Makropolitikken er med til at udvikle de økonomiske balancer, og få dem til at undgå konjunkturudsving

Vi er i Danmark afhængelig af hinanden økonomisk.

Fx Hvis udlandet ikke køber vores varer, vil den økonomiske aktivitet mindstes = Stigene arbejdsløshed

-Arbejdsmarkedspolitik (Forbedring af mobilitet og fleksibilitet regulering af arbejdsløses forhold – kurser, efteruddannelser osv. ) –(fx øget aktivering i landet)
 - Erhvervspolitik (Styrkelsen af konkurrenceevnen fra land til land – (fx kontrol og monopolet)
 - Skattepolitik (Ændringer i skattesatser, som er med til at give de højttjenende lysten til at arbejde mere.
 - Uddannelses og forskningspolitik (Øgning af produktiviteten hos medarbejder i virksomheder / Øgning af kvalificeret arbejdskraft – (fx styrkelsen af der faglige niveau på ungdomsuddannelser og universiteter)­­­­­­­­­­­­ 

 

Ved ekspansiv politik sænker folketinget skatten hvilket  øger efterspørgslen som gør at beskæftigelsen og  bnp stiger. Men den øger også importen hvilket øger inflationen. 

 

Kontraktiv er det modsatte af ekspansiv, det vil sige folketing hæver skatten som gør at efterspørgslen falder samtidig med at importen bliver mindre, hvilket gør at arbejdsløsheden stiger og bnp stiger mindre.

 

Ved Finanspolitik er der et krav fra EU om offentlig underskud og gæld.

Her sænker nationalbanken renten, hvilket øger efterspørgslen, beskæftigelsen, bnp, import og inflation.

 

Kontraktiv

Her øger nationalbanken renten, som formindsker efterspørgslen, import, inflation og bnp stigningen samtidig med at det øger arbejdsløsheden.

 

Ved Pengepolitik følger Danmark ECB´s rente

Her sænker nationalbanken og regeringen kronens værdi over for andre valutaer. Danmarks konkurrence værdi stiger hvilket gør at eksporten stiger samtidig med at import falder, men importvarer er dyrere. Fordi at kronens værdi bliver sænket vil alt udlandsgæld være højere.

 

Her øger nationalbanken og regering kronens værdi over for andre valutaer. Danmarks konkurrence værdi falder sammen med eksporten og derved stiger importen men importvarer er billigere. Fordi vores penge er mere værd, falder udlandsgælden men det gør arbejdsløsheden også da de er "dyrere" at have. Bnp stigning vil formindskes. 

 

Her bliver lønstigningerne formindsket af folketinget. Det gør at importen falder og eksporten stiger, som fører til at bnp stiger ligesom beskæftigelsen. Men den er svær at indføre da der kommer fald i realløn og fordeling af indkomsterne bliver skævere.

 

Danmark kan ikke føre Valutapolitik da vi kører en fastkurspolitik over for euroen, hvilket gør at hvis euroen stiger gør kronen også.

Markedsøkonomi betyder også at alle priser på de fleste varer bestemmes af udbud og efterspørgsel 

 

priserne passer til efterspørgslen. 

nye produkter opfindes. 

Hurtigere reaktionstid til hvilke ting der mangler. 

Langt mindre spild-produktion. 

 

Hård konkurrence mellem virksomhederne = ressource spild. 

Planøkonomien betyder også at alle priser på varer styres af planer fra staten 

 

• Staten er sikret maksimalt afkast af et eventuelt overskud. 

• Samfundets behov kan blive tilgodeset i virksomhederne, herunder gode samarbejdsmuligheder mellem stat og virksomhed. 

 • Muligheder for at slå virksomheder sammen og dermed opnå stordriftsfordele. 

• Muligheder for at regulere arbejdsstyrken, og dermed undgå arbejdsløshed. 

• Ingen unødvendige markedsføringsomkostninger. 

• Mindre grad af import fra udlandet, fordi landets egne virksomheder dækker hjemmemarkedet. 

 

• Tilskynder ikke medarbejdere eller ledelse til at gøre en ekstra indsats. 

• Det kan være vanskeligt at regulere markedets behov. 

• Det kan være svært at placere et ansvar når noget går galt. 

• Produkter og serviceydelser af dårlig kvalitet overlever. 

• Stift system med mange led og lange kommandoveje. 

• Lande med planøkonomi, bliver ofte handelsmæssigt isoleret fra det globale marked. 

Offentlig Sektor = Staten

Finansiel Sektor = Banken

Virkesomheder = Arbejde og butikker

Udland = Andre lande

Er til rådighed for arbejdsmarkedet.

 

Beskæftigelsesgrad: Andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder der er i beskæftigelse.

 

Ledighed: Er betegnelsen for dem der gerne vil arbejde, men som ikke har et arbejde

 

Ledighedsgraden: Hvor stor er en del af et år en person har været ledig.

Har personen var ledig i tre måneder som er en fjerdedel af et år,

Er ledighedsgraden på 0,25

 

Beskæftigelsesraten: Mængden af folk der har arbjede (i procent)

 

Arbejdsmarkeds politik:
Politik om arbejdsmarked

 

Arbejdsstyrken: Arbejdsstyrken er betegnelsen for dem der gerne vil arbejde

Om de så har et arbejde eller ej.

 

 

Kerne-arbejdsstyrken: Kerne-arbejdsstyrken er dem der har et arbejde (aldrig arbejdsløshed)

 

Marginalisering: Mister tilhørelsesforhold til sociale grupper 

 

Organisationsgraden: Hvor stor en del af arbejdsstyrken der er organiseret (i en fagforening.).

Går ind for social lighed

 

Universelle Velfærdsmodel

 

Partier

 

Central-Socialisme

 

Socialistiske Ideologier

Kommunisme

Går ind for at bevare

 

Selektive velfærdsmodel

 

Partier

 

Central-Konservatisme

 

 

Konservatistiske ideologier

Fascisme

 

Nazisme

Går ind for liberal frihed

 

Residuale velfærdsmodel

 

Partier

 

Central-Liberalisme

 

Liberalistiske ideologier

Anarkisme

over dig

 

(Kapitalisme)

Lav eller ingen velfærdshjælp