Fem børn på række og en far med en kølle

flergræderi og en pøl af pis

vi stikker skiftevis en hånd frem

for forudsigelighedens skyld

den der lyd når slagene rammer

søster der hopper så hurtigt

fra den ene fod til den anden

pisset er et vandfald ned af hendes ben

først den ene hånd frem så den anden

går der for lang tid rammer slagene vilkårligt

et slag et skrig et tal 30 eller 40 til tider 50

og et sidste slag i røven på vej ud af døren

han tager bror i skuldrene og retter ham op

fortsætter med at slå og tælle

jeg kigger ned og venter på det bliver min tur

mor smadrer tallerkener i opgangen

samtidig med at Al Jazeera tv-transmitterer

hyperaktive bulldozere og fortørnede kropsdele

Gazastriben i solskin

flag bliver brændt

hvis en zionist ikke anerkender vores eksistens

hvis vi overhovedet eksisterer

når vi hikster angsten og smerten

når vi snapper efter vejret eller meningen

i skolen må vi ikke tale arabisk

derhjemme må vil ikke tale dansk

et slag et skrig et tal