* Fysisk og mental sundhed – Sundhed handler om både krop og sind; de påvirker hinanden.

* WHO – Verdenssundhedsorganisationen, der anbefaler forebyggelse og sund livsstil.

* Livsstil – Vaner som kost, motion og søvn, der påvirker sundheden.

* Livskvalitet – Hvor godt man trives fysisk, mentalt og socialt.

* Sundhedsfremme – Tiltag der styrker sundhed, fx kostråd og motion.

* Motivation – Drivkraften til at vedligeholde sunde vaner.

* Tidlig opsporing – Screening for sygdomme, så de behandles tidligt.

* Kostråd – Vejledning i sund og varieret kost.

* Måltider – Regelmæssige, næringsrige måltider understøtter helbredet.

Sammenhæng: En sund livsstil (kost, motion, søvn) fremmes af WHO og øger både fysisk/mental sundhed og livskvalitet. Motivation og tidlig opsporing hjælper med at forebygge sygdomme.

Efter et fald som resulterede i et hoftebrud har Aicha været indlagt på OUH. Efter udskrivelse har Aicha fået tildelt hjælp til personlig pleje, påklædning og bad efter serviceloven.  

Aicha har midlertidig lånt en rollator, skråpude og strømpepåtager fra ortopædkir. Afd, OUH, men hun har svært ved at anvende de anviste hjælpemidler på trods af grundig instruktion fra sygehuset. OUH har lavet en Genoptræningsplan med funktionsvurdering (se vedlagte).  

Børnene fortæller, at deres mor har ændret sig i løbet af det sidste år. Hun glemmer, har nedsat erkendelse og manglende forståelse for egen situation. Hun er småtspisende og tabt sig mindst 10 kg over det seneste halve år. Deres mor har i lang tid klaget over ømhed i ben og muskler. Hun har altid været svær at motivere til at røre sig og komme ud i den friske luft. 

Ægtefælle må sørge for hjemmet, indkøb, madlavning mv., men har efterhånden problemer med at følge med. Han har selv problemer med slidgigt, og Aicha har sværere og sværere ved at hjælpe til.   

Nuværende situation  

Du (SSA) kommer mandag morgen. Weekendafløseren er blevet afvist begge dage og ægtefællen fortæller, at weekenden har været svær at komme igennem. Den mellemste datter er til stede i hjemmet for at hjælpe sin far. Der er dårlig stemning, og de pårørende er frustrerede.  

Hjemmet er rodet, lugter svagt af urin, badeværelset er beskidt, og ægtefælle fortæller, at han ikke tør lade Aicha være alene hjemme længere. Han har svært ved at få købt ind, og kan snart ikke overskue situationen længere. Han er bange for, at hun falder, og ødelægger hoften igen. Hun har dårlig balance, men vil ikke bruge sin rollator. Datteren fortæller, at Aicha hverken vil spise eller drikke og helst vil ligge i sengen. Det bekymrer datteren, da fysioterapeuten på OUH har understreget, at det er vigtigt, at Aicha holder sig i gang, hvis resultatet af hofteoperationen skal blive godt. 

Aicha sidder på sengekanten, da du kommer ind i soveværelset. Hun er ikke fuldt påklædt, men har undertrøjen uden på en striksweater. Aicha er småklagende og fremstår smerteplaget. Hun tager sig til venstre hofte. Du kan se at hun har haft vandladning i bukserne. Aicha er klamsvedende og skiftevis bleg og blussende. Hun virker konfus, og har svært ved at samarbejde. Hun vil ikke vaskes, skælder ud og slår ud efter dig, da du vil hjælpe hende op. 

Aicha, 73 år, er nyligt udskrevet fra sygehus efter hoftebrud. Hun er smerteplaget, konfus og svært samarbejdsvillig. Hun har dårlig balance, men nægter at bruge rollator, hvilket øger risikoen for nye fald. Aicha har nedsat funktionsniveau, svækket almen tilstand og tegn på mulig infektion eller dehydrering (klamsved, bleg, konfus, vandladning i bukserne).

Ernæringsmæssigt er hun småtspisende, har tabt mindst 10 kg det seneste halve år og vil hverken spise eller drikke. Dette forværrer hendes fysiske og kognitive tilstand og øger risikoen for komplikationer efter operationen. Hendes ernæringstilstand er alvorligt truet og kræver hurtig opfølgning.

Vurdere ernæringstilstand og væskebalance – evt. inddrage læge og diætist.

Tilbyde små, energirige måltider og drikke hyppigt i trygge rammer.

Tilskud som ernæringsdrikke ved behov.

Støtte til spisesituationen – hjælp og opmuntring ved måltider.

Observere for tegn på dehydrering, infektion og vægttab.

Faste rutiner og ro for at skabe tryghed omkring måltider.

På dansk Verdenssundhedsorganisationen

Det er en organisation med medlemmer fra de fleste lande i verden.

WHO´s formål er at arbejder for den bedst mulige sundhed for alle mennesker i varde.

Fysisk og mental sundhed:

FYSISKE SUNDHED- handler om dit helbred og din krops tilstand. Sygdom eller andre tilstande, der på virker kroppen, hører altså herunder. Den F.S. kan du måle og observere ved at se , føle og lytte.

F.S og M.S-hænger sammen og påvirker hinanden.

MENTAL SUNDHED- handler om, hvordan din trivsel er, hvordan du klarer din hverdag, og om du kan fungere sammen men andre mennesker.

KRAM:

-kost

-rygning

-alkohol

-motion

S-faktoren:

-søvn

-stress

-sol/solarium

-social

-seksuel

-sjov (det er sundt at grine)

-soigneringherunder hygiejne

-stoffer

MESTRING - det er teori hvordan er en person håndterer en ny udfordring.

Mestring er evnen til at håndtere stress, og god mestring bygger på forståelse, kontrol og motivation.

TIDLIG OPSPORING – Screening for sygdomme, så de

behandles tidligt.

Aicha bør udføre skånsom og funktionel motion for at styrke muskler, balance og bevægelighed uden at belaste hoften. Anbefalingerne inkluderer:

1, Regelmæssig bevægelse: For at forbedre hendes helbred og funktionsevne.

2, Balanceøvelser: For at træne stabilitet og mindske faldrisiko.

3, Styrketræning: For at styrke benene og hofterne, som støtter hendes mobilitet.

4, Hjælpemidler: Brug af rollator for at sikre støtte og forhindre fald.

De 2 livsstilssygdomme, der knytter sig særligt til Aichas sundhedstilstand, er:

1. Osteoporose (knogleskørhed): Aicha har haft et hoftebrud, hvilket øger risikoen for knogleskørhed, som kan føre til flere brud og svækkede knogler.

2. ·         Type 2-diabetes:

     Manglende fysisk aktivitet (Aicha bevæger sig sjældent).

       Ubalanceret kost (nedsat appetit, vægttab).

   Alder og genetisk disposition (familiehistorie kan spille ind).

    

3. 
   

• Småtspisende ældre har ofte en mindre appetit og spiser derfor mindre mad. For at dække deres næringsbehov på en mindre mængde mad, skal kosten være mere energitæt og proteinrig.

  • Mere protein: De har brug for mere protein for at bevare muskelmasse og styrke, da ældre naturligt taber muskelmasse (sarkopeni).

  • Mere fedt: Fedt giver meget energi pr. gram (9 kcal/gram), så en højere fedtandel hjælper med at sikre nok energi, selvom mængden af mad er lille.

  • Mindre kulhydrat: Der prioriteres protein og fedt, fordi kulhydrat primært er en energikilde, men ikke nødvendigvis bidrager lige så meget til at vedligeholde kroppens struktur som protein gør hos ældre.

• Raske voksne har typisk et højere samlet energiindtag og et større energibehov. Fordelingen prioriterer kulhydrat som hovedenergikilde til fysisk aktivitet og hjernens funktion, mens protein- og fedtbehovene dækkes med en mere balanceret fordeling.

Tal om følgevirkninger og konsekvenser for borger med henholdsvis under og overvægt.

Undervægt:

• Svagt immunforsvar

• Muskeltab

• Knogleskørhed

• Træthed

Overvægt:

• Diabetes 2

• Hjerteproblemer

• Slid på led

• Søvnproblemer

• vejrtræksproblemer

• .

1, type 2- diabets

·         Type 2-diabetes:

    Manglende fysisk aktivitet (Aicha bevæger sig sjældent).

  Ubalanceret kost (nedsat appetit, vægttab).

    Alder og genetisk disposition (familiehistorie kan spille ind).

 .

2. Knogleskørhed (Osteoporose)

Faktorer: Tidligere hoftebrud, lav aktivitet, alder.

Sundhedspersonale:

• Motiver til daglige lette øvelser (f.eks. gåture).

• Sørg for korrekt brug af rollator.

Sørg for tilstrækkeligt indtag af calcium og D-vitamin

1. Avocado

2. Sushi (rå fisk og tang)

3. Quinoa

4. Mango

5. Kikærter

6. Sød kartoffel

Ofte foretrækker ældre kendt mad frem for nye og eksotiske fødevarer. Ukendte smage og konsistenser kan virke fremmede, men nogle er nysgerrige – især hvis maden præsenteres på en velkendt måde.
Begrundelse: Smag, vaner og tryghed styrer ofte madvalget hos ældre.

Fedt 16,0 g

Kulhydrat 0,5 g

Protein 19,0 g

Basmati ris 7,5 kg

fedt 1,2

protien 9,0

kulhydrat 77kg

• Mere fedt: Fedt giver meget energi pr. gram (9 kcal/gram), så en højere fedtandel hjælper med at sikre nok energi, selvom mængden af mad er lille.

• Mindre kulhydrat: Der prioriteres protein og fedt, fordi kulhydrat primært er en energikilde, men ikke nødvendigvis bidrager lige så meget til at vedligeholde kroppens struktur som protein gør hos ældre.

• Mere protein: De har brug for mere protein for at bevare muskelmasse og styrke, da ældre naturligt taber muskelmasse (sarkopeni).

R-rygning

A-alkol

M-motion

S-

søvn st

stress

sol/solarium

social relationer

seksuel sundhed

sjov (det er sundt at grine)

soignering-herunder hygiejne

stoffer

1, Kost (K):

Aicha er småtspisende og har tabt sig 10 kg → risiko for underernæring og svækket helbred.

2, Motion (M):

Hun er inaktiv, vil ligge i sengen, nægter rollator → øger risikoen for nye fald og dårlig genoptræning.

3, sociale relationer (S):

1. Familien er til stede og vil hjælpe, men er belastet og frustreret → risiko for social isolation og omsorgssvigt.

   4, Stress og Søvn (S):

   Ægtefællen er stresset og overbelastet. Aicha virker konfus og træt, hvilket kan være tegn på dårlig søvn og psykisk belastning.

1. Osteoporose (risiko pga. inaktivitet, nedsat ernæring, alder og tidligere hoftebrud)

2. Type 2-diabetes (risiko pga. vægttab, nedsat appetit, inaktivitet)