en stime,

en svirrende sværm,

men jeg ER alene.

Jeg tvivler,

jeg træffer et tøvende valg.

Samme sekund sker snittet.

Jeg har ikke samme muligheder som en overhugget regnorm,

hvis to dele søger i hver sin retning.

værger vinterbåden sig selv.

Huden skærer sig på is,

med ét skræmmes hjertet.

-Dette er mit bud, også selvom at der er et ord for meget...

• Nu er der ubunden form i layoutet

  • Du kan helt selv bestemme

• Lyrik skal udtrykke ting som man ikke kan sige direkte -oftest følelser

• De skal røre folk et sted som hænder ikke kan nå

• Der er lyriske tekster, som er delt op i strofer, og så er der prosa tekster, som har layout som en sammenhængen tekst

  
  

  
  

• Overvægtig

  • Hun beskriver sig selv som overvægtig, og stræber efter at blive slank

• Mellem 17 og 23, måske?

  • Når man når over alderen 23, har de fleste fundet sig tilfreds med sig selv. Hun siger tilsidst at hun bare ønsker at være elsket, da hun "er kynisk angående kærlighed"

• God selvindsigt

  • Hun virker som en fornuftig person og er ikke bange for at sige tingene som de er -hun er faktisk bund ærlig

• Hun er usikker

  • Det udtrykker hun ret tydeligt

• Hun er ærlig

• Hun ønsker bare at nogen vil elske hende, og have hende som hun er

11/12/23

At være fjern

Er når man er der, men ikke er

At være fjern

Er at transportere univers uden at bevæge sig en tommel

At være fjern

Er at gå uden at tælle sine skridt

At være fjern

Er at være ægte, men snakke med drager

At være fjern

Er når blikket flakker men synet står skarpt

At være fjern

Er når mennesket snakker men metal mod metal er hvad der høres

At være fjern

Er når giften løber ned af mundvigen når man drikker saft

At være fjern

Er når man lige har sagt og gjort, men husker fortællingen om mor og barn

At være fjern

Er at ønske og opleve i en længsel af realitet

At være fjern

Er at stræbe og forstå, at tænke og høre, men ikke sige og gøre

At være fjern

Er når man er subjektiv, men forholder sig objektiv

At være fjern

Er at drukne i sine tanker men finde en måde at svømme

At være fjern

Er når man føler sig halv men er halvanden

At være fjern

Er når man løber, men står stille

At være fjern

Er at være små-sindssyg i sin sande forstand

At være fjern

Er som at flyve i den rene lykke, den sande magi

At være fjern

Er når man hører følelser og univers i sin form af lydbølger der hopper på tomme flader

At være fjern

Er når man bliver den nye misforstået skurk eller helt i sin egen historie

Det mest åbenlyse for mig ville være at lave en prosa tekst. Skrive tanker og udtryk så jeg ikke bliver holdt tilbage af lange ranker,

lade som om at intet er bygget op af de grundlæggende planker,

ignorere det åbenlyse anker,

der stædigt holder fast i det utilregnelige

sand.

Jeg kunne skrive om ungdommens magre forstand,

skrive om hvordan ungdommen har en utilregnelig tilstand, men det er en brugt

påstand.

Jeg kunne skrive om fiktion,

den måde det kan give dig en vandrende vision,

skabe dig en vaccination for dine smerter som ingen anden medicin kan sætte i

stand.

Tja, et digt.

Det åbentlyse for mig ville være at vælge emnet "løb".

Skrive om hvordan jeg på magisk vis kan løbe fra alle problemer,

lade som om at jeg kan løbe i alt evighed indtil mine problemer forsvinder,

ignorer de åbentlyse systemer,

som jeg tydeligvis holder i en bestemt

tilstand.

Jeg kunne skrive om alt,

fortælle hvordan alt handler om hvad der bliver valgt,

sige at du kan bestemme hvad der bliver halvt,

fordi alt handler om at have den rette

forstand.

Jeg kunne skrive om ingenting,

beskrive hvordan ingenting kan blive til alting,

for den rigtige forvirring kan lede til en god udvikling

hvis du bare lære af alt din

modstand.