Operationen foregår under fuld narkose og der er derfor nogle vigtige forholdsregler, som både Helle og sygeplejersken skal være opmærksomme på. Når operationen er blevet planlagt, skal sygeplejersken i samarbejde med Helle lave et præhabiliteringsforløb, som har til formål at mindske komplikationer under operationen samt mindske det kirurgiske stressrespons. Forløbet vil indeholde ernæringsvejledning, fordi Helle skal forberede hendes krop på hendes nye og efterfølgende livsstil. Desuden skal Helle tabe sig x antal kg inden operationen. Desuden skal Helle ophøre/skære ned på hendes rygevaner, da rygning kan give komplikationer ift. sårheling samt lungeproblemer efter operationen. Helle skal også begynde at gå nogle lange ture og lave nogle styrkeøvelser derhjemme, for at styrke kroppen og klargøre den fysisk til operationen. Desuden kan en indsats på angstreducerende teknikker mindske aktivering af sympatikus og dermed mindske det kirurgiske stressrespons. 

Undervejs i præhabiliteringsforløbet snakker sygeplejersken med Helle, som fortæller at det er svært at ændre på kostvanerne, da det kan være svært at få de andre derhjemme med på de nye og sundere kostvaner. Derudover er det også svært for Helle at skære ned/stoppe med rygning, da hun bruger det som et frirum, når det hele virker for overvældende. Og generelt med job, familie og huslige pligter, finder Helle det meget uoverskueligt at finde tid til at dyrke motion og udforske alle de nye sunde retter.

Sygeplejersken har i det præhabiliterende forløb til opgave at støtte og vejlede patienten i de indsatser der aftales. Sygeplejersken skal i samarbejde med patienten lave nogle mål samt finde metoder hvor indsatserne synes overskuelige og overkommelige, så målene opfyldes på bedst mulige måde inden operationen.

Her informeres Mathilde bla. om faste i 6 timer inden operationen og % tynde væsker fra 2 timer inden operationen. Mathilde anbefales af sygeplejersken også at tage smertestillende 1g panodil samt 400mg ibuprofen på dagen før operationen, for bedst mulig smertedækning. Derudover modtager Mathilde fra sygeplejersken også anbefalinger omkring et sundt og proteinrigt kostindtag frem mod operationen, for at hendes krop er klædt bedst muligt på til den postoperative rehabiliteringsfase, da det forventes at Mathilde skal hurtigst muligt på benene igen efter operationen for at forhindre postoperative komplikationer såsom embolier pga. immobilisering. 

Mathilde giver ved mødet med sygeplejerske og læge udtryk for at føle sig tryg under det kommende operative forløb, hun skal gennemgå.

Benjamin på 19 år har sprunget sit korsbånd til fodboldtræning et par dage forinden, og har nu fået en tid til korsbåndsrekonstruktion (ACL-rekonstruktion).

Fodbold er vigtigt socialt for Benjamin, og fodboldsæsonen for hans hold starter om 3 uger. Han ønsker at deltage i hele sæsonen, da dette er meget vigtigt for ham. 

Prærehabiliteringsindsatser:

• Identifikation

• Dataindsamling → Sikre at patienten ikke er alene det første døgn efter 

• Fortælle at patienten ikke må have vægtbæring det første døgn pga. blokade, men at han snarest muligt efter dette skal begynde fleksibilitetstræning x gange i døgnet

• Forklare vigtigheden af at tage smertestillende kontinuerligt da det øger chancen for, at han kan lave fleksibilitetstræning som er det vigtigste, ift. at genvinde fleksion/ekstension i knæet 

• Vejlede i non farmakologiske tiltag → RICE princippet 

• Gennemgang af hvad patienten kan forvente post op. og tale med patienten om det, som fylder for ham dvs. retur til kontaktsport → hvad er udsigterne til dette og hvad kræver det (struktureret træning i 12 mdr.)

• Orientere patienten om at han bliver henvist til fysioterapi 

• Operationsspecifikke forberedelser

  • Rasering af knæet → 1 uge før operationen med hårklipper (ikke skraber, da dette øger risikoen for infektioner i smårifter.) 10 cm over og under knæet

Godt/udfordrende i forløbet (pt perspektiv):

Patienten oplever det udfordrende på det psykiske i forhold til de restriktioner, han har efter operationen. Han har svært ved at overskue, at der kan gå op til et år, før han må spille fodbold igen. Derudover synes han også, at det er svært at begrænse hans aktiviteter de første to uger, ift. at gå i skole og være sammen med sine venner, da han skal forholde sig til RICE principperne de første 14 dage. Han er dog klar over, at det er vigtigt i forhold til restitution og heling. 

Opgaver (spl.):

• Besvare spørgsmål →Sikre at patienten ikke har spørgsmål til operationen, som ikke er besvaret → for at gøre ham rolig til operationen

• Sikre tilstrækkelig rasering

• Sikre faste og tørst (6 og 2 timer)

• Registrere knæet på koorsbaand.dk - ift. rehabilitering og kontrolundersøgelser.

• Fået fjernet alle smykker/piercinger

• At han har sikret transport hjem fra operationen, og at han har hjælp til de daglige gøremål det første døgn.

• Rehabilitering → 

  • Blokade hvile tid 24 efter → Man får anlagt en blokade ifm. en korsbåndsrekonstruktion, og må ikke lægge vægt på benet 24 efter denne. 

  • Genvinde det habituelle funktionsniveau

  • Krykker → 2 uger efter før benet må belastes uden krykker

• Forebygge postoperative komplikationer 

  • Smerter → Vurdering og behandling 

  • Kvalme, opkast 

• Kirurgiske stressrespons

  
  

Patienten er en 62-årig mand som gennem en længere periode har døjet med mange smerter fra sit højre knæ. Det hindrer ham i mange ting i hans hverdag og nedsætter hans livskvalitet, da han har fået svært ved at gå lange ture og klare haven som han ellers plejer. Han bliver derfor indstillet til en total knæ alloplastik (TKA) af en ortopædkirurgisk læge. Lægen informerer sygeplejersken om at patienten skal skifte sin antikoagulerende behandling til fragmin tre dage før operationsdato. Sygeplejersken informere om forløbet og henviser til brugen af emento appen som kan hjælpe patienten med at huske: Hun informere desuden om hygiejne, fasteregler, rehabilitering, infektionstegn og vejleder i brugen af fragmin.    

Cyklus af alloplastik patienters kontakt til sundhedsvæsenet 

Patient initiativ -> Praktiserende læge henviser -> røntgen/Læge undersøgelse i O-amb -> forsamtale ved sygeplejerske -> anæstesitilsyn -> blodprøvetagning, og evt EKG -> 1-2 uger før Fys/ergo -> korttidsafsnit -> anæstesi -> operation -> opvågning -> sengeafsnit -> udskrivelse -> Ved tegn til infektion O-amb ellers -> Egenlæge/hjemmesygepleje sutur/agraf fjernelse 14 post OP -> Genoptræning efter 4 uger med fys/ergo

2. Præhabiliteringsindsatser med beskrivelse af deres formål - altså hvad skal jeres patient og hvorfor?

• PT skal skifte fra sin normale oral antikoagulernede behandling til sc fragmin 3 dage før operation

• Information om forløbet præ-peri- og postoperativt 

• Kontakt til fysiopterapeut 1-2 uger før operation, og opstart genoptræning 4 uger efter operation

3. Hvad patienten oplever som godt og/eller udfordrende i præhabiliteringsforløbet

GODT:

• At blive informeret godt inden operationen

• At blive hørt og forstået 

• Ensartethed og klare retningslinjer og forståelse 

            UDFORDRENDE:

• Ikke at føle sig hørt

• Manglende forståelse fra sygeplejerskens side fx ved angst eller vægttab. 

• Manglende individualitet 

4. Hvilke opgaver sygeplejersken har i præhabiliteringsforløbet

• Vejledning i hvad patienten selv kan gøre inden og efter operation 

• Information og hvad der skal ske under operationen

• Hvad er der af muligheder for rehabilitering i patientens kommune efter operationen

• Give svar på spørgsmål patienten måtte have

• Være undersøgende på om patienten har pårørende der kan være og hjælp efterfølgende

• Prøve og optimere nogle indsatser for at få et bedre operationsforløb - undgå komplikationer postoperativt - fx fokus på KRAM.

Operationsforløb: Maria skal gennemgå en total mastektomi, hvor hele hendes højre bryst fjernes kirurgisk for at fjerne kræfttumoren. Formålet med operationen er at fjerne al kræftvæv og reducere risikoen for tilbagefald samt at sikre hendes helbred og velbefindende.

Præhabiliteringsindsatser:

1. Psykologisk støtte: Maria modtager psykologisk støtte og rådgivning for at håndtere de følelsesmæssige udfordringer, der følger med diagnosen og den forestående operation. Dette inkluderer at tackle angst, frygt og bekymringer samt at opbygge hendes mentale styrke og mestringsevner.

2. Forberedelse til fysisk rehabilitering: Maria deltager i et program med fysisk rehabilitering for at styrke hendes krop og forberede sig på den fysiske genopretning efter operationen. Dette kan omfatte øvelser til at genopbygge armstyrke og bevægelighed samt vejrtrækningsøvelser.

3. Smertebehandling og medicinsk optimering: Maria får smertebehandling og medicinsk optimering for at reducere hendes smerte og forberede hendes krop til operationen. Dette kan omfatte brug af smertestillende medicin og andre interventioner for at lindre hendes symptomer. Medicinen kan efter lægefaglig vurdering eksempelvis være: Morfin, NSAID'er og paracetamol.

Udfordringer og positive oplevelser i præhabiliteringsforløbet: Maria oplever udfordringer med at håndtere følelsesmæssige vanskeligheder forbundet med sin diagnose og den forestående operation. Dog føler hun sig støttet og opmuntret af sundhedspersonalets indsats for at forberede hende til operationen og rehabiliteringsprocessen.

Sygeplejerskens rolle i præhabiliteringsforløbet:

1. Støtte og vejledning: Sygeplejersken giver Maria støtte og vejledning gennem hele præhabiliteringsforløbet og svarer på hendes spørgsmål og bekymringer.

2. Smertebehandling og komfort: Sygeplejersken sikrer, at Maria får den nødvendige smertebehandling og komfort under præhabiliteringsforløbet og hjælper hende med at håndtere eventuelle smerteproblemer eller ubehag.

3. Koordinering af pleje: Sygeplejersken koordinerer plejen og kommunikationen mellem forskellige sundhedsprofessionelle for at sikre en sammenhængende og effektiv præhabiliteringsindsats for Maria.

Gennem en omfattende præhabilitering før operationen og støtte fra sundhedspersonalet er Maria godt forberedt til at gennemgå sin mastektomi og begynde hendes rehabiliteringsrejse mod bedring og helbredelse.

• Laparoskopisk, mave og tarm kirurgi.

  Åse på 34 år skal opereres for 2 cyster på venstre ovarie. Åse arbejder til dgl. som pædagog, hun bor sammen med sin mand Bo og de har sammen 2 børn, Amanda på 5 år og Troels på 8 år. Åse er kendt med cystedannelse i form af endometriose, og går til årlige kontroller angående dette. Åse tager til dgl. kosttilskud i form af fiskeolie. Åse ryger 15 smøger om dagen, hun startede med at ryge som 14 årig. 

  Sygeplejersken gennemgår operationen med Åse telefonisk, og forklarer hvad fuld bedøvelse indebærer. Alt information er også tilsendt til Åse på eboks.  Sygeplejersken informere bl.a. Åse om, at hun skal faste 6 timer forinden operationen og ingen væskeindtag 2 timer inden. Der indhentes samtykke fra Åse. Åse er bekymret for kvalme og opkast, og sygeplejersken fortæller, at der gives kvalmestillende under operationen for at forebygge PONV, postoperative nausea and vomiting. På operationsdagen bliver der anlagt et PVK og til operationen klargøres overvågningsudstyr - Elektroder på brystkassen, blodtryksmåler og SAT måler.

Præhabiliteringsindsatser med beskrivelse af deres formål - altså hvad skal jeres patient og hvorfor?

• Præoperativ vurdering af patientens generelle sundhedstilstand. Sikre om patienten har lidelser eller tilstande, som øger risikoen for komplikationer. Fx. rygning. Anbefales at stoppe med e-cigaretter, cigaretter eller snus 2 timer op til operationen. 

• Information om faste af mad i 6 timer før op og drikkelse i 2 timer før op. Mavesækken skal være tom, for hvis ikke løber maveindholdet op gennem spiserøret og kan give en lungebetændelse. 

• Der anbefales ikke at bruge tyggegummi i de 2 timer før operationen, da dette øger spytsekretionen, og derfor har samme effekt som væske. Der er risiko for aspiration. 

• Samt informationer om ikke at faste i længere tid end anbefalet da dette fx. kan føre til dehydrering og/eller man kan opleve ubehag

• Information omkring operationen, hvordan den kommer til at foregå.

• Information om ophør af kosttilskud (og eventuelle naturlægemidler) op til en uge inden operation, da dette kan øge risikoen for blødning, påvirke blodtrykket og forlænge udskillelsen af medicin, der er brugt under bedøvelse.

Hvad patienten oplever som godt og/eller udfordrende i præhabiliteringsforløbet

• Åse oplever det kan være udfordrende at skulle stoppe med at ryge, da det har været en tryghed for hende siden hun var 14 år gammel. Hun mener selv det lyder urealistisk at skulle stoppe helt med at ryge, men vil forsøge. 

• Åse fortæller, at hun synes hun er blevet godt forberedt på op og føler sig informeret grundigt om hvad det er der kommer til at ske i hendes forløb fremover. 

Hvilke opgaver sygeplejersken har i præhabiliteringsforløbet

• Information til pt omkring OP, efterforløb osv. 

• Samtykke

• Telefonnummer på pårørende, samt samtykke til at kontakte dem. 

• Tjekke Cave

• Patientsikkerhed. Sikre rigtig pt. gennem CPR-nr. 

• Information om ernæring op til OP og efterfølgende. 

• Koordinering af efterforløb. 

• Afklare evt. angst.

• Medicin → evt kvalmestillende.

• Præhabiliteringsindsatser med beskrivelse af deres formål - altså hvad skal jeres patient og hvorfor?

  • Rygestopkursus 

    • Forbedrer sårhelingen efter 

    • Nedsætter arterosklerose

  • Nedsæt forbrug af alkohol 

    • Nedsætter arterosklerose

    • Forbedrer sårhelingen efter 

  • Motion

    • Øge vævets optagning af O2 

  • Ernæring - proteinrig kost evt. sundere kost

    • Forbedrer sårhelingen 

    • Giver energi 

  • Angst reducerende teknikker

    • Psykolog

    • Vejrtrækningsøvelser

    • Musik

    • Natur 

    • Mindfulness

    • Evt. benzodiazepiner
      
      

• Hvad patienten oplever som godt og/eller udfordrende i præhabiliteringsforløbet? 

  • Karen oplever det er udfordrende at dyrke motion, grundet hendes funktionsdyspnø

  • Karen oplever det er udfordrende at stoppe med at ryge, men hun har nedsat sit daglige forbrug af cigaretter

  • Karen kunne godt lide de hjemmelavet proteindrikke og følte kun fik en smule mere energi 

  • Karen har valgt at prioritere at leve overordnet som hun plejer, da hun er nervøs for hvad hun kan efter operationen. 
    
    

• Hvilke opgaver sygeplejersken har i præhabiliteringsforløbet?

  • Dataindsamle 

  • Informerende

    • Patientinddragelse ift. Adherence 

    • Udlevere pjece 

    • Tilbud om præhabilitering og hvor det foregår 

    • Operationsforløb og efterforløb  

  • Støttende

  • Motiverende 

  • Samarbejdspartnere/tværprofessionel 

  • Realistiske mål sammen med patienten 

  • Pårørende? 

  • Afdække spørgsmål

Operationsforløb: Hofteoperationen vil involvere at erstatte den slidte hofte med en kunstig hofteled.

Formål med præhabilitering:

1. Øge muskelstyrke og fleksibilitet for at forbedre mobiliteten og reducere risikoen for postoperative komplikationer.

2. Forberede patienten mentalt til operationen og genoptræningsprocessen. 3. Optimering af ernæring og sundhedstilstand for at understøtte helingsprocessen.

Hvad patienten oplever som godt og/eller udfordrende: -

Godt: Øget tillid og følelse af kontrol over situationen, forbedret fysisk funktion og mindsket smerte.

Udfordrende: Ubehag under træning, frustration over at skulle ændre livsstil og eventuel angst eller bekymring for selve operationen.

Opgaver for sygeplejersken i præhabiliteringsforløbet:

1. Udføre vurderinger af patientens fysiske og mentale tilstand for at skræddersy trænings- og forberedelsesprogrammet.

2. Vejlede patienten om øvelser, kostændringer og livsstilsjusteringer for at optimere præstationsniveauet før operationen.

3. Tilbyde støtte, opmuntring og følelsesmæssig støtte til patienten for at reducere angst og bekymringer.

4. Samarbejde med andre sundhedsprofessionelle for at sikre en koordineret og holistisk tilgang til patientens pleje og forberedelse til operationen.

Sygeplejersken spiller en central rolle i præhabiliteringsforløbet ved at støtte og vejlede patienten gennem processen for at optimere resultaterne af operationen og genoptræningsperioden.