ikke er nødvending men hellere ikke umulig og derfor kunne være anderledes.

Luhmanns kommunikation: dobbelt kontingent kommunikation

anknytnings horisont som anden kan koble sig

Kerneopgaven er kort fortalt en enheds grundlæggende opgave med at skabe langsigtede effekter i form af værdi for den enkelte borger og/eller for samfundet.

Vejledningsformer:

deltagelse

observation

imitation

planlægning og afprøvning

evaluering og feedback

Evner til at kunne reflektere sin egen praksis: refleksivt forhold til egene praksis.

Der er kognitions fase hvor man er bevidst derefter kommer fiksations fasen hvor man fastholder på viden, derefter kommer man i automatisations fasen hvor man handler ubevidst.

https://www.jomfruane.dk/kommunikationsmodeller/https://edith-ella.dk/shannon-og-weavers-kommunikationsmodel/

Arbejdsopgaven

• Drøft kort i gruppen, hvad jeres kerneopgave er og formuler et par sætninger, der definerer kerneopgaven. Kerneopgaven kan være forskellig fra sted til sted.

• Kompetencecenter for Retspsykiatris kerneopgaver er at:

• ruste Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) til at kunne give den til enhver tid bedst mulige behandling og pleje af de retspsykiatriske patienter i regionen

• sikre udbredelsen af viden om retspsykiatri på tværs i RHP og etablere forsknings-, udviklings-og undervisningsaktiviteter indenfor retspsykiatri

• opsamle viden og erfaringer om den retspsykiatriske behandling og praksis i RHP

• stimulere og selvstændigt udøve forskning indenfor det retspsykiatriske område.
  
  

• Støttende og recovery rettet, som giver den bedste compliance og stabilt forløb.
  
  

• Diskuter hvilke andre faggrupper, der bidrager til jeres kerneopgave og hvordan de gør det?

  • Sygeplejerske, ergo, fys, læge, psykiater, servicemedarbejder, portør, sosu-hjælpere, ssa´er, elever.

• Hvilke daglige arbejdsopgaver er tværfaglige samarbejdspartnere involverede i?

  • Sygeplejerske, ergo, fys, læge, psykiater, servicemedarbejder, portør, sosu-hjælpere, ssa´er, demensvejleder, visitation,

• Vælg en arbejdsopgave fra praksis, som eleven kan arbejde med.

  • Eleven skal motivere patienten til den daglig gåtur.

• Drøft og noter, hvilken type af opgave, der er tale om? (Brug Bisgaards model af typer af opgaver herover på s. 2).

  • vi mener at denne opgave ud fra figur 3.2. er en opgave med lav grad af vejledning, og høj selvstændigt, som er forholdigvis lav risiko for fejl, som giver indblik i praktikstedet praksis.

Læringsmål 

·       Vælg de oplæringsmål, der arbejdes med i løsningen af den valgte opgave

o   7 Eleven kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre fysiske, sociale, kulturelle og kreative aktiviteter og informere og vejlede om aktivitetstilbud, herunder inddrage netværk og frivillige ud fra borgerens interesser og behov og understøtte borgere/ patienter i at træffe egne valg.

o   11 Eleven kan selvstændigt gennemføre pædagogiske aktiviteter og varetage vejledning af kollegae

o   12 Eleven kan kommunikere på en måde der, under hensyntagen til egen og andres sikkerhed, understøtter borgere og patienters integritet og selvbestemmelse i forbindelse med konflikthåndtering og voldsforebyggelse.

o   13 Eleven kan selvstændigt kommunikere og dokumentere faglige handlinger i relevante dokumentationssystemer med henblik på at understøtte patientsikre overgange og kontinuitet i det samlede borger-/ patientforløb og øge den borger-/ patientoplevede kvalitet.

·       Hvad forestiller I jer som vejledere, der kunne være et uformelt mål, som eleven skal nå i forbindelse med den valgte arbejdsopgave? (brug SMART)

o   S – gåtur

o   M – 200m

o   A – 1km

o   R – angst

o   T – 14 dage

·       Kom med et eksempel på et situationsbestemt læringsmål, der kan opstå i forbindelse med at løse opgaven?

o   3 Eleven kan selvstændigt identificere og reagere på ændring i borgerens/ patientens sundhedstilstand. Ved uforudsete og komplekse problemstillinger kan eleven udføre sygeplejehandlinger indenfor eget kompetenceområde samt delegerede sygeplejehandlinger, herunder udføre palliativ pleje.

·       Drøft og kom med eksempler på, hvordan tværfaglige og tværprofessionelle samarbejdspartnere kan understøtte at eleven opnår oplæringsmålene?

o    

·       Hvad skal der til for, at I lykkes med at inddrage tværfaglige og tværprofessionelle samarbejdspartnere i elevens forløb? 11 Eleven kan selvstændigt gennemføre pædagogiske aktiviteter og varetage vejledning af kollegaer.

o    

Fælles refleksion på holdet:

·       Hvilke pointer tager I med fra oplæg/arbejdet med arbejdsopgaven og læringsmål?

·       Hvad kunne være interessant at fordybe sig mere i?

 Dag 1 – opgave 1

Arbejdsopgaven

• Drøft kort i gruppen, hvad jeres kerneopgave er og formuler et par sætninger, der definerer kerneopgaven. Kerneopgaven kan være forskellig fra sted til sted.

• Kompetencecenter for Retspsykiatris kerneopgaver er at:

• ruste Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) til at kunne give den til enhver tid bedst mulige behandling og pleje af de retspsykiatriske patienter i regionen

• sikre udbredelsen af viden om retspsykiatri på tværs i RHP og etablere forsknings-, udviklings-og undervisningsaktiviteter indenfor retspsykiatri

• opsamle viden og erfaringer om den retspsykiatriske behandling og praksis i RHP

• stimulere og selvstændigt udøve forskning indenfor det retspsykiatriske område.
  
  

• Støttende og recovery rettet, som giver den bedste compliance og stabilt forløb.
  
  

• Diskuter hvilke andre faggrupper, der bidrager til jeres kerneopgave og hvordan de gør det?

  • Sygeplejerske, ergo, fys, læge, psykiater, servicemedarbejder, portør, sosu-hjælpere, ssa´er, elever.

• Hvilke daglige arbejdsopgaver er tværfaglige samarbejdspartnere involverede i?

  • Sygeplejerske, ergo, fys, læge, psykiater, servicemedarbejder, portør, sosu-hjælpere, ssa´er, demensvejleder, visitation,

• Vælg en arbejdsopgave fra praksis, som eleven kan arbejde med.

  • Eleven skal motivere patienten til den daglig gåtur.

• Drøft og noter, hvilken type af opgave, der er tale om? (Brug Bisgaards model af typer af opgaver herover på s. 2).

  • vi mener at denne opgave ud fra figur 3.2. er en opgave med lav grad af vejledning, og høj selvstændigt, som er forholdigvis lav risiko for fejl, som giver indblik i praktikstedet praksis.

Læringsmål 

·       Vælg de oplæringsmål, der arbejdes med i løsningen af den valgte opgave

o   7 Eleven kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre fysiske, sociale, kulturelle og kreative aktiviteter og informere og vejlede om aktivitetstilbud, herunder inddrage netværk og frivillige ud fra borgerens interesser og behov og understøtte borgere/ patienter i at træffe egne valg.

o   11 Eleven kan selvstændigt gennemføre pædagogiske aktiviteter og varetage vejledning af kollegae

o   12 Eleven kan kommunikere på en måde der, under hensyntagen til egen og andres sikkerhed, understøtter borgere og patienters integritet og selvbestemmelse i forbindelse med konflikthåndtering og voldsforebyggelse.

o   13 Eleven kan selvstændigt kommunikere og dokumentere faglige handlinger i relevante dokumentationssystemer med henblik på at understøtte patientsikre overgange og kontinuitet i det samlede borger-/ patientforløb og øge den borger-/ patientoplevede kvalitet.

·       Hvad forestiller I jer som vejledere, der kunne være et uformelt mål, som eleven skal nå i forbindelse med den valgte arbejdsopgave? (brug SMART)

o   S – gåtur

o   M – 200m

o   A – 1km

o   R – angst

o   T – 14 dage

·       Kom med et eksempel på et situationsbestemt læringsmål, der kan opstå i forbindelse med at løse opgaven?

o   3 Eleven kan selvstændigt identificere og reagere på ændring i borgerens/ patientens sundhedstilstand. Ved uforudsete og komplekse problemstillinger kan eleven udføre sygeplejehandlinger indenfor eget kompetenceområde samt delegerede sygeplejehandlinger, herunder udføre palliativ pleje.

·       Drøft og kom med eksempler på, hvordan tværfaglige og tværprofessionelle samarbejdspartnere kan understøtte at eleven opnår oplæringsmålene?

o    

·       Hvad skal der til for, at I lykkes med at inddrage tværfaglige og tværprofessionelle samarbejdspartnere i elevens forløb? 11 Eleven kan selvstændigt gennemføre pædagogiske aktiviteter og varetage vejledning af kollegaer.

o    

Fælles refleksion på holdet:

·       Hvilke pointer tager I med fra oplæg/arbejdet med arbejdsopgaven og læringsmål?

·       Hvad kunne være interessant at fordybe sig mere i?

Vejlederforudsætninger – skema til refleksion over egne forudsætninger

Hvilke faglige vejlederforudsætninger har jeg?

fx

-          Erfaringer/rutiner

-          Teoretisk sundhedsfaglige viden

-          Teoretisk viden om vejledning og pædagogik

-          Tavs viden, håndelag, kropslig viden, intuition

-          Andet?

6 års erfaring fra adskillige steder bl.a. sygehuse og vaccination og vikararbejde

Teoretisk viden fra ssa-uddannelsen samt forskellige arbejdssteder og kurser

Viden om vejledning fra kurser

Tavs viden fra alt arbejde og erfaringer gennem livet

Hvilke personlige vejlederforudsætninger har jeg? fx

-          Emotionelle/kognitive/humør

-          Personlige udfordringer

-          Indadvendt/udadvendt

-          Fysiske forudsætninger

-          Arbejdstempo

-          Andet?

Altid i positivt humør, positivt indstillet mod elever/studerende

utålmodig

udadvendt
har problemer med ryggen
højt arbejdsttempo

Hvilke sociale vejlederforudsætninger har jeg? fx

-          Sprog (modersmål, fremmedsprog)

-          Kommunikation

-          Konfliktsky/-robust

-          Samarbejdsevner

-          Faglige begreber

-          Særlig jargon på arbejdspladsen

-          Arbejdspladsens kulturelle normer

-          Andet?

Flere sproget

Hurtigt i kommunikation

Ikke konfliktsky og robust kan klare både rutinerede opgaver samt uforudselige situationer

Er vandt og kan samarbejde med de fleste

Høj anvendelse af fagligt sprog
nemt kommer i nye rammer

Høj tilpasningsevne

Omstillingsparat

Hvordan er mit engagement ift. at være vejleder?

høj

Eksempler på situationer, hvor jeg kan opleve modstand mod læring (hos mig selv/ kolleger/elev)

Nævn tre vejlederforudsætninger du gerne vil udvikle:

1. videreudvikler anvendelse af pædagogiske teorier i praksis

2. vil gerne være rollemodel/finde udviklingspotentiale

3. struktur og bedre til at formulere krav til eleven

Kom med forslag til hvordan du kan udvikle disse tre vejlederforudsætninger:

1.

2.

3.

forskellige transfersyn

forbundet med afmagt og utilstrækkeligheden

preference i læringsstil

meta perspektiv

situation: faktacitet og fortolkning paradoks

kognitivt (bevidst) - fixation - automation(ubevidst)

Feedback:

1. beskriv hvad eleven har gjort (objektiv)

2. ressources spot: på indhold, form eller engagement

3. du kan med forder..., hvis jeg var dig vil jeg overveje...; du kan gøre det mere effektiv ...

kontingent noget der kunne være anderledes

kompetencer: kunne eagerer adækvat i mere eller mindre kendte og uforudsigelig situation

1. teori

2. situation

3. kontingent

4. kompetencer

PROJEKT:

Indledning

afgrænsning

problemformulering?

metoden: hvordan samler man empiri, fremgangsmåde, teoretisk begreb, teori valg,

indsamling af data empiri

analyse af empiri

konklusion svar på problemformulering

perspektivering

Ideer til at fremme transfer

refleksion

at gå ved siden af eleven

formativ feedback

summativ feedback

samtaler

mentorordning

metarefleksion

brug af netværk: sparring med andre aktører, tværfagligt sparring, tværsektorielt sparring

stimulering af sanser: flere sanser er involveret bedre huskes

personale relevanser: brugen af sine egne erfaringer fra privat liv og andre sammenhæng

mekanisk menneskesyn: arv, miljø (determinisme)

dynamisk menneskesyn - dialektisk forhold, veksel forhold

motivation er flydende; ny teori: er et resultat af erfaring, kan påvirkes og øges af vejleder, er ikke en fast størrelse

kan variere fra opgave til opgave

dekonstruktion og rekostruktion

hvad motiverer dig som elev???

hvordan giver man feedback på sproget?

Fagord og gråzoneord:

begrænset

fremme

opretholde

ødemer

funktioner

nedsat

rehabilitering

mestring

• Find den lokale undervisningsplan på SOSU H’s hjemmeside (sosuh.dk à samarbejdspartnere à oplæring à lokale undervisningsplaner)

https://sosuh.dk/media/0hkk0pt0/12072024-sosu-eux-lup-gf2-hf-s1-s2a-s2b-s2c-s3.pdf

• I forhold til den valgte arbejdsopgave fra i går, skal I nu notere, hvilke faglige temaer i elevens skoleforløb, der er relevante? (Se også under hvert tema under hoved-overskriften: Temaer, dannelse og kontaktlærer)

  • Alle emner fra skolensophold 2 er relevante til den valgte arbejdsopgave som var:

    • At motivere en borger med angst til en gåtur

Mødet med psykiatrien

Rehabilitering og farmakologi i praksis

Kulturmødet

Livet med psykisk sygdom

Medicinhåndtering og lovgivning

Projektopgave inden for psykiatrisk sygepleje og rehabilitering samt prøve i farmakologi og medicinhåndtering

Omsorg og behandling ved adfærdsforstyrrelser

• Drøft i gruppen, hvordan I vil undersøge, hvad eleven (måske) har lært i tidligere oplæringsperioder eller andre læringsarenaer?

·       Praktikerklæring

·       Arbejdserfaring

·       Anden uddannelser

·       Erfaring fra privat liv

• Drøft hvordan I vil undersøge om eleven – eller på hvilke måder eleven – anvender sin viden og erfaringer i løsningen af de arbejdsopgaver, der er hos jer? Hvilke metoder/redskaber har I til det formål?

  • Sygeplejeprocessen

  • Refleksion

  • Læring fra fejl

lineært

non lineært

vigtigste ting i livet kan ikke forklares men erfares

refleksion før under og over handling

Karl Tomms spørgsmålstyper:

detektiv

kaptajn

opdagelsesrejsende

kunstner

ud fra praktikkens tema finder man der opgaver for at skubbe eleven til NUZO og bruger modellen til opgavens komplicititet og bruger et værktøj til refleksion deretfter

middel (metode) - mål (hensigt)

Innovation:

inkrementel innovation crosswalker

radikal

teknologi - (from Greek Τεχνολογία, from the Greek: τέχνη, romanized: tékhnē, lit. 'craft, art' and -λογία, 'study, knowledge').^[4][5] It is predated in use by the Ancient Greek word tékhnē, used to mean 'knowledge of how to make things', which encompassed activities like architecture

I dag har vi talt om vejledende samtale:

individuel

gruppe:

Hvor jeg tror jeg har fået inspirations til mit fremtidige arbejde med elever. Jeg vil organisere flere gruppevejledninger med bestemte emner, hvor eleverne får mere fri spil til at udfylde tiden med noget kreative måde at lære på, at de gennem diskussion vil spejle sig i andre kollegaer, udveksler erfaringer, laver film eller rollespil, kahoot quiz eller lignende. Hvor der på kreativt måde kommer til at udtrykke sig, løse opgaver, være innovative, der er mange måder at gøre det på. Måske nogle af dem vil anvende deres kreativ side, hobby til noget der kommer både dem men også borgere til gode.

Vores fag kan være så ensartet og så rutinepræget, regler styret at der mangler plads til individuel indsats.

Hvis man kunne udnytte individuelle potentialer og gøre jobbet til noget mere sjovt og innovativt.

Vi har ligeledes talt om at nogle udfordringer med elever, hvor vi kan måske udnytte svagheder til noget positivt, hvor man gennem process kan udvikle elevens evner med nogle opgaver/borgere hvor deres svaghed viser sig til at være styrke. Det kan få dem til at føle sig trykke i bestemte omstændigheder, og muligvis vækker deres motivation til personlig og faglig udvikling. De får et ordenligt grundlag hvorfra man kan skubbe dem ud i NUZO.

Podcast: konflikt

2 forskellige fortolkninger

behov og fortolkninger af fakta

der er 3 vigtigste grunde til at konflikte bliver dårligt hånderet:

1. det bliver uklart hvad konflikten handler om ; pærevælling, hvad handler det om for mig

2. følelsesvold, mister overblikket, man reagere per automatik, man tænker sig ikke om

3. kommunikation bliver svært, man kan ikke høre hvad der realt bliver sagt

Løsning:

1. bedre til at forstå hvad konflikten handler om

2. kommunikation; fortæller sine oplevelse på en god måde

man skal ned i behov

1. vi talt mere uddybende om vejledningsmetoder

2. vi har forsøgt at udarbejde plan for vejledning basereret på FFAKT?

3. vi har forsøgt at nævne de udfordringer vi kan støde på hos elever og har forsøgt at vende de svagheder til styrke

2 ting jeg lærte i går:

1. flere vejledning metoder det er så godt!!

2. hvad innovation er

3. dobbelt syn

det jeg ved

det jeg ikke ved

det jeg ved jeg ikke ved

det jeg ikke ved at jeg ikke ved

paradoks

dilemma

Måde og middel

bevidst og bevidst

kognition tilegnese fase automatik

anknytnings horisont

meteoder - mål

kognitivt: teori til opgaven hvornår hvordan hvad opgaven går ud på

fikserings fasen: øvelsen

automation: gør ubevidst

konflikte handler om:

metoder: diskussion om metoden hvordan man løser opgaven

ressourcer: forhandling om hvordan man prioriterer en aftale

værdier: hvad er rigtige hvad er forkert: dialog og lydhørhed respekt for hinanden - tolerance og gensidig forståelse

personlige konflikter: identitet. selvværd, loyalitet, tillid og afvisning: åben kommunikation aktiv lytning over for andres forventninger: større forståelse for den andens situation, empati og selvindsigt

systemkonflikter: tildeling af rettigheder ansvar, lovgivning, aftaler oppefra faglige praksisser: kan løses på organisatorisk og politisk niveauer

fænomenologi - jeg perspektiv min oplevelse

hermeneutik - anvender teorier og begreber til fortolkning

skole - elev

oplæring - oplæring

elev - oplæring

Begreber: læringsmiljø, transfer, refleksion der kan bruges som værktøj

situeret læring: Lave og Wenger - læring finder sted i en bestemt sammenhæng eleven skal deltage i sociale sammenhæng

praksisfælleskab - du starter som perifer anerkend deltager og man bliver fuldgyldig medlem

praksisfælleskab - forskellige kulturer på arbejdpladser 3 dimensioner der udgør et praksisfælleskab:

1. gensidif egagement

2. ansvarlighed overfor virksomheden

3. fælles repertoire (fælles redskaber sprog instrukser regler..)

deltagelse er en central forudsætning for læring

legitim perifer deltagelse

positivistisk læringsmiljø vægter indhold frem for proces

færdighedstræning

humanistisk både indhold og proces med overvægt på proces, tager udgang i den enkelte elev

naturvidenskab: positivisme er mennesker som objekter måle længde vejesprog måle etc. lovmæsigheder, forklare hvordan naturen fungerer ud fra årsag og virkning

jeppe drikker 12 flasker om dagen kvantitative metoder

humanvidenskab: fænomenologi verden ifølge mig, og hermeneutik fortolkningslager, det konkrete subjekt i mennesker: hvorfor drikker han, kvalitative metodervejlederen reflekterer med eleven

1. Refleksion: Logbøger giver eleverne mulighed for at reflektere over deres oplevelser, læring og udfordringer i praktik. Dette hjælper dem med at forstå, hvad de har lært, og hvordan de kan anvende denne viden fremadrettet.

2. Mål og opfølgning: Eleverne kan sætte konkrete læringsmål i deres logbog og jævnligt følge op på disse. Det hjælper dem med at blive mere bevidste om deres egen læring og gøre dem ansvarlige for deres udvikling.

3. Dokumentation: Logbøger fungerer som et dokumentationsværktøj, hvor eleverne kan notere vigtige observationer, samtaler med kolleger og andre erfaringer, som kan være nyttige i fremtidig praksis.

4. Feedback: Ved at anvende logbøger kan lærere og vejledere give direkte feedback på elevens refleksioner og læringsforløb. Det giver mulighed for en mere personlig og målrettet vejledning.

5. Kritisk tænkning: At skrive i logbogen kræver, at eleverne analyserer deres egne handlinger og beslutninger, hvilket fremmer kritisk tænkning og evnen til at vurdere forskellige situationer.

6. Forbedret kommunikationsfærdigheder: At formulere tanker og observationer i skriftlig form kan forbedre elevens evne til at kommunikere klart og præcist, hvilket er en vigtig kompetence i social- og sundhedssektoren.

7. Motivation: En logbog kan også fungere som en kilde til motivation, da eleverne kan se deres fremskridt over tid og blive begejstrede for deres udvikling.

Ved at integrere logbøger som en del af læringsprocessen kan sosu-eleverne få et mere struktureret og målrettet læringsforløb, hvor de aktivt deltager i deres egen udvikling og refleksion.

1. Refleksion over erfaringer: Ved at skrive ned, hvad de har oplevet i praksis, kan sosu-elever reflektere over deres handlinger og beslutninger. Dette hjælper dem med at forstå, hvordan de teoretiske begreber, de har lært i skolen, anvendes i den virkelige verden.

2. Dokumentation af læring: En logbog giver mulighed for at dokumentere specifikke situationer og de teoretiske modeller eller koncepter, der relaterer til dem. Dette kan omfatte observationer af patientpleje, kommunikation med pårørende og anvendelse af sundhedsfaglige metoder.

3. Kobling af teori til praksis: Når eleverne skriver om deres daglige oplevelser, kan de aktivt tænke over, hvordan de teorier og metoder, de lærte i undervisningen, kan anvendes i specifikke situationer i praktik. For eksempel, hvordan en bestemt omsorgsteori kan informere deres interaktion med en patient.

4. Identificering af udviklingsområder: Gennem refleksion kan eleverne også identificere områder, hvor de har brug for forbedring, både teoretisk og praktisk. Det kan hjælpe dem med at fokusere på specifikke læringsmål i deres fremtidige uddannelse.

5. Forberedelse til evaluering: En logbog fungerer som et konkret værktøj, når eleverne forbereder sig til evalueringer og eksamener. Her kan de samle deres erfaringer, refleksioner og læringspunkter, som kan anvendes i skriftlige opgaver eller mundtlige præsentationer.

6. Søgning af feedback: Logbogen kan også bruges som en platform for at indhente feedback fra vejledere eller lærere. Dette kan være med til at tydeliggøre sammenhængen mellem teori og praksis og styrke den faglige udvikling.

Samlet set fungerer logbogen som et redskab til aktiv læring, hvor sosu-eleverne kan integrere deres teoretiske viden med de praktiske færdigheder, de udvikler gennem deres uddannelse og praktikophold

1. Visuelle Elementer: Opfordre eleverne til at inkludere tegninger, billeder eller collager, der relaterer til deres erfaringer og læring. Dette kan hjælpe dem med at udtrykke deres følelser og refleksioner på en visuel måde.

2. Tematiske Kategorier: Inddel logbogen i temaer, som f.eks. kommunikation, pleje, etik eller teamwork. Eleverne kan så lægge fokus på forskellige områder og udforske dem dybere.

3. Refleksionsprompter: Inkluder åbne spørgsmål eller prompts, der opfordrer til dybere refleksion. For eksempel: "Hvordan håndterede du en udfordrende situation i praktik?" eller "Hvad har du lært om empati i dag?"

4. Historiefortælling: Eleverne kan skrive dagbogsindlæg som små historier fra deres praktik eller klasseværelse. Det kan være en god måde at dele oplevelser og læringer på.

5. Mood Boards: Lad eleverne skabe mood boards i deres logbøger, hvor de kan sammensætte ord, billeder og citater, der inspirerer dem i deres plejepraksis.

6. Film- eller Boganbefalinger: Inkluder sektioner, hvor eleverne kan anbefale film eller bøger, der har haft indflydelse på deres syn på omsorg og socialt arbejde.

7. Mindmaps: Eleverne kan lave mindmaps for at visualisere deres viden og koncepter relateret til forskellige emner, som de lærer om.

8. Skrivning af Breve: Eleverne kan skrive breve til sig selv, deres fremtidige jeg eller til patienter, de har arbejdet med. Dette kan hjælpe dem med at formulere deres tanker og følelser.

9. Kunstneriske Udfoldelser: Inkluder sektioner, hvor eleverne kan lave små kreative projekter, som f.eks. digte, sange eller kort, der relaterer til deres erfaringer i pleje.

10. Feedback og Mål: Opret en sektion til at sætte personlige mål og reflektere over feedback, de får fra undervisere og medstuderende. Det kan fremme en mere målrettet læringsproces.

Ved at integrere disse kreative elementer i logbøgerne kan sosu-eleverne opnå en dybere forståelse af deres praktik og teoretiske studier, samt udvikle deres evne til at reflektere over deres egen praksis.