1973: første miljøhandlingsprogram vedtages for perioden 1973-77.

1976:  første direktiv om begrænsning af udledning af forurenende stoffer i vandmiljøet vedtages. 

1979:  det første habitatsdirektiv til beskyttelse af vilde dyr og planter.

1987: Miljøregulering bliver skrevet ind i traktaten.

1987: EU-landene indfører den såkaldte miljøgaranti i Den Europæiske Fællesakt. 

1992: EU-støtteprogrammet Life bliver dannet. 

1993: EU-landene beslutter  at indføre flertalsafgørelser i Rådet på miljøområdet i stedet for enstemmighed. Europa-Parlamentet bliver Rådets medlovgiver på dele af miljølovgivningen.

1999: bæredygtig udvikling ind i EU-traktaterne.

2006: første handlingsplan for biodiversitet.

2006: EU vedtager REACH-forordningen. 

2011: EU-landene anbefaler Køreplanen til et ressourceeffektivt Europa.

2013: vedtagelse af EU's syvende miljøhandlingsprogram, som gælder frem til år 2020.

Er området præget af mellemstatslig eller overstatslig integration?
-EU's miljøpolitik var i de første år præget af direktiver, fx begrænsning af luftforurening, og dermed mellemstatslig integration. Senere er der dog også vedtaget love (forordninger), fx REACH, som er overstatslig integration. 

Formålet er at skabe et europæisk hjemmemarked, uden indre grænser og fri bevægelse for; personer, varer, tjenesteydelse og kapital.

Medlemslandene i EU har fælles møntfod: Euroen. DE medlemslande (som Danmark og Sverige), der ikke har euro, er møntfoden (f.eks. kronen) bundet tæt op på euroens værdi, således at valutaernes værdi næsten er ens. Det kaldes fastkurspolitik. 

 

EU og medlemslande deler kompetencen til at lave love om det indre marked. Det er Rådet og Europa-Parlamentet, som sammen vedtager den fælles EU-lovgivning for det indre marked.

Formålet med EU har altid været en økonomisk gevinst i form af adgang til de frie indre marked. 

Starten på Europa og det indre marked: 

Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg grundlægger i 1957 et europæiske fælles marked med indgåelsen af EØF-traktaten.  Landene fastsætter samtidig et mål om at skabe fri bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser og i en vis udstrækning kapital.

1993 træder det indre marked i kraft den 1. januar, hvor mere end 90 pct. af de små 300 forslag fra Jacques Delors’ hvidbog om det indre marked er vedtaget.

Overstatsligt samarbejde betyder, at man i EU kan lave regler, der har direkte virkning i medlemslandene – ergo er det indre marked et overstatligt samarbejde.

Et eksempel på dette er asylpolitikken: I 1993 var det mellemstatsligt samarbejde. I

1999 opretter man et fælles, overstatsligt asylsystem → mere og mere overstatsligt.

Udenrigs- og sikkerhedspolitik gør det muligt for EU at tale og handle samlet på verdensplan. Handler om at koordinere medlemslandenes holdninger så EU har én stemme overfor andre lande. 

EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik skal

Federica Mogherini er den højtstående repræsentants og hendes rolle er at gøre EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik mere konsekvent. Hun er formand for de månedlige møder i Rådet for Udenrigsanliggender

I Eu er den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik mellemstatslig dvs at EU kan ikke vedtage lovgivning med direkte virkning for borgerne. Beslutningerne som træffes skal godkendes i de nationale parlamenter.