E. coli er et fælles navn på en gruppe bakterier, som normalt findes i menneskets tarm. Bakterierne er nyttige for fordøjelsen og er med til, at bakterier, der fremkalder sygdom, ikke formerer sig i tarmen.

Symptomer:

• utilpashed, diarré, ondt i maven, evt. kvalme, opkast og/eller feber- og ledsymptomer.

  
  

Smitteveje:

ExPEC

• primært fra egen tarm til urinvejene, ofte i forbindelse med nedsat væskeindtag eller anden sygdom

  
  

STEC

• fra person til person efter kontakt til dyr, gennem fødevarer eller drikke- og badevand, som er forurenet med afføring fra dyr eller mennesker

  
  

EPEC

• oftest fra person til person og ses også i forbindelse med institutionsudbrud. Man ved ikke præcis, hvor bakterien kommer fra, men det formodes, at voksne kan bære bakterien i tarmen uden at blive syge. De voksne kan smitte børn, der bliver syge, og disse børn kan smitte videre, fx i institutioner.

  
  

ETEC

• overføres fra forurenet drikke- og badevand og fødevarer, der er blevet forurenet med afføring fra mennesker. ETEC er en meget almindelig årsag til diarré i udviklingslandene (og den næsthyppigste årsag til dødsfald blandt små børn) og er en af de hyppigste årsager til rejsediarré

  
  

EIEC

• findes kun hos mennesker og smitter fra person til person eller via drikke- og badevand samt fødevarer, som er blevet forurenet med afføring fra mennesker.

EAEC

• Formodes at smitte fra person til person eller via fødevarer, som er blevet forurenet med afføring fra mennesker.

Alle kan blive ramt af influenza. Det er dog især ældre over 65 år og andre personer med sygdom, der påvirker immunforsvaret, som har øget risiko for et alvorligt forløb af influenza.

Sæsoninfluenza rammer hvert år 5-15% af befolkningen i perioden december til Marts.

Smitteveje

Influenza smitter gennem små dråber fra hoste, nys og lignende. Virus spredes derfor ved direkte kontakt imellem mennesker og ved, at det sætter sig på overflader, som vi rører ved med hænderne, fx dørhåndtag, telefoner og tilbehør til computeren såsom mus og tastatur.

Inkubationstiden

Op til 7 dage

Symptomerne

• Kulderystelser

• Høj feber

• Man føler sig alment syg

• Kraftig hovedpine

• Forkølelse og ondt i halsen

• Tør hoste

• Smerter i muskler og led

Forebyggelse

Se billede: Forebyggelse

Man kan blive vaccineret for influenza A og B, men virus udvikler sig i løbet sæsonen.

Behandling

Kan behandles med antivirale lægemidler, som forhindrer virus i at sprede sig i kroppen (skal tages indenfor 48 timer). Influenza kan ikke behandles med antibiotika da dette kun virker mod bakterier og derfor ikke har nogen effekt mod virusinfektioner.

Salmonella

Zoonotisk salmonella:

Symptomer: typisk almen utilpashed, diarre’, kvalme, feber, ledsmerter…

Nogle få % får blodforgiftning hvis bakterien kommer i blodet fra tarmen.

Senfølger kan være: led smerter, irriteret tyktarm.

Der findes 2500 forskellig salmonella. Man kan blive smittet af en bakterie hos dyr og via dyr, men også fra frugt/grønt og CHOKOLADE !!!!!

Man kan ikke vaccinere mod salmonella men med en rigtig god hygiejne kommer man langt med.

Behandling: Rigeligt med væske og en behandling af dehydrering.

De hyppigste former for svampeinfektioner med dermatofytter:

Fodsvamp: Ca 10 % af befolkningen har fodsvamp, symptomerne er dannelse af skæl mellem tæerne og skældannelse og rødmen på fodsålen.

Neglesvamp: Giver misfarvede og gule negle, der bliver fortykkede og deforme.

Behandlingen er tabletter eller salve.

De mest almindelige gærsvampe (candida):

Forekommer under brysterne, i armhulerne, i lysken eller i bleområdet. Symptomerne er, at huden bliver rød med let skeldannelse og man finder små satellitter af rød hud udenfor kanten af udslættet.

Behandles med salve.

Forebyggelse af svampeinfektion: Sørg for at holde huden ren og tør.

Smitteveje:

• Urinvejsinfektioner skyldes i de fleste tilfælde, at tarmbakterier invaderer blæren gennem urinrøret. Bakterierne stammer fra området omkring endetarmen.

• Fysisk skade på urinrøret, for eksempel hos kvinder ved samleje og ved anlæggelse af kateter i urinrøret øger risikoen for urinvejsinfektion. Kvinder er i øget risiko, bl.a. fordi deres urinrør er kortere end mænds.

Årsag:

Urinvejsinfektioner, som omfatter infektioner i urinblæren (blærebetændelse, cystitis) og nyrebækken (pyelonephritis), er som regel forårsaget af bakterier.

Urinvejsinfektioner inddeles traditionelt i en:

• ukompliceret form: ikke-gravide kvinder i den fødedygtige alder, som ikke har haft urinvejsinfektion inden for de sidste 3 måneder og uden disponerende faktorer, fx dårlig urinløb eller nedsunken livmoder
  
  eller
  

• kompliceret form: børn og mænd og hos patienter med lidelser i urinvejene eller nedsat immunforsvar. 

Dårligt urinafløb (forstørret prostata, misdannelser, nedsunken livmoder osv.), fremmedlegemer (sten, blærekateter, m.m.) i urinvejene er eksempler på forhold, der kan øge risiko for urinvejsinfektioner.

Symptomer

Sygdomsforløb varer typisk 1-2 døgn og for børn ofte op til en uge længere.

• Inkubationstiden er 1-2 døgn (oftest 1 1/2 døgn)

• Pludselig opstået kvalme

• Opkastning

• Diarré

• Væsketab og saltubalance —> kan føre til alvorlig livstruende sygdom, hvis man i forvejen har et svækket immunforsvar.

Hvad er smittekilden og årsager

• Smitte sker især i sammenhænge, hvor mange mennesker er samlet indendørs og ses fx ofte i institutioner, på hoteller, arbejdspladser, hospitaler og krydstogtskibe, men også i børnefamilier, hvor smitten kan ske fra person til person eller fra forurenede overflader.

• Smitte skyldes også ofte fødevarer, der er blevet forurenet med virus og viser sig så som udbrud bl. restaurantgæster, kantinebrugere eller lign.

Smitteveje

• Smitte sker enten fra menneske til menneske eller indirekte via overflader eller fødevarer.

• Smitte sker ved, at virus indtages gennem munden —> overføres typisk fra opkast eller afføring.

Hvordan bryder vi smittevejen?

Forebyggelse

• God hygiejne og rengøring.

• Norovirus er et hårdnakket virus, som tåler indtørring og har ringe følsomhed for flere desinfektionsmidler som fx alkohol, herunder håndsprit.

  • Der skal i stedet anvendes midler m. klor og særligt persyre.

• Virus nedbrydes også af UV-lys (sollys).

• Fødevarer kasseres og storkøkkener skal rengøres efter særlige retningslinjer.

• Generel opmærksomhed på begyndende symptomer på roskildesyge

• Det anbefales, at man først går på arbejde igen tidligst 48 timer efter, at symptomerne er væk —> risikoen for videresmitte nedbringes.

Hvilke dilemmaer, kan de smitteforebyggende forholdsregler give i hverdagen?

• Klor skal bruges med varsomhed, da det kan reagere med andre midler og afgive farlige dampe

• Der gøres for meget rent og så mister vi de gode bakterier, som også dør ved rengøring.

Symptomer: Diarre’ - tynd afføring. Har man diarre’ i mere end 2 uger er det landvarig.

Har man akut mave-tarm infektion, har man typisk andre symptomer (opkast-mavesmerter-feber…)

Virus: Kan give Roskilde syge.

Bakterier: Kan give en tarminfektion og give diarre’. De kan også vokse i mad og give madforgiftning.

Parasitter: Er sjældne i Danmark.

Kemiske toksiner: I visse planter, svampe, frugt, skaldyr, tropisk fisk, forurene madvarer.

Antibiotikainduceret diarre’: Kan fremkaldes af næsten alle antibiotika.

Diarre’: Kan også skyldes nervøsitet.

Smitteveje: De fleste af virussygdommene smitter let fra person til person.

Campylobacter: Er den hyppigste årsag til diarre’.

I de tredje lande via vandet.

Forebygelse: En god håndhygiejne, med sukker/salt blanding.

Diagnostik: under mikroskop.

Man har melde pligt og der bliver forskes løbende.

Dilemma: at det er meget smitsomt, dræende, livsforringende.