Når barnet lærer en bestemt sprogkode, lærer det samtidig en bestemt social struktur (som Bernstein udtrykker det) at kende, og den pågældende sprogkode vil forstærke den pågældende sociale struktur. En sådan struktur betegnes også som et rollesystem. Ifølge Bernstein er der fire rollesystemer: Familien, kammeratskabsgruppen, skolen og arbejdspladsen.

Bernstein to typer af koder, den restringerede kode (restricted code) og den elaborerede kode (elaborated code).

Ovenfor nævntes fire former for rollesystemer; den restringerede kode afspejler et lukket rollesystem

Den restringerede kode er knyttet til bestemte kontekster (sammenhænge; situationer), fx bestemte kollegiale fællesskaber.

Den restringerede kode betyder ikke, at man ikke udtrykker sig verbalt, men at den verbale udtryksform kræver, at man kender konteksten.

Den elaborerede kode tale om et åbent rollesystem, hvor der er plads for det enkelte individ til at udvikle sproget og danne nye betydninger.

Undervisning og læring i skolen er således kendetegnet ved den elaborerede kode, hvilket medfører, at de elever, der ikke har lært denne kode hjemmefra, forventes at ville have vanskeligt ved at få succes i skolen.

I nogle familier taler man fx sammen på en måde, der kun kan forstås, fordi man er sammen i en bestemt kontekst (restringeret kode). Det viser sig dog, at de forskellige familietyper er mere eller mindre udbredte i forskellige sociale samfundslag, hvilket peger på, at der er en sammenhæng mellem socialt tilhørsforhold og kode.

Det kan være afklaring af begreber og konkret metodik som er relevant i forbindelse med daglig praksis. 

Den sproglige diskurs formidles enten i sprogligt eller ved konkret instruktion. 

Afklaring af begreber knyttes til praktiske eksempler og konkrete procedure og dermed skabes en fælles forståelse af det sprog og de begreber der anvendes i læringsfællesskabet.

Begrebet hygiejne anvendes derfor som begreb og konkret viden på mange forskellige kontekster. Det kræver at eleverne selv kan anvendes og udvikle deres viden og dermed anvende deres viden i flere forskellige kontekster.

• Når der ved holdet vælges svag klassifikation og svag rammesætning vil det være svært for de elever der fx kommer fra systemer med stærke grænser.

Svag klassifikation og stærk rammesætning:

• Vi kan som undervisere støtte en elev ved at tydeliggøre formen for eleven. Fx give en problemstilling til en given elev.

Stærk klassifikation og svag rammesætning:

• Eleven vælger ikke selv indholdet - men eleverne kan selv vælge hvordan opgaven løses.

Stærk klassifikation og stærk rammesætning:

• Vi som undervisere har besluttet både indhold og form. Eleverne har ikke selv valg. De arbejder med opgaven som den er defineret.

• Klassifikationen er givet for holdet. Relaterer til uddannelsesordningen.

• Svag klassifikation: Fagene er ikke tydeligt opdelt og læringsmålene er ikke tydeligt definerede.

• Stærk klassifikation: Tydelig opdeling i fag og der er klare læringsmål.

• Stærk rammesætning: Læren som har "magten" vælger formen. Altså opgaven defineres med valg af produkt og arbejdsmetode.

• Svag rammesætning: Eleverne får frihed til at vælge egne arbejdsmetoder - og fx emne.