AT BYGGE BRO TIL DE ANDET MENNESKE

• At skabe en relation til et andet menneske kan sammenlignes med at bygge en bro over til et andet menneske.

• Broen forbinder og skaber kontakt mellem mennesker.

• broen er bygget at empati, (indføling i den anden) vores evne til at leve os ind i hinandens verdner.

  - Vi lytter og forsøger at følge og forstå den andens fortælling og den andens hensigt.

AFFIKTIV AFSTEMNING

• Spejling i hinanden

• evnen til selvregulering + møde os selv

RELATIONSFORMER

• Symmetrisk (voksen-voksen: relationer mellem voksene som ar lige meget at skulle have sagt, eller mellem ligeværdige børn)

  - Voksen - Voksen

  - Elev - Elev

  - Kolega - Kolega

  - Barn - Barn

  
  

• Asymmetrisk (voksen-barn relation: relationer hvor den ene har mere at skulle have sagt end den anden)

  - Lære - Elev

  - Voksen - Barn

  - Voksen - Borger

  - PA - Forældre

  - Forældre - Barn

  - Leder - Personale

  - Vejleder - Elev

  - Praktikant - Udlært PA

  - Politi - Borger

• Ligestilling

  - Muligheder

  - Ligestillinger i forhold til ytringer, uanset bagrund

  - Lige værdig

  - Stemmeret

• Ligeværdig

  - Vi er ligeværdig som mennesker, der skal være plads til os allesammen selv om at vi allesammen er forskellige og har forskellige vadier. vi er ikke ligestillet fordi vi fx har forskellige stillinger i PA faget, nogle er højere stillet end andre og derfor er vi ikke ligestillet men vi har lige meget vadi som mennekser, vi har samme rettigheder. vi har allesammen retten til at tro på noget forskelligt og ret til sygehjælp og pleje.

  - Vi møde hinanden med respekt fordi vi er forskellige som mennekser, og har forskellige behov og krav. Vi har lige meget værdi men vi kan møde hinanden forskelligt alt efter vores handlinger.

  - Vi skal huske at være optaget i den andens perspektiv fordi vi er ligeværdige som mennesker, derfor skal vi være god til at se hinanden og møde hinanden på respekt, forståelse og se bag en handling.

MAGTFORDREJEDE RELATION

• Ifølge Flemming Andersen udvikler barnet sig først i den magtfordre jede relation, som er en asymmetrisk relation og en form for afhæn­gig relation. Magtforholdet i relationen er ikke lige, da den ene part

  bestemmer mere i relationen end den anden. Der er en vis afhængig­ hed af hinanden i relationen, da der er brug for begge positioner, altså både for den, der er afhængig og er den underordnede, og for den, der bestemmer og er den overordnede. Der kan let opstå magtkampe, som binder alt psykisk energi i forholdet. Hvis det fx er et barn-voksen forhold, hvor forældrene er meget autoritære, vil den voksne typisk kæmpe for at fastholde sin magt over barnet og for at få barnets be­ kræftelse af dette. Barnet vil tilsvarende kæmpe for at få magten over den voksne.

  Du kan opleve den magtfordrejede relation, hvis du fx arbejder med udsatte børn og unge, der er vant til at se det pædagogiske per­ sonale som enten underlegen eller overlegen. Man bærer nemlig sine tidligere erfaringer fra relationer med sig ind i nye relationer.

  I den parallelle relation er relationen symmetrisk og parterne er uafhængige af hinanden og ligeværdige.

KOMPLEMENTÆRE RELATION

• komplementær relation, fx i forældre-barn-forholdet eller mellem den professionelle og barnet. Det er i denne relation, at der er udviklings­ muligheder, ved at de involverede ser verden fra flere vinkler, og at man anerkender hinanden.

DEN PROFESSIONELLE RELATION

• Relationsarbejde er, når du arbejder professionelt med relationen. Det betyder, at du har en professionel relation til dem, du arbejder med.

  Den professionelle relation adskiller sig fra den nære relation ved mindre gensidighed, og ved at den har et fagligt mål. Den er ofte også tidsafgrænset. Det er et fagligt forhold, hvor den ene part yder den an­ den part en form for service. Et eksempel på det er den pædagogiske assistent, som får løn for at passe børnene i vuggestuen og dermed yder forældrene en service. Forholdet er derfor også asymmetrisk, forstået på den måde, at man er ligeværdige som mennesker, men den professionelle er mere magtfuld i kraft af sin viden og position. Det betyder til gengæld ikke, at den følelsesmæssige dimension ikke er tilstede. Det er ikke muligt at have en bærende relation til et andet menneske, uden at du bruger dig selv.

• Der udover er det vores ansvar at sikre os at det er en tryk ramme for alle fx. børn, forældre og kollegaer, fordi det er os der er de professionelle og derfor er det vores ansvar.

• Som professionel er de tre P'er også vigtige at huske.

  
  

Professionel

- Handle efter gældende lovgivning, krav, forventninger.

• Faglighed

• Teoretisk viden og materiale

• Analyser, metoder og evaluering

• Tværfaglighed

• Andres behov

Personlig

- Nærværende, omsorgsfuld, oprigtig.

• Saglighed

• Bearbejdede erfaringer og selvindsigt

• Intuition, siturationsfornemmelse og indfølingsevne

• Samarbejdesvilje

• Andres behov og egen behov

Privat

- Du har fokus på dine egne behov og ønsker.

• Usaglighed

• Mere eller mindre ubearbejdede erfaringer og følelsestilstand

• Følelser, tilfældigheder og egenrådighed

• Egen motiver og interesser

• Egen behov

ALMEN, SOCIAL OG SPECIALPÆDAGOGIK

• Almenpædagogik: Børn, der trives og udvikler sig alderssvarende(dagpleje, vuggestuer, børnehaver, skole-og fritidsområdet)

  
  

• Socialpædagogik: Grupper i samfundet i udsatte positioner (alle aldresgrupper, mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelser, hjemløse, misbruger, kriminelle, flygtninge - De har alle særlig behov.)

• Specialpædagogik: mennekser med særlige behov, der knytter sig til bestemte funktionsnedsættelser (specialklasser, skoler med fokus op diagnoser)

HVAD ER PÆDAGOGIK

• At overføre samfundets normer og værdier til den opvoksende generation (etik)

• Pædagogik er en videnskab, der beskæftiger sig med opdragelse, dannelse, undervisning og uddanelse (forskning og teori)

• Pædagogik er en måde at handle på. Hvordan kan vi anvende pædagog i praksis? (handling i praksis)

"... et fundamentalt psykologisk og eksistentielt behov hos mennesker og som et fænomen, der netop ikke knytter an til vurdering, men derimod griber vores individuelle behov for at blive set, hørt og erkendt som en levende realitet a f andre mennesker i de samspil og relationer, vi indgår i.”

(Møller, 2008:9) (S. 249)

SCHIBBYE

Schibbye beskæftiger sig med den anerkendende relation som udgangs­ punkt for individets mulighed for selvrealisering. Hun mener, at vi, for
at realisere os selv, har brug for, at andre accepterer os, som vi er.

Ifølge Schibbye handler anerkendelse om den måde, man ser og inter agerer med andre mennesker på. Anerkendelse handler om at sætte sig ind i den anden, fordi det, vi føler, tænker og oplever, er særegent for os selv. Du har derfor ikke nødvendigvis de samme følelser og tan­ ker, som andre oplever i samme situation.

Det svære ved anerkendelse er at gå væk fra sine egne tanker og følelser og i stedet opfange, hvad den anden føler. Du skal have den anden på sinde i stedet for at have dig selv på sinde. Det betyder, at du skal observere og lytte til den anden i stedet for at tænke på og tale ud fra de følelser, det bringer frem i dig. Med andre ord skal du sikre en ligeværdig relation. (S. 249)

AT LYTTE

• Overbilk ift hvad sker der indeni mig

• Holde igen med egne følelser

AT FÅRSTÅ

• Sætte ord på følelser

• Fokus på den anden, ønsker og tanker

• Emperi (indre følelse)

• Sympati (ydre følelser)

AT ACCEPTERE

• Acceptere den andens oplevelser + følelser

• Mødt som den jeg/du er

AT BEKRÆFTE

• Bekræfte den andens mål, at tænke, føle og handle

SELVVÆRD, SELVFØLELSE OG SELVTILLID

• Selvværd: En oplevelse af at være værdsat og værdifuld som menneske.

• Selvfølelse: En indre følelse af at være god nok i kraft af bare at være den, man er.

• Selvtillid: En ople­velse af at vi bliver værdsat, for det vi er gode til.

  
  

Fokus på at du skal tilegne dig kompetencer til at skabe relationer til de mennesker, du arbejder med, men også at disse rela­tioner skal skabes via anerkendelse. Som tidligere nævnt er der flere grunde til at anerkende i den pædagogiske praksis.

I det følgende er der fokus på, at anerkendelse støtter udviklingen af selvværd og selvfølelse hos den, der bliver anerkendt.

Jesper Juul, som er familieterapeut, bruger tre forskellige begre­ ber, når han beskriver, hvordan anerkendelse virker på børn: selvværd, selvfølelse og selvtillid.

Anerkendelse styrker selvværd og selvfølelse, mens ros gavner selvtilliden. Anerkendelse af mennesket og dets indre verden skal omfatte både de følelser, der er ønskværdige såsom glæde og empati, men også de følelser, som vi ofte finder forbudte fx misundelse.

I dagtilbudsloven beskrives formålet med de danske institutioner, samt hvilke lovmæssige bestemmelser institutioner skal overholde, fx de seks læreplanstemaer.

Dagtilbudsloven erklærer også, at institutionerne skal arbejde med børnemiljøet. Formålet med børnemiljøet lyder således:

§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Det fysiske børnemiliø
Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer, både udendørs og indendørs

Det sætter fokus på:

• Hvordan de fysiske rammer skaber mulighed for udvikling og

  læring.

• Hvad der er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

• Om der er gode pladsforhold, rum til bevægelse, støjforhold,

  indeklima, lys og ergonomi.

• Den generelle indretning af rummet i forhold til valg af møbler

  og placering af disse for at skabe de bedste muligheder for leg og læring for børnene.

  
  

Det psykiske børnemiljø
Det psykiske børnemiljø handler om, hvordan børnene har det med hinanden, og hvordan børnene har det med de voksne. Se figur 7.25. Fokus her kan være inklusion, og hvorledes man som institution kan arbejde med at forhindre eksklusion. I forhold til det psykiske børne­ miljø skal man have fokus på, hvordan man skaber trivsel i børnenes hverdag igennem fx venskaber, fælleskaber og anerkendelse.

Det æstetiske børnemiljø

Det æstetiske bønnemiljø handler om, hvordan institutionens omgi­ velser påvirker børnene og deres sanser (se figur 7.26). Børnene skal opfatte institutionen som et rart sted at være. Et sted, der er moti­ verende, behageligt og inspirerende. Helt konkret handler det om udsmykningen i børnehaven og om selve indretningen og atmosfæren i institutionen.

Børneperspektiv

I dagtilbudsloven står der følgende:

”Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. § 7, stk. I , bliver en integreret del a f det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser a f børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. ”
(Dagtilbudsloven)

• Sprog er ord, som er sat i system efter nogle bestemte regler. Reglerne er forskellige alt efter, hvilket sprog vi taler. Vi bruger sproget til at give udtryk for vores tanker og følelser og til at blive forstået af andre. Sproget er derfor et vigtigt grundlag for at kunne indgå i sociale rela­ tioner. Dermed er et godt sprog også en forudsætning for børns trivsel og læring.

• Når man taler om sprog, skelner man mellem det sprog, man kan forstå, som er det impressive sprog, og det sprog man udtrykker, som er det ekspressive sprog.

DIN ROLLE I SPROG:

• Børn kopierer det sprog, som de hører i deres omgivelser. Sproget kommer ikke bare af sig selv, men udvikles alt efter, hvordan barnet stimuleres sprogligt. Børn har brug for at høre et nuanceret og varieret sprog, og her spiller de voksne en stor rolle. Børn har brug for både sproglig kvantitet og kvalitet. Det vil sige, at børn ikke blot skal høre en masse sprog, men også en masse godt og alsidigt sprog.

  Som pædagogisk assistent er du rollemodel, og det er du også, når det gælder sprog. Når du taler sammen med den pædagogiske målgruppe, så stimulerer du deres sprog. Og som professionel pæda­ gogisk assistent arbejder du bevidst med sprogstimulering. Er børne­ nes sprog ikke alderssvarende, skal du være ekstra opmærksom og være klar til en tidlig indsats for målrettet at støtte sproget. Herved undgår de sprogvanskeligheder senere hen.

SPROGUDVIKLING HHÆNGER SAMMEN MED:

• Det kognitive: Hvordan barnet tænker og forstår.

• Det sociale: Hvordan barnet forholder sig til andre men­

  nesker.

• Det emotionelle: Hvordan barnet føler.

• Det motoriske: Hvordan barnet udvikler sig fysisk. Barnets

  kropsbevidsthed, barnets fin- og grovmotorik.

MODSERMÅL, FREMMEDSTROG OG ANDETSPROG:

• Du kommer sikkert til at anvende begreberne modersmål, fremmed­ sprog og andetsprog, når du skal arbejde med sprog og sprogstimule­ ring som pædagogisk assistent.

  Modersmål er det sprog, som man har lært derhjemme. Det behøver ikke være det sprog, man foretrækker at tale, men det er det sprog, som er tæt knyttet til identiteten, selvopfattelsen og følelsesli­ vet.

🔴 KAPITLETS VOREDEPUNKTER 🔴

• Sprogstimulering er vigtig. Et godt sprog er en forudsæt­ ning for trivsel og læring.

• Sprog er ord, som er sat i system efter nogle bestemte reg­ ler. Vi mennesker bruger sprog til at udtrykke os med.

• Som pædagogisk assistent er du sproglig rollemodel.

• Børn har en biologisk medfødt evne til at lære sprog, og

  det miljø, som børnene vokser op i, præger sproget.

• Normal sprogudvikling har sammenhæng med hele barnets

  udvikling: den kognitive udvikling, den sociale udvikling,

  den emotionelle udvikling og den motoriske udvikling.

• Børn lærer kun sprog ved at høre sprog og ved at bruge

  sproget.

• Modersmål er det sprog, som man lærer derhjemme. Frem­

  medsprog er sprog, som man lærer gennem undervisning. Andetsprog er et sprog, som man lærer ved at være i kon­ takt med det samfund, hvor sproget bliver talt.

• Tosprogede børn er børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund lærer dansk.

• Tosprogede vil ofte være forsinkede i deres sproglige ud­ vikling, uden at de dermed har sproglige problemer.

• Intersprog er en fase, tosprogede er i, når de lærer andet­

  sprog.

• Giv børnene lyst til at tale, og giv dem noget at tale om, for

  sproget kommer ikke af sig selv.

• Alle mennesker kommunikerer, også selvom de har sprog­

  vanskeligheder.

• Mennesker med funktionsnedsættelse kan bliver fejltolket

  og have færre muligheder for at udvikle kommunikative

  færdigheder.

• Nedsat funktionsevne kan give sproglige udfordringer.